Tag-arkiv: fabrik

Ny stor pølsefabrik under tysk-afrikansk ledelse

Bjarlkram LOGO

Kort efter pølsevognens 100-års jubilæum har J. Steffensens Fabrikker besluttet at åbne pølsemageri i Blodhavn

Blodhavns erhvervsliv blomstrer i disse måneder, og endnu en virksomhed har valgt at slå sig ned her på vores kanter. Det handler denne gang om J. Steffensens Fabrikker, der åbner tarmrenseri og pølseproduktion. Virksomheden etableres i de gamle fabrikslokaler i T-krydset for enden af Gustenstræde; der hvor Det Økologiske Skunklaboratorium i sin tid havde til huse.

Det er lykkedes at ansætte den kendte tyske kvindelige pølsemagerinde Fräulein Hannelore Leichtsgeräte som produktionsleder. Fräulein Leichtsgeräte – oprindelig indvandret til Tyskland fra Botswana – er kendt som tidligere sydtysk vildsvine-opdrætter og ikke mindst for sin tid i den polske 2. division i knallertbrydning. Siden hun lagde sin sportskarriere på hylden, har hun ernæret sig som pølsemagerinde.

Pølsefabrik01

Der er straks indført en akkordordning for de ansatte, hvilket har gjort det nødvendigt at opsætte vejledende skilte med anvisninger omkring produktionsprocessen; specielt i tarmrenserafdelingen.

Pølsefabrik02

I første omgang vil der være mulighed for at erhverve sig fabrikkens produkter i et begrænset udvalg; nemlig de populære bayerske pølser. De fås både i en en farvet og ufarvet version.

Pølsefabrik03

Der synges hver morgen kl. 6.38 prc, og alle vågne indbyggere i Blodhavn opfordres til at synge med. Sangteksten gengives derfor herunder:

Bayerske pølser er sagen.
Spis et par stykker om dagen
Tarmen er fyldt med de lækreste sager
Maven bli’r fyldt – der er slet ingen klager
Snup dig en farvet – snup dig en hvid
Tyg kun på pølsen – tag endnu en bid
Synk og bliv mæt – se det er jo lønnen
Dagen derpå må du sidde på tønden

Pølsefabrik04

SE OGSÅ:

HenvPØLSERETTER

Retur til avisens forside

 

Kopulationsvanvid forvandler gummifabrik til rygende ruin

En ukontrolleret sexualakt antændte i nat ved 23-tiden Klamhuse Gummivarefabriks centrale produktionshal, og i løbet af et kvarter var det gigantiske fabrikskompleks omspændt af brølende flammer. En søjle af fed, blåsort røg vældede op i otte-ti kilometers højde og kan nu lugtes over det meste af Jylland.

Gummibrand

Ansvarlig for denne destruktive udåd er Pollux W. Knäckel, værkfører på fabrikken og mangeårig formand for Gummibrugernes Fællesforbund, Nordvestjysk Kreds. Pollux havde efter en bælginstrumentkoncert ved Brugsens Gavl i Nørre Usseldrup tilbudt at ledsage sin stedmoder Ludhild til hendes hjem på Klamhuse Hede. Undervejs faldt det ham ind, at han kunne demonstrere et par af fabrikkens nyudviklede hjælpemidler for stedmoderen, og det var under den påfølgende kopulation, at Ludhild blev antændt og forvandlet til en levende fakkel.

Gummifabrik

– Pollux ignorerede den indlysende brandfare, der følger af at kopulere i højt tempo med en så indtørret partner, og nu må hele egnen økonomisk og beskæftigelsesmæssigt lide under hans letsind, udtaler Louis B. Knockel, som natten igennem har holdt vagt ved fabrikken og bidraget til redningsindsatsen med et stort antal arbejdslussinger.

Forbryderens fader Lupo var søn af Louis’ grandonkel Hassan Z. Knockel (1846-1951), men han og hans efterkommere blev i 1952 efter en husdyrskandale fradømt retten til at bære slægtsnavnet og kaldte sig derefter Knäckel.

Gummipar

– Disse af slægten udstødte individer har nu igen overskredet grænsen for acceptabel adfærd. Gummibevægelsen lider svær skade, og følgevirkningerne vil være mærkbare i årtier. Det aktuelle spørgsmål er derfor alene, om Pollux W. Knäckel skal aflives af amtstandlægen, eller om vore dygtige henrettelses-amatører får opgaven, siger Louis B. Knockel.

SE OGSÅ:

HenvMEKANISKELEFANT