KATASTROFESCENEN, SOM FACEBOOK FORBØD
Socialhumoristisk eksplosionsdrama med musik og hjerteløs latter.
28 sekunder, du aldrig glemmer. Klik straks!
Se flere film her
Retur til avisens forside
KATASTROFESCENEN, SOM FACEBOOK FORBØD
Socialhumoristisk eksplosionsdrama med musik og hjerteløs latter.
28 sekunder, du aldrig glemmer. Klik straks!
Medens vi alle i spænding afventer det store byggeprojekts episke konklusion, kan vi her fra Gustenhuse i den kommende højtid ydmygt bidrage med følgende folkeligt adspredende initiativ. Der er tale om et tredobbeltprogram til normalpris, til fordel for alle glade filmentusiaster. Vi kan hermed præsentere:
Klosetta Bruun i rollen som sigøjnerinden Shitti Alhambra, i det romantiske middelalderdrama “Spansk Plop”. Vil det lykkes vor heltinde at finde maurernes skjulte brunvaredepot, og dermed redde borgslægtens ære, inden Torquemadas skrupelløse mænd får trukket i alle snorene…? Alt dette, og meget mere, vil åbenbares efter 8 timer og 46 minutters sindsoprivende forestilling. Modtager af 5 baguetter ud af 5 mulige, i Jørgen Leths filmjournal.
Den efterhånden længe ventede spændingsfilm “Manden Fra Bistanbul”. Hér diskes op med anatolsk topunderholdning, indtil bristepunktet! Agent 112 går under cover for at finde ud af, hvordan den danske stat systematisk snydes for milliardbeløb, gennem systematisk importsvindel med fallafelkrydderi. Der skydes, der handles, der hores, der bedes, der spises shawarma, og ingen aner hvad der i grunden foregår… Indtil Agent 112 med støtte fra Socialdemokratiets topledelse får ryddet op i denne saracenske rotterede, én gang for alle… Den semiautentiske film slår iøvrigt rekorden for største antal person-nedskydninger siden Death Wish 5 med Charles Bronson: 4.317, heraf størstedelen dødeligt.
Ritta Højværdi leverer som sædvanligt en formidabel indsats, på lærred såvel som lagen, i den kolorerede spillefilm “Jern”. Afdøde karaktérskuespiller Porno-Jørgen optræder i sin absolutte glansrolle, og udfører rollen helt til bunds, i et saftigt og dunkende erotisk inferno. Ej just for sarte sjæle, og alle publikummer under 11 år bedes derfor i god ro og orden forlade biografen inden forevisningen, og indtage eventuelle ledige stole i foyerens bar, hvor alt overskydende børnejuleøl fra Dibbidu vil blive serveret, gratis, som kompensation for de gode intentioner. Alle raske børn af ikke-marxistisk baggrund, der konsumerer 4½ liter eller derover, modtager et af Hartmann Stahl-Eisenmann personligt signeret diplom, og er desuden fritaget for skolegang, de næste fjorten dage, påskedagene dog ikke inkluderet.
Rigtig god fornøjelse!
SE OGSÅ:
Retur til forsiden
En autodidakt filminstruktør fra lokalområdet har gjort det umulige. Han har skabt verdens bedste spillefilm. Et mesterværk, der overgår alle andre film og har den stærke titel: Munden uden tænder. Dog har filmen en skæbnesvanger bivirkning. Den er dødelig.
Amatørfilminstruktør Halpert Plaks, der både er blind, døv og stum, havde ingen idé om, at den film han producerede for sjov, skulle gå hen at blive så overlødig, at seerne ville omkomme ved synet.
I aftes kl. 19.17 præcis mødte publikum talstærkt op i biografteateret “Nordvestpalads” på Blodhøj. 100 gik ind i salen, 11 kom levende derfra.
De overlevende biografgængere fortæller, hvordan samtlige personer gav slip på urin og fækalier inden for filmens første to minutter. Efter 20 minutter begyndte de vitale organer at give op og eksplodere.
Og da slutteksten kørte over lærredet, sad salen fuld af indsunkne skeletter indsmurt i pladdermasse og en grød af kød og flomme.
“Denne film er så fremragende, hvad angår billede, lyd, musik, skuespil og historie, at den menneskelig organisme i sidste ende giver op,” siger overlæge Morgan Knoldborg, der selv måtte forlade salen, efter at den ene hånd blev blå og brækkede af.
Efter sigende skulle filmen handle om en dyrlæge, der forelsker sig i en pungrotte. Men kræet er en svindler, der vil stjæle dyrlægens formue. En simpel historie pakket ind i millioner af sanseindtryk, som ingen tilsyneladende kan håndtere.
Redaktør Louis B. Knockel var selv til stede under forevisningen, og han kunne efter kort tid vurdere, at noget var galt.
“Min kæbe begyndte at hænge, og jeg blev midlertidigt lam i højre fod og smådøv på højre øre,” udtaler hr. Knockel der nåede at flygte inden filmen fik krammet på ham. Redaktøren er stadig chokeret over oplevelsen, men slår én ting fast:
“Filmen er et mesterværk og skal derfor ses af alle. I fremtiden må forestillingen brydes op i bidder, så man har en chance for at overleve. 115 pauser er vel ikke for meget forlangt.”
Tilbage til forsiden
Med tilbagegangen til s/h-formatet oplevede dansk film endelig en hårdt tiltrængt post-moderne renaissance. Prisen for årelang degeneration i hele den grundlæggende progressive idé bag denne, den senest opståede væsentlige kunstart i historien, var uundgåeligt massefyringer og stillingsnedlæggelser i diverse statsfinancierede og kommunist-inficerede fakulteter, og skændige hovedfigurer såsom Erik Smausen og Poul Fezgaard blev til og med ført for retten og idømt kålkur og benhårdt strafarbejde, samt klækkelige dagbøder for deres korrupte, forrædderiske, bagstræberiske, inkompetente og dybt ineffektive adfærd op gennem disse tragiske, vel nærmest at betragte som komplet spildte årtier.
Kunsten har jo alle dage stået for skud, blot havde man håbet at dette også kunne have været gjort gældende for de ansvarlige korrumperede niddinger. Dog skal det bemærkes, at Filmskolen i Holstebro trods alt blev totalt nedlagt under henvisning til Grundlovens bestemmelser vedrørende systematisk landsskadelig virksomhed. Samtlige ansatte og elever blev uden rettergang henrettet ved masseskydning ind gennem vinduerne af skolens aula i Julen 1989, hvorefter bygningen blev sat i brand. Så grelt stod det med andre ord til i dansk film på daværende tidspunkt!
Holstebro Filmskole hin vinter, efter retfærdigheden var sket fyldest.
Nåde gik desværre for ret i langt de fleste tilfælde, men kunsten overlevede, og blandt de nymodens tiltag er det vigtigt at påpege det helt nye undervisningsparadigme på film- og skuespilskolerne, hvor fremtidens mestre og stjerner udklækkes. Således er alle nu udstyret med topmoderne seksualfaciliteter, døgnåbne udskænkningssteder, kampsportslokaler, skydebaner, motorsportsanlæg og opiumshuler, tilligemed velindrettede disciplinære afstraffelsesstationer. Ydermere er alle afdelinger nu forureningsneutrale og energimæssigt selvopretholdende, i kraft af højteknologiske fækaliereaktorer. Væsentlige fremskridt, der alle borger for fremtidig kvalitet.
For stuntpersonernes vedkommende var der dog ingensinde tale om nogen som helst slinger i valsen, og det fremragende arbejde udført i dette regie, om noget symboliseret ved Orlas konstante, ufravigelige tilstedeværelse, fortsatte i mellemtiden ufortrødent.
I nedenstående smukke potpourri fremhæves således nogle af de allerfineste øjeblikke i vor nyere nationale filmhistorie, med hovedfokus på Orlas storslåede medvirken.
I splatterkomedien “Helvedeselevatoren” (1992) overlever Orla som den eneste en 22-etagers nedstyrtning i elevatorkabinen på Binnegahls Hotel. De øvrigt stuntmen klarede ulykkeligvis ikke opgaven, og i alt 28 personer omkom heltemodigt i de utallige halsbrækkende scener.
I den eksperimenterende fin-de-siècle-antidogmefilm “Her Gaar Det Op Ad Bakke” (1999) blandes elementer fra vor glade, gamle revytradition med temaer fra Jørgen Leths gungrende episke 1200-liniers digt “Pøt Mølle-løbet i 1924”. Efter umenneskelige strabadser gennem det jyske søhøjland på en defekt velocipede og uden nævneværdig væsketilførsel, blev Orla i den uforglemmelige slutscene slået med et halvt cykelhjul under den voldsomme tumult, medens den populære bakkesangerinde Olga Volga fra blokvognen i målområdet lystigt fremskrålede den gamle vise “Ådselsgribbens Sang”. Orla gennemlevede efter prøvelserne et flere måneder langt sygeleje med dobbeltsidig lunge- og dækpunktering, og for øvrigt uden øl, på fattiggården “E Skaadstouw”s lazaret i Gammel Ry.
Limfjordskutteren “Gamle Alvilda”, samt besætning, som blev anvendt i den storslåede nyindspilning fra 1995 af Hans Kirks højdramatiske almuekulturroman “Fiskerne”. Orla ses i midten, i birollen som Gus Klabautermann-Sørensen, der skylledes overbord i en brandstorm, og blev angrebet af en stime aggressive lampretter, der flænsede ham til blods overalt på kroppen, og afbed hans højre testikel.
Fra optagelserne af samme storfilm: Redningsfartøjet “Tangloppen”, som med tab af styrmanden, den halve besætning samt hovedparten af den resterende flydende proviant, kom kutteren til undsætning, i det simulerede vesthavsforlis på Dogger Banke.
Orla stikkes senere i filmen brutalt med kniv i den sindsoprivende og fuldtud autentiske torturscene under “Torskefejden”, der medførte regulære folkeoptøjer i det lille vestjyske fiskerleje Gagger, hvorunder adskillige borgere på tragisk vis omkom.
Publicity-shot af Orla, fra hans eneste regulære ikke-stuntrolle som den gerrige og lommefilosofiske libertarianer Max Knaster, i Holbergs klassiker “Den Politiske Kugelstøder” (2010). En smuk, værdig og længe ventet skuespillerdebut.
I “Affæren i Pølleby 2: Mig og Festnegerkongen” (1997) havde Orla gennemført en komplet kropsindtjæringskur under kyndig supervision af den (under tragiske omstændigheder i Dårekisterevolten i 2002 afdøde) dr. Gack E. Laksen på dennes klinik på Gustenhuse Sindssvageanstalt. Orla havde i rollen som “Den Store Wongo” ingen replikker udover et enkelt velplaceret grynt eller to.
I det autentiske, dreyersk inspirerede senmiddelalderdrama “Kiøge Huuskors” (1998), fik Orla ørerne brændt af, da han fastbundet til en stige lod sig vælte ned i et flammende heksebål, kun iført tynd asbestdragt under munkekutten. Filmens kontroversialitet afstedkom blandt andet, at Foreningen til Lesbiske Ærøboeres Beskyttelse (FLÆB) i kraftig og noget utidig protest reagerede ved at kaste snesevis af brugte menstruationsbind mod lærredet under premiereforevisningen i Marstal Folkekino. Biografen blev herefter prompte og under konsekvente former ryddet af knippelbevæbnet personale, med assistance fra stamgæster fra de omkringliggende udskænkningssteder.
I 2001 måtte Orla endnu engang stå på mål i en film med et sportstema, nærmere bestemt den opdaterede og politisk korrekte jubeludgave af klassikeren “Fodboldpræsten”, som i den nye version betitledes: “Fodboldimamen: Kanonskuddet I Kabul”. Danmarks første halalfilm.
I gangsterfilmen “Falskmøntnerens Flugt Gennem Plankeværket” (2003), jager opdagelsesbetjent Bommerlunder den kriminelle mastermind og tidligere tandhjulskalibrator ved vækkeursfabrikken i Ringkøbing, professor Tiktaxen, der til sidst i filmen rammes af lynet og kastes i et boblende syrebassin. Orlas helbred var i meget sørgelig forfatning efter denne prøvelse, men han overvandt igen sine lidelser. En længe ventet fortsættelse af denne yderst populære og stemningsfulde film noir, er i øvrigt under udarbejdelse, med den foreløbige titel: “Det Horende X”.
Orla ses her i genfilmatiseringen af Kaj Munks dystre 3-akters skuespil “Graven” (2005), i rollen som den ved en administrativ misforståelse genopstandne teologiadjunkt Homunculus Smalpocks. For at kunne fremstå så realistisk som muligt, lod Orla sig inden optagelserne levende begrave i 6 uger.
Hermed bringes Orlas prægtige karriere up-to-date, og det er mit varmeste håb, at d’herrer trofaste læsere igennem herværende føljeton har haft fornøjelse af vor store vens fascinerende karriere, med dertil hørende tragedier og triumfer.
Sluttelig, må det mig være tilladt at udsende en ydmyg bøn. Blandt Orlas uregistrerede filmoptrædener findes et utal af interessante klip, hvoraf det i et enkelt tilfælde endnu ikke er lykkedes mig at tilvejebringe sekvensen fra “Vilde Tis-Lege i Tisvildeleje”. Skulle nogen – uanset afspilningsformat – besidde denne obskure filmhistoriske kuriositet, vil den snarlige udlevering af en højkvalitetskopi heraf til undertegnede være at betragte som et absolut privilegium.
Med filmentusiastisk hilsen fra Deres ydmyge,
Hartmann
Redaktionel tilføjelse:
Kun et døgn efter, at vor kundskabsrige og utrættelige ven, filmhistorikeren Hartmann Stahl-Eisenmann, havde efterlyst materiale vedr. den erotiske undergrundsfilm “Vilde Tis-Lege i Tisvildeleje” (1968 eller 69), fremkommer nedenstående sensationelle billeder, som en læser (der indtil videre ønsker at forblive anonym) har fundet på sit loft.
Filmen blev totalforbudt over det meste af verden, men en bulgarsk 8 mm-kopi vides at have været i cirkulation så sent som i 1990’erne. De her viste billeder stammer dog fra en tysk billedbogsudgave med bobletekster, udgivet på Verlag Otto Braunschweig under titlen “Wilde Piss-Spiele in Pisseldorf” 1971.
Skuespillerne var anonyme amatører, og enhver lighed med Helen Mirren og Marcello Mastroianni på det øverste billede er tilfældig. På det nederste genkender vi Orla som figuranten i midten på Tisvildeleje Strand. Det var en af de for Orla ret kedsommelige arbejdsopgaver, idet han ikke en eneste gang kom til skade under optagelserne.
Efterlysningen af en fuldstændig kopi af filmen står stadig ved magt, og Den Knockelske Kulturfond udlover en dusør på kr. 1,71.
SE OGSÅ ORLA-SAGAENS TRE FØRSTE AFSNIT:
Næste års og mange kommende års største biograffilm indspilles i disse døgn på Klamhuse Hede. Handlingen er kort og enkel, men sender et flammende varsel ud til alle verdens filmlærreder og tv-skærme: Selvstyrende vehikler kan tage magten fra os.
Som avisens læsere vil være fortrolige med, har Nordvestjylland oplevet mindst én stor vehikelkrise, fremkaldt af ulydigt og uberegneligt kørende materiel. At noget tilsvarende kan ske andre steder, og at det kan udvikle sig langt værre i Holstebro, København og lignende socialistisk styrede områder, giver sig selv.
Filmen tegner et dystert perspektiv. Uden at røbe den spændende (og, viste det sig, for et prøvepublikum ufrivilligt urineringsudløsende) slutning kan det dog anføres, at den i sin konklusion rummer et vist mål af håb.
At denne lokale storfilm får en positiv slutning har været en forudsætning for støtten fra Den Knockelske Kulturfremmefond af 1947, der har bidraget med kr. 4,37 samt diverse kørende og ridende material og nogle tusinde arbejdslussinger til filmholdet.
Filmen forventes at få premiere i Nørre Usseldrup Bedehus kort efter nytår, og den vil senere blive tvangsudsendt fra tv-stationer verden over i otte afsnit (à to et halvt minut).
SE OGSÅ:
Klamhuse Cinematographiske Biographtheater kan atter invitere sit nordvestjyske hjemstavnspublikum til en sensationel international storpremiere, mesterværket “Skurkens død”, instrueret af Stephen Spillemann med stjerneparret Moses og Ludmilla Spillemann i hovedrollerne.
Filmen spilles i aften klokken 19.00, 19.03, 19.06, 19.09 osv. frem til 20.06. Hver forevisning varer præcis 68 sekunder, og publikum bedes forlade salen øjeblikkeligt efter tæppefald. Louis B. Knockel vil hele premiereaftenen være til stede med sin hasselkæp for at fremskynde færdselen ind og ud.
Til glæde for oldinge og gangbesværede samt eventuelle fjerntboende proletarer uden vinterfodtøj kan filmen indtil videre også ses her. Bemærk: For at få det fulde udbytte skal lydstyrken på afspilningsapparaturet være den maksimalt mulige.
FLERE LØDIGE FILMOPLEVELSER HER