Tag-arkiv: hypnose

Kampen om den røde rubin 5:25

“Benni, hvad går der dog af dig?” hylede Lydia. Hun klamrede sig til passagersædet og kiggede forbløffet på sin forlovede, der med et intenst blik satte farten op og drønede ned mod centrum.

“Vi bliver forfulgt af forbrydere,” svarede Benni og foretog et skarpt sving ned ad Brunvarevej. Dækkene hvinede. Det samme gjorde Lydia.

Varevognen med forfølgerne var lige bag dem. De viftede hysterisk med armene.

“Jamen,” jamrede Lydia. “Af hvem?”

Benni prustede og torpederede ved et uheld ind en frugtbod. Han slog viskerne til, da ruden blev fyldt med knust frugt og saft. Han tørrede sveden af panden og rømmede sig:

“Ud fra den offensive fremgangsmåde som de benytter sig af, vil jeg enten gætte på licensopkrævere eller skattekontoret,” sagde han tørt.

“Men vi skylder da ikke noget til nogen.”

“Næh, vi har vores på det rene. Men skulle det på nogen måde stoppe Told og Skat? Ingenlunde. Har de først set sig sur på dig, ja så …”

Han tav.

Lyssignalet længere fremme skiftede til rødt, og retskaffen som Benni var, hamrede han bremsen i.

Varevognen bag dem undveg i sidste øjeblik og fortsatte forbi Caprien på to hjul.

Benni og Lydia så måbende til mens skurkevehiklet kolliderede med fjorten tønder finvalsede pensionistfækalier, der stod til afhentning foran alderdomshjemmet. Den dampende varme afføring sovsede varevognen ind og fjernede vejgrebet. Den skøjtede flere hundrede meter ned af vejen.

Lyssignalet skiftede til grønt.

“Jeg tror vi fik rystet dem af os,” sagde Benni. “De har lært en vigtig lektie. Dem ser vi ikke mere til.” Han blinkede til højre.

Et kvarter senere standsede Benni ved Lydias etværelses lejlighed på Blodhøj. Når brylluppet var fuldbragt var det slut med at bo hver for sig. De skulle bo sammen i en villa, eventuelt på Klamhuse Hede. Og de skulle have husdyr og tyende og hvad der ellers hørte sig til.

“Vil du med op og have en godnatdrink?” spurgte hun idet hun steg ud af vognen. Rubinringen glimtede på hendes hånd i skæret fra lygtepælen.

“En godnatdrink, siger du?” Benni klukkede. “Jeg takker aldrig nej til en cocktail med kvinden i mit liv. Jeg skal bare lige have mit tandhygiejnesæt og mine natbriller med fra i bagagerummet, så er jeg der sporenstregs!”

“Udmærket, så åbner jeg en flaske Litiumlikør imens,” svarede hun og valsede ind i opgangen.

Benni fløjtede lystigt og åbnede bagsmækken.

“Jeg er den heldigste mand i verden,” mumlede han for sig selv og rodede i dybet.

“Tro om igen,” gnæggede en mand bag ham.

Benni vendte sig om og stirrede direkte på et lommeur der svingede fra side til side.

Schwung … Schwung … Schwung …

“Du føler dig tung i kroppen,” sagde manden med lommeuret.

Benni sank sammen, men blev grebet af de bredskuldrede håndlangere inden han ramte fortovet. De løftede ham i vejret.

Schwung … Schwung … Schwung …

“Du afleverer nu den ægte rubinring til mig.”

Bennis øjne var vidtåbne.

“Jeg har den ikke. Jeg har givet den bort.”

“Satans!” Doktoren himlede med øjnene og trak et papirskondom over Bennis ansigt før han skubbede ham ind i den fækalieindsmurte varevogn. Han sprang ind og gestikulerede til sine mænd.

“Kør!”

(World copyright 2018 by Baryl Nidding Halunk and Louis Bælum Knockel.
All rights reserved, stage musical imminent.)

Lastvehikler i mudder

Link til mere info om vehikler på Blodhøj

Flux videre til afsnit 6

Retur til forsiden

Kampen om den røde rubin 7:25

Med et knitrende snuptag blev papirskondomet fjernet fra Bennis ansigt, og han missede med øjnene. Lyset var skarpt i spisestuen i doktorens palæ.

Han var placeret på en højrygget stol med hænderne bundet på ryggen med plasticsnor. Der lugtede muggent.

“Nu prøver vi igen,” sagde doktoren med et kompromisløst smil og lommeuret svingende foran velhaverens øjne.

Schwung … Schwung … Schwung!

“Fortæl mig hvor sigøjnerringen befinder sig. Fortæl mig … mig … fortæl mig. Den røde rubin. Fortææææl. Sigøjnerring!”

Schwung … Schwung … Schwung!

“Den har jeg da foræret til en jeg kender,” snøvlede Benni.

“Til hvem … hvem … hvem?”

“Min elskede … Lydia Lubbert.”

“Dynamitfiskerdatteren?”

“Det kan du bide dig selv i næsen på,” kaglede Benni.

“Slut prut,” sagde doktoren og afbrød dermed hypnosen. Han stoppede lommeuret i jakken.

“Hvad foregår her?” råbte Benni da han kom til sig selv. Han kæmpede for at komme fri.

“Du har lige afsløret hvem der har ringen,” gnæggede doktoren og klappede Benni på skulderen.

“Umuligt,” sagde Benni.

“Jeg hypnotiserede dig til det, ha!” Doktoren grinede hånligt.

“Lort i lommen,” mumlede Benni.

Doktoren tog sin overfrakke på og placerede hatten på hovedet. Han pegede på sine lakajer og derefter på Benni:

“I bliver her og holder vagt mens jeg cykler ud og overfalder kællingen. Når jeg kommer tilbage må vi finde ud af hvad vi stiller op med ham.”

“Hvad hvis han stikker af?” spurgte Karloff.

“Det er jo sjovt nok det I skal forhindre,” snerrede doktoren og forlod bygningen i hast.

Benni tænkte så det knagede. Hans forlovede var i livsfare. Han måtte for alt i verden redde hende, men det krævede at han slap fri. Men hvordan? Med list.

Han kiggede på de to håndlangere og dernæst på en vase og en standerlampe. Glimrende våben. Efter kort betænkningstid faldt hans ansigt i fornærmede folder.

“Det her er kønsdiskrimination,” råbte Benni. “Sexchikane.”

“Hvad fanden mener du med det?” spurgte den nærmeste bølle.

“I nedgør mit køn,” svarede Benni hurtigt og stirrede vredt på dem.

“Har man hørt en loppe kø?”

Benni fortsatte uden at fortrække en mine. Han vidste ikke om planen virkede, men det var et forsøg værd.

“Har I ikke hørt det? Der findes ikke længere to køn, men 39.000 forskellige. Der er sgu ikke noget der hedder mand og kvinde mere …”

“Er der ikke?” Gorillaerne kløede sig i nakken og så uforstående på hinanden. “Så vi er ikke mænd?”

“Nej, og jeg er heller ikke mand. Jeg er det ikke-bundede-køn. Så jeg må slet ikke være bundet fast her. Det går imod min kønsidentitet. Så hjælp mig dog fri!”

Håndlangerne skyndte sig hen til stolen og løsnede plasticrebene og hjalp Benni på benene.

“Det må du undskylde?”

“Det må jeg nok sige,” sagde Benni og bakkede mod vasen på spisebordet. “Havde dette været Sverige var I blevet halshugget.”

“Men …” spurgte Brutus forsigtigt. “Hvilket køn er vi så?”

“Det bevidstløse køn,” sagde Benni og hamrede vasen i hovedet på ham. Karloff spærrede øjnene op. Han hævede næven men nåede ikke videre før Benni havde fat i standerlampen.

SMACK!

Benni rettede på sit silkeslips og forlod palæet i hast. Han løb ud på gaden og fik øje på en telefonboks. Med hjertet pumpende og resterende gas strømmende ud af rectum, hoppede han ind i boksen og kastede mønter i maskineriet. Han drejede nummeret med sved på panden.

“Lydia! … kom ud af den lejlighed nu. Der er ikke tid til at forklare. Vi må under jorden … Hvor?” Benni så sig forvildet rundt. Hans øjne stoppede ved en reklametryksag. “Mød mig … på Blodhavn Storhotel!”

(World copyright 2018 by Baryl Nidding Halunk and Louis Bælum Knockel.
All rights reserved, stage musical imminent.)

Blodhøj Storhotel 02

Tidligere drama på storhotellet her

Flux videre til afsnit 8

Retur til avisens forside