Tag-arkiv: tyk

Stolt sværvægter fik sin guldgris

Hædersreportage: Crass Børsting
Foto: Vejrstation Blodhøj m.fl.

Et af Nordvestjyllands årlige rituelle højdepunkter er afviklet på en måde, som alle deltagende kan være stolte af. Amtslussinginspektør emeritus Volmert C. Kraase, Blodhøj, blev i tusinder af vidners nærvær udråbt til landsdelens tykkeste mand og belønnet med årets guldgris, et i guldblik udhamret hæderstegn, der skal bæres synligt på brystet døgnet rundt.

Tykmandsrekord
Største omkreds og mest stabile vægt i de forløbne 12 måneder.
Ingen tvivl om hr. Kraases sejr.

Volmert Kraase måtte for nogle år siden opgive hvervet som lussinginspektør, da der opstod en funktionel disproportionalitet mellem armslængde og livvidde. Det blev ganske enkelt vanskeligt, grænsende til det umulige, for ham at udstikke de hundreder af daglige lussinger, som embedet kræver.

Tykmandsfilm
Mange værdige kandidater blev fotograferet og opmålt på stævnedagen.

Tykmandshustruer
De tykke mænds fruer og andre slægtninge følger interesseret med.

Tykmandskandidat
En yngre kandidat til næste års dyst. – Jeg drikker varm fløde seks gange i døgnet,
fortæller latrinmøbelsnedker Jabbert Z. Kraase, Klamhuse Vestermark.

– Det, jeg mistede og dengang græd over, har jeg i dag fået mange gange igen, sagde Volmert Kraase, inden han trådte ned fra podiet for at modtage 36 stofskiftestimulerende kropslussinger med blød gummihandske, doneret af Louis B. Knockel.

– Mine pligter tillader mig ikke at svulme op, udtalte redaktør Knockel, – men jeg glæder mig sammen med alle andre gode nordvestjyder, når jeg møder en mand som inspektør Kraase, og en ekstra glæde er det at tildele ham de velrettede kropsslag, som inden for den næste times tid vil resultere i flere kilo fuldlødige faconfækalier.

SE OGSÅ:

HenvTVANGSFEDEKUR

Retur til avisens forside