Månedsarkiv: december 2024

Kalenderblad 5: MAGISK MUSIK

3 svar


Hzzææææ bzzææææ frzzyyyy hrzzyyyy tzzuuuuu…

Hæse, hidsige toner kunne høres i det snævre kælderrum, hvor lille Bruno var spærret inde. Han havde ikke fået den jødeharpe eller mundharmonika, han bad sine bortførere om, men de havde smidt en kazoo ind til ham sammen med en sandwich og en plasticflaske med vand, og det var kazooen han nu blæste igennem efter bedste tradition fra Freddy Fræk og Leonard Bernstein.

Bruno, Pølleslægtens vidunderbarn, var i en farlig og fortvivlende situation, men han havde slet ikke tabt modet. Han testede sine kidnapperes intelligens, og den var åbenbart ikke imponerende.

Mens han ventede på redning, spillede han magisk musik på det beskedne plasticinstrument. Nu kommer mama og bedstefar og mine gigantiske, lussingsmækkende fætre lige straks, tænkte han. Så bliver alting godt igen. Bzzææææ frzzy!

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Kalenderblad 4: I EN KÆLDER SORT SOM KUL

Skriv et svar

Mørke omgav lille Bruno. Koldt, vådt mørke. De tavse mænd havde fjernet rebene omkring hans arme og overkrop, og den stofpose, han havde haft over hovedet, var også væk, men han havde ikke udsigt til andet end mørke.

En dør var smækket i lås, og nu famlede han rundt langs væggene i rummet, som ikke målte mere end et par meter på hver led. Gulvet bestod af hårde, ujævne sten, døren af brede, rynkede planker.

Han klynkede, men kun et øjeblik.


– Det hjælper jo ikke, sagde han til sig selv. – Der er gået et stykke tid. Mor og bedstefar savner mig. De kommer og redder mig ud herfra. Fætter Bubba og fætter Puckelwaber vil også være der, store som huse, stærke som lastbiler. Familien Pølle slår tilbage, lussinger rydder de ækle mænd af vejen.

Han havde ikke fået mere end et glimt af de to, der fangede ham på udflugtskroens latrinbalkon, men undervejs i bilen havde han bemærket, at de lugtede forskelligt. Den ene af pebermynte og frisk pubæ, den anden af persille og lagret, gæret urin. Det kunne han kende dem på, nu og i al fremtid.

Fem, seks eller flere gange var Bruno nået rundt i det lukkede mørke rum, da han hørte en svag skramlen udenfor.

– Hjælp! skreg han. – Skaf mig en mundharmonika eller en jødeharpe, eller jeg dør! Det er alvor, og det skal være nu med det samme!

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Kalenderblad 3: EN UHØRT FRÆKHED

2 svar

– Har I så forstået det? lød en brølende stemme. – Lille Bruno er forsvundet!

Dyster stilhed bredte sig i spisesalen. Knive og gafler holdt op med at klirre. Brunkål, stribet flæsk og kraftigt kalibreret bratwurst lå urørt på tallerkenerne, og det eneste man nu hørte, var stødvis luftafgang fra begge ender af de forsamlede kroppe, som alle tilhørte medlemmer af familien Pølle.

Arnulf Pølle, slægtens overhoved, bredte armene ud. Lidelse og angst var præget i hans skarpnæsede gamle fjæs.

– Kroen og dens nærmeste omgivelser er afsøgt, og Blodhavn Borgervæbning er alarmeret, så hvad gør vi mere? Lille Bruno ville aldrig gå fra os uden varsel. Hvad kan der være sket?

– Æh, host host, jeg har en besked, netop indleveret…

En mørkebrun mand i stribet tjeneruniform nærmede sig, høfligt foroverbøjet. Kroens mangeårige overtjener Lumumba Baluba-Børgesen fremrakte en sølvbakke, hvorpå lå en konvolut. Arnulf flænsede den op og læste højt:

– Jeres lille darling er kidnappet. Vi kræver løsepenge, mindst 47,39 kr. samt opskriften på Pølle Express.

Et gysende gisp lød fra alle tilstedeværende. Pølle Express var det afføringsmiddel, der gennem generationer havde dannet grundlag for slægtens velstand og anseelse. Den dybt hemmelige opskrift kendtes i dette årti kun af Arnulf og hans nevø, kemikeren Lupus Pølle.


Midt i salen stod det bortførte barns moder, Rigmor Pølle, med åben mund og tårer sprøjtende ud af øjnene.

– En uhørt frækhed, brølede Arnulf. – Klar til kamp, alle brave Pøller! Her skal smækkes lussinger med jernhandske!

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside