To af avisens ædleste og mest rankryggede venner, hr. Eberhard Stürwolt og hr. Sverker Surströmming har i kraft af mange års opsparing og et korrespondentlegat på kr. 4,86 fra Den Knockelske Kulturformidlingskasse været i stand til at foretage en uforglemmelig eventyrrejse gennem Levanten.
Begge d’herrer er kommet forfriskede tilbage, og avisen har fået lov at kigge med i deres fotoalbum. De ses herunder (med en lokal vejviser, hr. Muammar al-Kamël i midten), stolt poserende ved et naturmindesmærke, der går under navnet “Profetens Finger”:
Længere mod sydvest kunne disse vækster beundres:
Landskabelige udsigter i særklasse, vandfald som ingen andre steder:
Og mystiske landskabsformationer, muligvis fra tidligere civilisationer:
Pragtfulde solnedgange, filtreret af smukke træer:
Lokal transportform, ‘lej en struds’, som man nok kunne supplere med hos vore hjemlige sporveje:
En mere udførlig beretning om d’herrers eventyr på fod- og pedalvehikelrejsen vil fremkomme, når deres familiers, tyendes og avlsdyrs første gensynsglæde er overstået.
Avisens ærede læsere, som i tusindtal strømmer hertil for at finde oplysning og åndelig berigelse, vil glæde sig over, at Usseldrupegnens Landproletarbibliotek herunder præsenterer nogle af hjemstavnens bedst sælgende bognyheder.
Forfatterne er for de fleste vedkommende ranke lokale personligheder, og såvel Louis B. Knockel som bibliotekets leder, hr. Asgeir Judassen, har gennemset og approberet de fremlagte titler. Der er således garanti for lødige oplevelser til hele familien:
BEMÆRK: NORDVESTJYSK BOGNYT ER OGSÅ PÅ FACEBOOK Se mange flere værdifulde titler og deltag i den livlige debat her
Et læserspørgsmål, som for nylig fik sin sagkyndige besvarelse her i avisen, er nu omsat til praktisk teknik i form af en evighedsmaskine, der kan levere 18 volt jævnstrøm til virksomheder og husholdninger, i første omgang omkring Blodhøj, senere overalt i hjemsognene.
– Jeg læste brevkassen og så den tilhørende film, og derefter varede det kun nogle få døgn, før en prototype af maskinen tidligt i morges kunne sættes i drift, fortæller opfinderen Amos O. Peckelhuber, søn af diplomhundefører Justus W. Peckelhuber (1881-1984) og hustru Gulnare (f. 1969).
Usseldrup Erhvervsråd har øjeblikkeligt belønnet hr. Peckelhuber med et diplom og en kontant erkendtlighed på 1,21 kr. Den Knockelske Familiefond støttede udviklingsarbejdet med 2,17 kr. og nogle hundrede raske arbejdslussinger samt 82,7 kg ensileret brunvare til igangsætning af maskineriet.
I første omgang produceres udelukkende elektricitet, og det skal bemærkes, at de på vor hjemstavn så populære elektriske henrettelser kun er mulige efter transformering af jævnstrømmen. Hr. Peckelhuber arbejder såvel på en løsning af dette problem som på en større maskine, der kan gøre familier og andre grupper selvforsynende og sende dem på tidsrejser.
Avisen og dens eksperter vil følge disse tekniske fremskridt med al den opmærksomhed, de fortjener. – En ny tid med store nye muligheder oprinder, og vi skal ikke spare på hverken lussinger eller brunvare, udtaler Louis B. Knockel.
2. del af det videnskabelige drama om ernæringsforskeren Herbert Flommes eftersøgning af de gule ærters oprindelse.Se 1. del her
Herbert Flomme beretter:
Kvinderne ville madlavningen til livs. De havde gennem mange år mishandlet råvarerne, og deres underkuede mænd havde pligtskyldigt spist, hvad de blev budt, men nu skulle det være slut. Argumentet var, at det var kønsdiskriminerende og blev anset for at være noget, mændene havde fundet på for at undertrykke kvinderne i deres kamp for ligeberettigelse.
Det gik langsomt op for mændene, at kvinder ikke var særligt egnede til madlavning, og at dette var en ny sag, hvor kvinderne havde lidt nederlagdet ville man godt nok ikke, i stedet blev det tabte slag camoufleret med floskler om kvindeundertrykkelse og manglende ligestilling. Tabe ansigt ville man ikke.
Det mest provokerende argument var, at kvinderne hævdede, at de ikke ville have dobbelt arbejde, hvilket er helt hul i hovedet. Når man er dobbelt så længe om at udføre et stykke arbejde, så er det da klart, at det tager tid.
Det var også i 1960’erne, at man i i ind- og udland begyndte at lægge alle småprovinserne sammen. Dette socialistiske projekt var karakteriseret af mange mærkværdigheder. For eksempel flyttede man det derværende Storsogneråd frem og tilbage mellem 2 større byer, alene med det formål at holde parlamentarikerne vågne.
På trods af disse storslåede initiativer er sammenslutningstanken aldrig rigtig slået igennem her i Nordvestjylland. I Nr. Usseldrup vakte den dog speciel politisk interesse i Geriatrisk dødsliste, der gerne så, at medlemmerne fik mulighed for at komme op og få lidt frisk luft en gang imellem.
Indskud: Her gør den berømmede kogekone. fr. Senilia Platfuss høfligt opmærksom på, at målet stadig er at finde frem til ”alle gule ærters moder”, og at man nok bør koncentrere sig om dette.
Ved prøvesmagning 2 var der International deltagelse i form af en en thailandsk stewardesse ved navn Phutin Bachî-iin-Fran.
Phutin var stewardesse på Thai Airways, mens hun samtidig arbejdede som udviklingsstewardesse i Nr. Usseldrups lokale luftfartsfirma, SNOPSTRUP AERONAUTISKE SELSKAB, som på det tidspunkt havde et udvekslingsprogram med Thai Air.
Hun blev i øvrigt senere afskediget, fordi hun kom i modstrid med den vedtagne politik i selskabet: At have de højeste billetpriser og yde den dårligste service. Phutin var en meget service-minded stewardesse, og hun ydede, efter hvad rygtet sagde, en overordentlig god service til en mandlig passager på den agterste række i flyet, mens det i 10.000 m højde fløj gennem kirgisisk luftrum.
Et såkaldt lufthul gjorde, at hun kom til at sætte tænderne lidt hårdt i en meget følsom mandlig legemsdel, med det resultat, at der undslap passageren en temmelig højlydt forbandelse. I den almindelige tumult faldt de begge ud på mellemgangen.
Indre Mission kan ikke kapere de rystende scener
Alt dette havde ikke betydet noget, hvis der ikke i maskinen havde befundet sig en delegation af folk fra Indre Mission, der skulle ud til den fjerne orient og overbevise barbarerne om nydelsen ved et afholdende liv og kolde afvaskninger.
Det var en kendt sag i kristne kredse, at disse indfødte formerede sig som rotter, hvilket som
bekendt er yderst uciviliseret og ”Herren havde i en åbenbaring forklaret den gode mission, at de skulle sørge for at stoppe svineriet, og give dem noget god gammeldags nordvestjysk skyld- og skamfølelse”, således man kunne stoppe deres frivole optræden. Livet skulle nødigt blive en leg.
Delegationen bestod hovedsageligt af kvinder, der iført en helt utrolig anstændig beklædning i form af en sort højhalset kjole med uldne strømper samt en frisure med knold i nakke. Desuden nogle herrer, som var ualmindeligt tyranniserede af samme kvinder. (Netop det sidste forhold er senere blevet helt almindelig hverdag over store dele af Nordvestjylland, men lad nu det ligge.)
Da Phutin faldt ud på midtergangen, var det så uheldigt, at man et kort øjeblik kunne se hendes såkaldte ”ædlere del”, som i øvrigt var nydelig trimmet med midterskilning.
Det blev alt for meget for de religiøse damer. Ikke blot var det uanstændigt at fremvise sin ædlere del, men at hun plejede den og trimmede hårvæksten var en skændsel langt ud over, hvad man dengang overhovedet kunne forestille sig i Indre Missionen.
Som vi alle ved, når der først går religion i den, så går den sunde fornuft tabt, og selskabet måtte vælge mellem at fyre den søde stewardesse eller miste kunderne fra Indre Mission i
fremtiden.
De truede simpelthen med at gå over til Pakistan Airline, som i øvrigt gik under navnet Dysenteri Ekspressen, fordi de fleste af selskabets kunder led af usædvanlig dårlig mave, men de kristelige var villige til at løbe den risiko.
Desværre har jeg aldrig selv haft fornøjelsen at flyve med samme maskine som Phutin, men man må sige at hun, havde fundet et koncept, der vil give ”SNOPSTRUP AERONATISKE SELSKAB” en grundlæggende fordel i den skarpe konkurrence.
Indskud: Her gør fr. Senilia Platfuss atter høfligt opmærksom på, at målet må være at finde frem til ”alle gule ærters moder”, og at man nok bør koncentrere sig om dette snarere end pakistansk og anden luftfart.
Jagten på den historiske sandhed om de gule ærter fortsætter
ufortrødent. Hr. Sokrates Olsen og dr. Herbert Flomme vil ikke
skuffe den tusindtallige læserskare.
Korrespondenterne B. Nidding Halunk og S. von Münchhaus er i fuld aktivitet, og netop nu føjes en digter med ædel norrøn baggrund til medarbejderskaren. Nyhederne strømmer ind, og det samme gør avisens læsere, såvel nye som de trofaste gamle, der har vansmægtet under den lange mørketid.
Intet af alt dette ville dog være muligt, hvis ikke avisens teknik var blevet genopbygget, og dette mægtige arbejde har vi et informationsteknologisk geni at takke for, nemlig hr. Eberhard Stürwolt, som her præsenteres i fuld figur for læserne:
Navnet Stürwolt har gennem mere end et århundrede været knyttet til tekniske fremskridt i Nordvestjylland. Karetmager Antonius Stürwolt konstruerede ca. 1910 det første tarmgasdrevne automobil på egnen, og hans datter Aurora grundlagde Blodhavn Brunkage- og Buddingindustri, som stadig er en af egnens blomstrende eksportvirksomheder.
Hårdt arbejde og undtagelsesløs nudisme døgnet rundt kendetegner sammen med rundhåndet opskænkning af hjemmefremstillede alkoholiske drikke det stürwoltske storfamilieliv. Vi har meget at være Eberhard & Co. taknemlige for, og vi vil lære dem nærmere at kende i ugerne og månederne, der kommer.
Jubelen gjalder i disse døgn vidt og bredt hen over Nordvestjylland. Ranke og syngende landproletarer vandrer i taktfast festprocession over markerne, oldinge og krøblinge bliver stablet op ad husmurene, så de kan juble med, og vore yngre, avlsduelige kvindfolk danser på bare fødder og med udslået hår. Anledning: At vort lokale dagblad omsider er genopstået.
Som mange vil have bemærket, blev Nørre Usseldrup Folkeblad og de øvrige, dermed amalgamerede nordvestjyske folkeoplysende publikationer ramt af et teknisk totalnedbrud hen mod slutningen af 2012. At vi nu ser en delvis genopbygget avis, skyldes uvurderlig bistand fra en af vore højt begavede venner og medarbejdere, som snart vil træde frem for offentligheden og modtage den hæder og lovprisning, han i så rigt mål har fortjent.
Der bliver dog ikke gjort ekstern propaganda for avisen, før den har fundet en mere fuldkommen form, og adskilligt mere indhold er tilføjet, herunder flere korrespondancer fra stjernemedarbejdere som hr. Baryl Nidding Halunk og hr. Severin von Münchhaus.
Vort bladhus summer af muntert liv, og man hører på alle etager klaskene fra hundredevis af stimulerende arbejdslussinger. Folkeoplysningen står atter i blomst, og vore modstandere i Holstebro og andre socialistisk dominerede metropoler vil lide nederlag såvel påden åndelige slagmark som i de nødvendige opgør, der udkæmpes med fækaliekanoner, lussinger og byger af hasselkæppeslag.
