Radikaliseret gammel ost overfalder slankedoktor

WolleCavlingLOGO

Vore ældre læsere husker nok kollega Nidding Halunks prisbelønnede reportage om rullepølsen Rulle-John, der i ugevis terroriserede lokalsamfundet. Nu gentager historien om de voldsparate viktualier sig, blot er forbryderen i dette tilfælde at finde i den anden ende af kostpyramiden. Vor udsendte til Klamhuse Lazaret forklarer:

Jeg havde egentlig gjort klart til at lukke klinikken for i dag”, udtaler en stadig svækket Buko von Slankenstein, Nordvestjyllands feterede slankeekspert, i daglig tale kendt som “Osteslankeren fra Osted”, hvis bulimiklinik har behandlet så kendte mennesker som Britney Spears, Ole Thestrup og Bwalia Mugabesgaard.

Gammelost01

Men pludselig var den der som et lyn fra himlen, og det sidste jeg husker er en overvældende duft af lagret Stilton og en brændende smerte af ostefondue, der trængte ind under min kittel. Jeg får stadig modgiftsbehandling med dadler og portvin to gange dagligt,” fortsætter dr. Slankenstein, indtil sygeplejerskerne insisterer på at køre ham til oste-åreladning i lazarettets dialyserum.

Gammelost02

Som muligvis forventet peger alle spor fra de voldsparate oste tilbage til Tolne Banden og Consiglieri Tonny A. Tunfisk. “Siden syndikatet i Tolne kom ind på ostemarkedet, har vi set en optrapning af osterelateret vold her på egnen, herunder oste-oporose, oste-boarding og, som her, oste med lav impulskontrol, der går amok og bruger vold, hvor en kammaratlig samtale før i tiden ville løse tvisten,” forklarer landbetjent Ludbert Stavknald. “På mange måder er vi i lokalsamfundet ikke parat til at håndtere denne type kriminalitet. Der er tale om hensynsløse, gamle, lagrede oste, der er uden nogen for for hæmninger og totalt blottet for samvittighed.”

Gammelost03

Jeg er en helt almindelig jysk krejler, der nu er kommet hjem for at nyde mit otium efter en lang forretningskarriere i Chicago og Las Vegas”, udtaler en irriteret Tonny A. Tunfisk, da vi foreholder ham beskyldningerne i baglokalet til hans Casino i Tolne. “Jeg er belønnet med Ridderkorset af 2 Grad for mit arbejde for Danmark i udlandet, herunder den måde, hvorpå jeg skaffede det lokale firma Nordvestslam kontrakten på natrenovationen i Chicago. Min lille nebengeschȁft på ostemarkedet er mest for at udfylde pensionisttilværelsen, og der er intet suspekt ved den,” slutter herr Tunfisk, før han påny pøser rom på det højtbelagte stykke garneret med sky og løjringe.

Vort interview er forbi, kan vi forstå. Men stadig: Sporene er for mange til, at consiglieriens forklaring kan tages for gode varer.

SE OGSÅ:

HenvCavlTOLNEBANDEN

Retur til avisens forside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image