Tag-arkiv: fotoalbum

Uvurderligt fotografi stjålet fra Gustenhuse Lokalsamling

Stahl-EisenmannLOGO

Det utænkelige er desværre sket. Skrupelløse kriminelle har i nattens mulm og mørke tiltvunget sig adgang til mit sognekontor og stjålet det eneste kendte topløse fotografi af frk. Ulla Badullah, fra vor verdensberømte samling af billederotika.

Fototyveri01

Det er vor allesammens store frygt, at det pågældende, ophavsretsligt beskyttede billede vil blive misbrugt til underlødige formål, og vi udlover hermed en dusør på hele kr. 32,77, samt 14 svidende taknemmelighedslussinger, for tilvejebringelsen af den forsvundne og dybt uerstattelige effekt.

Fototyveri02

Trods global efterlysning via Interpol er der beklageligvis, trods ihærdig efterforskning, stadig intet nyt at melde. Vi takker dog specielt vore gode kammerater fra Namibia for deres udviste ildhu, i eftersøgningen af vor kære skat.

Fototyveri03

Vi har formedelst kr. 3,88 i ugentlig hyre ansat frk. specialagent Fækalia Mania Røvsandal, som qva. sit årelange arbejde i folkeovervågningsafdelingen af Den Jernhårde Østtyske Folkerepublik (D.J.Ø.F., eller, om man vil; D.D.R.), med nogen sandsynlighed vil kunne bidrage til opklaringen af denne horrible forbrydelse.

FORTSÆTTELSE HER:

HenvEisenFOTOTYVERI2

Retur til avisens forside

Ranke venner på rejseeventyr i Levanten

To af avisens ædleste og mest rankryggede venner, hr. Eberhard Stürwolt og hr. Sverker Surströmming har i kraft af mange års opsparing og et korrespondentlegat på kr. 4,86 fra Den Knockelske Kulturformidlingskasse været i stand til at foretage en uforglemmelig eventyrrejse gennem Levanten.

Begge d’herrer er kommet forfriskede tilbage, og avisen har fået lov at kigge med i deres fotoalbum. De ses herunder (med en lokal vejviser, hr. Muammar al-Kamël i midten), stolt poserende ved et naturmindesmærke, der går under navnet “Profetens Finger”:

sverkerferiesoejle

Længere mod sydvest kunne disse vækster beundres:

sverkerferiekaktus

Landskabelige udsigter i særklasse, vandfald som ingen andre steder:

sverkerferievandfald

Og mystiske landskabsformationer, muligvis fra tidligere civilisationer:

sverkerferielandskab

Pragtfulde solnedgange, filtreret af smukke træer:

sverkerferiesolnedgang

Lokal transportform, ‘lej en struds’, som man nok kunne supplere med hos vore hjemlige sporveje:

sverkerferiestruds-dame

En mere udførlig beretning om d’herrers eventyr på fod- og pedalvehikelrejsen vil fremkomme, når deres familiers, tyendes og avlsdyrs første gensynsglæde er overstået.

SE OGSÅ:

HenvSTÜRWOLTREDDERAVISEN