Borgere i lokalområdet kan atter sove trygt, efter at områdets mest berygtede tarmgaspyroman Alberto Funkelwaffen i aftes blev taget med bukserne nede. Forbryderen blev overmandet, da han var i færd med at sætte ild til Klamhuse forsamlingshus under Oldingeklubbens ugentlige bankoarrangement.
Hr. Funkelwaffen har gennem længere tid været i søgelyset.
“Nummer 69 var netop blevet trukket, da slynglen humpede ind i salen med benklæderne om anklerne. Han bukkede sig forover og spurgte om vi syntes der var fodkoldt,” udtaler en af gæsterne.
Til pyromanens overraskelse var 88 procent af de tilstedeværende i salen medlemmer af det lokale politikorps. De var kommet manden i forkøbet og havde forklædt sig som uskyldige oldinge. Da Alberto gjorde sig klar til at skyde ild ud mellem ballerne, sprang 156 politimænd frem med trækøller og pulverslukkere.
“Pyromanen nåede kun at klemme en enkelt gnist ud, før vi viklede ham ind i et brandtæppe, pryglede ham og sprøjtede ham til med kølende skum,” udtaler kommissær Storholm.
En dyster vinternat, som få af os nogensinde vil glemme, gik det ud over
Brunmølle Festkonserves- og Kødfoderfabrik.
Hr. Funkelwaffen er berygtet for at sætte ild til roemarker, hønsehuse, hestevogne og i de mest graverende tilfælde lokale bygningsværker med sin endetarm. Ved at indtage en daglig diæt af træbriketter, hvidkål, cognac og tændstikker, er han i stand til at frembringe en 12 meter lang stikflamme ud af sit rectum.
Kommissær Storholm er manden, der omsider fik standset den livsfarlige
tarmgasforbryders ødelæggelser.
Efter at tarmgaspyromanen var pacificeret og rullet ind i et tæppe blev han sendt til køleboksen på mejeriet. Her vil han sidde i isolation i en uges tid, så han tænke lidt over, hvad han har gjort.
SE OGSÅ:
Retur til avisens forside