Kategoriarkiv: Konsulenter og projektledere

Konsulenter og projektledere, coacher og analytikere.

Videnskabelig sensation: Fækaliecentrifuge skaber nyt grundstof

HalunkLOGO

Tidligere i dag blev den gigantisk fækaliecentrifuge, der har været elleve år under vejs, testet med spektakulære resultater til følge.

Lokale genier og ranke personligheder har i fællesskab bygget og placeret maskinen 30 meter under nordvestjysk jord. Med en omkreds på 1 km og et avanceret styresystem, skulle apparatet give svar på følgende:

“Hvad sker der hvis fækalier kolliderer med rasende fart?”

Fækalium01

Spørgsmålet har plaget maskinens opfinder, Aborre Hansen, siden han som fem-årig hamrede to tørre stykker brunvare sammen, hvilket frembragte et knald og en gnist. Siden den dag har han drømt om at gøre det igen, bare i en større skala.

– Når man slynger to fækalier i en cirkel med lysets hastighed og derefter lader dem kollidere, ja så må der komme noget spændende ud af det, udtalte Aborre Hansen forventningsfuldt inden start.

Fækalium02

Der var stilhed i styrerummet, da fækaliecentrifugen langsomt blev opstartet. Planmæssigt blev brunvarerne, en negerfækalie og en bulgarsk proletarfækalie, slynget af sted og nåede tophastigheden på få sekunder. Efter blot to minutter indtraf fækaliesammenstødet.

Fækalium03

Til alles forbløffelse tilvejebragte kollisionen et splinternye grundstof: Fækalium.

Fækalium (Fæ, atomnummer 273) er mørkebrunt, bøjeligt og fungerer som en glimrende smagsforstærker i gullasch og rombudding. Derudover viser grundstoffet potentiale som element i tovværk.

Fækalium04

– Det varer sikkert adskillelige år, inden Fækalium bliver anerkendt som grundstof på internationalt plan og indtegnet i Det Periodiske System, men det er en begivenhed, der er værd at vente på. I mellemtiden kan vi alle juble og feste, siger en stolt Aborre Hansen.

SE OGSÅ:

HenvHalunkGYLPEGØJ

Kopulationsvanvid forvandler gummifabrik til rygende ruin

En ukontrolleret sexualakt antændte i nat ved 23-tiden Klamhuse Gummivarefabriks centrale produktionshal, og i løbet af et kvarter var det gigantiske fabrikskompleks omspændt af brølende flammer. En søjle af fed, blåsort røg vældede op i otte-ti kilometers højde og kan nu lugtes over det meste af Jylland.

Gummibrand

Ansvarlig for denne destruktive udåd er Pollux W. Knäckel, værkfører på fabrikken og mangeårig formand for Gummibrugernes Fællesforbund, Nordvestjysk Kreds. Pollux havde efter en bælginstrumentkoncert ved Brugsens Gavl i Nørre Usseldrup tilbudt at ledsage sin stedmoder Ludhild til hendes hjem på Klamhuse Hede. Undervejs faldt det ham ind, at han kunne demonstrere et par af fabrikkens nyudviklede hjælpemidler for stedmoderen, og det var under den påfølgende kopulation, at Ludhild blev antændt og forvandlet til en levende fakkel.

Gummifabrik

– Pollux ignorerede den indlysende brandfare, der følger af at kopulere i højt tempo med en så indtørret partner, og nu må hele egnen økonomisk og beskæftigelsesmæssigt lide under hans letsind, udtaler Louis B. Knockel, som natten igennem har holdt vagt ved fabrikken og bidraget til redningsindsatsen med et stort antal arbejdslussinger.

Forbryderens fader Lupo var søn af Louis’ grandonkel Hassan Z. Knockel (1846-1951), men han og hans efterkommere blev i 1952 efter en husdyrskandale fradømt retten til at bære slægtsnavnet og kaldte sig derefter Knäckel.

Gummipar

– Disse af slægten udstødte individer har nu igen overskredet grænsen for acceptabel adfærd. Gummibevægelsen lider svær skade, og følgevirkningerne vil være mærkbare i årtier. Det aktuelle spørgsmål er derfor alene, om Pollux W. Knäckel skal aflives af amtstandlægen, eller om vore dygtige henrettelses-amatører får opgaven, siger Louis B. Knockel.

SE OGSÅ:

HenvMEKANISKELEFANT

Koldkrigshelt misbrugte ung kontorelev

Nyeste fund i serien ”Arkiv-vidner”
(Sag: B. Schlüngel, arkiv-foto # 065)

På nedenstående foto ses kontorchef Buster Schlüngel i færd med at antaste en kontorist af det svage køn under en julefrokost for de ansatte i REGAN VEST.

Baggrund: B. Schlüngel var igennem mange år en velanset og uplettet diplomat i det Danske Riges Udenrigstjeneste, kendt for sin personlige integritet og ubestikkelighed. Der gik dog rygter om ”utjenstlig adfærd” over for det kvindelige personel, ligesom det hed sig, at der var ”letsindig omgang med Rigets midler og fonde” under den benhårde kontorchef. Ingen kunne dog sætte en finger på Schlüngels gøren og laden – hvilket til dels skyldtes, at hovedvidner havde det med at forsvinde sporløst eller ændre forklaring, når de blev stillet for en dommer.

Busterfoto

Dette monochrome foto er derfor en sensationel afsløring af Buster Schlüngels letsindige omgang med kvindfolksansatte (alle véd, at de kvindfolk ikke kan holde på en hemmelighed) samt et vidnesbyrd om Schlüngels skalten og valten med militærets sparsomme isenkram – her i form af to franske højkvalitets gasmasker til brug ved enten kemiske angreb eller seksuelle udskejelser.

”Arkiv-vidner” dokumenterer hermed, at Buster Schlüngel gennem sin adfærd lod hånt om Rigets sikkerhed gennem kønslig omgang med kvinder og offentlig materiel. Buster Schlüngel fortjener derfor ikke en plads som en af det danske riges helte under den kolde krig.

– – – – – –

Arkiv-vidner er et venstreorienteret kollektiv, der gennem fotodokumentarisk originalt materiale piller pynten af den kolde krigs helte ved at udstille dem som de liderlige og uhæmmede magtdyr, de var.

Tilbage til forsiden

Krydderiinspektør selvantændt: Giv agt for Den Sorte Lubert

HalunkLOGO

Efter indtagelse af specialpeberfrugten Den Sorte Lubert gik krydderiinspektør Ranco Skammel i morges op i røg.

Hr. Skammel har selv fremavlet chilipeberen med den mørke skorpe i fri natur. I morges valgte han at prøvesmage resultatet af flere års arbejde. En beslutning, der blev fatal for den 72-årige sagkyndige inspektør.

Lubert01

Temperaturen i ofrets legeme steg med rasende fart, og sekundet efter var han omkranset af flammer.

Flere øjenvidner beretter, hvordan hr. Skammel kom løbende som en levende fakkel ned ad Plantagevej, baskende med armene og højtråbende: “Giv agt for Den Sorte Lubert!”

Lubert03

Behjælpelige borgere sprang til med vand, ildslukkere og salve, men da det endelig lykkedes at kvæle ilden, var det for sent. Peberfrugten havde fået bugt med vor mangeårige, højt ansete krydderiinspektør.

Efter at have gennemsøgt området beslaglagde Borgervæbningen de resterende 147 Sorte Luberter.

“En nærmere undersøgelse viser, at chilierne er særdeles velegnede som kasteskyts. Ved kollision med solide overflader eksploderer de med voldsom kraft. Sogneforsvaret kan atter optimeres,” konstaterer en talsmand for borgervæbningen og tilføjer: “Vi må takke den nu afdøde hr. Skammel for at fremavle naturens svar på en håndgranat.”

Lubert02x

Ranco Skammels udbrændte kadaver begraves på søndag. Alle er velkomne til ceremonien, hvor der trakteres med småkager og metanol-likør.

SE OGSÅ:

Krumborgroman

Efter otte årtier: Gigantisk homomøbellager afsløret

Af Crass Børsting og Fatwa O. Nathansen (foto)

En møbelskandale uden sidestykke er afsløret i Klamhuse, hvor den nedlagte station på Østermarken har fungeret som lager for homofile mahognikopuleringsstativer, vertikale dobbelte sammenklapssofaer med udsugning i bunden, urinoverrislingskabiner og andet perverteret specialmøblement.

moebel1

Hjernen bag de illegale produkter er den 94-årige snedkermester Crassus Darwin-Davidsen, der ifølge avisens oplysninger allerede som ung lærling lagde ud med at fremstille dildoer i overstørrelse af trykimprægneret, næsten splintfrit fyrretræ.

moebel2

– De nu beslaglagte møbler repræsenterer en dekadence og en afsporing, som man ikke ville tro mulig på vor egn, udtalte redaktør Louis B. Knockel efter tidligt i morges at have afpatruljeret lageret. – Jeg ser frem til at få det hele kørt til Holstebro, hvor der altid er publikum for den slags.

moebel3

Snedkermester Darwin-Davidsen meddeler via sin nevø, at 80 års inventarkriminalitet nu er et afsluttet kapitel. Han vil fremover hellige sig en produktion af fleksible husdyrmøbler med rustfri bundriste.

Neuanfang bei Carl Zeiss

– Alle, der deltager aktivt i husdyravlen, vil vide, at det er den slags hjælpemidler, vi har brug for, kommenterer Louis B. Knockel. – Snedkermesteren har personligt lovet mig et møbel, der kan indstilles til fuldvoksne mænds omgang med dyr i alle størrelser fra den smækreste silkepuddel til den mest kødfulde avlsso. Kun et sådant universalmøbel kan på dette sene tidspunkt genrejse hans lokale omdømme.

SE OGSÅ:

HenvKADAVERNYT

Storudsalg på Usseldrupegnen: Slubbertrabat kan påregnes

Årets storudsalg indledes mandag morgen kl. 07.11 prc. og vil være afsluttet senest kl. 09.54. Tusinder af lødige produkter udbydes. Når det gælder særligt eftertragtede vehikler og andre storvarer, er der muligvis kun få eksemplarer til salg. I sådanne tilfælde udleveres bemalede attrapper af papmache eller andet passende materiale til samme pris.

doggomobil

Nedsættelser sker efter den enkelte forretningsdrivendes bestemmelse, men som noget nyt vil der i år blive ydet en generel slubbertrabat på alle udsalgsvarer.

Ordinære landslubberter får 20,17 procent rabat, certificerede storslubberter kan påregne op til 33,04 procent afslag i prisen.

Etniskradio

– Detailhandelens trivsel ligger os stærkt på sinde, og vi har samtidig indført en tre måneders embargo for alt importeret gods, stort som småt, udtaler det nordvestjyske erhvervslivs førstemand, redaktør Louis B. Knockel. – Råvarer til fækalieindustrien er dog efter nærmere bestemmelser undtaget. Dispensationsansøgninger bilagt en kasse cigarer vil næsten altid nyde fremme.

SE OGSÅ:

HenvCANDSLUBBERT

Akademisk afføringsdyst ved Brugsens gavl

Idrætsreportage: Crass Børsting & Sønner
Foto: Fatwa H. Jacobsen

Et hundredetalligt publikum kan lørdag ved Brugsens gavl i Nørre Usseldrup overvære en dyst mellem de sidste syv fritgående akademikere her på egnen. De i forvejen nøje registrerede og overvågede herrer er blevet indkaldt til en duelighedsprøve, som de efter tur skal aflægge, siddende på et hydraulisk konkurrencekloset.

Affoeringsdyst01

– Det er gennem de seneste år lykkedes at få et stort antal akademikere drevet ud af sognene, udtaler konkurrencekomiteens formand, redaktør Louis B. Knockel. – Dette har i betydelig grad fremmet nordvestjysk velfærd og trivsel. De sidste syv må nu overbevise os andre om deres eksistensberettigelse ved at levere lødige bidrag på det område, der er så afgørende for egnens samfundsliv.

– De får en ærlig chance i alles påsyn, men er også orienteret om, at tiden vil være udløbet for dem, der ikke lever op til rimelige krav og forventninger. De bløde holdningers og den bløde brunvares tid er forbi.

Affoeringsdyst02

Dagens mest velformede og helstøbte akademikerbidrag vil i præserveret tilstand blive overdraget til Klamhuse FækaliemuseumØvrige produkter har Louis B. Knockel på forhånd doneret til Borgervæbningens ammunitionsdepot.

SE OGSÅ:

HenvPAMPERFEST

Historisk saltmine genåbner som arbejdsbørnehave

Erhvervsreportage: Crass Børsting
Foto: Harka Landgreve m.fl.

Ældre læsere vil huske familien Skumfinkels saltmine, som blev gravet ud i bakketerrænet bag Blodhøj og var i drift i årene 1881-1947. Snesevis af muntre, fløjtende arbejdere hentede her deres udkomme, indtil en tarmgaseksplosion førte til sammenbrud og oversvømmelse af den centrale mineskakt natten til den 14. november 1947.

Saltmine02

Glæd Dem, kære læser, over dette års største og mest jublende erhvervsnyhed: Minen genåbner nu som børnehave med arbejdspligt for ca. 35 førskolebørn fra Blodhavn-, Nørre Usseldrup- og Klamhuse-egnen.

Saltmine03

En efterkommer af minefamilien, erhvervspædagog Hildur Skumfinkel, er vendt hjem fra Havana for at organisere dette glædelige initiativ.

– Børnene skal arbejde fra kl. 07.00 til 18.30 ugens seks første dage, kun afbrudt af frokost kl. 12 til 12.14 samt kollektive urineringspauser kl. 10.30 og 15.30 prc., fortæller fr. Skumfinkel.

Saltmine04

– I den første tid vil min mand og jeg lede og fordele det arbejde, børnene og det nyansatte pædagogkorps skal udføre. Senere udnævner vi desuden nogle særligt fremmelige børn til at føre opsyn og tage det disciplinære ansvar for deres kammerater.

Saltmine05

Louis B. Knockel støtter børnehaven med flere hundrede opmuntrende lussinger og vil personligt være til stede, når det første hold børnearbejdere sendes under jorden mandag morgen klokken 06.57 prc.

SE OGSÅ:

Henv2MuenchhPOGESKOLE

Brune buddingprodukter til muselmændene

Et lokalt eksporteventyr er indledt med flere mellemøstlige markeder som mål. Grundet mangel på de pap- og gummiprodukter, som i de seneste årtier har været hovednæringsmidler dernede, er der nu en betydelig interesse for brun nordvestjysk kraftbudding, som egner sig til komprimering og længere tids sørejse i halvliters-dåser.

Brunbudding01

Buddingen tilberedes efter lokale opskrifter, smagt til med urter fra den hede, der omgiver fabrikant Josef Langusters fabrikskompleks i Klamhuse, tidligere benyttet bl.a. som oldingehjem og gummivarelager.

Kulinarisk konsulent er køkkenchef Georg Antonsen fra Antonsens Folkecafeteria i Nørre Usseldrup. Råvarerne fremskaffes ved gravearbejde i eksisterende depoter, suppleret med indvejet fersk materiale af samme kvalitet som det, disse fagfolk fylder i gryderne derhjemme.

Brunbudding02

Ankommet til Mellemøsten sælges de nordvestjyske dåser såvel på overdækkede markeder som under åbne ørkenhimmel.

Brunbudding03

Eksporteventyret betyder, at den lokale konsumption af flæskeprodukter kan accellereres yderligere. – Jeg ser frem til mindst én ugentlig tallerken flæskevælling, siger grubearbejder Moses B. Malmø. – Jeg og alle andre beskæftigede nordvestjyder skylder fabrikant Languster tak for, at de værdifulde buddingprodukter krydser grænserne, spreder vellugt og kendskab til eksemplarisk afføring blandt værdigt trængende muselmænd i de varme lande.

SE OGSÅ:

HenvVEHIKELKRISE

Opråb til alle nordvestjyder: Nye frisurer er på vej

Samfundsreportage: Crass Børsting
Foto: Barbara Krüdder m.fl.

En hårmoderevolution af hidtil uset omfang vil i de kommende uger og måneder ændre stort set alle nordvestjyske hoveders fremtoning. Spædbørn, oldinge og totalskaldede individer kan i første omgang opnå dispensation, men det er sandsynligt, at de senere vil blive pålagt paryktvang, og at parykkerne skal udformes efter samme afrikanske dessiner, som vil være gældende for alle normalt behårede nordvestjyder.

Negerhår03

Baggrunden for reformen er, at landbarber Oskar Krüdder, Klamhuse, i en alder af 98 har måttet opgive sit erhverv. Han gennemgik sidste fredag en operation, der skulle forsyne ham med nye og stærkere arme. Operationen lykkedes, men de af fyrretræ og skumgummi fremstillede erstatningshænder har vist sig ikke at være egnede til klipning, barbering og anden finmotorisk aktivitet. Flere kunder har forladt hr. Krüdders arbejdsplads med blødende hovedskaller og helt eller delvis afklippede ører.

Negerhår02

– Nu måtte vi have en ende på det, udtalte egnens sundhedspolitiske førstemand, redaktør Louis B. Knockel, efter at have besøgt salonen med kasketten trukket langt ned over hovedet. – Min første tanke var at indforskrive en ledig frisør fra Holstebro eller Ringkøbing, men det er en beklagelig kendsgerning, at disse næsten uden undtagelse er praktiserende homofile.

negerhår

Løsningen er fundet langt fra Klamhuseegnen. Næste ordinære rutefly fra Namibia vil medbringe en yngre afrikansk frisør, dennes medhjælpende hustru og ægteparrets foreløbig syv smukke og veltrimmede børn.

– Jeg har set udmærkede billeder af den hårstil, man praktiserer dernede, og jeg er ganske sikker på, at vi nordvestjyder også hurtigt vil vænne os til den. Jeg støtter overgangen til ny hårmode med en slagsang og nogle hundrede retningsvisende lussinger i premiereugen.

Negerhår04

SE OGSÅ:

HenvHAARAFFALD