Tag-arkiv: træarbejde

Kalenderblad 12: Det Herrens år 1644

Kong Christian stod ved højen mast på dækket af Trefoldigheden i fuld krigsornat. Det var slaget ved Kolberger Heide. Den svenske flåde nærmede sig, men det skræmte ikke kongen.

“Hvad har de at byde på når det kommer til stykket?” råbte han til besætningen. “Surstrømning og skrå. Og det er ved gud ikke værd at samle på. Er det vel?”

“Nej!” brølede besætningen i kor.

“Klargør kanonerne!” kommanderede Christian d. 4., svingende med arme og ben.

På en krudttønde sad skibsdrengen Milton. Han fordrev tiden med at snitte penisser af drivtømmer. Det var det eneste, han kunne finde ud af at snitte. Engang prøvede han at udforme et andet motiv, et krigsskib, men det endte i en stor erigeret fallos med tykke blodårer og en vorte på siden. Om han ville det eller ej var han dømt til at udforme det mandlige kønsorgan i sit snitteri.

1644 Milton

“Affyr!” skreg kong Christian.

KA-BUM … Skibet rystede ved braget. Milton væltede af tønden og mistede grebet om kniven. Den skarpe klinge roterede gennem luften og borede sig … ind i masten. TUCK!

“Så pas dog på med den kniv, møgunge,” skreg Christian d. 4., der stod lige ved siden af masten. Han fór mod Milton og afleverede en disciplinerende lussing. KLASK!

“Du må ikke snitte på dækket.”

“Undskyld,” svarede drengen. Han fjernede kniven fra masten og satte sig tilbage på krudttønden med ryggen til. Så kunne han snitte i smug.

BUM! En svensk kanon gik af.

“Pas på!” brølede kongen. Kanonkuglen susede mod dem. Kong Christian kastede sit flæskede korpus til siden, mens træsplinter stod til alle sider.

BUM! Endnu en svensk kanon bragede. Ti danske soldater blev sprængt i stykker. Indvolde fløj, og afrevne lemmer lå spredt over alt. Kongen greb en arm fra gulvet og svingede den krigerisk over hovedet.

“Affyr!”

KA-BUUUM! Milton væltede atter. Denne gang fløj både kniven og træfiguren ud af hans hænder i retning af kongen. Kniven landede nær Christians venstre fod, mens den forlorne penis ramte ham i panden. DUNK!

“Nu er det nok.” Majestæten greb sit sværd og marcherede truende mod drengen.  “Af med knoppen!”

Men ak. Det royale bentøj snublede over et løst gulvbræt. Han væltede forover og hamrede det kongelige ansigt direkte ned i en indtørret faconfækalie, der stak op mellem gulvbrædderne.

“AUV!” skreg han. Derefter blev han tavs.

Den korpulente mand lå blødende og livløs på dækket med den brune stump stikkende ud af højre øjenæble.

Milton var i chok. Han var skyld i denne tragedie. Han havde myrdet kongen ved en fejl.

“Kongen er død!” skreg Milton. “Han har hul i hovedet.”

Besætningen kiggede forskrækket på den døde mand.

“Vi må overgive os med det samme,” råbte en soldat. “Ingen kaptajn – ingen sejr.”

“Hørt!”

“JA!”

“Frem med det hvide flag.”

“IKKE PÅ MIN VAGT!” Christian d. 4 rejste sig op med den tørre lort i hovedet. Det dryppede med blod ned af kinden. Han var en smule omtumlet, men klar til kamp.

“Han er i live!” jublede alle.

“Hvad er der hændt mig? Det svier i øjet,” udbrød Hans Kongelige Højhed. Han havde tilsyneladende fået hukommelsestab.

“Jeg så det hele,” svarede en mand med fuldskæg og træben.

“Sig frem.”

“De knaldede såmænd bare den ene glug lige ned i en knas-tør fækalie …”

“Majestætsfornærmelse!” hylede kongen og skød manden ned på stedet med sin pistol. BANG!

“Andre bud? Hvad skete der med mit øje?”

“Svensken gjorde det!” svarede Milton abrupt.

“Aha,” sagde kongen. “Svensken gjorde det. De kanaljer skal ned med nakken.”

Efter denne dag valgte Milton at lægge livet til søs på hylden. Han åbnede en lille butik på land, hvor han solgte sine penisser til almene borgere. Biksen var særdeles populær hos kvinderne. Senere blev hans produkter mekaniske, men det er en helt anden historie.

Copyright 2015 by Baryl N. Halunk & Louis B. Knockel. Alle rettigheder, herunder retten til opsætning som scenemusical, forbeholdes.

Forrige kalenderblad    <<<         >>>    Næste kalenderblad

Retur til forsiden