Erhvervsfremstød skaber hundredevis af nye arbejdspladser
Efter mere end 60 år som leverandør til fækalieforarbejdningsbranchen vil en af egnens industrielle sværvægtere, Max Lamberts Maskinfabrik KmbH i Klamhuse, nu gøre en indsats på det krævende marked for mekanisk masselussering.
Fabrikant Lambert og hans folk har allieret sig med pryglomatens opfinder, det unge tekniske geni Nathan Mandrik.
– Vi er på vej med en maskine, der ud fra revolutionerende nye principper kan smække lussinger til over 100 personer ad gangen, oplyser fabrikant Lambert. – Konstruktionen er energimæssigt selvbærende, idet de lusserede på vej gennem maskinen træder i pedaler og udfører andre legemsøvelser, der holder lussingpladerne i rotation.
Maskinfabrikken, der for øjeblikket beskæftiger fem smede, en arbejdsmand og to større husdyr, ansætter i de nærmeste dage et par hundrede forsøgspersoner, som vil blive belønnet med kraftige kødfodermåltider og naturligvis titusinder af smældende industrilussinger.
Den Knockelske Industrialiseringsfond af 1934 støtter arbejdet med kr. 8,71 samt ekspertbistand i stort set uindskrænket omfang.
Otto og jeg sneg os ud af cellen. Jeg bedøvede de to vagter med et nakkeslag til hver, og vi satte kurs mod doktorens gemakker. Han var ude på noget væmmeligt. Kunne mærke det i bugen.
Inden vi bragede ind i hans kammer, fremdrog jeg fra kufferten mine mekaniske hjælpemidler. Jeg iførte mig en skudsikker beskyttelsesdragt med påmonteret rygraket og tog mit urinskydevåben frem. I bæltet havde jeg tre Sorte Luberter. Nu skulle manden standses.
Hungrende efter retfærdighed sparkede jeg døren op. Doktor Kæltring-Karlsen sad gnæggende ved siden af en gigantisk maskine.
“Jeg tænkte nok, at De ville komme, hr. Nidding Halunk,” udbrød han. “Men De kan intet stille op. Min plan er storslået. Først bortførte jeg vædderen for at ramme Bladhuset følelsesmæssigt. Nu, hvor Deres medarbejdere er svækket af sorg og nervechok, går jeg videre til næste fase: Kollektiv forstoppelse!” grinede den maskerede slubbert.
Kæltringen havde installeret et forfærdeligt maskineri, der ved hjælp af koncentrerede radiobølger kunne give et helt sogn forstoppelse i al evighed. Og apparatets løb pegede direkte mod Nørre Usseldrup-egnen.
“Deres forbrydelser vil blive straffet!” svarede jeg abrupt.
Manden grinede og trak i håndtaget, der satte apparatet i gang.
Undertegnede måtte handle hurtigt. Jeg greb samtlige tre Sorte Luberter og slyngede dem mod forstoppelsesmaskinen. Den eksploderede og satte rummet i brand.
“Pokkers!” hylede skurken.
Jeg sparkede ham i forplantningsorganet og løb sammen med Otto ud gennem færgens gange. Flere kæltringer angreb os, men jeg skød dem ned på stedet med kogende urin.
I samme sekund vi kom op på dækket, aktiverede jeg rygraketten og holdt fast i Otto Kranborg. Vi fløj mod Blodhavn Midtermole og landede foran en jublende folkemængde.
I horisonten forsvandt Kæltringsfærgen under vandoverfladen. Jeg var ikke overrasket. Færgen var en kamufleret ubåd.
Min mavefornemmelse fortæller mig, at det ikke er sidste gang, vi ser noget til den vederstyggelige Doktor Kæltring-Karlsen og hans kumpaner fra Kæltringsø.
Nu var jeg om bord. Ved at kigge ud på gangen opdagede jeg, at der var dansebal på færgen. De øvrige forbrydere på skibet var velklædte, så det gjaldt om at gå i et med tapetet. Hurtigt iførte jeg mig en medbragt festsmoking.
Jeg listede ud fra kahytten og ind i den fyldte balsal. Underholdningen var naturligvis jammerlig, og pindemadderne på buffeten var slatne og uden smag.
“Ærede medkæltringe,” råbte en styg herre med gummimaske, Doktor Kæltring-Karlsen. “Velkommen til denne festlighed, hvor vi fejrer vore fjenders undergang. Snart går vi videre til sidste del i min plan. Men uheldigvis er vi for mange mennesker på skibet. Derfor har jeg arrangeret en pokerturnering. De 100 dårligste spillere vil blive smidt i haj-bassinet!”
Alle om bord, undtagen mig, jublede og klappede.
Jeg blev placeret ved et bord for at spille for min overlevelse. Aldrig i mit liv har jeg spillet poker, men det tog mig kort tid at regne princippet ud. Jeg endte da også med at ligge i top 10.
Mens taberne til sang og hornmusik blev degraderet til hajfoder, listede jeg mig længere ind i færgens dyb. Vædderen Otto måtte befinde sig et sted i nærheden. Kæltringene havde været skødesløse, for et spor af vædderfækalier på gulvet ledte mig direkte til kræet.
Midt i gangen foran fangerummet stod to uhyggelige vagter, der ikke havde til sinds at lade mig passere. Jeg måtte tænke hurtigt og kreativt. Det lykkedes mig at skabe en sindrig forklædning af en papirpose og en tusch. Med kostumet på lignede jeg et stykke fjerkræ og kunne med lethed passere håndlangerne.
“Uh-huh!” udbrød jeg og hoppede forbi dem. Da jeg åbnede døren til fangerummet, trippede Otto Kranborg af gensynsglæde.
“Jeg skal nok bringe dig hjem,” hviskede jeg. “Men først: Hævn!”
I forgårs før middag blev chefredaktør Knockels personlige assistentvædder Otto Kranborg bortført af udspekulerede forbrydere. Bladhuset var i vildrede. Otto er nemlig højt elsket af de ansatte såvel som deres familier.
Hvem havde i sinde at foretage et så smertefuldt angreb på redaktøren og medarbejderne? Kæltringsø, naturligvis. Kæltringenes karakteristiske sure aroma hang stadig i bladhusets lokaler flere timer efter ugerningen.
Jeg tog sagen i egen hånd og sporede mig prompte frem til skurkenes tilholdssted via dyrets fældede uld og ekskrementer.
Ottos kidnappere havde ført ham langt ud til søs. Han befandt sig på et djævelsk krydstogtskib fyldt til randen med afskum fra Kæltringsø. Den såkaldte Kæltringsfærge. Det blev ikke nogen let opgave at få bragt kræet hjem i sikkerhed.
“Jeg fikser problemet, chef,” beroligede jeg redaktør Knockel. “Jeg kender krybene bedre end nogen anden. Har trods alt været fanget på Kæltringsø i flere døgn.”
Jeg pakkede min kuffert med mekaniske hjælpemidler, tilvejebragt af videnskabsbrødrene Kahllun, og satte i lyntempo efter Kæltringsfærgen i en cykelbåd.
Da jeg til sidst indhentede færgen, klatrede jeg ind gennem et åbent koøje. Nu skulle jeg bare finde Otto og straffe bagmændene med stokkeprygl, men det viste sig at være lettere sagt end gjort. Jeg var én mand mod 1300 kæltringe.
Efter mere end 60 år i tjenesten er Nr. Usseldrup Storsogneråds officielle persontransportvehikel modent til udskiftning. Certificeret overchauffør Buster Ibrahimsen, der i slutningen af 1970’erne overtog driftsansvaret fra sin fader, chauffør og grisekusk Ludbert Ibrahimsen, har meddelt, at reservedele ikke længere kan fremskaffes, og at vehiklets gulvbrædder er gennemrådnede i en sådan grad, at han ikke længere tør sidde bag rattet, i særdeleshed ikke, hvis hans passager vejer over 40 kilo.
Storsognerådet har derfor iværksat en folkeindsamling til erhvervelse af et præsentabelt nyt vehikel. Den Knockelske Familiefond støtter formålet med kr. 6,45 og fri garageplads i gården bag bladhuset, Nr. Usseldrup Stationsplads.
Den offentlige vognpark består derudover af et strand- og udflugtsvehikel, der også betjenes af chauffør Ibrahimsen. Det meldes køreklart og i god stand og vil med Louis B. Knockel og/eller hans nevø Lambert Knockel på bagperronen, iført lussinghandske, blive deployeret turistsæsonen igennem.
Indsamlingen fortsætter, supporteret af mange fornøjelige tvangsbegivenheder for såvel turister som fastboende, indtil de nødvendige midler er i hus. Førstkommende lørdag kl. 09.11 til 10.14 prc. ristes og fortæres indsamlingspølser à kr. 0,39 på Klamhuse Torv.
Højteknologisk jubelreportage: Crass Børsting Foto: Abu Skamhuus m.fl.
Ikke siden den maskinelle fuldfigurafprygling blev præsenteret, har Nordvestjylland set et teknologisk storfremskridt som det, vi i dag kan bekendtgøre:
Næsten enhver fysisk genstand, naturlig som forarbejdet, organisk som mineralsk, kan nu ved hjælp af en patenteret højtryksproces og med nogle få additiver omdannes til fuldlødig brunmasse. Selve den råvare, der holder Nordvestjylland kørende, vil derfor være til stede i praktisk taget ubegrænsede mængder i al fremtid.
Udtjente madrasser, roetoppe, muslingeskaller og sågar et sammenrustet lager af mekanisk legetøj fra mellemkrigstiden blev ved præsentationen i går forvandlet til råfækaliemasse med fuldstændig naturtro lugt og konsistens.
Blodhavn Storhotels nye faldstamme er ankommet til byen og hilses med jubel. Faldstammen er en gave fra kong Hilbert, der på den måde ønsker at vise sin taknemlighed over, at han ved en tidligere lejlighed genfandt sit royale gebis.
Faldstammen, som er fremstillet i ægte Krupp-stål og opdelt i 6 sektioner, står i øjeblikket på torvet foran Blodhavn Storhotel og vil fra i morgen tidlig kl. 06.14 prc. blive installeret af folk fra Klamhuse Maskinsnedkeri, assisteret af frivillige fra Borgervæbningen.
Det var de samme borgervæbnere, der for nylig under dramatiske omstændigheder demonterede faldstammen på Kæltringsø Hotel og bragte den med sig hjem til Blodhavn.
Der vil på lørdag kl. 19.03 prc. være en kort indvielsesceremoni med taler af kong Hilbert, redactør Knockel, fækaliebaron Hvidtjørn samt Aage Hvistelpurk. Herefter vil kong Hilbert som den første anvende faldstammen til dens egentlige formål. Hele seancen vil blive transmitteret live i den bedste sendetid.
Bedste, velvilige Herr Redacteur Knockel.
Nu er min Grændse overtraadt!
Fra en mig, hidindtil ubekjent Myndighed, har man henvendt sig, og anmodet om min Medvirken i et en Undersøgelse af min daglige Gjøren og Laden. Med Tanken paa det berømmelige og beundringsværdige nordvestjydske Storsogns Traditioner, er dette maaske ikke særligt krænkende, ja, maaske endda passende. Men Sagen er den, at man fra Myndighedens side har anmodet mig om, at afgive en prøve paa det, som jo er vor allerstørste og umistelige Skat. Nemlig de Fækalier som vi, velfordøjede og godt bearbejdede, afgiver.
Det fremstilles, at i Kraft af min Alder, er jeg i Farezonen, naar det gjælder Forekomst af al mulig Daarligdom. Lad mig sige det, klart og uforsagt: Hvad der kommer ud af min Bagdeel, er mit, og skal ikke anvendes til andet, end til at gjøde min egen Jord. (Ved et heldigt Tilkjøb har mine Sønner og jeg udvidet vort Tilliggende med 60 Td.Hk.).
Vor egen fækalieproduction rækker ikke til at frugtbargjøre vort af Herren tilmaalte Agersmaal, saa om De, bedste Herr Redacteur, maatte kjende velvillige Bedrifter i overskud, ville vi her, paa vort ydmyge Sted, være dybt taknemmelige for hver en Klat, som maatte os tilflyde. Naturligvis efter fornuftig Pecuniær Aftale.
Ja, hvem skulde have troet, at man i sit 98-sindstyvende aar, skulde have nødigt, at anmode om Hjælp udefra? Men De, min fuldtro ven, Herr redacteur, glemmer ikke gammelt Venskab, og stiller Dem nok tilfreds med mine hjerteligste Hilsener til Dem og Deres familie, Huusholdnig og Kjælderpersonel. Man medsender de bedste ønsker for en vel Anvending af den saa nyttige Hasselkjæp.
Deres yderst og mangfoldigt forbundne
Severin von Münchhaus
Knockelsk besvarelse: Til kamp for brunvaren
Allermest ærede hr. von M
Glæden over atter at høre fra Dem forvandledes hurtigt til forbitret raseri, rettet mod de myndigheder, som vover at krænke en olding så universelt fortjenstfuld og velmeriteret som Dem med forsøgsvis konfiskation af Deres allermest dyrebare frembringelser.
En hurtig rådslagning med Blodhavn Borgervæbning mundede ud i et fælles kampråb: Det skal ikke ske!
Fra og med klokken 07.11 i morges bevogtes sognegrænserne af raske unge trommeslagere, der vil varsko om eventuelle bureaukraters fremrykning. Det münchhauske hjem og de münchhauske jorder forsvares døgnet rundt af Borgervæbningens mobile bueskyttekorps, og fra luften har vi også modangrebsmuligheder, som af taktiske grunde ikke skal røbes i detaljer her.
Deres, hr. von Münchhaus, samt Deres families og husstands (inklusive fårs og geders) brunvare er fredhellig og vil blive værnet med alle nødvendige midler.
Jeg beder avisens tusindtallige læserskare om at bemærke Deres opfordring til leverance af lokal gødning. Et folketog af ranke nordvestjyder vil sætte kurs mod Deres jordtilliggender, medførende spande, baljer og vogntog af friskdampende naturprodukter.
“Dette er en kanon-ide!” fortæller en smilende Mr. Ifö, en af Blodhavns mest opfindsomme og succesrige erhvervsmænd.
Kanontoilettet er løsningen for de mange mindre og mellemstore landproletarejendomme, der ikke er tilsluttet den fælles fækalieordning. Her har man i årevis bøvlet med at slippe af med brunvarerne på en let og elegant måde, men nu lader det til, at trængslernes tid er forbi.
Ved hjælp af en 60 l opsamlingstank, en pedaldrevet kompressions- og blenderenhed forbundet med en forstøvningsventil for enden af et dispenserrør, kan beboerne nu ved hjælp af den højkomprimerede trykluft affyre og forstøve deres fæklaier ud over et areal på ca 150 kvadratmeter.
I dette område kan der efter et stykke tid med fordel anlægges en højproduktiv køkkenhave. Det kan dog af hygiejniske grunde ikke anbefales at drive køkkenhave, samtidig med at områdes anvendes til fækalieforstøvning, hvorfor ventilhovedet er udviklet med en mulighed for at justere det til at vinkle sprøjteretningen.
“Indtil nu har vores forsøgsmodel på Knockelhøj fungeret fuldstændigt efter bogen”, fortæller opfinderen, Mr. Ifö. “Der har været et par tilfælde, hvor gæster har undladt at træde tilstrækkeligt i pedalerne, men det problem er nu løst, ved at der først kommer toiletpapir frem, når det rette antal omdrejninger er leveret”.
Det største problem har været at få systemet til at fungere med børn, men her må forældrene i bogstavelig forstand træde til. “Som i krig behøver det jo ikke være den, der har støbt kuglerne, der nødvendigvis affyrer kanonen” slutter Mr. Ifö.
Hele konceptet incl. det nye fækalioskoplåg og montering med prøvekørsel kan erhverves for den beskedne sum af 34 kr. ab fabrik.
