Kategoriarkiv: Turisme

Kæmpeinsekter oplæres til disciplinær indsats

NYE HJÆLPERE FRA DYBET

Vidunderligt nyt ruller netop nu ind over de nordvestjyske kyster. Årtiers disciplinkrise står foran en løsning. Ikke blot familie-, husdyr- og turistkontrollen, også sexuallivet og fækalieproduktionen vil finde et stabilt leje takket være den indsats, som dresserede kæmpeinsekter kan tilføre.

Insekt01

Næsten alle slags insekter har vist sig anvendelige. De skal blot være over fire meter lange og helst veje mere end 250 kg. Flyvende insekter fanges i net, og nogle af de omkringvandrende går i en fælde, lokket af ost eller postej, men de fleste trækkes op af Vesterhavet.

Insekt02

Når disse smukke og livskraftige dyr er landsat, får de et intensivt kursus i alle gængse former for disciplinhåndhævelse. – De lærer ikke hurtigt, men når de først har forstået en kommando, sidder den fast, udtaler domptør F. Madsen, Klamhuse, der indtil videre er eneansvarlig for insektoplæringen.

Insekt03

– Disse dyr betegner det største samfundsmæssige fremskridt, siden fuldfigur-pryglomaten blev sat i gang, udtaler Louis B. Knockel, som har fulgt dressurarbejdet og sluttet personligt venskab med flere af gigant-insekterne. – Jeg glæder mig til at se den modtagelse, de vil give årets velhaver-turister fra Holstebro, Sverige og Dubai. Dette bliver et jubelår for vore hjemsogne.

MBDFLYY EC003

SE OGSÅ:

HenvHalunkGYLPEGØJ

Ultrakokke ofrer sig på madkunstens alter

StürwoltLOGO
En ægte Stürwolt fotoreportage – vogt dem for efterligninger

I København har man Noma… i Nørre Usseldrup har vi de kompromisløse Ultrakokke!
Kig med ind i en spændende branche, der nok kan lokke et par turister til.

Den ultimative kok – tilbyder det bedste han har: Sig selv.
Det er den yderste prøve og opofrelse. Højere kan en kok ikke stile, det er den sidste drøm en kok kan indfri et langt livs karriere med.
Traditionerne i sognet er rige, og vi præsenterer her et mindre udvalg af fagets mestre.

Folmer Kallun: Underben med sennepssovs var hans speciale. Den ret laves kun 2 gange, og er derfor meget dyr.
FolmerKallun
Han er dog undtagelsesvist stadig i sving og forestod marinaden da banjospilleren Vidkun Plasma blev stegt 1. Maj  (Han blev i øvrigt sidste år gift med tivolimasturbatrice Culotte LaFondue)

Ofte må man have elever (disciple) til at færdiggøre de sidste trin . Her trancheres Bjarkan Lumbago af en af sine elever, og senere skal der marineres og grilles. Tilsidst serveres herlighederne på en bund af filetterede traktordæk.
BjarkanLumbago

Herunder: Ultrakok Carpaccio Mignon‘s forskellige kropsdele er indgået i 6 forskellige retter. Og han venter nu liggende i køkkenet spændt på, at høre gæsternes endelige dom over flæskets kvalitet. Om  købernes forventninger bliver indfriet til den del der gik ’ud af huset’, når han nok desværre ikke at erkyndige sig om.
Carpaccio Mignon

Nogen går straks hele vejen. Desværre havde Milton Fedtgreve ikke skrevet opskriften ned, inden han gik i gang. Og nu er det for sent.
Corpus delic(a)ti kan således risikere at gå til og han bortauktioneres derfor, muligvis som kylingefoder eller til Blodhavn fjernvarmeværk, hvis ikke de stadigt hjertevarme kolleger er klar over, hvilken middagsret han ønskede at være, og træder til med at udføre hans sidste vilje.
Milton Fedtgreve

I baggrunden i glasskabet ses hans fader, som også var ’Ultrakok’. Hans specialitet var mere simpel, men dog genial: at pille små stykker af sig selv med en isske, kandisere, glacere dem og derefter sælge dem på markeder under mærkevarenavnet ’kærlighedsklumper’.

Avisen hylder disse kulinariske nytænkere og vil løbende følge branchens udvikling. Ved et folkestævne senere på året forventes to-tre ultrakokke at ofre sig, og der vil blive serveret hundredevis af originale, frisk tilberedte smagsprøver.

SE OGSÅ DENNE STÜRWOLT-REPORTAGE:

Vinterbadenyt

Selvkørende fækaliekoger kan omstilles til suppeproduktion

Suppekoger01

Klamhuse Maskinsmedie, som tidligere på året præsenterede den første store industrielle lussingmaskine, står nu klar med et nyt teknisk fremskridt til styrkelse af egnens erhvervsliv: En omkringkørende fækaliekoger, der også kan gøre tjeneste som suppekøkken.

Maskinen er bygget op om en cylindrisk beholder, der kan rumme 1600 liter frisk fækaliemasse. Omkring beholderen fyres med lyngtørv og halmbriketter, så de værdifulde råvarer kan bringes frem til den industri, der skal viderebearbejde dem, i rygende varm tilstand.

Efter en rask rengøring kan vognen om aftenen og i ferieperioder fungere som suppekøkken. Den tænkes indsat ved sommerens store idrætsstævner, ligesom svenske og andre turister ved Blodhavn Strand vil blive påbudt at købe hver en liter kødsuppe i døgnet fra beholderen.

Suppekoger02

Vognen er konstrueret af harpunskytte Bennie Krastus, Blodhavn, i samarbejde med egnens førende restauratør og mesterkok, hr. Ludhorst Poppelkrage, Brunmølle Udflugtskro. Den Knockelske Familiefond har støttet arbejdet med et stort antal opmuntrende lussinger og flere hundrede liter råfækalier til forsøgskørslerne.

SE OGSÅ:

HenvFESTMENU

 

Elitehusmødre vil kontrollere udendørs masturbation

Mange års eftergivenhed og sløseri på den sexualhygiejniske front er nu forbi. Dagens jublende melding lyder, at stærke og ranke nordvestjyske husmødre vil overtage kontrollen med al udendørs sexualitet og især med den planløse, individuelle masturbation, som til enhver tid truer med at ødelægge samfundsorden og moral.

Turistmasturb01

Et ni-dages kursus har bibragt husmødrene de essentielle færdigheder, herunder håndtering af skydevåben og uddeling af kropsprygl i al slags vejr og terræn.

Turistmasturb02

– Jeg har støttet oplæringen af disse ranke, prægtige kvinder med talrige lussinger og gummiredskabsdask over bagdelene, udtaler sexualdisciplineringens førstemand, redaktør Louis B. Knockel. – Det glæder mig at kunne konstatere, at de nu kan fungere på niveau med lignende elitekorps i Myanmar og Nordkorea.

Badeliv

– Lad mig understrege, at det udelukkende er den gebyrpligtige udendørs turistsexualitet, der skal reguleres og inddæmmes. Vor egen organiserede friluftsmasturbationsidræt vil fortsætte med fuld styrke og stadig større tilslutning, proklamerer redaktøren på vej til stranden i sin faders herskabelige fodlange gummifrakke.

SE OGSÅ:

HenvTURISTPØBELEN

 

Krise ved luxushotel: Grimrian truer med at smide tøjet

HalunkLOGO

Stemningen er i disse timer trykket ved Klamhuse Luxushotel. Sognets ækleste mandsperson, Gilbert Plucks har barrikaderet sig på værelse 334 og har siden i morges stået på altanen kun iført habitbenklæder, skjorte og slips. Den ækle fritidsblotter truer med at vise sin fæle krop i afklædt tilstand, hvis ikke følgende krav opfyldes:

»50 pund luxusfækalier læsses på et flugtvehikel og parkeres ved hotellets bagindgang inden midnat.«

Blotter01

Blotterens trussel tages yderst alvorligt. I løbet af ugen har han på sine daglige gåture blottet dele af sin krop for forbipasserende. Ingen er sluppet uskadte fra synet.

Luxushotel02

– Som det ser ud nu må vi rette os efter tølperens befalinger. Gør han alvor af sine trusler, vil det få dødelige konsekvenser for uskyldige på gaden, siger en talsmand for borgervæbningen.

Sidste nyt: BORDELGED TAGER AFFÆRE

Sagen tog for en time siden en uventet drejning. Geden Gine Flups, flittig medarbejder på bordellet på den anden side af gaden, fik nok af hr. Plucks forbryderiske adfærd og trusler.

Stamkunden på bordellet Lambert Larsen, der var i færd med at bedække geden, beretter hvordan dyret glanede fraværende ud af vinduet til hotellet overfor.

Til sidst blev det for meget for kræet, der forlod lokalet med lynende øjne og fråde i mundvigen, frembragt af forargelse og vrede.

Borgere kunne se forbløffet til, mens den fortørnede ged trippede brægende og insisterende over vejen til hotellets lobby, hele den lange vej op ad trapperne og frem til værelse 334.

– Den var arrig som bare pokker. Braste igennem døren så let som ingenting, fortæller stuepigen Hebba Skraa.

Blotterafskummet Gilbert Plukcs opdagede aldrig geden komme, før det var for sent.

Blotter02

Et enkelt puf var tilstrækkeligt, og hr. Plucks kadaver kunne med det samme skrabes op fra fortovet og køres til Kødfoderfabrikken til videre forarbejdning.

Geden ønsker hverken opmærksomhed eller hæder for sit konsekvente indgreb. Den vil blot vende tilbage til sin anonyme tilværelse i bordellets rødmalede haller.

SE OGSÅ:

HenvHalunkLANDVILLA

Balkan-akademikere skal håndrulle og emballere nordvestjysk brunvare

Erhvervsreportage: Crass Børsting

Mangelen på højt kvalificeret arbejdskraft er nu så udtalt, at den nordvestjyske fækalieindustri har ladet 35 yngre kandidater fra universitetet i Zagreb aflægge en praktisk og teoretisk prøve i håndtering af omrørt brun pladdermasse.

Balkanakademikere01

– Resultaterne overtræffer mine forventninger, og jeg indstiller over halvdelen af de humanistisk uddannede Balkanfolk til fast ansættelse, udtaler brunvaresagens førstemand, redaktør Louis B. Knockel. Han fungerede som instruktør på det 45-minutters kursus, de arbejdssøgende fik lov at gennemgå, inden de blev eksamineret.

Balkanakademikere02

– Med højt uddannet arbejdskraft af denne type kan selv turistsæsonens allerringeste pladdermasse presses, håndæltes, rulles og emballeres, så vi får et lødigt og salgbart produkt ud af det. Førsteklasses faconpølser er efterhånden så sjældne, at vor eksportindustri må finde nye veje frem, sagde redaktøren, mens han stimulerede de unge akademikere med et par hundrede svirpende lussinger.

SE OGSÅ:

HenvBRUNBUDDING

Pragtfulde nye festmenuer på udflugtskroen

Køkkenchef Bartram Languster har den sjældne evne at kunne forene nordvestjyske råvaretraditioner med kulinarisk nytænkning, og det kommer nu atter gæsterne på Brunmølle Udflugtskro til gavn og glæde. Fem pragtfulde nye festmenuer præsenteres i disse døgn for et muntert savlende spisepublikum.

100års festmenu

100års festmenu02

100års festmenu03

100års festmenu05

100års festmenu04

Heldækkende gummibeklædning anbefales under indtagelse af festmenuerne. Husk bordbestilling og se også kroens øvrige tilbud her:

HenvUDFLUGTSKRO

Bulgarsk aeroplan med celebre passagerer nødlandet nu til formiddag. ADVARSEL: Stærke billeder

Et uhyggeligt, dumpt brag og derpå en rungende stilhed, som snart blev flænget af skrig om hjælp fra dødsensangste fedesvin og andre ombordværende.

Sådan var lydindtrykkene, da bolsmand Guttorm Pauper-Petersen, f. 1921, søn af Nestor Pauper-Petersen (1831-1929) og hustru Walma (f. 1907), som den første nåede frem til den hedestrækning, der støder op til hans pilekrat.

Bulgarsk01

Ca. 150 meter ude på heden stod et luxuriøst bulgarsk passageraeroplan med næsen i jorden efter en nødlanding i det ujævne terræn.

Traditionel velkomst

Pauper-Petersen, der siden 1930’erne har gjort sig gældende som lussingsportsmand, entrede flyets plysforede kabine og dæmpede de skrigende passagerer med førstehjælpslussinger.

– Jeg skønnede, at situationen påkaldte sig nogle velrettede spids- og svirpeslag, og der vankede også en disciplinær håndhilsen til piloten, som ganske skamløst førte an i skrigeriet og havde gennemvædet sine bukser.

Takket være De Knockelske Blades terrængående tjenestecykel var egnens førstemand, redaktør Louis B. Knockel til stede efter få minutter og kunne betjene de nødstedte med en mere grundig lussering, efterhånden som de blev lempet ud af luxusmaskinen.

– Det er nu engang sådan, vi tager imod gæster her på egnen, udtaler Louis B. Knockel til De Knockelske Blade. – Hvad enten de er socialister eller foregiver at have en nobel baggrund.

Blandt de ombordværende var iflg. vore foreløbige oplysninger:

Bulgarsk02

Bulgarsk03

Bulgarsk05

Bulgarsk06

SE OGSÅ:

HenvLUFTVEHIKEL

Krydderiinspektør selvantændt: Giv agt for Den Sorte Lubert

HalunkLOGO

Efter indtagelse af specialpeberfrugten Den Sorte Lubert gik krydderiinspektør Ranco Skammel i morges op i røg.

Hr. Skammel har selv fremavlet chilipeberen med den mørke skorpe i fri natur. I morges valgte han at prøvesmage resultatet af flere års arbejde. En beslutning, der blev fatal for den 72-årige sagkyndige inspektør.

Lubert01

Temperaturen i ofrets legeme steg med rasende fart, og sekundet efter var han omkranset af flammer.

Flere øjenvidner beretter, hvordan hr. Skammel kom løbende som en levende fakkel ned ad Plantagevej, baskende med armene og højtråbende: “Giv agt for Den Sorte Lubert!”

Lubert03

Behjælpelige borgere sprang til med vand, ildslukkere og salve, men da det endelig lykkedes at kvæle ilden, var det for sent. Peberfrugten havde fået bugt med vor mangeårige, højt ansete krydderiinspektør.

Efter at have gennemsøgt området beslaglagde Borgervæbningen de resterende 147 Sorte Luberter.

“En nærmere undersøgelse viser, at chilierne er særdeles velegnede som kasteskyts. Ved kollision med solide overflader eksploderer de med voldsom kraft. Sogneforsvaret kan atter optimeres,” konstaterer en talsmand for borgervæbningen og tilføjer: “Vi må takke den nu afdøde hr. Skammel for at fremavle naturens svar på en håndgranat.”

Lubert02x

Ranco Skammels udbrændte kadaver begraves på søndag. Alle er velkomne til ceremonien, hvor der trakteres med småkager og metanol-likør.

SE OGSÅ:

Krumborgroman

Sexualkatastrofe: Udflugtstog afsporet nær Blodhavn

Et særtog med et seksuelt rejseselskab fra Holstebro havarerede tidligt i morges på det farlige, skrånende skinnelegeme på vej ned ad Blodhøj mod Blodhavn.

sexualkatastrofe01

Ifølge de foreløbige oplysninger var der mere end 200 seksuelt opstemte passager af begge køn samt 30-40 parringsvillige husdyr om bord i toget, som desuden medførte en godsvogn med øl og et hornorkester under ledelse af kapelmester Lambert Bryde, hvis genitalier endnu otte timer efter ulykken var klemt fast under det åbne vindue, de på ulykkestidspunktet havde raget ud af.

sexualkatastrofe02

Flere af de andre musikere står lige nu i terrænet og spiller operette- og tyrolertoner for at holde Lambert Brydes mod oppe, indtil amputationslægen fra Klamhuse kan grave sig frem til stedet, hvor der skal skæres.

Koordineret masturbation

Ulykken skete, da Blodhavnbanens indiskbyggede lokomotiv, som er specielt konstrueret til kørsel på stejle strækninger, kæntrede, fordi det seksuelt opstemte selskab havde bragt de efterfølgende waggoner i svingninger. Det skal især have været et antal yngre, masturberende herrer, der med taktfast koordinerede bevægelser bragte togstammen ud af balance.

Jernbaneselskabets formand Louis B. Knockel inspicerede, uanfægtet af hornmusikken og den megen råben og skrigen omkring ham, ulykkesstedet og sikrede sig, at hver eneste uskadt flaske øl blev bragt i sikkerhed.

– Der bliver en stor regning at betale for de overlevende, og jeg har beslaglagt ca. 400 flasker stærk gul hestepilsner som brugeligt pant. Efterfølgende må denne hændelse fremkalde alvorlig eftertanke hos os alle: Ønsker vi overhovedet besøgende fra Holstebro her på egnen? Kan vi på længere sigt leve med de ødelæggelser, der synes at være uundgåelige, når sognegrænserne står åbne?

SE OGSÅ:

HenvRAKETCYKEL