Smilende, syngende og splitternøgne lussingidrætsfolk fra hele landet er i disse timer på vej mod Blodhavn Nordstrand, hvor Landproletarisk Fællesforbund og Nordvestjyske Idrætslussatorer kalder sammen til det årlige naturistsommerlussingstævne.
Blandt deltagerne vil være 12 aktive baghåndslussatorer fra Øster Væmmelse, som tidligere på året fik sølvmedalje ved De Lussingolympiske Lege i Swaziland.
Stævnets øvelsesmateriale bliver som sædvanlig 150 indfangede turister, fortrinsvis nøgenbadere i spændstig alder og med veloplagt fjedrende kindflæsk. De bliver efter udstået lussering belønnet med hver en lille pose fækaliegranulat og vil desuden have en uforglemmelig oplevelse at fortælle om, når de returneres til deres familier.
– Jeg lover deltagere og publikum en dag efter de bedste nordvestjyske traditioner, udtaler arrangemenets leder, lussinginspektrice Alma Stalin-Svendsen, der igen i år får sin 102-årige fader, Ludman Stalin-Svendsen, med på tribunen som overdommer.
Efter at den sportslige del af stævnet er overstået, vil spillemændene fra Blodhøj akkompagnere lussingkædedanse og stående kopulering indtil den lyse morgen.
Alle ungkarle i Nordvestjylland får nu en pragtfuld mulighed. Det forholder sig sådan, at en heldig borger kan tage stilladsarbejder Bonno T. Jakobsens underdejlige datter Edua, for nylig kåret som Miss Klamhuse, til ægte.
Bonno berettede i dag, at han afholder en kappestrid, hvorved vinderen og datteren vil blive gift på stedet, og forhåbentligt forlade byen derefter. Bonno tåler af gode grunde ikke længere datterens tilstedeværelse og vil derfor give ansvaret for hende videre.
– Min datter er en pestilens, det må være på tide at få hende giftet bort. Ganske vist er hun af udseende yndefuld som en svane eller andet fjerkræ, men hendes personlighed minder mig om et æsel, umedgørlig og helt igennem belastende! gryntede faderen olmt.
Et utal af garvede personligheder af begge køn har i de forgangne timer tilmeldt sig den uvante kappestrid. De håber alle i sidste ende at blive den underskønne Edua T. Jakobsens livsledsager, på trods af den belastende personlighed, der uden problemer kan nedslide selv den mest hårdføre og barske mandperson – eller kvinde, for den sags skyld.
Blandt de konkurrencelystne deltagere træffes fækaliejonglør og pungdyrsmassør, Gnu T. Jakobsen, som udover at være publikumsfavoritten også er broder til Edua. At resultatet i givet fald ender med et bryllup blandt søskende, gjorde ikke yderligere indtryk på faderen, idet han beslutsomt brølede:
– Sejrherren tager min datter til ægte, uanset køn, alder, mobilitet, relation eller anden form for bagatelligende spekulationer, og sådan er dét!
De fire discipliner, som indgår i konkurrencen, er henholdsvis møddingspring, gnaverudhulning, balancegang på tagryggen og en hemmelig prøve, som i sidste øjeblik offentliggøres. Fuldføres disse opgaver uden gnidninger, er datteren Deres.
Reglerne for hver enkelt opgave er gengivet herunder, så De kære læser, kan få et indblik i og forståelse for de planlagte udfordringer. Det skal hermed videregives, at hr. Jakobsen under ingen omstændigheder påtager sig ansvaret for eventuelle kvæstelser og/eller bortgang ved de nævnte discipliner.
Møddingspring: Deltagerne (minimum 20 pers.) indtager alle pullimutter, til sanserne er slørede. Derefter samles alle ved den til formålet anbragt mødding, som man efter tur springer over. Lander man i møddingen, har man tabt. Spillet forsætter til der er 10 deltagere tilbage.
Gnaverudhulning: Kartoffelsække trækkes over hovederne påde tilbageværende deltager, herefter sættes de i blinde til at udhule friske gnaverkadavere på tid. Udhulning forgår med de bare næver, derfor er lange uklippede negle ikke tilladt, da de kan give en betydelig fordel for deltageren. De fem hurtigste og dygtigste personer går videre til næste runde.
Balancegang på gavlen: Den næstsidste disciplin går i alt sin enkelhed ud på, at de fem resterende deltagere efter tur bliver anbragt på tagryggen af huset. Her balancerer man fra den ene ende af taget til den anden ende, og tilbage igen. Mister man herredømmet over sine fødder og vælter ned fra taget undervejs, har man tabt. De to bedste balancegængere går direkte til den endelige prøve. Skulle det imidlertid vise sig, at ingen falder ned, må alle deltagere indtage et forhåndenværende narkotikum, så risiciene for nedstyrt forhøjes betragteligt. Derefter gentages prøven med forhåbentligt bedre resultater.
Den hemmelige prøve: Bonno T. Jakobsen vil først afsløre finaleopgaven på dagen. Han løfter dog sløret en smule, og fortæller at udfordringen kommer til at indeholde køller, bind for øjnene, en samling glubske rabiesbefængte hunde og to skiver mellemlagret ost.
Kappestriden afholdes i familiens baghave på Aknestræde 89, kl. 09.45 på fredag. Den spændte tilskuerskare vil, for et beskedent beløb, kunne købe små skåle med suppe, indkogt på friskindfangede krybdyr og mos. Desuden serveres der hestepilsner til at skylle efter med. Indtægterne vil ubeskåret gå til brudens medgift.
Vinderen af kappestriden og en detaljeret beskrivelse af brylluppets forløb vil blive offentliggjort i næste uge. Lad den bedste mand, eller kvinde, vinde!
Videnskabelig forskningsreportage: Crass Børsting Dokumentationsfotos: Boezzelmann Medical Research
Biotekniske fremskridt betyder, at nyfødte ikke længere behøver at nøjes med to forældre. Tre individer kan nu slå sig sammen om at avle et fælles barn med en passende sammensætning af egenskaber fra dem alle.
– En engelsksproget turist efterlod sidste år en avis med en artikel om emnet, og jeg så straks mulighederne, udtaler det lokale avlsarbejdes førstemand gennem det meste af et århundrede, redaktør Louis B. Knockel. – Følgelig satte jeg vor førende veterinære kapacitet, dr. Haburi Bözzelmann i gang med en række eksperimenter, som jeg har understøttet dels som aktiv kopulator, dels ved udlån af forskellige husdyr, hvis egenskaber kunne tænkes at gøre nytte i de nye nordvestjyske blandingsindivider.
– De første resultater er overordentlig lovende, og jeg tør tro, at vi inden for de næste få årtier vil se et stort antal, måske endda et flertal af blandingsindivider i funktion i vore skoler, hjem og virksomheder, udtaler redaktør Knockel.
Målet for dyrlægens og redaktørens næste avlseksperiment er at frembringe en elitemasturbationsidrætsmand med elefantpenis. Værdifuld assistance ydes af Cirkus Benneweis og vvs-installatør Bob Käbe, Blodhavn.
Avisens jubelnyhed om afslutning af en 30-årig arvestrid i familien Flummox har fremkaldt talrige reaktioner fra vor tusindtallige læserskare. Blandt de mest gribende var et brev fra 89-årige enkefru Pulma Gøbbel, tidligere mangeårig suppekok på Brunmølle Udflugtskro. Hun skriver:
Med sit testamente skabte min fader, masturbationskontrollør Qvalmard Gøbbel (1878-1981), en øjeblikkelig bitter strid i familiekredsen. Det drejede sig om arveretten til et sæt masturbations-måleinstrumenter, som i sin tid var fremstillet på et finmekanisk værksted i Bukarest. De værdifulde instrumenter skulle tilfalde den af arvingerne, som tre år i træk høstede bedste placering ved det årlige udendørs stormasturbationsstævne på Klamhuse Hede.
Ingen af de dengang ca. 30 arveberettigede har imidlertid nogensinde siden deltaget i stævnet tre år i træk. Hvorledes testamentet så skal fortolkes har været genstand for vedvarende bitre stridigheder, udkæmpet såvel i retssalen som med stokkeslag, lussinger og bagholdsbeskydning fra kraftigt fækalieartilleri.
Jeg beder indtrængende om at få denne strid løst på samme salomoniske grundlag, som det kunne gøres i familien Flummox.
Få timer efter modtagelsen af brevethavde redaktør Louis B. Knockel løst konflikten til alles ubetingede tilfredshed. På Vester Usseldrup kirkegård fik han gravet det gøbbelske familiegravsted op, og Qvalmard Gøbbels efter omstændighederne ganske velbevarede kadaver blev derefter bragt uden for kirkegårdsmuren og bundet til et vejtræ.
Tusinder af nordvestjyske avislæsere overværede, at retfærdigheden skete fyldes.
– Jeg kender dig, din gamle slambert, og nu skal du få, hvad du længe har fortjent! råbte Louis B. Knockel, mens han sendte den første byge af lussinger mod det mørnede kranium. Ialt 96 præcisionsslag blev det til.
Familien Gøbbel applauderede i samlet flok afstraffelsen og enedes derefter om, at redaktør Knockel skulle være den fremtidige og endelige ejer af de historiske måleredskaber.
– 1947 var Qvalmard med til at fradømme mig nordvestjyllandsmesterskabet i spadserende marathonmasturbation, udtalte Louis B. Knockel, mens resterne af liget blev skovlet tilbage i graven. – Denne krænkelse har naget mig uafbrudt siden. Nu har såvel arvingerne og offentligheden som jeg selv fået oprejsning. Dette er en stor dag for hjemsognenes retspleje.
En sexualskandale af hidtil ukendt omfang har ramt forlystelseslivet i vore hjemsogne, og som følge heraf er al dans på offentlige steder indtil videre totalforbudt. De lokale myndigheder, der fører kontrol med turismen, vil påse, at forbudet respekteres, og at eventuelle forsøg på overtrædelse bliver imødegået med de skarpest tænkelige midler.
Baggrunden for dette indgreb er, at en populær halvprofessionel estradedanser, fr. Rhumba Rubin, i går ved 22-tiden blev afsløret som værende af hankøn og straks efter identificeret som den 61-årige kommunebogholder Rollo Z. Frederiksen, Holstebro.
Fr. Rubin har gennem flere sæsoner gjort sig gældende i Blodhavns forlystelsesliv, hvor hun opkrævede et gebyr, svingende fra 13 til 21 øre, for hver dans, hun indlod sig på. De fleste af hendes ofre var turister, men i aftes så man blandt hendes betalende partnere en rank, lokal personlighed, forfatteren Palle Padborg.
– Efter at have spenderet op mod en krones penge på danserinden følte jeg mig berettiget til at palpere hendes understel. Hun udstødte et skrig og tildelte mig tre-fire ganske probate lussinger, men for sent. Mine fingre havde fundet noget, som ikke burde være der, udtalte hr. Padborg senere på aftenen.
Redaktør Louis B. Knockel blev tilkaldt, og efter en retssag af tre et halvt minuts varighed blev fr. Rubin idømt 16 hasselkæppeslag samt udvisning på livstid.
– Jeg advarer alle andre offentligt optrædende, og jeg advarer dem for sidste og eneste gang, proklamerede Louis B. Knockel tidligt i morges. – En skærpet kønskontrol vil blive gennemført i de nærmeste dage og uger, og enhver transgression straffes hårdt.
2. del af det videnskabelige drama om ernæringsforskeren Herbert Flommes eftersøgning af de gule ærters oprindelse.Se 1. del her
Herbert Flomme beretter:
Kvinderne ville madlavningen til livs. De havde gennem mange år mishandlet råvarerne, og deres underkuede mænd havde pligtskyldigt spist, hvad de blev budt, men nu skulle det være slut. Argumentet var, at det var kønsdiskriminerende og blev anset for at være noget, mændene havde fundet på for at undertrykke kvinderne i deres kamp for ligeberettigelse.
Det gik langsomt op for mændene, at kvinder ikke var særligt egnede til madlavning, og at dette var en ny sag, hvor kvinderne havde lidt nederlagdet ville man godt nok ikke, i stedet blev det tabte slag camoufleret med floskler om kvindeundertrykkelse og manglende ligestilling. Tabe ansigt ville man ikke.
Det mest provokerende argument var, at kvinderne hævdede, at de ikke ville have dobbelt arbejde, hvilket er helt hul i hovedet. Når man er dobbelt så længe om at udføre et stykke arbejde, så er det da klart, at det tager tid.
Det var også i 1960’erne, at man i i ind- og udland begyndte at lægge alle småprovinserne sammen. Dette socialistiske projekt var karakteriseret af mange mærkværdigheder. For eksempel flyttede man det derværende Storsogneråd frem og tilbage mellem 2 større byer, alene med det formål at holde parlamentarikerne vågne.
På trods af disse storslåede initiativer er sammenslutningstanken aldrig rigtig slået igennem her i Nordvestjylland. I Nr. Usseldrup vakte den dog speciel politisk interesse i Geriatrisk dødsliste, der gerne så, at medlemmerne fik mulighed for at komme op og få lidt frisk luft en gang imellem.
Indskud: Her gør den berømmede kogekone. fr. Senilia Platfuss høfligt opmærksom på, at målet stadig er at finde frem til ”alle gule ærters moder”, og at man nok bør koncentrere sig om dette.
Ved prøvesmagning 2 var der International deltagelse i form af en en thailandsk stewardesse ved navn Phutin Bachî-iin-Fran.
Phutin var stewardesse på Thai Airways, mens hun samtidig arbejdede som udviklingsstewardesse i Nr. Usseldrups lokale luftfartsfirma, SNOPSTRUP AERONAUTISKE SELSKAB, som på det tidspunkt havde et udvekslingsprogram med Thai Air.
Hun blev i øvrigt senere afskediget, fordi hun kom i modstrid med den vedtagne politik i selskabet: At have de højeste billetpriser og yde den dårligste service. Phutin var en meget service-minded stewardesse, og hun ydede, efter hvad rygtet sagde, en overordentlig god service til en mandlig passager på den agterste række i flyet, mens det i 10.000 m højde fløj gennem kirgisisk luftrum.
Et såkaldt lufthul gjorde, at hun kom til at sætte tænderne lidt hårdt i en meget følsom mandlig legemsdel, med det resultat, at der undslap passageren en temmelig højlydt forbandelse. I den almindelige tumult faldt de begge ud på mellemgangen.
Indre Mission kan ikke kapere de rystende scener
Alt dette havde ikke betydet noget, hvis der ikke i maskinen havde befundet sig en delegation af folk fra Indre Mission, der skulle ud til den fjerne orient og overbevise barbarerne om nydelsen ved et afholdende liv og kolde afvaskninger.
Det var en kendt sag i kristne kredse, at disse indfødte formerede sig som rotter, hvilket som
bekendt er yderst uciviliseret og ”Herren havde i en åbenbaring forklaret den gode mission, at de skulle sørge for at stoppe svineriet, og give dem noget god gammeldags nordvestjysk skyld- og skamfølelse”, således man kunne stoppe deres frivole optræden. Livet skulle nødigt blive en leg.
Delegationen bestod hovedsageligt af kvinder, der iført en helt utrolig anstændig beklædning i form af en sort højhalset kjole med uldne strømper samt en frisure med knold i nakke. Desuden nogle herrer, som var ualmindeligt tyranniserede af samme kvinder. (Netop det sidste forhold er senere blevet helt almindelig hverdag over store dele af Nordvestjylland, men lad nu det ligge.)
Da Phutin faldt ud på midtergangen, var det så uheldigt, at man et kort øjeblik kunne se hendes såkaldte ”ædlere del”, som i øvrigt var nydelig trimmet med midterskilning.
Det blev alt for meget for de religiøse damer. Ikke blot var det uanstændigt at fremvise sin ædlere del, men at hun plejede den og trimmede hårvæksten var en skændsel langt ud over, hvad man dengang overhovedet kunne forestille sig i Indre Missionen.
Som vi alle ved, når der først går religion i den, så går den sunde fornuft tabt, og selskabet måtte vælge mellem at fyre den søde stewardesse eller miste kunderne fra Indre Mission i
fremtiden.
De truede simpelthen med at gå over til Pakistan Airline, som i øvrigt gik under navnet Dysenteri Ekspressen, fordi de fleste af selskabets kunder led af usædvanlig dårlig mave, men de kristelige var villige til at løbe den risiko.
Desværre har jeg aldrig selv haft fornøjelsen at flyve med samme maskine som Phutin, men man må sige at hun, havde fundet et koncept, der vil give ”SNOPSTRUP AERONATISKE SELSKAB” en grundlæggende fordel i den skarpe konkurrence.
Indskud: Her gør fr. Senilia Platfuss atter høfligt opmærksom på, at målet må være at finde frem til ”alle gule ærters moder”, og at man nok bør koncentrere sig om dette snarere end pakistansk og anden luftfart.
Jagten på den historiske sandhed om de gule ærter fortsætter
ufortrødent. Hr. Sokrates Olsen og dr. Herbert Flomme vil ikke
skuffe den tusindtallige læserskare.
Ikke siden 1945 har husdyrbranchen i Nordvestjylland manglet arbejdskraft i den grad, som det i dag er tilfældet.
– Vi kunne beskæftige over 400 flere, hvis det var muligt at få kvalificerede folk frem, udtaler husdyrsagens førstemand, redaktør Louis B. Knockel. – Der står en bred vifte af ledige job og venter: På husdyrslagterierne, i avlsarbejdet, ved dressur og disciplinering og ikke mindst i seksualindustrien, hvor fejlopdragne husdyr hver eneste dag og nat medfører bidskader og anden overlast for det betalende publikum.
– Det er bydende nødvendigt, at husdyrindsatsen systematiseres og skærpes, inden turisterne igen vælter ind over vore sognegrænser. Kombinationen af løsslupne turister og utilstrækkeligt disciplinerede husdyr kan føre til landsdelens moralske og økonomiske undergang. Løses problemet ikke i de nærmeste uger, må vi udkommandere en tvangsarbejdsbrigade af oldinge til de mest nødvendige opgaver.
Fjerkræsituationen i Nørre Usseldrup, Klamhuse og Blodhavn sogne er nu så tilspidset, at en nødretsdomstol under ledelse af dynamitfisker Plusquam Schrunkenfeldt og fhv. buddingkoger Joshua Kraase har indført dødsstraf for uansvarlig adfærd blandt vore fjerprydede hus- og kæledyr.
Et antal kalkuner, der blev fundet skyldige i promiskuøs omgang med tilflyvende gæs, strejfende ænder og en ældre bordelstruds på Klamhuse Vestermark, var de første, der nu til morgen mødte bøddelens stiksav.
– Fjerkræ har gennem de seneste årtier opnået ligestilling og en høj grad af personlig og seksuel frihed på Usseldrupegnen, sagde Joshua Kraase i sin afskedstale til de dømte kalkuner. – Men I glemte, at der følger et ansvar med. Den kalkun, der omtåget af seksuel ophidselse udsætter sig selv og andre for moralsk og/eller fysisk smitte, hører til i en suppegryde eller på et grillspyd, ikke som henslængt parringsobjekt på en velourbetrukket bordelmadras.