Tag-arkiv: fremskridt

Jubelgave nr. 4: MIT DAGLIGE HELVEDE

Skattegyser

“Åh, Gud!” Frøken Patricias rædselskrig kunne høres i hele kontorbygningen. “Balancen passer ikke!”

Regnskaberne på bordet begyndte at ryste voldsomt. Kvinden var i chok. De øvrige medarbejdere gispede.

Chefen hr. Højbakke sprang op fra sin stol.

“Flygt, min kære. Inden straffen kommer!”

En dyb, ondsindet stemme brølede som et tordenvejr over dem alle:

“I har vækket Ubalancens Hævner. Jeg kræver mit offer for denne sløsede tilgang til regnskaberne!”

Store gennemsigtige hænder samlede sig i grønlig tåge foran dem. De krogede fingre pulserede som edderkoppeben og ragede ud efter frøken Patricia.

Hr. Højbakke sprang frem og trak kvinden til sig, inden grabberne fik ram på hende.

“Kom så. Vi må væk!”

“Jeg dvæler ikke før jeg har fået mit offer!”
brølede gespenstet nådesløst.

Hele personalet flygtede ned ad gangen, men havnede i en blindgyde. Kontorbygningen lignede desværre en labyrint takket være moderne homofile arkitekter. De ækle hænder nærmede sig langsomt den skræmte flok.

“Hvad gør vi?” jamrede frøken Patricia og trykkede sig ind til hr. Højbakkes solide brystkasse.

“Ha, ha, ha!” Hænderne var nu uhyggeligt tæt på.

Døren til toilettet åbnede sig pludseligt. Ud trådte den unge praktikant Didrik. Han stod mellem medarbejderne og de svævende grønne hænder.

“Hvad er der los?” spurgte han forvirret.

Alle åndede lettet op, da spøgelseshænderne flåede Didrik til sig og kvaste ham til en klumpet grød af knogler og kød. Ubalancens Hævner havde fået sit offer og forsvandt som dug for solen.

Resten af personalet kunne vende tilbage til arbejdsopgaverne. De havde overlevet endnu en dag på kontoret.

Hvad ville morgendagen byde på? De klogeste af dem læste en ganske bestemt netavis for at finde det mulige svar.

Bibba Skodhus
MIT DAGLIGE HELVEDE
2. udgave, 1. oplag
Approberet og færdiggjort af
Baryl Nidding Halunk

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Totalkalenderoversigten
Avisens forside

GRATIS GAVER til alle læsere hver dag frem til den 24. december. Disse enestående højværdigaver kan (ligeledes gratis) videregives. Jubelen vil brede sig ud over landet, og milliarder af kroner spares.

JubelgaveLUKOP01 JubelgaveLUKOP02 JubelgaveLUKOP03 JubelgaveLUKOP04 JubelgaveLUKOP05 JubelgaveLUKOP06  JubelgaveLUKOP07 JubelgaveLUKOP08 JubelgaveLUKOP09

JubelgaveLUKOP10 JubelgaveLUKOP11 JubelgaveLUKOP12 JubelgaveLUKOP13 JubelgaveLUKOP14 JubelgaveLUKOP15
JubelgaveLUKOP16 JubelgaveLUKOP17 JubelgaveLUKOP18 JubelgaveLUKOP19 JubelgaveLUKOP20 JubelgaveLUKOP21  JubelgaveLUKOP22 JubelgaveLUKOP23 JubelgaveLUKOP24

SE OGSÅ:

Henv24KNALDROMANER

Pædagogisk fremskridt sendes ud i sognene

Tusinder af mekaniske lussinger i timen

Efter flere års udviklingsarbejde er Klamhuse Maskinsmedie klar til at demonstrere en opfindelse, der vil revolutionere såvel børnepædagogikken som den øvrige disciplinære indsats i samfundet: En mobil maskine med en ydeevne på 1800 kraftige lussinger i timen eller op til det dobbelte antal, når slagstyrken reguleres nedad.

Lussingmaskine01

Maskinen er selvkørende, men kan også i tilfælde af brændstofmangel flyttes af hest, traktor eller et hold raske, veldisciplinerede lussanter. Driften er ikke afhængig af eksterne kraftkilder. Der skal blot være mindst tre lussanter til stede, hvoraf to træder i vægtstængerne, mens den tredje tager imod de kaskaderende slag på begge sider af hovedet.

Klamhuse Maskinsmedies førstesvend, Alban O. Lumbago, er manden bag det nye gigant-hjælpemiddel. – Jeg ved fra min hverdag på fabrikken og hjemme i familien, hvor megen tid der går med manuel lussering. Min fremtidsvision er, at et antal maskiner til stadighed kører rundt på sognevejene og aflaster arbejdsgivere, husfædre, lærere og andre lussingansvarlige.

Lussingmaskine02

De Knockelske Blade har støttet udviklingsarbejdet med  kr.18,39 samt en rulle voksdug til beklædning af slagfladerne. Redaktør Louis B. Knockel glæder sig til at se maskinen i drift. – Der er behov for effektiv masselussering, i dag mere end nogensinde, siger han. – Men uanset hvor ydedygtigt, dette redskab måtte vise sig, vil ihærdig manuel lussering dog stadig være nødvendig, overalt hvor mennesker mødes.

SE OGSÅ:

HenvLussingstaevne

Genial maskine giver behåring til alle

HalunkLOGO

Kahlluns kalkundrevne hårfrembringelsesmaskine er navnet på den fuldautomatiske nymekanik, der kan forøge behåringen på en hvilken som helst medborger.

Opfinderparret Kahllun har med deres nylancerede maskineri fremkaldt glædestårer blandt skaldede borgere.

Skaldethed02

– Jeg har hele mit liv været skaldet som et hårdkogt strudseæg. Nu er jeg stærkt behåret, jubler, fuldtidsornitolog Knobsig Gäring der fungerede som forsøgskanin: – Selv min afføring er dækket af stride hår!

Kahlluns kalkundrevne hårfrembringelsesmaskine opstartes ved at kaste en friskindfanget bronzekalkun i motorens jernmunding. Dernæst stiller den hårtrængende person sig ind i stålkabinen.

Kalkuner

Håret vil i de følgende sekunder vokse i eksprestempo. Når mirakelprocessen er gennemført, vil man med garanti være behåret.

– Det er ikke muligt selv at bestemme placeringen eller omfanget af hårvæksten. Nogle ender med en moustache, andre med krøller på hovedet eller tætsiddende hår på ryggen. Maskinens resultater er uransagelige, påpeger Kyrill Kahllun.

Skaldethed

Kræn Kahllun tilføjer: – Men alle er selvfølgelig velkomne til at prøve flere gange.

Vidundermaskineriet står til rådighed bag Nørre Usseldrup Bedehus hver dag fra kl. 06.15 – 13.15 prc.

SE OGSÅ:

HenvHalunkGYLPEGØJ

Alkoholikere opruster til storkampagne

Jublende organisationsnyt

Usseldrup-egnens alkoholikere har på en ekstraordinær kongres besluttet at opruste deres organisationer, så de opnår den nødvendige samlede gennemslagskraft til en kampagne af hidtil uset omfang.

Nordvestjyske Alkoholikeres Centralkomité konstituerede sig på kongressen med et politbureau, bestående af formanden for Yngre Drankeres Onsdagsklub, amputationslæge Olgar Buddik, f. 1938, Landproletariske Vanedrankeres præsident, roearbejder Armand Knockel, f. 1941, samt Geriatrisk Alkoholikerforbunds generalsekretær, fhv. fækalieafbærer Folbert Gruus, f. 1919.

Druk01

Herudover støttes arbejdet af Homofile Alkoholikeres Nordvestjyllandskreds, Ungdomsforbundet Grøn Elixir (som netop har åbnet klublokaler over en kloakrist i Blodhavn) samt Akademiske Alkoholikeres Broderskab. Sidstnævnte har kun ét overlevende medlem på egnen, suppekøkkenbestyrer Jallah Zweistein, Vester Usseldrup, der under kongressen lovede at drikke sig ihjel inden nytårsaften.

Kampagnen er inspireret af de senere års store fremstød for rygersagen, og der vil især blive lagt vægt på at få den unge generation af nordvestjyder til at følge egnens alkoholiske traditioner.

Ølmand

– Vi ønsker at se en glad og frigjort ungdom med den hjemmerullede roetopcigar i venstre hånd og en flaske gul hestepilsner i den højre, udtaler diplomalkoholiker Ras Q. Urning, f. 1979, der med sin professionelle baggrund var det naturlige valg til kampagneleder.

SE OGSÅ:

HenvÅRETSHUSDYR

Habitter kan nu renses og presses, mens man har dem på

Atomfysik bag globalt gennembrud for nordvestjysk opfinder

Et af mange års største teknologiske gennembrud muliggør nu, at habitjakker og -benklæder kan renses og presses, mens den ekviperede person har dem på. Dette vil være til betydelig gavn for travle velklædte herrer på farten og endnu mere for dem, der kun ejer en enkelt habit og derfor tager sig ynkelige ud, mens den er på renseriet.

Jakkerens01

Teknikken bag det fabelagtige fremskridt er en partikelaccellerator, som opfinderen, jævnstrømselektriker Jalbert M. Schnotthans, Klamhuse Vestermark, har fremstillet og nu melder driftsklar.

– I apparatet indgår stort set kun almindelige elektriske og mekaniske reservedele, som kan skæres ud af knallerter, transistorradioer, kummefrysere og anden hverdagsteknik. At få et atomfysisk resultat ud af det er lidt mere kompliceret, men jeg har her støttet mig til et korrespondancekursus fra universitetet i Burgas, Bulgarien.

Jakkerens02

Hr. Schnotthans har gennemført en række forsøg med accelleratoren, og de implicerede beklædningsgenstande er i alle tilfælde kommet pletfri og betydeligt forfriskede til syne bagefter. Ikke alle forsøgspersoner klarede sig lige så fordelagtigt.

– Folk skal lære at stå roligt, mens atomfysikken gør sin virkning, ellers kan der ske noget uforudset lige under hagen på dem, men også dette problem vil snart være overvundet.

Jakkerens03

Louis B. Knockel har støttet udviklingsarbejdet med seks-syv kroner og nogle tilrettevisende lussinger, når forsøgspersonerne viste sig modvillige. Et eksportfremstød vil blive gennemført med indsats af svensk og anden fremmed kapital.

Jakkerens04

– Her i Nordvestjylland er moderne gummibeklædning ved at fortrænge habitterne, men ude i den store verden ser stadig man stadig millioner af lederskikkelser iført habitter, og disses behov for ekspresrensning er en garanti for hr. Schnotthans’ succes, udtaler Louis B. Knockel, iført sin mangeårige gummifrakke og sortlakerede betonkasket.

SE OGSÅ:

HenvGUMMIBEKLAEDNING2

Slubbertempel genrejses i forgyldt pragt og herlighed

Jubelreportage: Crass Børsting
Foto: Phellatrice Nathan m.fl.

En jubelnyhed, som Nordvestjylland sjældent eller aldrig har hørt magen til, blev i morges kl. 06.44 bekendtgjort på Stationspladsen i Nørre Usseldrup: Det storslubberttempel, der så tragisk nedbrændte for 21 år siden, vil blive genrejst i hidtil uset pragt, bladforgyldt og med tårn og balkoner, hvorfra vor landsdels slubberter kan indkaldes til møder og stævner.

Slubberttempel01

En lige så forbløffende nyhed er det, at manden bag templets genrejsning er den samme, som i sin tid blev dømt for at have ødelagt det. Han forsvandt ind i fængslets skygger, forhadt og foragtet som en folkefjende af værste slags.

Slubberttempel

Det drejer sig om den nu 43-årige Folbert Grüde, der efter 21 år bag tremmer vil rette op på sin dystre fortid. Som alle midaldrende og ældre landslubberter vil huske, var det Folbert, der under et midnatsmøde i Nordvestjysk Storslubbertselskab antændte en cigar i farlig nærhed af den fra kælderen opstigende tarmgas og dermed startede den eksplosionsagtige kædebrand, som endte med at lægge det historiske tempel i ruiner.

Slubbertforsamling

Slubbertbevægelsen har siden været henvist til skiftende mødesteder, hvilket har vanskeliggjort den hemmeligholdelse, som er en væsentlig del af den slubbertologiske ideologi. – Vi glæder os som børn til atter at have vores eget bevogtede stortempel, og den ydre forgyldning er ikke mere, end vi i kraft af vort samfundsvirke har fortjent, udtaler præsiderende storslubbertformand, fækaliegrosserer Jalbert C. Phimosis-Petersen, Klamhuse.

Slubbert før og efter

Templets ødelægger og redningsmand, Folbert Grüde, har under sit langvarige fængselsophold sammensparet 34,17 kroner, og denne kapital udgør byggefondens grundstamme. Egnens førstemand, Louis B. Knockel, supplerer med yderligere 6-7 kroner og et rundhåndet antal arbejdslussinger. Det nødvendige bladguld vil blive opkrævet ved sognegrænserne, når svenske og andre turister viser sig.

Slubbertlussingscene

– En ny morgen og en ny gylden dag oprinder for os alle, sagde redaktør Knockel, mens han strålende af glæde tildelte hr. Grüde en snes præcist placerede takkelussinger.

SE OGSÅ:

HenvNYSLUBBERT2

Kollektiv nordvestjysk transport op i tempo og kapacitet

Jubeltransportreportage: Crass Børsting
Foto: Yollah Børsting, Siri Schneckelfritz m.fl. 

For miljøets, økonomiens og den ranke morals skyld vil kollektiv transport i de kommende måneder og år blive dramatisk oprustet i vore nordvestjyske hjemsogne. Al tarmgas, som hidtil er forsvundet ud gennem landproletariatets buksebage, vil blive dirigeret ind i de transportmidler, der skal varetage opgaverne, og alle dertil egnede vehikler vil ligeledes blive forsynet med pedalaggregater til muskulær fremdrift.

Kollektiv transport

Indledningsvis vil Nordvestjysk Landproletarforbund tilbyde daglig kørelejlighed fra Klamhuse og Nørre Usseldrup mod de talrige arbejdspladser i Blodhavn. Påstigning kl. 05.17 prc. i Klamhuse, 05.29 i Nørre Usseldrup, fælles hjemfart fra Blodhavn Midtermole kl. 21.04 prc.

Griserytter

Mange af vore private transportmidler sættes ligeledes ind i denne kampagne. Veltrænede husdyr skal færdes på sognevejene det meste af døgnet og således gøre mere nytte, end de hidtil har gjort.

Skinnevehikel

Som overordnet transportkoordinator er indsat postmester R. Schneckelfritz, Vester Klamhuse, der siden 1989 har vist et fremragende talent for effektivisering af brevomdelingen. Mens 17 brevbude ved hans tiltrædelse udbragte ialt ca. 180 daglige forsendelser, er det nu 15 bude, der klarer ca. 191 forsendelser. Postvæsenets administration er i samme periode forøget fra 2 til 11 medarbejdere, men da de fleste af disse er masturbationsidrætsmænd med permanent orlov, er omkostningerne uden betydning.

Det samlede storprojekt er understøttet af Den Knockelske Samfundsfond med 8,76 kr. og flere tusinde tilrettevisende færdselslussinger.

SE OGSÅ:

HenvVEHIKELKRISE

 

Banjoparade, festlussinger og fækaliepyramide

LOUIS B. KNOCKEL 100 ÅR

Vor hjemstavns ranke førerskikkelse nærmer sig en historisk milepæl, og da hans ønske om at lade dagen passere i stilhed ikke kan opfyldes, har han udstedt følgende (endelige og uomstødelige) anvisninger for festligholdelsen:

BanjoGirl
1. BANJOPARADE
Samtlige certificerede banjospillende medborgere træder an på Stationsvej i Nørre Usseldrup, hvor de lader instrumenterne yde det maksimale, indtil fødselaren med hasselkæppeprygl tilkendegiver, at nu er det nok.
Landsdelens voksne, oppegående landproletarer er i mellemtiden mødt frem og har taget opstilling som anvist, ranke og med renskurede ansigter.

BanjoBoys
2. LUSSINGDANS
Nordvestjysk folkemusiks siamesiske mesterbrødre, Hilbert og Hubert Schneckelfritz, Klamhuse Vestermark, leverer derefter i præcis syv minutter og 32 sekunder akkompagnement til den traditionelle folkedans, vi kender under navnet lussingkarrusellen.
Mens leende og jublende dansere hvirvler omkring i stramt formerede storkredse, vil titusinder eller endog hundredetusinder af lussinger blive udvekslet.

Fækalieudgravning
3. FÆKALIEPYRAMIDEAFSLØRING
Fødselaren har under trussel om dødsstraf frabedt sig personlige gaver. Til varigt minde om hans lange og fortjenstfulde virke i fækaliesagens tjeneste er 30-40 tons brunvare gravet op fra depoter i omegnen, tørret, håndklappet og stablet i pyramideform på Klamhuse Hede.
Individuelle donationer i form af friske faconfækalier eller andet højkvalitetsmateriale kan henlægges på pyramidens nederste trin. Blomster, gratulationskort og andre distraktioner frabedes.

Betler
4. ADGANGSBETINGELSER
Nordvestjyske landproletarer, disses hustruer, børn, husdyr og tyende forventes undtagelsesløst at møde frem. Udensogns gæster, herunder svenske turister og akademiske velhavere fra Holstebro, vil blive tolereret, så længe de følger lokalt opsynspersonels anvisninger og uden mindste tøven betaler, hvad der bliver forlangt af dem.

Festens varighed er planlagt til 23 1/2 minut, og den gentages ikke. Mød altså frem i strålende humør, med barberede og olierede lussingkinder, gerne også med en dampende frisk brunkage eller to til den ovenfor omtalte hæderspyramide.

SE OGSÅ:

HenvNYTÅRSTALE2

Retur til forsiden

Kæmpeinsekter oplæres til disciplinær indsats

NYE HJÆLPERE FRA DYBET

Vidunderligt nyt ruller netop nu ind over de nordvestjyske kyster. Årtiers disciplinkrise står foran en løsning. Ikke blot familie-, husdyr- og turistkontrollen, også sexuallivet og fækalieproduktionen vil finde et stabilt leje takket være den indsats, som dresserede kæmpeinsekter kan tilføre.

Insekt01

Næsten alle slags insekter har vist sig anvendelige. De skal blot være over fire meter lange og helst veje mere end 250 kg. Flyvende insekter fanges i net, og nogle af de omkringvandrende går i en fælde, lokket af ost eller postej, men de fleste trækkes op af Vesterhavet.

Insekt02

Når disse smukke og livskraftige dyr er landsat, får de et intensivt kursus i alle gængse former for disciplinhåndhævelse. – De lærer ikke hurtigt, men når de først har forstået en kommando, sidder den fast, udtaler domptør F. Madsen, Klamhuse, der indtil videre er eneansvarlig for insektoplæringen.

Insekt03

– Disse dyr betegner det største samfundsmæssige fremskridt, siden fuldfigur-pryglomaten blev sat i gang, udtaler Louis B. Knockel, som har fulgt dressurarbejdet og sluttet personligt venskab med flere af gigant-insekterne. – Jeg glæder mig til at se den modtagelse, de vil give årets velhaver-turister fra Holstebro, Sverige og Dubai. Dette bliver et jubelår for vore hjemsogne.

MBDFLYY EC003

SE OGSÅ:

HenvHalunkGYLPEGØJ