Næste års og mange kommende års største biograffilm indspilles i disse døgn på Klamhuse Hede. Handlingen er kort og enkel, men sender et flammende varsel ud til alle verdens filmlærreder og tv-skærme: Selvstyrende vehikler kan tage magten fra os.
Som avisens læsere vil være fortrolige med, har Nordvestjylland oplevet mindst én stor vehikelkrise, fremkaldt af ulydigt og uberegneligt kørende materiel. At noget tilsvarende kan ske andre steder, og at det kan udvikle sig langt værre i Holstebro, København og lignende socialistisk styrede områder, giver sig selv.
Filmen tegner et dystert perspektiv. Uden at røbe den spændende (og, viste det sig, for et prøvepublikum ufrivilligt urineringsudløsende) slutning kan det dog anføres, at den i sin konklusion rummer et vist mål af håb.
At denne lokale storfilm får en positiv slutning har været en forudsætning for støtten fra Den Knockelske Kulturfremmefond af 1947, der har bidraget med kr. 4,37 samt diverse kørende og ridende material og nogle tusinde arbejdslussinger til filmholdet.
Filmen forventes at få premiere i Nørre Usseldrup Bedehus kort efter nytår, og den vil senere blive tvangsudsendt fra tv-stationer verden over i otte afsnit (à to et halvt minut).
Vort elskede bladhus, der i så mange år har bidraget til den nordvestjyske oplysning og moral, har i de seneste dage været tæt på undergang. Lørdag morgen fik sognet besøg af den magtsyge baron von Häkkelfeldt, hvis intentioner langt fra var fredelige.
Baronen ankom til hest ledsaget af et slæng af lumske banditter. Hans forehavende var klart fra begyndelsen:
– Jeg beslaglægger hermed Det Knockelske Bladhus! Alle bedes forlade bygningen, så nedrivningen kan indtræffe. Jeg agter at placere min ferieresidens på netop denne grund.
Naturligvis ville jeg, bladets betroede storjuniorkorrespondent, og det øvrige personel ikke lade en anmassende slumpukkel okkupere og destruere en af Nordvestjyllands mest driftige virksomheder. Derfor barrikaderede vi og hr. Knockel os i bladhuset. Døre og vinduer forseglede vi indefra med brædder og møbler.
Efter et døgns tid tyede baronen til umenneskelige metoder. Da det ikke lykkedes ham at ryge os ud, ville han ramme os ved hjælp af hungersnød. Bladhusets forsyningsvogne med de daglige cigarer, pilsnere og kødfoder blev standset, mens varerne tømtes i afløbet.
Dette var dråben, der fik vort bæger til at flyde over.
– Kammahrahter! råbte en kampklar redacteur Louis B. Knockel, så det rungede i lokalerne:
– Baronen har lagt sig ud med de forkerte. Befolkningen støtter os. De vil ikke se vort nyhedsorgan styrte i grus. Hvis denne adelspamper vil have krig, så skal han få krig!
Ranke personligheder rundt om i byen blev kontaktet via fax, brevdue og telefon. Sammen med dem blev en snedig slagplan lagt.
Det var klart for os alle, at afskummet ikke kunne tales eller prygles til fornuft. Der var kun én udvej tilbage: Eksplosiver.
Venner og allierede, som befandt sig ude i marken, kørte til banelegemet ikke langt fra bladhuset og anbragte diskret den fælde, der skulle vise sig at blive Baron von Häkkelfeldt og hans otte lakajers endeligt.
Planen var genial. Det er ingen hemmelighed, at dekadente adelsmænd og andre aristokrater har to svagheder: Bespisning på det offentliges regning og heste.
En luxusbuffet og en hesteattrap blev placeret som madding. Nu var der intet andet for end at vente på, at krybet skulle gå i fælden. Det varede blot 15 minutter, før krapylet fik nys om den gratis middag og den lystigt svedglinsende krikke ved banen.
Baronen og hans kumpaner gik straks i gang med at forgribe sig på hesten og buffeten. De opdagede aldrig, at kræet var forlorent og fyldt til bristepunktet med krudt, sorte luberter og kobbersøm.
– Vi må takke vore venner i hele området for at fjerne baronen fra jordoverfladen. Uden jer havde avisens dage været talte, udtaler en lettet hr. Louis B. Knockel.
Den homofile herreskrædder Pingpong Poulsen blev i nat arresteret for at sælge stribede fallitskabende spenderbukser til tre lokale intetanende rigmænd: Bankomesteren Carlo Kluns, direktør Franco Schumme og opiumorganisator Limbo Hæs.
Spenderbukserne var fremstillet, så de klemte og trykkede om underlivet på en så manipulerende og insisterende måde, at en spontan og ustoppelig købetrang frembragtes hos brugeren.
Kaosbukserne hjernevaskede rigmændene til at spendere deres formuer på ligegyldigheder i løbet af blot 12 minutter. Alle deres penge og fækalier blev skudt ind i herreskrædderens egen forretning, beliggende på Plomborgbakkevej 123 B, Klamhuse Øst.
– Det ene øjeblik iførte jeg mig benklæderne, det næste øjeblik var jeg bankerot, udtaler hr. Schumme chokeret.
Da ordensmagten sparkede døren ind til Pingpong Poulsens domicil, var han i færd med at optælle det store udbytte af sine kriminelle eskapader. Efter håndgemæng lykkes det at vriste kassebeholdningen ud af afskummets klør og levere likviderne tilbage til de retmæssige ejermænd.
Pingpong Poulsen modtog i morges sin straf. Forbryderen blev afklædt og smidt i et tørlagt bassin fyldt med paranoide krabber og hummere med forfølgelsesvanvid. Her lå han i tre timer.
Banditten blev snappet, nappet og nevet i ørene, næsen, testiklerne og andre ubehagelige steder, før han blev hevet op og kastet i en isolationscelle hvori han vil befinde sig de næste 11 ½ døgn.
– Hr. Poulsen er en færdig mand, konstaterer vor højtrespekterede hr. redacteur Knockel bestemt: – Han vil i fremtiden ikke komme til at forsyne borgerne med så meget som en enkelt lille ankelsok af gummi.
De farlige spenderbukser er nu sendt til uskadeliggørelse på et lokalt møntvaskeri, hvor de overvaskes ved for høje temperaturer, til de kryber ind til det rene ingenting.
Gigantisk afrikansk fækalieformue skal omsider frem i lyset
Usseldrup Herred gæstes i disse dage af en talstærk delegation fra BWADR, De Forenede Nationers Internationale Brunvareagentur under ledelse af dr. Wilberforce Mgongo.
Besøget, som er finansieret af Statens Af- og Påføringsfond, er et led i bestræbelserne på at skabe opmærksomhed omkring de urimelige forhold, der i dr. Mgongos hjemland hersker vedrørende boet efter afdøde general Olomombassa Mohamad Bwadr.
Boet, med en anslået værdi på over tresindstyve milliarder amerikanske daler, hovedsageligt bundet i statslige lagre af sort brunvare, bestyres af dr. Mgongo som nu gennem foredragsvirksomhed og opsøgende arbejde håber at finde interesserede og villige sponsorer til omgåelse af den eksportembargo, som hidtil har ligget hindrende i vejen for et europæisk salg af den vældige brunvarebeholdning.
Det forlyder fra sædvanligvis velunderrettet kilde, at en ledende ånds- og kulturpersonlighed i skikkelse af redaktør Knockel allerede har tilsagt projektet sin støtte med et flercifret kronebeløb, naturligvis i sikker forventning om et senere mangedoblet afkast fra en sådan investering.
Kulturskatolog og eksamineret defæktrice Iben Krapping er juniorstipendiat ved døgnfaciliteten i Neder Usseldrup Udhuse og forsker i transnational applikation af semantisk brunvare. Hun udtrykker i en pressemeddelelse tilfredshed med besøgets tilvejebringelse, men advarer samtidig imod at lade yderliggående kræfter udnytte situationen til et forsøg på at sætte al brunvare på ét bræt.
Under en solidaritetsaktion vil hun næstkommende fredag lade ungaktivister indtage lokalproduceret brunvare som et symbol på støtte til den øvrige verdens undertrykte masser.
Ledende repræsentanter for nordvestjysk brunvareindustri er i morgen aften værter ved en festmiddag for dr. Mgongo og hans følge i Nørre Usseldrups genopførte slubberttempel.
– Usseldrupegnen kommer hermed i centrum for verdenspolitikken og den globale offentlighed, udtaler redaktør Knockel. – Jeg har kun én ting at beklage, og det er, at min alt for tidligt afdøde fader ikke kan være med. En rygende afrikansk festpølse vil blive henlagt på hans grav.
Atomfysik bag globalt gennembrud for nordvestjysk opfinder
Et af mange års største teknologiske gennembrud muliggør nu, at habitjakker og -benklæder kan renses og presses, mens den ekviperede person har dem på. Dette vil være til betydelig gavn for travle velklædte herrer på farten og endnu mere for dem, der kun ejer en enkelt habit og derfor tager sig ynkelige ud, mens den er på renseriet.
Teknikken bag det fabelagtige fremskridt er en partikelaccellerator, som opfinderen, jævnstrømselektriker Jalbert M. Schnotthans, Klamhuse Vestermark, har fremstillet og nu melder driftsklar.
– I apparatet indgår stort set kun almindelige elektriske og mekaniske reservedele, som kan skæres ud af knallerter, transistorradioer, kummefrysere og anden hverdagsteknik. At få et atomfysisk resultat ud af det er lidt mere kompliceret, men jeg har her støttet mig til et korrespondancekursus fra universitetet i Burgas, Bulgarien.
Hr. Schnotthans har gennemført en række forsøg med accelleratoren, og de implicerede beklædningsgenstande er i alle tilfælde kommet pletfri og betydeligt forfriskede til syne bagefter. Ikke alle forsøgspersoner klarede sig lige så fordelagtigt.
– Folk skal lære at stå roligt, mens atomfysikken gør sin virkning, ellers kan der ske noget uforudset lige under hagen på dem, men også dette problem vil snart være overvundet.
Louis B. Knockel har støttet udviklingsarbejdet med seks-syv kroner og nogle tilrettevisende lussinger, når forsøgspersonerne viste sig modvillige. Et eksportfremstød vil blive gennemført med indsats af svensk og anden fremmed kapital.
– Her i Nordvestjylland er moderne gummibeklædning ved at fortrænge habitterne, men ude i den store verden ser stadig man stadig millioner af lederskikkelser iført habitter, og disses behov for ekspresrensning er en garanti for hr. Schnotthans’ succes, udtaler Louis B. Knockel, iført sin mangeårige gummifrakke og sortlakerede betonkasket.
I strandkanten ved Blodhavn var unge såvel som gamle i dag samlet med kun én tanke i hovedet: Hævn.
– Nu er tiden inde, udbrød redacteur Louis B. Knockel. – Der skal betales tilbage med renters rente. Kæltringsø må få tilbage af samme skuffe og med samme grovhed som den, vor ranke og rettænkende unge reporter blev udsat for.
Bag ham stod løsningen. En maskine, som vor dygtige lokale opfinder Nathan Mandrik i uger havde arbejdet på at færdiggøre. Det værst tænkelige afstraffelsesmaskineri i dansk historie: Tugtebotten.
Det otte meter høje revselsapparat er udstyret med slidstærke stålnæver, der kan udføre millioner af destruktionslussinger, samt urinstrålekanoner og et ustoppeligt mundtøj, der slynger spydigheder og sjofelheder ud som spredehagl.
Louis B. Knockel inspicerede den færdige pladedækkede hævngigant med et tandsmil, der næsten var større end på hans egen bryllupsdag. Efter at have testet affjedringen råbte han begejstret:
– Bravo! Kæltringerne vil få sig deres livs største forskrækkelse!
Tugtebotten blev trukket op og marcherede knirkende gennem Vesterhavets kolde vand med kursen sat mod Kæltringsø i en kompromisløs hævneskapade. Bifaldet fra de mange tilhørere klaskede i takt med kolossens målrettede bragende skridt.
Nu er der intet andet at foretage sig end at vente.
Et højtaleranlæg installeret i Tugtebottens hjernebark vil konstant gjalde en kampsang mod vore fjender. Slagsangen er indspillet af Nørre Usseldrup Børnekor og vil fylde kæltringerne med skræk og rædsel.
Melodi: Vi er børn af sol og sommer
I får vores hævn at føle, offensiv mod Kæltringsø. Åh, det hjælper ej at trygle, I har skabt et dårligt ry. I får prygl af en bersærker, Tugtebot gi’r spark og klø. Der bli’r blå og gule mærker, ned med nakken, Kæltringsø!
Tugtebotten forventes at nå frem til Kæltringsø ved midnat. Den vil bogstaveligt talt tage øboerne på sengen.
En jubelnyhed, som Nordvestjylland sjældent eller aldrig har hørt magen til, blev i morges kl. 06.44 bekendtgjort på Stationspladsen i Nørre Usseldrup: Det storslubberttempel, der så tragisk nedbrændte for 21 år siden, vil blive genrejst i hidtil uset pragt, bladforgyldt og med tårn og balkoner, hvorfra vor landsdels slubberter kan indkaldes til møder og stævner.
En lige så forbløffende nyhed er det, at manden bag templets genrejsning er den samme, som i sin tid blev dømt for at have ødelagt det. Han forsvandt ind i fængslets skygger, forhadt og foragtet som en folkefjende af værste slags.
Det drejer sig om den nu 43-årige Folbert Grüde, der efter 21 år bag tremmer vil rette op på sin dystre fortid. Som alle midaldrende og ældre landslubberter vil huske, var det Folbert, der under et midnatsmøde i Nordvestjysk Storslubbertselskab antændte en cigar i farlig nærhed af den fra kælderen opstigende tarmgas og dermed startede den eksplosionsagtige kædebrand, som endte med at lægge det historiske tempel i ruiner.
Slubbertbevægelsen har siden været henvist til skiftende mødesteder, hvilket har vanskeliggjort den hemmeligholdelse, som er en væsentlig del af den slubbertologiske ideologi. – Vi glæder os som børn til atter at have vores eget bevogtede stortempel, og den ydre forgyldning er ikke mere, end vi i kraft af vort samfundsvirke har fortjent, udtaler præsiderende storslubbertformand, fækaliegrosserer Jalbert C. Phimosis-Petersen, Klamhuse.
Templets ødelægger og redningsmand, Folbert Grüde, har under sit langvarige fængselsophold sammensparet 34,17 kroner, og denne kapital udgør byggefondens grundstamme. Egnens førstemand, Louis B. Knockel, supplerer med yderligere 6-7 kroner og et rundhåndet antal arbejdslussinger. Det nødvendige bladguld vil blive opkrævet ved sognegrænserne, når svenske og andre turister viser sig.
– En ny morgen og en ny gylden dag oprinder for os alle, sagde redaktør Knockel, mens han strålende af glæde tildelte hr. Grüde en snes præcist placerede takkelussinger.
Jubeltransportreportage: Crass Børsting Foto: Yollah Børsting, Siri Schneckelfritz m.fl.
For miljøets, økonomiens og den ranke morals skyld vil kollektiv transport i de kommende måneder og år blive dramatisk oprustet i vore nordvestjyske hjemsogne. Al tarmgas, som hidtil er forsvundet ud gennem landproletariatets buksebage, vil blive dirigeret ind i de transportmidler, der skal varetage opgaverne, og alle dertil egnede vehikler vil ligeledes blive forsynet med pedalaggregater til muskulær fremdrift.
Indledningsvis vil Nordvestjysk Landproletarforbund tilbyde daglig kørelejlighed fra Klamhuse og Nørre Usseldrup mod de talrige arbejdspladser i Blodhavn. Påstigning kl. 05.17 prc. i Klamhuse, 05.29 i Nørre Usseldrup, fælles hjemfart fra Blodhavn Midtermole kl. 21.04 prc.
Mange af vore private transportmidler sættes ligeledes ind i denne kampagne. Veltrænede husdyr skal færdes på sognevejene det meste af døgnet og således gøre mere nytte, end de hidtil har gjort.
Som overordnet transportkoordinator er indsat postmester R. Schneckelfritz, Vester Klamhuse, der siden 1989 har vist et fremragende talent for effektivisering af brevomdelingen. Mens 17 brevbude ved hans tiltrædelse udbragte ialt ca. 180 daglige forsendelser, er det nu 15 bude, der klarer ca. 191 forsendelser. Postvæsenets administration er i samme periode forøget fra 2 til 11 medarbejdere, men da de fleste af disse er masturbationsidrætsmænd med permanent orlov, er omkostningerne uden betydning.
Det samlede storprojekt er understøttet af Den Knockelske Samfundsfond med 8,76 kr. og flere tusinde tilrettevisende færdselslussinger.
Avisens ærede læsere, som i tusindtal strømmer hertil for at finde oplysning og åndelig berigelse, vil glæde sig over, at Usseldrupegnens Landproletarbibliotek herunder præsenterer nogle af hjemstavnens bedst sælgende bognyheder.
Forfatterne er for de fleste vedkommende ranke lokale personligheder, og såvel Louis B. Knockel som bibliotekets leder, hr. Asgeir Judassen, har gennemset og approberet de fremlagte titler. Der er således garanti for lødige oplevelser til hele familien:
BEMÆRK: NORDVESTJYSK BOGNYT ER OGSÅ PÅ FACEBOOK Se mange flere værdifulde titler og deltag i den livlige debat her
Bladhuset halede i morges et telegram, adresseret direkte til redacteur Knockel, op ved Blodhavn. Brevet er fra hr. Nidding Halunk. Han skriver:
Højtærede hr. Knockel
Hvis mit brev er vådt, beklager jeg dybt, men jeg var nødsaget til at sende en flaskepost frem for den vanlige fax. Mit tekniske udstyr er gået tabt. Jeg sidder netop nu i en gummibåd, jeg fandt begravet i strandkanten.
Da de indfødte fik nys om mit korrespondentembede og min plan om flugt, gik jagten ind på min person. Fakler og høtyve blev grebet.
Det var på et hængende hår, at jeg fik pustet flåden op og bakset den i vandet. Jeg måtte efterlade min kuffert på stranden. Moskusoksen Holm er gået under jorden.
Trods knubs og skrammer er jeg i god behold og ved godt mod.
Før jeg rejste til ferieøen, stillede De mig følgende spørgsmål: “Er Kæltringsø et lødigt mål for en ferie?”
Mit svar er ja, hvis man er suicidal, kriminel eller dendrofil. Er man derimod ved sine sansers fulde fem, bør man dog holde sig langt væk fra dette såkaldte ferieparadis.
Jeg vil stærkt anbefale Dem at advare alle, De kender, om ikke at lade sig narre af det festlige flyveblad. Annoncen er milevidt fra sandheden. Læserne må vide besked.
Jeg regner med at være tilbage i Blodhavn om et par dage. Jeg padler så hurtigt, det er muligt.
De mest trofaste hilsner til Dem, Deres hustru, tyende og husdyr fra
Deres altid tjenstvillige medarbejder
REDAKTIONEL TILFØJELSE:
Avisens læsere kan nu trække vejret lettere. Hr. Nidding Halunk klatrede ved middagstid op på midtermolen i Blodhavn, noget udmagret og med furer i ansigtet, som bevidnede de trængsler, han havde gennemlevet. Men uforfærdet og klar til fornyet indsats.
De knockelske husdyr blev tilkaldt og flokkedes straks omkring vor ranke unge ven for at give ham varme og nyt livsmod. Samtidig blev en balje brun flæskevælling sat over ilden i bladhusets kælderkøkken. Resten af døgnet hører privatlivet til, men talrige nye værdikorrespondancer fra hr. Nidding Halunk vil bekræfte, at han har overlevet og snart vil være i bedre form end nogensinde.
Bemærk til slut: Al trafik til og fra Kæltringsø er suspenderet, og øens snarlige undergang i røg og flammer kan imødeses. Borgervæbningens ekspeditionskorps vil vise kæltringerne, hvad der sker, når man driver ondsindet gæk med den nordvestjyske befolkning og dens presse.
