En af avisens trofaste venner har indtelegraferet nedenstående historiske gadebillede. Ved første øjekast kunne det ligne et barndomsfoto af den senere så berømte filmstuntmand Orla Duhda Zinzüegh.
Billedet blev ufortøvet videresendt til vor ærede korrespondent, hr. Hartmann Stahl-Eisenmann, som må anses for verdens førende Orla-historiograf (se Orla-sagaen afsnit 1, afsnit 2, afsnit 3). Vi spurgte samtidig, om det var et atletik- og/eller et disciplineringsredskab, drengen var stillet op med.
HER FØLGER HR. STAHL-EISENMANNS FRAPPERENDE BESVARELSE:
Det sensationelle kolorerede fotografi viser en situation fra den højteknologiske minieksposition i den lille franske by Lussant i 1901. I Gustenhuse er vi i kraft af vore lange venskabelige relationer med netop denne rustikke købstad i stand til at oplyse, at Lussant blev den første satellitby, der efterlevede eksemplet fra den store parisiske verdensudstilling, året før.
Herunder ses et senere fotografi af samme lokalitet, taget få år senere, hvor effekten af den hæsblæsende futuristiske planudvikling af lokalområdet tydeligvis allerede var en realitet.
Drengen i forgrunden af Deres fotografi kan desværre umuligt være Orla, idet denne ikke satte sine ben på landjorden før 1941. Det, der forbinder de to interessante historier, er det kuriøse aggregat, som stolt fremvises af den raske, ulasteligt påklædte ungersvend.
Der er tale om intet mindre end en “hovedkuldsstang”, hvis funktion var at forhindre personer med denne lidelse i at tabe hovedet, og derved forårsage diverse penible situationer.
Orlas hengivne moder led jo som bekendt af denne sygdom, og da denne hovedkrykke introduceredes i den almene danske sygepleje efter den famøse tredobbelte hovednedtrilning i Rundetårn, som foranledigede Alberti-administrationens addendum til den nyindførte lov om børn og kvinders retsstilling, gik der kun omtrent syvogtredive år, førend disse remedier til befolkningens forbedrede helse var udbredt overalt i Kongeriget.
Jeg refererer i øvrigt til mine i de Knockelske medier publicerede artikler om Orlas liv og levned (se herunder).
Det højlødige fotografi vil med Deres venlige tilladelse, og i dyb taknemmelighed blive tilføjet Gustenhuse Sogns Videnskabelige Arkivs samling.
Med de varmeste hilsner fra Deres ufravigelige ven og kollega, Hartmann
Denne skamfulde og dybt forråede periode i vor nations filmhistorie afspejlede med al uønsket tydelighed det totale nedbrud i samfundsmoralen, og som følge deraf sås Orla fortrinsvis i diverse åndsforladte og tåbelige film, som desværre af primært kommercielle årsager kom til at dominere kunstarten, indtil Det Danske Filminstitut i erkendelse af egen deroute i 1990 nobelt vedtog at gå tilbage til de gamle dyder, herunder afskaffelsen af farvefilm og anvendelsen af special effects, tilladelse af al kønslig omgang under optagelserne, tvungen tobaksrygning, obligatorisk birollemedvirken ved Karl Stegger, samt forbuddet mod alkoholfri drikke i filmskolens kantine. Mere herom iøvrigt i fjerde del.
1. Her ses en af utallige idiotiske scener med Mylbast Duskmand og Gambrinus Cognaksen i crazy-komedien “Mylle & Brinus På Nye Eventyr” (1985). Orla agerede således stand-in under selve togoverkørslen, som forløb uden alvorligere konsekvenser end en skalpering, som dog ikke betød det helt store, idet Orla allerede i 1969 fik brændt det meste af hårpragten af, efter ulykken under optagelserne på Jyllands-Ringen til familiefilmen “Brødrene Grønkål Kører Dødskørsel”.
2. Orla sprænger sig selv i luften med dynamit i Voerslev Bakker, som den desperate sparekasseassistent Berny Dippert i “Den Fordrukne Fuldmægtig”, fra 1977. Filmen fik en blandet modtagelse, idet et højtstående medlem af Socialdemokratiet offentligt havde anfægtet manuskriptets lødighed, hvilket sammenholdt med den generelle armod i landet betød, at ganske få personer rent faktisk så filmen. Dette var synd for Orla, der måtte gennemleve utallige pinefulde transplantationer og legemsdelsgenpåsyninger efter sin unægteligt storslåede præstation.
3. Orla ses her i rollen som den multihandicappede rødvinsdranker Pholmert Spatbjerg i det livsbekræftende drama “Mit Lange Lem” (1987). De utallige stuntscener trak store veksler på Orlas egenskaber som slangemenneske, og til sidst gav leddene simpelthen op, og han levede efterfølgende i otte måneder fastlåst som en menneskelig gordisk knude, der kun opløstes ved systematisk behandling med elektrochok. En på alle måder overset film.
4. Et lettere vovet situationsbillede fra den erotiske komedie “Kommiselev På Sengekanten” (1974), i hvilken Orla medvirkede i diverse scener, som imidlertid ikke tåler nærmere offentlig beskrivelse. Man vil jo nødigt spolere oplevelsen. Filmen kan bestilles på videobånd fra ethvert velassorteret nordvestjysk brugsforeningsudsalg.
5. I fængselsexploitationsfilmen “Fodboldpræsten 2: Landslubbertkampen På Kragskovhede” (1976) redder Orla med førligheden som indsats hvad senere er målt til verdens hårdeste skud fra den forhenværende landsholdsspiller og hustrumorder Mordreng Boelsen, som efter-følgende lakonisk udtalte, at dommeren var forudindtaget. Dette kan herfra umiddelbart bekræftes, idet denne forud for optagelserne og i adskillige vidners påsyn havde indtaget mindst en halv flaske brændevin samt et dusin portere.
6. I koldkrigsdramaet “Citronen og Halvmånen” (1984) ses Orla i stuntscenen med det selvaffyrende, bagudskydende maskingevær på Blegdammen i Rønne, som måtte evakueres inden optagelserne. Han slap denne gang med ubetydelige kvæstelser og blå mærker. Værre stod det til med filmens endelige resultat, som ingenlunde levede op til de autentiske begivenheder blandt sortbørshajer, festnegre, borgere samt tyende på datidens Bornholm.
7. Orla ses for en kort bemærkning i Leif Panduros anarkistiske TV-spil fra 1973, baseret på Molières “Figaros Cigarer”, som den elskelige fyrværkeri- og tobaksgrossist hr. Bang-Sousen, der vitterligt får sin sag for, da dennes medarbejdere i marxisitisk protest mod arbejds-vilkårerne, og i øvrigt i overensstemmelse med folkestemningen, på grov og nedbrydelig vis vælger at sabotere virksomheden. En på alle måder anstødelig og dybt umoralsk film.
8. En enkelt dokumentarfilm blev det også til for Orla i denne periode, om end den aldrig blev offentligt fremvist. I forbindelse med optagelserne til pigtrådsorkesteret Assholin’s turné i 1975 var Orla med i bussen, der forulykkede hin tragiske dag i Solrød. Kriminalpolitiet i Stor-københavn har til dato ikke udvist velvillighed hvad angår udleveringen af råfilmsbåndene.
9. Da optagelserne begyndte til den historiske mellemkrigsindustrielle film “En Brunvarelejr i Provinsen” (1980), var der næppe nogen der havde forventet en så katastrofal udvikling af begivenhederne, som tilfældet rent faktisk blev. Ved tilkørslen af en kamerakran til randen af udgravningen styrtede vehiklet ned i fækaliegruben med adskillige personskader til følge. Orla, som set på billedet nederst, mistede på tragisk vis sin højre arm. Heldigvis fandt der samtidig en ulykke sted på Fjollerup Marked under opstarten af den traditionelle Festnegerkarussel, hvorved hurtigt fandtes en organdonor, hvorfor Orla den dag i dag med stolthed bærer en vaskeægte, kraftfuld negerarm. Må den loyalt assistere ham i hans fremtidige virke!
SE OGSÅ DE TO FØRSTE DOKUMENTARSIDER OM ORLAS KARRIERE:
Hermed yderligere højlødige billeder samt forklarende ledsagetekster fra Orla Duhda Zinzüeghs storslåede karriere inden for filmens eventyrlige verden.
1. Oberst Packel Gaar Paa Næsen
I ridescenen fra folkekomedien “Oberst Packel Gaar Paa Næsen” (1953), led Orla den tort at flyve forover sin prægtige ganger, og lande med hovedet forrest ovenpå en mindre sprængladning fra specialeffekt-afdelingen, hvilket afstedkom alvorlige hovedlæsioner samt komplet døvhed. Hesten måtte desværre aflives med forhammer grundet chok.
2. Hva’ Er Klokken, Møller?!
Den legendariske urscene fra lystspillet “Hva’ Er Klokken, Møller?!” (1955) gik over i filmhistorien som det indtil da teknisk sværest udførlige stunt regnet ud fra filmbudgettets størrelse. Der var således ikke råd til kraner eller stiger, og filmholdet havde ej heller adgang til bygningen, så Orla måtte selv kravle op af facaden, og derefter lade sig styrte de fire etager ned igen, da scenen var færdigskudt, og dette kostede ham hans milt og det ene ben, idet der heller ikke var råd til skummadrasser, halmballer, dyrekadavere, ubearbejdet blødbrunvare eller andet egnet materiale, til at afbøde faldet.
3. Mord Paa Præstegaarden
Orla ses her i stuntrollen som Korpus Umulius sammen med en ung Kurt Svands i stranguleringsscenen fra julegyseren “Mord Paa Præstegaarden” (1957), som helt utilsigtet forårsagede en forrykket nakkehvirvel samt diverse pinefulde slidsår. Men man må jo være dannet, og Kurt undskyldte da efterfølgende også episoden under henvisning til sin absinthafhængighed, sin undertrykte homosexualitet, samt sin dybe indlevelse i rollen.
4 og 5. Flugten Fra Pantefogeden
Et eksempel på hvor galt det kan gå, men dog til trods hvad må formodes at have været Orlas til dato mest spektakulære stunt, fra “Flugten Fra Pantefogeden” (1959). Orla styrtede 12 etager, nedrev 36 kilo vasketøj, 2 flagstænger, og gennembrød en baldakin, inden han landede i tidsskriftsafsnittet af en velassorteret aviskiosk. Bedriften er siden gentaget af Lasse Sprang Olsen, dog uden nævneværdige personskader til følge.
6. På Fyrretyvetusind Favnes Dybde I Skagerrak
I en storslået international kooperation mellem de franske, engelske og danske filminstitutter, udførte Orla i 1960 sit hidtil største undervandsstunt, som Kaptajn Kenos assistent Fisker-Jørgen, i science-fiction mesterværket “På Fyrretyvetusind Favnes Dybde I Skagerrak”. På billedet ses han ved siden af sit specialbyggede og trykresistente dybhavskostume.
7. Den Er Helt Gal Oppe På Fjerde
Fra skrækfilmskomedien “Den Er Helt Gal Oppe På Fjerde” (1962), hvor en ulykke på et illegalt brunvareforædlingslaboratorium satte en hel opgang på den anden ende… Klippet med Orla blev desværre bortcensureret af myndighederne og er sidenhen gået tabt, muligvis destrueret, men iflg. drejebogen skulle han have været antændt og sprunget ud af vinduet indsmurt fra top til tå i en mørk og svært ildelugtende substans.
8. Morian – En Helvedes Karl
I den dramadokumentariske spændingsfilm “Morian – En Helvedes Karl” (1964), udførte Orla en hel vifte af vovehalsede, maskindrevne stunts, som i det viste fotografi, hvor han på en tunet amerikansk luxusmotorcykle frygtløst gennemkørte en pølsevogn ved Trædballe Hønseavlerforenings Vaarskue. Orla tilbragte efterfølgende lykkelige 1½ år på Hvidovre Hospitals brandsårsafdeling.
9. Ka’ De Li’ Koldskaal?
I episode nr. 214 af den populære TV-krimiserie “Ka’ De Li’ Koldskaal?” fra 1966, drikker Orla i bedste method acting-stil i rollen som Pleümerth Hjelmborg et helt glas kærnemælk med bladan. De efterfølgende uforglemmelige scener med mavekramper og blodige styrtbrækninger var således fuldt autentiske- De havde i øvrigt nær taget livet af Orla, og bevirkede en længere pause i hans arbejde i filmkunstens tjeneste.
10. Bønderprygleren Rackham Slyngelaa
I denne famøse scene modtager Orla 8 stokkeslag direkte mod ansigtet, i stuntrollen som den opsætsige husmand Ølberg Dramkvist, i 1972-filmatiseringen af Morten Hammersen Flexøes “Bønderprygleren Rackham Slyngelaa” (forrygende spillet af ingen ringere end Hove Kværnst). Filmen modtog Sydvestfynske Celluloid-Enthusiasters dobbeltpris på 2 x kr. 1,87 for den mest udpenslede voldsscene, samt “Bedste Skyderi”. Det var i øvrigt ved denne lejlighed, at Orla mistede sit ene øje samt de fleste af sine tænder i undermunden.
Nørre Usseldrup er endnu engang blevet beriget på kulturfronten, eftersom en mekanisk vulkan nu er opført på en afsides roemark mod nord.
Hundredvis af mennesker var mødt op for at se den kunstigt fremstillede og fuldt funktionsdygtige vulkan blive præsenteret og afprøvet. Og da den uden problemer gik i udbrud, var befolkningens dom klar: – Vi kan ikke leve uden!
“Vi har manglet lidt atmosfære her på egnen, så jeg tænkte, at en vulkan var det, der skulle til,” udtaler nyskabelsens ophavsmand Bambus Pumpernickel, der siden han var tre år gammel har eksperimenteret med sprængstof, euforiserende stoffer og lava.
Vulkanen er 80 meter høj, producerer dagligt flere millioner liter boblende lava og er indstillet til spontant at gå i udbrud flere gange om ugen og slynge om sig med kaskader af ødelæggelse inden for en radius af 1000 meter.
Det lille område omkring vulkanen er dækket med palmer, har fritgående farlige eksotiske rovdyr og betegnes som en tropisk folkepark. Stedet er indhegnet, så ødelæggelserne ikke rammer bebyggelserne uden for parken.
“Jeg giver folk muligheden for at opleve naturen som den virkelig er. Nådesløs, ubarmhjertig og morderisk,” forklarer Bambus Pumpernickel. “Det ene øjeblik vil man gå i den friske luft og i næste nu blive flået af en løve eller smeltet af brændende lava. Er det ikke det, hele livet drejer sig om?”
Begejstringen for den ny livsfarlige familiepark har nået overraskende højder og flere har valgt at campere i det livsfarlige område, da det giver et pusterum fra den trivielle dagligdag. Andre har ligefrem besluttet at flyttet nærmere vulkanen.
“Hvis man ikke konstant er i fare for at blive uskadeliggjort af et vulkanudbrud, hvad er så overhovedet meningen med at stå op om morgenen?” siger Magmah Cunnilingus, repræsentant for Nordvestjysk Kulturforening, der selv har valgt at bygge hus for foden af vulkanen. “Det er initiativer som dette, der lader os overhale det øvrige Danmark i det kulturelle racerløb.”
Vor største bastion for sædeligheden og sognekønsmoralen står snart ikke længere. Grundet samfundsudviklingen og de nye krav til offentlige seksualfaciliteter er det netop ved håndsoprækning under sognerådets velbeskænkede storfolkemøde vedtaget, at Gustenhuse Pervertarium skal nedrives for at gøre plads til den planlagte nye sognemasturbationscentral.
I mere end et århundrede har Pervertariet tjent borgerne som hjemsted og tænketank for allehånde eksperimenterende seksualudskejelser, til gavn for udviklingen i vor stadigt tiltagende kropskultur. Det er derfor med vemod at en igennem generationer så velbesøgt, traditionsbehængt og dybt skattet institution nu må lade livet i det moderne kønslivs navn.
Må det således være mig tilladt at bringe lidt nostalgiske glimt af stedets glorværdige historie, til bevarelse for eftertiden:
Man kan selvsagt kun håbe, at nye bygninger fremadrettet vil kunne leve op til stedets uplettede ry som elsket samlingspunkt for sognets frigjorte borgere, samt husdyr, og dermed holde egnens bedste traditioner respektfuldt i hævd!
Et af årets ubestridelige højdepunkter, Nordvestjyske Landslubberters Fællesstævne på Blodhøj, finder sted tirsdag med start kl. 07.31 prc. Deltagerne opmarcherer i snorlige rækker på paradepladsen foran det til dagen renoverede Slubberttempel.
Traditionen tro indledes stævnet med synkronmasturbation og udskænkning af gul hestepilsner. Louis B. Knockel holder indledningstalen kl. 08.24 til 11.19 prc.
For første gang i 37 år skal forbundet vælge ny præsident, efter at Pholmert Gisselmann så tragisk mistede livet ved en fækalieeksplosion på Klamhuse Hede. Pholmert mindes ved en 48-sekunders højtidelighed inden afsløringen af en støbt præsidentbuste, hvortil hele landsdelen har bidraget med bukseknapper, ølkapsler og andet værdimetal.
To kandidater stiller op. Galbert O. Peckelhage er velkendt og respekteret som en af Nordvestjyllands førende fritidsvoldsmænd. “Umiddelbart ligner hans modstander, Dulmert Cox, en håbløs taber i hvid skjorte og butterfly, men dette indtryk varer kun, til man har hørt ham spille harmonika. Med instrumentet i hænderne viser han sit sande slubbertformat, og jeg spår ham en pæn chance,” udtaler valgkommissionens formand, Adelbert Angst jr.
Gallamiddagen, leveret fra Brunmølle Udflugtskro, indtages kl. 17.34 til 19.01 prc., hvorefter lussingdansen begynder. Festen slutter kl. 22.14 prc.
“Belært af sidste års ikke helt gode erfaringer skærper vi kontrollen med festdeltagernes afføring,” udtaler hr. Angst. “Blød og misfarvet brunvare vil ikke blive tolereret hverken under eller efter stævnet.”
Billetter à kr. 1,09 incl. festmiddag og blå drikkepetroleum ad lib sælges i de respektive foreninger samt fra Klamhuse Brugsforening. Udeblivelse uden edsvoren lægeattest vil blive straffet efter Landslubbertdisciplinærbekendtgørelsens § 32 stk. 1-3, i gentagelsestilfælde § 33, som hjemler elektrisk henrettelse.
EXKLUSIV KORRESPONDANCE FRA EROTOLOG, KOMTESSE MARIE MISSEGNUBBER, GUSTENHUSBORG
I min egenskab af skønhedsrepræsentant for Gustenhuse og Omegn er det mig en ære at kunne dele med avisens distingverede læserskare de seneste tiltag udi ansigts- og kropsforskønnelse i vort ærede sogn.
Således kan vi som en regulær sensation i nedenstående billedeserie præsentere den vellykkede trinvise fysiognomiske metamorfose af cirkusmedarbejder Klammo Penisträck, fra en umiddelbart, skal vi sige, noget utiltalende type, til en pragtfuld, nobel og velpræsentabel førsteklasses luksusfestneger.
Klammo Penisträcks første kommentar til denne åbenbaring var umiddelbar næsegrus beundring og absolut tavshed, hvilket muligvis skyldes medfødt stumhed, men det lader sig ikke benægte, at patientens livskvalitet og selvværd ved dette simple indgreb er mangedobledes, hvilket blandt andet vurderes på det faktum, at han glædesskrigende kastede sig ud fra konsultationens balkon og derefter satte i euforisk armflagrende løb i retning mod Gustenhusmose.
Til fremhævelse, forskønnelse og forstørrelse af de kvindelige attributter foreslås i al beskedenhed følgende:
Flere livsglade frierotiske sommerlegemsøvelser foreslås i det nedenstående:
Med ønsket om en sensuel sommer i det nordvestjyske, og husk: Det handler blot om at ha’ det godt!
Elskværdigst,
Erotolog, komtesse M. Missegnubber. Gustenhusborg.
DEN KNOCKELSKE REDAKTIONSLEDELSE takker på læserskarens og hele landsdelens vegne for dette lødige og smukt illustrerede materiale. Blandt de første i køen til behandling venter vi at se danselærer-parret Phrederiksens nyligt konfirmerede søn Philbert.
JUBELTEKNOLOGISK STORKORRESPONDANCE FRA HR. STAHL-EISENMANN
I lyset af den yderst penible og lykkeligvis nyligt overståede Gustenhusbande-affære, og med henblik på fremadrettet at forblive på forkant med udspekulerede og asociale medborgeres eventuelle ondsindede afbræk fra vor fælles velfærd, bringes hermed i samarbejde med undertegnede, og i øvrigt til inspiration og nytte for vore velansete brødre i Nørre Usseldrup, en teknisk opdatering fra projektafdelingen ved Gustenhuse Sognematerielkontor.
For at undgå konsekvenserne af fremtidige uhensigtsmæssige indemuringer, hvad enten disse måtte være blevet udført med fuldt overlæg, eller gennem drukkenskab, fri- og søvnmureri, eventuelle misforståelser og/eller forglemmelser, er hr. Staniol Lakmussen fremkommet med en ny metode involverende udtagelige mursten. Konceptet, som i øjeblikket dog hviler i teoristadiet, baseres ganske enkelt på den simple udeladelse af mørtel, hvorved murens bestanddele bliver at fjerne manuelt, som på dette billede:
Yderlige eksperimentering med denne geniale og banebrydende idé, der jo som udgangspunkt fordrer en lokalisoleret ophævelse af tyngdekraftens love, finder i øjeblikket sted i Gustenhuse Teknologiske Eksperimentarium, hvorfor eventuelle interesserede besøgende venligst bedes tie stille og holde behørig afstand. Der vil blive opstillet mobile fælleslatriner, prospektkortstativer og en forfriskningsbod med gul hestepilsnerudskænkning samt traditionelt nordvestjysk lussingslotteri.
For at modvirke potentielle kranielle skader fra diverse faldende objekter i det offentlige rum, har værnemager Vedkun Mejetlidth udviklet en prototype af hovedbeskyttelse, som forleden blev demonstreret af filipensudtrykker Akney Stridenstrøm med sit yngste tipoldebarn Ursula ved sin side.
Den åbenlyse ulempe ved prototypen af denne opfindelse består naturligvis i, at bæreren placerer sig selv i en komplet ulussabel tilstand, hvilket naturligvis udgør en designmæssig udfordring.
I selvforsvarsmæssigt øjemed er de ansatte på Gustenhuse Ældremedborgerbordel blevet udstyret med bastante og effektive slagvåben, gjort i kompakt brandresistent ædelbrunvare.
Gunhild Honoré (i forgrunden til venstre) udtaler : “Disse er ubetinget de bedste køller, vi nogensinde har fået!”
Således forventes det, at der i fremtiden ikke vil forekomme flere uønskede situationer med fulderikker, overopstemte festnegre, eller modvillige betalere til gene for virksomhedens ærlige og samfundsnyttige drift.
Til undgåelse af farlige vehikelpåkørsler har opfinder og merskumspibeudkradser Been Beensen Brächer udviklet det sensationelle Kunstige Tredieben, som ifølge opfinderens egne nøjagtige beregninger, uanset vehikeltype eller hastighed, skulle kunne reducere risikoen for benbrud med præcis 33 1/3 procent. Dette udelukker desværre ikke totalt faren ved disse tragiske og komplet unødvendige medborgerkollisioner, men er et væsentligt skridt på vejen mod den totale eliminering af færdselsrelaterede ulykker.
Herunder ses resultatet af en kontrolleret testpåkørsel i Øvre Nedergade, hvor vægter Larmo Rasselschlüssel (afbildet med frue), poserer ved siden af det just påkørte KT-1; bemærk i øvrigt den intakte affjedring, som vidner om opfindelsens gennemsolide og chokabsorberende konstruktion. Det tilstræbes ydermere at gøre opfindelsen mekanisk selvgående, således at den er i stand til automatisk ved hop at forlade kørebanen, hvorved eventuelle uønskede efterpåkørsler undgås.
Hr. Rasselschlüssel var komplet uskadt og forventes snarligt at udføre sit natlige hverv som normalt, efter et obligatorisk lægecheck, inklusive 35 opkvikkende dobbeltlusseringer, et stort krus perlende blå drikkepetroleum, samt kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, stor kr. 0,02.
Til beskyttelse af sognets betragelige antal manepæle har Gustenhuse Tølperforening foreslået en døgnturnusordning for medlemmerne, hvor man qva. frivillig indsats pr. skiftehold sætter en konstant vagtpost på hver pæl, således at fremtidige ophivninger forhindres, eller som minimum bevidnes, med henblik på eventuel senere retsforfølgelse.
Herover illustreres en ganske overbevisende demonstration af den nyudtænkte plan. Gustenhuse Sogns regnskabsmanipulationsafdeling har kalkuleret, at det på sigt vil betyde en anselig besparelse i udgifterne til nyexorcismer og provstligt certificerede gennedmaninger, samt et fra assurandørsvindelforeningen ikke nærmere specificeret, men dog betragteligt beløb i undgået tab for ødelagt indbo, som følge af poltergeistaktiviteter.
Det har i det hele taget ikke skortet på kreativiteten i de små futuristiske opfinderhjem i Gustenhuse Sogn på det seneste, og vi bringer her med stolthed et par af de seneste sensationelle nyskabelser, der imidlertid endnu ikke er blevet klart defineret med hensyn til egentlig anvendelse.
Den Omvendte Hat er udviklet af Festnegerforeningens kasserer S. Oldesen-Pjadtmickel.
Herover tvangsmades en patient med maltose. Dette projekt med den foreløbige arbejdstitel “Natpotteindholdsgenanvendelsestubetragt” er opfundet og demonstreret af overlæge Gack E. Lacksen samt assistent, Gustenhuse Sindssvageanstalt.
Alternative forslag og konstruktive kommentarer modtages med glæde!
Med innovative hilsner,
Deres forblivende, ydmyge og respektfulde tjener,
Vore nordvestjyske hjemsogne vil igen i år blive oversvømmet af socialistiske Holstebro-velhavere og anden pøbel. Tiden er inde til oprustning mod denne trussel.
Som tidligere år kræves folkelig tilslutning, klarsyn, disciplin, ikke kun rettet mod de tilstrømmende masser, men også indad mod os selv.
En del af løsningen kender vi allerede, mere vil blive bekendtgjort i de nærmeste uger.
Storsognerådet er sammentrådt til det halvårlige møde, og Borgervæbningen vil sammen med andre korps blive indkaldt til mobiliseringsstævne næstkommende onsdag kl. 06.14 prc.
Situationen er, som altid på denne årstid, kritisk, men der er endnu håb for os alle.
Den kendte bjergbestiger, lejesoldat og kvindebedårer, hr. S. Unmack Larsen, har tilstillet avisen følgende lødige politiske reportage:
Her i dagbladets interesseneutrale miljø-sektion kan vi desværre fortælle det ærede publikum om oprettelsen i Nørre Usseldrup af en ny politisk bevægelse, “Landmandsvennen”. Efter at vi i den senere tid har overværet fremkomsten af Fælles-Listen, Iværksætteren og Feministisk Ini’tiv, partier som repræsenterer den sunde, anstændige og humanistiske danske folkesjæl, er det nu den sorte reaktion som i dens miljø-had har rottet sig sammen for at ødelægge vort smukke land.
Vi henvendte os i Landmandsvennens lejede lokale på 1ste sal af “Sodoma og Gomorrah” i Kannikestræde for om muligt at få en forklarende undskyldning af forhenværende borgmester Jens Bedsted Visby-Olsen, som i sin alderdom og svækkelse demonstrerer berettigelsen af øgenavnet “Sorte-Jens”. Det tog selvsagt nogen tid at bane os vej gennem den længe planlagte tusindtallige spontane demonstration foran gerningsstedet, en utvetydig tilkendegivelse af folkets retfærdige harme og de sociale mediers effektivitet, men det lykkedes os omsider at kravle under den sidste pigtråd og over den sidste spanske rytter og komme frem til fordøren som bar spor af et kraftigt bombardement med overskudsfrugt og buræg.
– «Hr Bedsted Visby-Olsen, det går vildt for sig!»
– «Et øjeblik ….jeg har vist æggeskal i øjet ..sådan. Ja, det vækker ofte utilfredshed at tale Nordvestjysk Totalmiljøråd midt imod ..hovsa, der kom vist en liter tykmælk af ældre udløbsdato. Jeg skal lige lukket vinduet.»
– «Utilfredshed? Ser De ikke skiltene, hører De ikke aktivistens klage? “Vi vil ikke have miljøsvin her i byen”. “Hils Pia!!”. “Humanister ind, hadere ud!!”»
– «Vi er i dele af Nordvestjylland nede på at høste korn af så lav en næringsværdi, at selv svinet ser på ædetruget med skepsis og tvivl. Hvordan skal vi kunne få det til at løbe rundt når den nordvestjyske landmand ikke har mulighed for at gøre sit bidrag til folkesundheden?»
– «Hr Bedsted Visby-Olsen, er det ikke vigtigere at tænke på miljøet end på ussel mammon og den lillebitte del af befolkningen som ejer så store landstrækninger, og derved afskærer bævere og ulve fra deres naturlige habitat? Ville det ikke være nationaløkonomisk sund fornuft at omdanne de miljøsvinende arealer til miljøer ved hjælp af radikal nytænkning?»
– «Vi skal tænke på, at tiden er moden til en gradueret gødskning ….»
– «Gab!»
Der var tydeligt, at Sorte-Jens ikke var indstillet på en konstruktiv samtale, og eftersom hans argumentation alligevel kørte i ring afbrød Deres Udsendte interviewet.
