Tag-arkiv: Stahl-Eisenmann

Orla-sagaen, 4. og sidste del: GENOPSTANDELSE

2 svar

Med tilbagegangen til s/h-formatet oplevede dansk film endelig en hårdt tiltrængt post-moderne renaissance. Prisen for årelang degeneration i hele den grundlæggende progressive idé bag denne, den senest opståede væsentlige kunstart i historien, var uundgåeligt massefyringer og stillingsnedlæggelser i diverse statsfinancierede og kommunist-inficerede fakulteter, og skændige hovedfigurer såsom Erik Smausen og Poul Fezgaard blev til og med ført for retten og idømt kålkur og benhårdt strafarbejde, samt klækkelige dagbøder for deres korrupte, forrædderiske, bagstræberiske, inkompetente og dybt ineffektive adfærd op gennem disse tragiske, vel nærmest at betragte som komplet spildte årtier.

Kunsten har jo alle dage stået for skud, blot havde man håbet at dette også kunne have været gjort gældende for de ansvarlige korrumperede niddinger. Dog skal det bemærkes, at Filmskolen i Holstebro trods alt blev totalt nedlagt under henvisning til Grundlovens bestemmelser vedrørende systematisk landsskadelig virksomhed. Samtlige ansatte og elever blev uden rettergang henrettet ved masseskydning ind gennem vinduerne af skolens aula i Julen 1989, hvorefter bygningen blev sat i brand. Så grelt stod det med andre ord til i dansk film på daværende tidspunkt!

Holstebro Filmskole hin vinter, efter retfærdigheden var sket fyldest.

Nåde gik desværre for ret i langt de fleste tilfælde, men kunsten overlevede, og blandt de nymodens tiltag er det vigtigt at påpege det helt nye undervisningsparadigme på film- og skuespilskolerne, hvor fremtidens mestre og stjerner udklækkes. Således er alle nu udstyret med topmoderne seksualfaciliteter, døgnåbne udskænkningssteder, kampsportslokaler, skydebaner, motorsportsanlæg og opiumshuler, tilligemed velindrettede disciplinære afstraffelsesstationer. Ydermere er alle afdelinger nu forureningsneutrale og energimæssigt selvopretholdende, i kraft af højteknologiske fækaliereaktorer. Væsentlige fremskridt, der alle borger for fremtidig kvalitet.

For stuntpersonernes vedkommende var der dog ingensinde tale om nogen som helst slinger i valsen, og det fremragende arbejde udført i dette regie, om noget symboliseret ved Orlas konstante, ufravigelige tilstedeværelse, fortsatte i mellemtiden ufortrødent.

I nedenstående smukke potpourri fremhæves således nogle af de allerfineste øjeblikke i vor nyere nationale filmhistorie, med hovedfokus på Orlas storslåede medvirken.

I splatterkomedien “Helvedeselevatoren” (1992) overlever Orla som den eneste en 22-etagers nedstyrtning i elevatorkabinen på Binnegahls Hotel. De øvrigt stuntmen klarede ulykkeligvis ikke opgaven, og i alt 28 personer omkom heltemodigt i de utallige halsbrækkende scener.

I den eksperimenterende fin-de-siècle-antidogmefilm “Her Gaar Det Op Ad Bakke” (1999) blandes elementer fra vor glade, gamle revytradition med temaer fra Jørgen Leths gungrende episke 1200-liniers digt “Pøt Mølle-løbet i 1924”. Efter umenneskelige strabadser gennem det jyske søhøjland på en defekt velocipede og uden nævneværdig væsketilførsel, blev Orla i den uforglemmelige slutscene slået med et halvt cykelhjul under den voldsomme tumult, medens den populære bakkesangerinde Olga Volga fra blokvognen i målområdet lystigt fremskrålede den gamle vise “Ådselsgribbens Sang”. Orla gennemlevede efter prøvelserne et flere måneder langt sygeleje med dobbeltsidig lunge- og dækpunktering, og for øvrigt uden øl, på fattiggården “E Skaadstouw”s lazaret i Gammel Ry.

Limfjordskutteren “Gamle Alvilda”, samt besætning, som blev anvendt i den storslåede nyindspilning fra 1995 af Hans Kirks højdramatiske almuekulturroman “Fiskerne”. Orla ses i midten, i birollen som Gus Klabautermann-Sørensen, der skylledes overbord i en brandstorm, og blev angrebet af en stime aggressive lampretter, der flænsede ham til blods overalt på kroppen, og afbed hans højre testikel.

Fra optagelserne af samme storfilm: Redningsfartøjet “Tangloppen”, som med tab af styrmanden, den halve besætning samt hovedparten af den resterende flydende proviant, kom kutteren til undsætning, i det simulerede vesthavsforlis på Dogger Banke.

Orla stikkes senere i filmen brutalt med kniv i den sindsoprivende og fuldtud autentiske torturscene under “Torskefejden”, der medførte regulære folkeoptøjer i det lille vestjyske fiskerleje Gagger, hvorunder adskillige borgere på tragisk vis omkom.

Publicity-shot af Orla, fra hans eneste regulære ikke-stuntrolle som den gerrige og lommefilosofiske libertarianer Max Knaster, i Holbergs klassiker “Den Politiske Kugelstøder” (2010). En smuk, værdig og længe ventet skuespillerdebut.

I “Affæren i Pølleby 2: Mig og Festnegerkongen” (1997) havde Orla gennemført en komplet kropsindtjæringskur under kyndig supervision af den (under tragiske omstændigheder i Dårekisterevolten i 2002 afdøde) dr. Gack E. Laksen på dennes klinik på Gustenhuse Sindssvageanstalt. Orla havde i rollen som “Den Store Wongo” ingen replikker udover et enkelt velplaceret grynt eller to.

I det autentiske, dreyersk inspirerede senmiddelalderdrama “Kiøge Huuskors” (1998), fik Orla ørerne brændt af, da han fastbundet til en stige lod sig vælte ned i et flammende heksebål, kun iført tynd asbestdragt under munkekutten. Filmens kontroversialitet afstedkom blandt andet, at Foreningen til Lesbiske Ærøboeres Beskyttelse (FLÆB) i kraftig og noget utidig protest reagerede ved at kaste snesevis af brugte menstruationsbind mod lærredet under premiereforevisningen i Marstal Folkekino. Biografen blev herefter prompte og under konsekvente former ryddet af knippelbevæbnet personale, med assistance fra stamgæster fra de omkringliggende udskænkningssteder.

I 2001 måtte Orla endnu engang stå på mål i en film med et sportstema, nærmere bestemt den opdaterede og politisk korrekte jubeludgave af klassikeren “Fodboldpræsten”, som i den nye version betitledes: “Fodboldimamen: Kanonskuddet I Kabul”. Danmarks første halalfilm.

I gangsterfilmen “Falskmøntnerens Flugt Gennem Plankeværket” (2003), jager opdagelsesbetjent Bommerlunder den kriminelle mastermind og tidligere tandhjulskalibrator ved vækkeursfabrikken i Ringkøbing, professor Tiktaxen, der til sidst i filmen rammes af lynet og kastes i et boblende syrebassin. Orlas helbred var i meget sørgelig forfatning efter denne prøvelse, men han overvandt igen sine lidelser. En længe ventet fortsættelse af denne yderst populære og stemningsfulde film noir, er i øvrigt under udarbejdelse, med den foreløbige titel: “Det Horende X”.

Orla ses her i genfilmatiseringen af Kaj Munks dystre 3-akters skuespil “Graven” (2005), i rollen som den ved en administrativ misforståelse genopstandne teologiadjunkt Homunculus Smalpocks. For at kunne fremstå så realistisk som muligt, lod Orla sig inden optagelserne levende begrave i 6 uger.

Hermed bringes Orlas prægtige karriere up-to-date, og det er mit varmeste håb, at d’herrer trofaste læsere igennem herværende føljeton har haft fornøjelse af vor store vens fascinerende karriere, med dertil hørende tragedier og triumfer.

Sluttelig, må det mig være tilladt at udsende en ydmyg bøn. Blandt Orlas uregistrerede filmoptrædener findes et utal af interessante klip, hvoraf det i et enkelt tilfælde endnu ikke er lykkedes mig at tilvejebringe sekvensen fra “Vilde Tis-Lege i Tisvildeleje”. Skulle nogen – uanset afspilningsformat – besidde denne obskure filmhistoriske kuriositet, vil den snarlige udlevering af en højkvalitetskopi heraf til undertegnede være at betragte som et absolut privilegium.

Med filmentusiastisk hilsen fra Deres ydmyge,
Hartmann

SIDSTE NYT: TISVILDELEJE-FILMBILLEDER FUNDET

Redaktionel tilføjelse:

Kun et døgn efter, at vor kundskabsrige og utrættelige ven, filmhistorikeren Hartmann Stahl-Eisenmann, havde efterlyst materiale vedr. den erotiske undergrundsfilm “Vilde Tis-Lege i Tisvildeleje” (1968 eller 69), fremkommer nedenstående sensationelle billeder, som en læser (der indtil videre ønsker at forblive anonym) har fundet på sit loft.

Filmen blev totalforbudt over det meste af verden, men en bulgarsk 8 mm-kopi vides at have været i cirkulation så sent som i 1990’erne. De her viste billeder stammer dog fra en tysk billedbogsudgave med bobletekster, udgivet på Verlag Otto Braunschweig under titlen “Wilde Piss-Spiele in Pisseldorf” 1971.

Skuespillerne var anonyme amatører, og enhver lighed med Helen Mirren og Marcello Mastroianni på det øverste billede er tilfældig. På det nederste genkender vi Orla som figuranten i midten på Tisvildeleje Strand. Det var en af de for Orla ret kedsommelige arbejdsopgaver, idet han ikke en eneste gang kom til skade under optagelserne.

Efterlysningen af en fuldstændig kopi af filmen står stadig ved magt, og Den Knockelske Kulturfond udlover en dusør på kr. 1,71.

SE OGSÅ ORLA-SAGAENS TRE FØRSTE AFSNIT:

Fransk opfindelse forhindrer tab af hoveder

3 svar

En af avisens trofaste venner har indtelegraferet nedenstående historiske gadebillede. Ved første øjekast kunne det ligne et barndomsfoto af den senere så berømte filmstuntmand Orla Duhda Zinzüegh.

Billedet blev ufortøvet videresendt til vor ærede korrespondent, hr. Hartmann Stahl-Eisenmann, som må anses for verdens førende Orla-historiograf (se Orla-sagaen afsnit 1, afsnit 2, afsnit 3). Vi spurgte samtidig, om det var et atletik- og/eller et disciplineringsredskab, drengen var stillet op med.

HER FØLGER HR. STAHL-EISENMANNS FRAPPERENDE BESVARELSE:

Det sensationelle kolorerede fotografi viser en situation fra den højteknologiske minieksposition i den lille franske by Lussant i 1901. I Gustenhuse er vi i kraft af vore lange venskabelige relationer med netop denne rustikke købstad i stand til at oplyse, at Lussant blev den første satellitby, der efterlevede eksemplet fra den store parisiske verdensudstilling, året før.

Herunder ses et senere fotografi af samme lokalitet, taget få år senere, hvor effekten af den hæsblæsende futuristiske planudvikling af lokalområdet tydeligvis allerede var en realitet.

Drengen i forgrunden af Deres fotografi kan desværre umuligt være Orla, idet denne ikke satte sine ben på landjorden før 1941. Det, der forbinder de to interessante historier, er det kuriøse aggregat, som stolt fremvises af den raske, ulasteligt påklædte ungersvend.

Der er tale om intet mindre end en “hovedkuldsstang”, hvis funktion var at forhindre personer med denne lidelse i at tabe hovedet, og derved forårsage diverse penible situationer.

Orlas hengivne moder led jo som bekendt af denne sygdom, og da denne hovedkrykke introduceredes i den almene danske sygepleje efter den famøse tredobbelte hovednedtrilning i Rundetårn, som foranledigede Alberti-administrationens addendum til den nyindførte lov om børn og kvinders retsstilling, gik der kun omtrent syvogtredive år, førend disse remedier til befolkningens forbedrede helse var udbredt overalt i Kongeriget.

Jeg refererer i øvrigt til mine i de Knockelske medier publicerede artikler om Orlas liv og levned (se herunder).

Det højlødige fotografi vil med Deres venlige tilladelse, og i dyb taknemmelighed blive tilføjet Gustenhuse Sogns Videnskabelige Arkivs samling.

Med de varmeste hilsner fra Deres ufravigelige ven og kollega,
Hartmann

Tilbage til forsiden

Orla 3. del: DE DEKADENTE ÅR 1973-89

Skriv et svar

UFORGLEMMELIGT FILMHISTORISK DOKUMENTARMATERIALE

Denne skamfulde og dybt forråede periode i vor nations filmhistorie afspejlede med al uønsket tydelighed det totale nedbrud i samfundsmoralen, og som følge deraf sås Orla fortrinsvis i diverse åndsforladte og tåbelige film, som desværre af primært kommercielle årsager kom til at dominere kunstarten, indtil Det Danske Filminstitut i erkendelse af egen deroute i 1990 nobelt vedtog at gå tilbage til de gamle dyder, herunder afskaffelsen af farvefilm og anvendelsen af special effects, tilladelse af al kønslig omgang under optagelserne, tvungen tobaksrygning, obligatorisk birollemedvirken ved Karl Stegger, samt forbuddet mod alkoholfri drikke i filmskolens kantine. Mere herom iøvrigt i fjerde del.

1. Her ses en af utallige idiotiske scener med Mylbast Duskmand og Gambrinus Cognaksen i crazy-komedien “Mylle & Brinus På Nye Eventyr” (1985). Orla agerede således stand-in under selve togoverkørslen, som forløb uden alvorligere konsekvenser end en skalpering, som dog ikke betød det helt store, idet Orla allerede i 1969 fik brændt det meste af hårpragten af, efter ulykken under optagelserne på Jyllands-Ringen til familiefilmen “Brødrene Grønkål Kører Dødskørsel”.

2. Orla sprænger sig selv i luften med dynamit i Voerslev Bakker, som den desperate sparekasseassistent Berny Dippert i “Den Fordrukne Fuldmægtig”, fra 1977. Filmen fik en blandet modtagelse, idet et højtstående medlem af Socialdemokratiet offentligt havde anfægtet manuskriptets lødighed, hvilket sammenholdt med den generelle armod i landet betød, at ganske få personer rent faktisk så filmen. Dette var synd for Orla, der måtte gennemleve utallige pinefulde transplantationer og legemsdelsgenpåsyninger efter sin unægteligt storslåede præstation.

3. Orla ses her i rollen som den multihandicappede rødvinsdranker Pholmert Spatbjerg i det livsbekræftende drama “Mit Lange Lem” (1987). De utallige stuntscener trak store veksler på Orlas egenskaber som slangemenneske, og til sidst gav leddene simpelthen op, og han levede efterfølgende i otte måneder fastlåst som en menneskelig gordisk knude, der kun opløstes ved systematisk behandling med elektrochok. En på alle måder overset film.

4. Et lettere vovet situationsbillede fra den erotiske komedie “Kommiselev På Sengekanten” (1974), i hvilken Orla medvirkede i diverse scener, som imidlertid ikke tåler nærmere offentlig beskrivelse. Man vil jo nødigt spolere oplevelsen. Filmen kan bestilles på videobånd fra ethvert velassorteret nordvestjysk brugsforeningsudsalg.

5. I fængselsexploitationsfilmen “Fodboldpræsten 2: Landslubbertkampen På Kragskovhede” (1976) redder Orla med førligheden som indsats hvad senere er målt til verdens hårdeste skud fra den forhenværende landsholdsspiller og hustrumorder Mordreng Boelsen, som efter-følgende lakonisk udtalte, at dommeren var forudindtaget. Dette kan herfra umiddelbart bekræftes, idet denne forud for optagelserne og i adskillige vidners påsyn havde indtaget mindst en halv flaske brændevin samt et dusin portere.

6. I koldkrigsdramaet “Citronen og Halvmånen” (1984) ses Orla i stuntscenen med det selvaffyrende, bagudskydende maskingevær på Blegdammen i Rønne, som måtte evakueres inden optagelserne. Han slap denne gang med ubetydelige kvæstelser og blå mærker. Værre stod det til med filmens endelige resultat, som ingenlunde levede op til de autentiske begivenheder blandt sortbørshajer, festnegre, borgere samt tyende på datidens Bornholm.

7. Orla ses for en kort bemærkning i Leif Panduros anarkistiske TV-spil fra 1973, baseret på Molières “Figaros Cigarer”, som den elskelige fyrværkeri- og tobaksgrossist hr. Bang-Sousen, der vitterligt får sin sag for, da dennes medarbejdere i marxisitisk protest mod arbejds-vilkårerne, og i øvrigt i overensstemmelse med folkestemningen, på grov og nedbrydelig vis vælger at sabotere virksomheden. En på alle måder anstødelig og dybt umoralsk film.

8. En enkelt dokumentarfilm blev det også til for Orla i denne periode, om end den aldrig blev offentligt fremvist. I forbindelse med optagelserne til pigtrådsorkesteret Assholin’s turné i 1975 var Orla med i bussen, der forulykkede hin tragiske dag i Solrød. Kriminalpolitiet i Stor-københavn har til dato ikke udvist velvillighed hvad angår udleveringen af råfilmsbåndene.

9. Da optagelserne begyndte til den historiske mellemkrigsindustrielle film “En Brunvarelejr i Provinsen” (1980), var der næppe nogen der havde forventet en så katastrofal udvikling af begivenhederne, som tilfældet rent faktisk blev. Ved tilkørslen af en kamerakran til randen af udgravningen styrtede vehiklet ned i fækaliegruben med adskillige personskader til følge. Orla, som set på billedet nederst, mistede på tragisk vis sin højre arm. Heldigvis fandt der samtidig en ulykke sted på Fjollerup Marked under opstarten af den traditionelle Festnegerkarussel, hvorved hurtigt fandtes en organdonor, hvorfor Orla den dag i dag med stolthed bærer en vaskeægte, kraftfuld negerarm. Må den loyalt assistere ham i hans fremtidige virke!

SE OGSÅ DE TO FØRSTE DOKUMENTARSIDER OM ORLAS KARRIERE:

Orla Zinzüegh, 2. Del: Den Danske Filmguldalder 1953-1972

3 svar

Hermed yderligere højlødige billeder samt forklarende ledsagetekster fra Orla Duhda Zinzüeghs storslåede karriere inden for filmens eventyrlige verden.

1. Oberst Packel Gaar Paa Næsen
I ridescenen fra folkekomedien “Oberst Packel Gaar Paa Næsen” (1953), led Orla den tort at flyve forover sin prægtige ganger, og lande med hovedet forrest ovenpå en mindre sprængladning fra specialeffekt-afdelingen, hvilket afstedkom alvorlige hovedlæsioner samt komplet døvhed. Hesten måtte desværre aflives med forhammer grundet chok.

2. Hva’ Er Klokken, Møller?!
Den legendariske urscene fra lystspillet “Hva’ Er Klokken, Møller?!” (1955) gik over i filmhistorien som det indtil da teknisk sværest udførlige stunt regnet ud fra filmbudgettets størrelse. Der var således ikke råd til kraner eller stiger, og filmholdet havde ej heller adgang til bygningen, så Orla måtte selv kravle op af facaden, og derefter lade sig styrte de fire etager ned igen, da scenen var færdigskudt, og dette kostede ham hans milt og det ene ben, idet der heller ikke var råd til skummadrasser, halmballer, dyrekadavere, ubearbejdet blødbrunvare eller andet egnet materiale, til at afbøde faldet.

3. Mord Paa Præstegaarden
Orla ses her i stuntrollen som Korpus Umulius sammen med en ung Kurt Svands i stranguleringsscenen fra julegyseren “Mord Paa Præstegaarden” (1957), som helt utilsigtet forårsagede en forrykket nakkehvirvel samt diverse pinefulde slidsår. Men man må jo være dannet, og Kurt undskyldte da efterfølgende også episoden under henvisning til sin absinthafhængighed, sin undertrykte homosexualitet, samt sin dybe indlevelse i rollen.

4 og 5. Flugten Fra Pantefogeden
Et eksempel på hvor galt det kan gå, men dog til trods hvad må formodes at have været Orlas til dato mest spektakulære stunt, fra “Flugten Fra Pantefogeden” (1959). Orla styrtede 12 etager, nedrev 36 kilo vasketøj, 2 flagstænger, og gennembrød en baldakin, inden han landede i tidsskriftsafsnittet af en velassorteret aviskiosk. Bedriften er siden gentaget af Lasse Sprang Olsen, dog uden nævneværdige personskader til følge.

6. På Fyrretyvetusind Favnes Dybde I Skagerrak
I en storslået international kooperation mellem de franske, engelske og danske filminstitutter, udførte Orla i 1960 sit hidtil største undervandsstunt, som Kaptajn Kenos assistent Fisker-Jørgen, i science-fiction mesterværket “På Fyrretyvetusind Favnes Dybde I Skagerrak”. På billedet ses han ved siden af sit specialbyggede og trykresistente dybhavskostume.

7. Den Er Helt Gal Oppe På Fjerde
Fra skrækfilmskomedien “Den Er Helt Gal Oppe På Fjerde” (1962), hvor en ulykke på et illegalt brunvareforædlingslaboratorium satte en hel opgang på den anden ende… Klippet med Orla blev desværre bortcensureret af myndighederne og er sidenhen gået tabt, muligvis destrueret, men iflg. drejebogen skulle han have været antændt og sprunget ud af vinduet indsmurt fra top til tå i en mørk og svært ildelugtende substans.

8. Morian – En Helvedes Karl
I den dramadokumentariske spændingsfilm “Morian – En Helvedes Karl” (1964), udførte Orla en hel vifte af vovehalsede, maskindrevne stunts, som i det viste fotografi, hvor han på en tunet amerikansk luxusmotorcykle frygtløst gennemkørte en pølsevogn ved Trædballe Hønseavlerforenings Vaarskue. Orla tilbragte efterfølgende lykkelige 1½ år på Hvidovre Hospitals brandsårsafdeling.

9. Ka’ De Li’ Koldskaal?
I episode nr. 214 af den populære TV-krimiserie “Ka’ De Li’ Koldskaal?” fra 1966, drikker Orla i bedste method acting-stil i rollen som Pleümerth Hjelmborg et helt glas kærnemælk med bladan. De efterfølgende uforglemmelige scener med mavekramper og blodige styrtbrækninger var således fuldt autentiske- De havde i øvrigt nær taget livet af Orla, og bevirkede en længere pause i hans arbejde i filmkunstens tjeneste.

10. Bønderprygleren Rackham Slyngelaa
I denne famøse scene modtager Orla 8 stokkeslag direkte mod ansigtet, i stuntrollen som den opsætsige husmand Ølberg Dramkvist, i 1972-filmatiseringen af Morten Hammersen Flexøes “Bønderprygleren Rackham Slyngelaa” (forrygende spillet af ingen ringere end Hove Kværnst). Filmen modtog Sydvestfynske Celluloid-Enthusiasters dobbeltpris på 2 x kr. 1,87 for den mest udpenslede voldsscene, samt “Bedste Skyderi”. Det var i øvrigt ved denne lejlighed, at Orla mistede sit ene øje samt de fleste af sine tænder i undermunden.

SE OGSÅ:

Retur til avisens forside

Kendisjubilæum i Gustenhuse: Den verdensberømte stuntmand Orla Duhda Zinzüegh fylder 150 År

2 svar

Idet vort kendteste sognebarn nu kan fejre sin ethundredehalvtredsindstyvende fødselsdag samt sit 75-års jubilæum som internationalt anerkendt stuntman, fremsendes hermed i al beskedenhed nedenstående, af mig udarbejdede portrætartikel om denne stoute, ædle Gustenhusmand og 17-foldige æresborger, der i sit lange liv og virke udelukkende har bragt hæder, stolthed og berømmelse til vor kære hjemegn.

DEL II: ORLA SVØMMER HJEMMEFRA

Radiolytningen, sammenholdt med moderes besyndelige lidelse, ansporede Orla Møgertsen til at opsøge og forårsage spektakulære ulykker med henblik på at fremkalde alvorlige personskader på egen krop.

Da han i 1941 i en purung alder af 75 år valgte at svømme hjemmefra, for med egne øjne at se lidt af den verden, han hidindtil blot havde hørt om, var det således med ambitionen om at blive verdens største, bedste og mest berømte, konstant tilskadekomne person.

Listen kunne for så vidt fortsættes i det noget nær uendelige. Orla, der stadig er aktiv i sit fag, har foreløbig medvirket i ufattelige 3.152 film, blevet mere eller mindre alvorligt kvæstet i samtlige scener, mistet hørelsen, synet på det ene øje, 1 ben, 8 fingre, 4 tæer, sin ene testikel, 4 indre organer, samtlige tænder i undermunden og størsteparten af sin højre hjernehalvdel. Han bærer 2 kunstige ører, tredobbelt stomi, rustfrit ståluridom, lider af totalt hukommelsestab, og har sammenlagt været hospitalsindlagt i 47 år, 124 dage og 48 minutter, hvilket er suveræn verdensrekord.

Dette har imidlertid ikke sat noget nævneværdigt præg på den gæve mand, som vi borgere i Gustenhuse Sogn skylder vor allerdybeste respekt, en betragtelig del af vort gode renommé, og selvsagt et stort og hjerteligt tillykke med dagen!

SE OGSÅ:

En æra afsluttes: Gustenhuse Pervertarium lukker

3 svar

Vor største bastion for sædeligheden og sognekønsmoralen står snart ikke længere. Grundet samfundsudviklingen og de nye krav til offentlige seksualfaciliteter er det netop ved håndsoprækning under sognerådets velbeskænkede storfolkemøde vedtaget, at Gustenhuse Pervertarium skal nedrives for at gøre plads til den planlagte nye sognemasturbationscentral.

I mere end et århundrede har Pervertariet tjent borgerne som hjemsted og tænketank for allehånde eksperimenterende seksualudskejelser, til gavn for udviklingen i vor stadigt tiltagende kropskultur. Det er derfor med vemod at en igennem generationer så velbesøgt, traditionsbehængt og dybt skattet institution nu må lade livet i det moderne kønslivs navn.

Må det således være mig tilladt at bringe lidt nostalgiske glimt af stedets glorværdige historie, til bevarelse for eftertiden:

Man kan selvsagt kun håbe, at nye bygninger fremadrettet vil kunne leve op til stedets uplettede ry som elsket samlingspunkt for sognets frigjorte borgere, samt husdyr, og dermed holde egnens bedste traditioner respektfuldt i hævd!

SE OGSÅ:

Gustenhuse overhaler resten af verden

Skriv et svar

JUBELTEKNOLOGISK STORKORRESPONDANCE FRA HR. STAHL-EISENMANN

I lyset af den yderst penible og lykkeligvis nyligt overståede Gustenhusbande-affære, og med henblik på fremadrettet at forblive på forkant med udspekulerede og asociale medborgeres eventuelle ondsindede afbræk fra vor fælles velfærd, bringes hermed i samarbejde med undertegnede, og i øvrigt til inspiration og nytte for vore velansete brødre i Nørre Usseldrup, en teknisk opdatering fra projektafdelingen ved Gustenhuse Sognematerielkontor.

For at undgå konsekvenserne af fremtidige uhensigtsmæssige indemuringer, hvad enten disse måtte være blevet udført med fuldt overlæg, eller gennem drukkenskab, fri- og søvnmureri, eventuelle misforståelser og/eller forglemmelser, er hr. Staniol Lakmussen fremkommet med en ny metode involverende udtagelige mursten. Konceptet, som i øjeblikket dog hviler i teoristadiet, baseres ganske enkelt på den simple udeladelse af mørtel, hvorved murens bestanddele bliver at fjerne manuelt, som på dette billede:

Yderlige eksperimentering med denne geniale og banebrydende idé, der jo som udgangspunkt fordrer en lokalisoleret ophævelse af tyngdekraftens love, finder i øjeblikket sted i Gustenhuse Teknologiske Eksperimentarium, hvorfor eventuelle interesserede besøgende venligst bedes tie stille og holde behørig afstand. Der vil blive opstillet mobile fælleslatriner, prospektkortstativer og en forfriskningsbod med gul hestepilsnerudskænkning samt traditionelt nordvestjysk lussingslotteri.

For at modvirke potentielle kranielle skader fra diverse faldende objekter i det offentlige rum, har værnemager Vedkun Mejetlidth udviklet en prototype af hovedbeskyttelse, som forleden blev demonstreret af filipensudtrykker Akney Stridenstrøm med sit yngste tipoldebarn Ursula ved sin side.

Den åbenlyse ulempe ved prototypen af denne opfindelse består naturligvis i, at bæreren placerer sig selv i en komplet ulussabel tilstand, hvilket naturligvis udgør en designmæssig udfordring.

I selvforsvarsmæssigt øjemed er de ansatte på Gustenhuse Ældremedborgerbordel blevet udstyret med bastante og effektive slagvåben, gjort i kompakt brandresistent ædelbrunvare.

Gunhild Honoré (i forgrunden til venstre) udtaler : “Disse er ubetinget de bedste køller, vi nogensinde har fået!”

Således forventes det, at der i fremtiden ikke vil forekomme flere uønskede situationer med fulderikker, overopstemte festnegre, eller modvillige betalere til gene for virksomhedens ærlige og samfundsnyttige drift.

Til undgåelse af farlige vehikelpåkørsler har opfinder og merskumspibeudkradser Been Beensen Brächer udviklet det sensationelle Kunstige Tredieben, som ifølge opfinderens egne nøjagtige beregninger, uanset vehikeltype eller hastighed, skulle kunne reducere risikoen for benbrud med præcis 33 1/3 procent. Dette udelukker desværre ikke totalt faren ved disse tragiske og komplet unødvendige medborgerkollisioner, men er et væsentligt skridt på vejen mod den totale eliminering af færdselsrelaterede ulykker.

Herunder ses resultatet af en kontrolleret testpåkørsel i Øvre Nedergade, hvor vægter Larmo Rasselschlüssel (afbildet med frue), poserer ved siden af det just påkørte KT-1; bemærk i øvrigt den intakte affjedring, som vidner om opfindelsens gennemsolide og chokabsorberende konstruktion. Det tilstræbes ydermere at gøre opfindelsen mekanisk selvgående, således at den er i stand til automatisk ved hop at forlade kørebanen, hvorved eventuelle uønskede efterpåkørsler undgås.

Hr. Rasselschlüssel var komplet uskadt og forventes snarligt at udføre sit natlige hverv som normalt, efter et obligatorisk lægecheck, inklusive 35 opkvikkende dobbeltlusseringer, et stort krus perlende blå drikkepetroleum, samt kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, stor kr. 0,02.

Til beskyttelse af sognets betragelige antal manepæle har Gustenhuse Tølperforening foreslået en døgnturnusordning for medlemmerne, hvor man qva. frivillig indsats pr. skiftehold sætter en konstant vagtpost på hver pæl, således at fremtidige ophivninger forhindres, eller som minimum bevidnes, med henblik på eventuel senere retsforfølgelse.

Herover illustreres en ganske overbevisende demonstration af den nyudtænkte plan. Gustenhuse Sogns regnskabsmanipulationsafdeling har kalkuleret, at det på sigt vil betyde en anselig besparelse i udgifterne til nyexorcismer og provstligt certificerede gennedmaninger, samt et fra assurandørsvindelforeningen ikke nærmere specificeret, men dog betragteligt beløb i undgået tab for ødelagt indbo, som følge af poltergeistaktiviteter.

Det har i det hele taget ikke skortet på kreativiteten i de små futuristiske opfinderhjem i Gustenhuse Sogn på det seneste, og vi bringer her med stolthed et par af de seneste sensationelle nyskabelser, der imidlertid endnu ikke er blevet klart defineret med hensyn til egentlig anvendelse.

Den Omvendte Hat er udviklet af Festnegerforeningens kasserer S. Oldesen-Pjadtmickel.

Herover tvangsmades en patient med maltose. Dette projekt med den foreløbige arbejdstitel “Natpotteindholdsgenanvendelsestubetragt” er opfundet og demonstreret af overlæge Gack E. Lacksen samt assistent, Gustenhuse Sindssvageanstalt.

Alternative forslag og konstruktive kommentarer modtages med glæde!

Med innovative hilsner,
Deres forblivende, ydmyge og respektfulde tjener,

Oversogneborgmester H. Stahl-Eisenmann.

SE OGSÅ:

Gustenhusebanden pågrebet

Skriv et svar

SENESTE NYT FRA VOR SPECIALKORRESPONDENT, HR. STAHL-EISENMANN

Efter årelang intens efterforskning er det endelig lykkedes Gustenhuse Sognebevæbnings specialdeling med uvurderlig assistance fra herværende Tølperforenings beredvillige angiverkorps at indfange den berygtede bande, der i 87 lange år hensynsløst har terroriseret vor kære hjemegn.

Bagpersonerne, fra venstre: Tidl. skovflåtsafbiderske, Gurli Gummelstrup, alias ”Transvestitnonnen fra Gustenhuse Kloster”; særkevender Abdominus Fnatberg, alias ”Styrvolten fra Lille Storegade”; samt fhv. ostindisk reservekonsul von Bähfjähs, alias ”Tykke Skrumpen”.

Som medsammensvoren benyttede banden deres altid velvillige håndlanger, Ledigang Agogo (herover), alias ”Den Flyvende Festneger” (her afbildet med negerdomptør ved Gustenhuse Friluftstheater, lavementspumpetekniker Herbergh Lussanthemum – sidstnævnte dog ikke direkte involveret i de kriminelle handlinger udført af Gustenhusebanden).

Betydningen af bandens optrevling kan næppe overdrives, og det er ikke uden et gran af stolthed, at Gustenhuse Sogneråd nu kan udråbe et 10-foldigt hurra for Kongen, og for et for fremtiden forhåbentligt forbryderfrit lokalmilieu.

Blandt gruppens utallige horrible ugjerninger kan i flæng nævnes:

Vinduesknusning i nattetimerne, fumlegængeri, samt uhøvisk tale fremført mod vægter Larmo Rasselschlüssel (i gjentagelsestilfælde); Tyveri af 100 gavekort á 50 posthume kondolancelusseringer fra Gustenhuse Begravelsesforretning; Hærværk med blækpen på Gustenhuse Bibliothek og Egnsarkiv mod samlingens eneste eksemplar af Gjenoptryk af Aarsskrift for Uhæderlig Økonomisk Redegørelse (1929);

Anstødelig opførsel ved Gustenhuse Dyrskue i 1933, herunder hånlig latter fremført under oplæsning af Lussatoreden; Hele 12 tilfælde af ukorrekt tøjring samt hasarderet kørsel med jumbe i Store Lillegade; Forsøg på nedsavning af Gustenhusbjerg Udkigstårn;

Indemuring af priorinde Mugskrähw i Gustenhuse Klosters vestre latrin; Uddeling af usædelige postkort af fransk oprindelse, i forbindelse med sognejubilæumsfesten i 1932; Indsmugling af anselige mængder kontrabande-brunvare med henblik på videresalg;

Ophivning af manepælen ved Gustenhusmose; Medvirken til forsøg på fortyndelse af sognets reservehestepilsnerreservoir, subsidiært svindel; Ulovlig aflæsning i gadekæret af diverse kadavere fra kreaturbordeller; samt,

Sabotage af lirekassemand A. Dreiers næringsvej, ved systematisk nedkastning af teglsten og husholdningsfækalier.

Alt i alt et imponerende generalieblad, der nu omsider forhåbentlig har fundet sin afslutning!

De skyldige straffes som følger:

3 x 100 smældende kaskadelussinger, samt 5 timers nøgen pælesidning på byens torv, i markedstiden.

20 dagbøder á kr. 0,05.

Derudover frakendes de retten til at føre jumbe i 2 år, og påbydes omgående at nedbryde klostermuren hvorbag priorinden angiveligt har været ufrivilligt anbragt siden sidste Kyndelmisse.

Med ærbødig hilsen,

Oversogneborgmester for Gustenhuse,
støbejernsgrosserer Hartmann Stahl-Eisenmann

Landsbytossen.dk

Extremgeriatriske efterretninger

Tag-arkiv: Stahl-Eisenmann

Orla-sagaen, 4. og sidste del: GENOPSTANDELSE

SIDSTE NYT: TISVILDELEJE-FILMBILLEDER FUNDET

Fransk opfindelse forhindrer tab af hoveder

En af avisens trofaste venner har indtelegraferet nedenstående historiske gadebillede. Ved første øjekast kunne det ligne et barndomsfoto af den senere så berømte filmstuntmand Orla Duhda Zinzüegh.

HER FØLGER HR. STAHL-EISENMANNS FRAPPERENDE BESVARELSE:

Herunder ses et senere fotografi af samme lokalitet, taget få år senere, hvor effekten af den hæsblæsende futuristiske planudvikling af lokalområdet tydeligvis allerede var en realitet.

Drengen i forgrunden af Deres fotografi kan desværre umuligt være Orla, idet denne ikke satte sine ben på landjorden før 1941. Det, der forbinder de to interessante historier, er det kuriøse aggregat, som stolt fremvises af den raske, ulasteligt påklædte ungersvend.

Der er tale om intet mindre end en “hovedkuldsstang”, hvis funktion var at forhindre personer med denne lidelse i at tabe hovedet, og derved forårsage diverse penible situationer.

Jeg refererer i øvrigt til mine i de Knockelske medier publicerede artikler om Orlas liv og levned (se herunder).

Det højlødige fotografi vil med Deres venlige tilladelse, og i dyb taknemmelighed blive tilføjet Gustenhuse Sogns Videnskabelige Arkivs samling.

Med de varmeste hilsner fra Deres ufravigelige ven og kollega,
Hartmann

Orla 3. del: DE DEKADENTE ÅR 1973-89

Orla Zinzüegh, 2. Del: Den Danske Filmguldalder 1953-1972

SE OGSÅ:

Kendisjubilæum i Gustenhuse: Den verdensberømte stuntmand Orla Duhda Zinzüegh fylder 150 År

DEL II: ORLA SVØMMER HJEMMEFRA

SE OGSÅ:

En æra afsluttes: Gustenhuse Pervertarium lukker

Gustenhuse overhaler resten af verden

Gustenhusebanden pågrebet

SE OGSÅ:

SIDSTE NYT: TISVILDELEJE-FILMBILLEDER FUNDET

En af avisens trofaste venner har indtelegraferet nedenstående historiske gadebillede. Ved første øjekast kunne det ligne et barndomsfoto af den senere så berømte filmstuntmand Orla Duhda Zinzüegh.

HER FØLGER HR. STAHL-EISENMANNS FRAPPERENDE BESVARELSE:

Herunder ses et senere fotografi af samme lokalitet, taget få år senere, hvor effekten af den hæsblæsende futuristiske planudvikling af lokalområdet tydeligvis allerede var en realitet.

Drengen i forgrunden af Deres fotografi kan desværre umuligt være Orla, idet denne ikke satte sine ben på landjorden før 1941. Det, der forbinder de to interessante historier, er det kuriøse aggregat, som stolt fremvises af den raske, ulasteligt påklædte ungersvend.

Der er tale om intet mindre end en “hovedkuldsstang”, hvis funktion var at forhindre personer med denne lidelse i at tabe hovedet, og derved forårsage diverse penible situationer.

Jeg refererer i øvrigt til mine i de Knockelske medier publicerede artikler om Orlas liv og levned (se herunder).

Det højlødige fotografi vil med Deres venlige tilladelse, og i dyb taknemmelighed blive tilføjet Gustenhuse Sogns Videnskabelige Arkivs samling.

Med de varmeste hilsner fra Deres ufravigelige ven og kollega, Hartmann

SE OGSÅ:

DEL II: ORLA SVØMMER HJEMMEFRA

SE OGSÅ:

SE OGSÅ:

Med de varmeste hilsner fra Deres ufravigelige ven og kollega,
Hartmann