Ædel gæstearbejders dødsfald: Utur Bulgur

NekroLOGOEisenm

Gustenhuses første gæstearbejder, hr. Utur Bulgur, er afgået ved døden i en alder af cirka 98 år. Hans udåndede kadaver blev i går ved en tilfældighed opdaget i meget medtaget tilstand bag drankerskuret ved Krøblingesøen. Det var kun ved hans karakteristiske skrutryg, at det var muligt nøjagtigt at identificere den døde, der dog ikke bar andre tegn på at have lidt overlast. Vi konstaterer således med sindsro, at hr. Bulgur gik til sin skaber af naturlige årsager, og iøvrigt i god ro og orden.

Nekro07
Utur var af tyrkisk afstamning. En ulykke kommer som bekendt sjældent alene, og som spæd blev han af sine forældre diskret anbragt ombord på en forbipasserende beboelsesvogn fra en omrejsende cirkus, der i 1923 ankom til Gustenhuse Kræmmermarked, hvor hr. sprechstallmeister Avraham von Judenstern i pausen af forestillingen bortauktionerede den lille Utur, som opnåede en hammerslagspris på hele kr. 1,87, eksklusive salær og moms.

Nekro07 2 Utur
Køberen var Gustenhuse Brændselskompagni, der manglede arbejdskraft, og som gennem en streng oplæring fik trænet den lille purk til det opslidende, men samfundsnødvendige arbejde med levering af kul og koks til sognets husholdninger.

Trods mange årtiers hårdt og beskidt pukleri var Utur aldrig den der brokkede sig, end ikke da hans rygsøjle kollapsede som følge af den store daglige belastning, der også bevirkede en permanent 90 graders drejning af hovedet.

Nekro07 3 Utur
Et liv i fattigdom og kummer blev Uturs lod, men selv i sin miserable elendighed havde han overskud til at hjælpe andre ulykkelige medmennesker, der ikke altid havde råd til brændsel.

Dette foregik ved diskret natlig defækation i deres tomme kulspande, og selv om nissen altid fik skylden, var det ikke svært at regne ud, at det endnu engang var Utur, der havde ofret sig for de fattige. Som et vidnesbyrd om dette store menneske lod egnspoet V. Røvlenberg ham tilmed omtale i sine samlede proletardigte, Jens Begmand og Andre Stoute Arbejderskikkelser (1951):

I en kælder sort som kul
allerdybest nede
blotted’ han sin numses hul
og begyndte at skide.

Og det sagde plop, plop, plop
spanden den blev helt fyldt op
rask af mandens bare
plaskende brunvare!

Æret være Utur Bulgurs minde.

Forrige dødsfald        Næste dødsfald         Retur til avisens forside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image