Kategoriarkiv: Forsvar

Til julefest med Fede-Niels 22:24

22. december 2026

Ved daggry nåede plantefarsen frem til Halunkenborg. På vejen havde den ædt en del avlsdyr og smadret et par mindre landbrug. Højlydt bøvsende gasser forlod den ondskabskulde plantefars.

”Kør kanonen i stilling!” råbte baronen. En massiv kanon blev gjort klar. ”Affyr!”

KA-BOOOM!

Kanonkuglen ramte den grønne grød, og øjeblikket efter blev kuglen sendt retur og smadrede ind i siden af tårnet.

”Fordømt!” råbte Louis B. Knockel.

Plantefarsen var mere vred nu og satte farten op.

”Den må kunne dræbes,” råbte Fede-Niels. ”Vi må tænke os om.”

Rædselsskabningen var gledet helt frem til voldgraven. Broen var hævet så farsen måtte dykke ned i det grumsede vand. Nu forsøgte den af kravle op ad muren.

Der skulle et sandt julemirakel til at redde Halunkenborg og folk derinde.

***

I køkkenet stod butleren med et diabolsk smil. Baronen havde ikke luret at mandens borgerlige navn var Ringle Rangle Rakkelpot, og at han udelukkende havde søgt om jobbet som butler for at kunne stjæle baronens værdier i smug. Det var ikke blevet til så meget endnu. Men denne krisesituation ændrede alt.

Det var smartest at skride inden Plantefarsen fortærede hele bygningen, men en Rakkelpot gik aldrig tomhændet, så han greb baronens yndlingsbrødrister og løb gennem festsalen. Den kunne han sikkert få en del knaster for på en hælerauktion.

Hvad Ringle Rangle Rakkelpot dog ikke havde opdaget var, at brødristeren var sat til stikkontakten med en ubegribeligt lang forlængerledning.

Den falske bulter snublede over ledningen, væltede ud over borgmuren og landede direkte i voldgraven.

Brødristeren der på ingen måde var godkendt eftersom det blot var en prototype fra Kahlluns Storværksted satte en elektrisk reaktion fri da den ramte vandoverfladen. Effekten fra urinkraftværket i slottets kælder var så stærk, at hele plantefarsen blev omgivet af strøm. Både farsen og butleren blev elimineret i løbet af 30 sekunder.

Baryl kiggede ned i voldgraven med store øjne. Han vendte sig mod sine gæster og sagde:

”Den havde jeg ikke lige regnet med… Nåh, men så kan vi vist godt gå ind og få os en sejrssjus.”

”Vent,” sagde Niels. ”Vi mangler at bringe kødet ud til familierne. Ellers bliver det ikke jul.”

”Du har ret. Så mange problemer, så lidt tid!”

Vil det lykkes vores helte at bringe julekødet ud til befolkningen eller vil historien tage endnu en dramatisk drejning?

Følg med i næste afsnit!

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Til julefest med Fede-Niels 23:24

Skriv et svar

23. december 2026

I løbet af natten var snestormen taget så meget til at det nærmest blev umuligt at se mere end et par meter frem. Alligevel havde Baryl, Louis, Hartmut og Niels kæmpet sig ud til Flødeisfabrikken, for de manglede at bringe flæske- og andestegene ud til familierne inden juleaften.

Omkring dem ændrede vintervinden sig til musik:

Baryl: ”Plantefarsen den er død, men julen bli´r ej sød!
Før folket får en flæskesteg med svær så salt og sprød,
Men vi er i problemer nu – jeg siger ak og ve,
For vi har intet køretøj der kan gå gennem sneeee!”

Niels: ”Jeg har en ideeeee!”

Alle: ”Sig frem!”

Niels: ”Vi bygger en kane, en kane,
den skal flyve over tag’ne
Vi bygger en kane!”

Alle: ”Vi bygger en kane, en kane,
Den bli’r færdig en af dag’ne
og skal ha’ en landingsbane
Vi bygger en kane!”

I fællesskab gik de ranke mænd i gang med at bygge en flyvende kane, af de materialer de kunne finde på isfabrikken.

Kan Fede-Niels og hans venner nå at bygge en flyvende kane, og bringe alle stegene ud i tide eller er julen fortabt ?

Læs den neglebidende forløsning i næste (og sidste) afsnit.

Forrige kalenderblad
Næste kalenderblad
Retur til avisens forside

Afføringsaktivist driver Holstebro-veganere på flugt

2 svar

Den kendte og i vide nordvestjyske kredse respekterede afføringsaktivist, hr. Bruno von Bittermann, Blodhøj, føjede i går en ny bedrift til sin lange resultatliste, da han fordrev en større forsamling af veganere fra Blodhavn Nordstrand.

De pågældende tilhørte så vidt vides alle Holstebroegnens Veganersamfund, og de var på en organiseret udflugt til stranden, hvor de ville indsamle tang, som skulle fortæres i rå tilstand sammen med medbragt proviant. Storsognets myndigheder var ikke varslet, og selskabet købte ikke lokale fødevarer eller andre forsyninger til arrangementet.

“Det er fandme for galt!” erklærede hr. von Bittermann og iværksatte derefter en af sine spektakulære straffeaktioner, idet han foretog en ballonopstigning, medbringende en balje svinegylle og adskillige spande omrørte, blødgjorte humanfækalier.

Med kyndig hånd styrede han ballonen hen over den uforberedte menneskemængde, og nu regnede det med afføring over store og små.

Hyl og skrig var reaktionen, og snart så man de forvildede holstebroere på flugt tilbage mod deres udflugtsbusser.

“Det kan vel lære dem, at Blodhavn Nordstrand er forbeholdt lokale aktiviteter,” erklærede hr. von Bittermann, da aktionen var overstået, og de efterladte Holstebro-ejendele (herunder beklædningsgenstande og kurve med vegansk foder) blev skovlet sammen til et bål på stranden.

Venner og beundrere af afføringsaktivisten var strømmet til, og der blev ristet pølser og skålet i skummende gul hestepilsner. Louis B. Knockel holdt en kortfattet sejrs- og hyldesttale, og han lovede på egne og hele landsdelens vegne, at Bruno von Bittermanns aktivisme fortsat vil blive kraftigt understøttet.

SE OGSÅ:

Retur til avisens forside

Ondskabens Træ (Hartmanns sangbog)

Skriv et svar

Usle Dødelige!

Inden jeg slipper alle mine modbydelige, sprøjtedefækerende dæmoner løs overalt på klodens besudlede overflade, bringer jeg Dem til behageligt tidsfordriv den fulde illustrerede ordlyd af “Ondskabens Træ”, et ultrakort, omend formidabelt filosofisk værk, af ukendt forfatter, fra Helvedes Bibliothek. Perlen blandt samlingen, en sand dekadencens billedbog, og i øvrigt gratis, samt eksklusivt, for Knockelske Tidende. God fornøjelse!

I: Intelligensens Død.
Hr. Dunning, hr. Kruger, de gik sig en tur,
Kuk-kuk, kuk-kuk, faldera.
De talte jo om, hvad det var, der var galt,
Kuk-kuk, kuk-kuk, faldera.
Og så blev de enige, tog sig en lur,
Af druk, kuk-kuk, faldera,
men da de så vågned’, så var det fatalt.
Kuk-kuk, kuk-kuk, faldera…
Der var ingen løsning; kun håb om en dag,
Kuk-kuk, kuk-kuk, faldera,
Hvor fagfolk blev tæsket, til hovedet faldt af!
Kuk-kuk, kuk-kuk, falder a’.

II: Kærlighedens Død.
(xy+xx)n=0.

III: Samfundets Død.
Solen er så rød, mor,
og nu er fader død.
Klunkerne faldt af, og
hans hjerne blev til grød.

Jeg vil også gerne dø,
så jeg kan flyve bort.
For så kan jeg vel slippe for
at høre på dit lort!

IV: Kunstens Død.
Bohemen sig kastede, med et skrål,
i døden fra 12. sal.
Salonsocialisterne drak hans skål;
“Han var nu en vældig ka’l!”

“Han var sgu’ den største!”
braldred’ de gladeste,
mens de citered’ fra bogen.

“En anelse tvivlsomt; dog sikkert den fladeste,”
lød en mørk stemme, fra krogen…

V: Troens Død.
Caspar, Melchior og Balthazar
Så det klareste lys på himlen.
Men de vidste godt, at det var
En døende stjerne, i vrimlen.

VI: Naturens Død.
Jorden brænder i alle lande;
Havene hastigt fordamper.
Ingen vand i nogen spande,
Nu slukkes skal, alle lamper.

Kloden bli’r til en lille sol,
En glødende ministjerne…
Atomkraft Nej Tak?! – Go’nat og farvel,
Din fordømte, stupide halvhjerne.

VII: Musikkens Død.
Er du jol, mon…?
…eller er du mongol?!

VIII: Følelsernes Død.
Empati er evnen til at forstå din egen morder, og kristendom evnen
til at tilgive mordet på dit eget barn. Kristopati er sygdommen,
der gør, at du begærer din egen slægts udslettelse. Derfor: kvæl
fromt dine egne børn, skyd glad din kone, og hæng så dig selv,
i Jesu Kristi navn! Amen.

IX: Glædens Død.
Skadefryd er den sidste fryd,
når ikke vi længer’ kan le.
Næstens død er vort eget brød;
Vi sidder med Døden til te.

X: Skønhedens Død.
Hvor er min Gertrud…?
Hun var smuk som en gud,
men nu er hun væk, søde barn…

Tredoblet i kødet,
og muggen i skødet,
med bryster af plast, hvilket skarn!

Tatoveret og piercet,
er nu min sjæls Circe,
og håret er blåt, grønt og pink.

Med ring i sin næse,
en vammel fadæse…
Jeg håber hun bli’r til en mink.

XI: Sandhedens Død.
179 mand på et helt folks kiste,
Ho, ho, ho, og en tom flaske rom.

XII: Fantasiens Død.
Aladdins Lampe brændte endelig ud,
mens folk var ude at shoppe.
De brokked’ sig over en pris på en klud,
og en pakke med 6 kokostoppe.

XIII: Sjælens Død.
Alle mennesker er født lige.
Ingen må mod himlen stige.
Pig’ er dreng, og dreng er pige.
Du skal for din hersker vige.
Og du skal dig selv bekrige.
Du har ingenting at sige.

Hér er nu dit himmerige!

Med infernalske hilsener,
Hartmann, Bæst 666

Retur til avisens forside

De Gerriges, De Hovnes og De Forfængeliges Inferno

2 svar

Jeg passerede gennem kaleidoskopiske lysglimt af farver og pruttende lyde. Dette
var vejen til Selvmordernes Lund.

Her herskede en katedralsk atmosfære af sublim naturlig stilhed og værdighed, dog med antydningen af en ubestemmelig, rådden lugt… Pludselig mærkede jeg noget hårdt i krattet ramme mod min brede skulder.

Jeg kiggede til siden, og så et grusseligt syn! Hér hang min gamle bekendt, hr. bonbonfabrikant og landsholdsmasturbatør Erik Oluf Andersen, reduceret til
et afpillet skelet, der raslede i den sagte brise. Stop en halv! Nu måtte jeg
ligegodt pausere… Dette var for meget. Jeg tømte for nerverne rask væk 2
af mine resterende lommelærker, og halverede min cigarbeholdning, medens
jeg i tårer erindrede vore muntre fælles handelsrejser, tilbage i begyndelsen
af 1930erne, da vi krydsede Limfjorden i jolle til Fur med Kongen af Danmark.
Produktet, forstås. Ikke Hans Majestæt…

Jeg beder derfor ydmygt læserne om andægtigt at hædre hr. Andersens minde, med istemmelsen af nedenstående sang. Tro mit ord: han var nu sådan en god mand,
der blot ikke formåede af give slip på hverken kønslem eller erhvervsmæssige
ambitioner…

Herefter gennemlusserede jeg Andersens benrad, til knoglerne faldt til jorden, og sparkede
så lidt løv og muld over de sørgelige rester. Farvel, Erik, du glade, gamle eliteonanist…
Du ville så meget, og kunne dog så lidt… Du ville have det hele, og nu har du intet som helst. Ikke engang et par ben at gå på, endsige et lem at rive i… Hvil nu blot i fred.

Skoven tyndede gradvist ud, og jeg stod nu på en velplejet græsplæne. En lapset, og temmelig fjoget udseende mandsperson med tændt cigar og guldlommeur løb rundt i strømpesokker og sparkede til nogle gamle kugleformede fækalier, medens han skrålede højt til – og om – sig selv.

“Jeg er Prææben Selvkær. Verdens selvfedeste afføringspedalist. Indover, Ulrik! Tilbage til Troels! Skyd, Pauli! Olé! Din klaphat! Dommeren har lort i lommer’n. Ostemad! Og det var Danmark! Jæppe-læppe-læp, og hutli-hut…!”

Jeg gik direkte hen og konfronterede denne lallende idiot, ansigt til ansigt. “Lad mig gætte.”, sagde jeg. “Dette er så Deres straf for at stå og fortælle de samme 3 idiotiske og umorsomme idrætsanekdoter, i fyrretyve lange år. Har jeg ret?”

Skikkelsen vrængede og bøvsede til svar: “Nu skal du ligegodt høre om dengang vi punkterede Arne Franksens samlejenegerdukke inde på Hotel Karina i Skedbæk…”

“Nej, ikke på vilkår. Fri mig dog for flere kapitler af Deres sindssygdoms historie!”, udbrød jeg. “De er jo blot et latterligt fantasifoster… Deres selvopfattelse er skudt langt over mål. Jamen, De er jo ikke engang død, endnu. Men håbet er vel lysegrønt…!”. Derefter plantede jeg resolut den splintrede ende af resten af min gamle spadserestok i fodboldfantomets ene øje, og drejede den rundt, 3½ omgang, prc.

Gespenstet afgav et hyl, og forsvandt i en ildelugtende sky af gamle røgbomber fra Lerpytter Stadions materielkontor.

“Så kan De jo altid prøve at satse på blinde-OL!”, råbte jeg ud i luften. “Og iøvrigt er Deres bukser revnet. Tag Dem dog sammen, menneske!”.

Sikke dog en utiltalende støder… Nu var det ved at være nok med disse absurde klovnerier.
Hvad blev mon det næste… Jeg tømte gesvindt en lommelærke mere.

For enden af denne yderst velfriserede sportsslagmark til lalleglædens fremme, arriverede jeg ved brinken af en kulsort flod, hvis fjerne bred knapt skimtedes i horisonten. Intet fartøj var i syne. Måske rejsen endte her? Det var næsten lidt for nemt… Der måtte stikke noget under, thi intet hernede syntes at være, hvad det udgav sig for.

Jeg kiggede ned i det mørke vand, og så et rædselsvækkende kvindeansigt stirre tilbage, med onde, røde øjne…

“Åh, du lille Hartmann, kær. Hvem er mon skjønnest i Helved’ hér?”, mjavede denne hæslige leviatan…

Jeg opknappede på stedet min gylp, fremdrog mit runkne organ, og lod urinen fosse i store gule strømme ned over dette ækle fata morgana. Ansigtet gik langsomt i opløsning, med en ynkelig, langstrakt skrigen…

Jeg var nu ærligt talt ved at have fået mere end nok af hele den absurde forestilling, som en dyb og temmelig uforskammet stemme havde lokket mig ud i. Jeg råbte: “Hvem tror De i grunden, De er? Troldmanden fra Aars…?! Kan De så se at sørge for noget befordring, således at jeg kan komme Dem i lussérbar afstand, hvem Fanden i Helvede De så ellers er!”

En mørk og hul latter lød, og i det fjerne hørte jeg sagte åreslag nærme sig…

Flere helvedeseventyr her:

Retur til avisens forside

Cigar-banden 3:3 SLUTSPILLET

Skriv et svar

Sidste del af trilogien om storforbryderen og skændselsmennesket Sonny Palermo

Hvis man gik og troede, at Cigar-Banden havde tænkt sig at
sidde likvideringen af deres agent Herdalur Tara overhørig, måtte
man naturligvis tro om igen. Allerede næstpåfølgende dag kom
den forventede “bytter”, da Stikker-Preben trods sin snedige
forklædning som den amerikanske komedieskuespiller Orville
Derby brutalt blev nedmejet af en maskingeværsalve, under
indtagelsen af sin morgenabsint på Hæleriets Vinstue, i Holstebro.

Håndlangerne fra motorcykleforeningen Suthminbarah tog
straks i medierne “æren” for drabet, samt de 34 knuste flasker
med spiritus, der så tragisk gik tabt under udførelsen af den
voldsomme forbrydelse. Stikkere bliver som bekendt stukket;
men i denne lovløse vittighed af en købstad, blev de såmænd
pumpet fulde af bly!

Det kom just ikke som nogen overraskelse, at Cigar-Banden
havde engageret sådanne tarvelige gadevarylere til at udføre deres
beskidte arbejde. Vi kender jo denne mentalitet, men jeg ville nu
alligevel få skovlen under dem alle sammen. Der skal som
bekendt skarp lud til skurvede hoveder, og der skulle blot
handles hurtigt, konsekvent og skånselsløst!

Efter min personlige henvendelse til Luger-Klubbens forhenværende
bestyrelsesformand, Dr. Udo von Kloppf, blev samtlige gadebandens
medlemmer samme aften så læsterligt gennemtærsket, at urin og
fækalier føg gennem deres snuskede klublokale, fløj ud af vinduerne,
og op gennem skorstenen, i halvanden time.

Så var den sag ude af verden, og jeg kunne nu koncentrere mig
om hele affærens hovedperson, Sonny Palermo. Myndighederne
i Holstebro er jo for længst afsløret som værende en kæmpeflok af
korrupte og inkompetente starutter, så jeg besluttede mig for selv
på snedig vis at løse problemet. Ved anvendelse af min allerbedste
æske cubanske cigarer, samt Gustenhuse Teknologiske Eksperimentariums
hemmelige nødlager af bræksit, udlagde jeg en djævelsk fælde for Cigar-Banden…

Havaneserne i denne cigaræske blev af mig forsigtigt forsynet med bræksit-
partikler, der efter 4-5 inhalationer ville reagere kemisk med enzymer i mundhulen,
og forårsage en kraftig eksplosion af cirka 3 kanonslags styrke.

Herefter skulle æsken diskret anbringes i Brotorvets Morskabstheaters privatloge,
hvor Holstebros tobaksmafia hver fredag aften mødtes for at indtage cognac, ryge
cigarer, og lade sig divertere med polsk husmoderstriptease og anden underlødig
dillettanteri. Ved at stikke stedets piccolo en daler, med løftet om en nyslået femkrone
oveni, hvis han ville stille æsken ved baren i logen, og så ellers holde tand for tunge,
da det skulle være d’herrer en overraskelse fra en gammel bekendt, fik jeg cigarerne
smuglet ind.

Det var i pausen mellem 1. og 2. akt af forestillingen “Rundt På Kareten”,
det italiensk-inspirerede syngespil af R. de Vimmermann, at den fatale rygetrang
kom over dem, og jeg kunne til min store tilfredsstillelse høre lyden af adskillige
tændstikker, der blev strøget, deroppe i logen. Jeg antog de ikke ville kunne dy
sig for at prøve en “smagsforstærket” Junior Bering, og der var kun 6 stk. i
æsken – præcis een til hver – for så ville de storrygende banditter jo nok alle skynde
sig at tage en, for at være sikre på at få smagt på de herlige sager…

Et minuts tid senere, medens jeg diskret forlod etablissementet for at undgå den
efterfølgende panik, lød en serie høje brag, efterfulgt af en skrålen og
skrigen, som end ikke Gustenhuse Sindssvageanstalts lukkede afdeling ville
kunne overdøve, under fuldmåne. Den kvikke piccolo fik sin femmer, og blinkede
indforstået, da jeg gik ud i den lyse holstebroiske sommeraften, til sireners skingre
hylen.

Spillet var ude for Sonny Palermo og hans 5 kumpaner, og det tilmed på en såre
poetisk retfærdig facon.

Det var jo synd for alle de dejlige cigarer, men ind imellem må man bringe
et personligt offer. Og heldigvis har jeg stadig 4 æsker tilbage, fra min skønne
tid som konsul på Dartvados.

Historiens morale leveres af V. Røvlenberg:

“For fuskeri og smuglervar’
en tremmetur I alle ta’r!”
– så ytred’ fængselsbetjenten.
“Vi næppe no’ed i landet har
så dejligt som en god cigar
– når blot man har fortjent den!”

God sommer til alle, på nær marxister, kriminelle og arbejdsløse!

Cigarbanden afsnit 1:3 Cigarbanden afsnit 2:3

SE OGSÅ:

Retur til avisens forside

Skoleskider besætter Gustenhuse Pogeskole

2 svar

BRUN TRAGEDIE I NORDVESTJYLLAND

En frygtelig ulykke har rystet hele vor landsdel. Omfanget af katastrofen kendes endnu ikke, men konsekvenserne for sognets skolepsykiatri og kloakberedskab bliver enorme. Vi taler selvfølgelig om det nyligt overståede skoleskideri på Gustenhuse Pogeskole.

Ingen ved endnu, hvorfor det sidste onsdag slog klik for unge Jimmy Njal Danielsen, Nr. Nederen. Mobberi i skolen? Kærestesorger? Akut tarmslyng? Svaret blæser i vinden som en rulle Irmas Tusindfryd i modvind. Hvad der står klart er, at unge Danielsen sidste onsdag kl. 12.35 brasede sin til mobil-WC ombyggede PGO scooter ind i pogeskolens aula, hvorefter han med militærisk præcision trykluftspredte gylle og kastede gule Molotov urin-cocktails i alle retninger.

“Vi har fundet planer, der viser, hvor djævelsk grundigt terroristen har forberedt sig”, udtaler skarpretter Axel Schnittkopf, der qua sin erfaring på området leder amtmandens undersøgelseskommision. “Han har ikke besøgt pissoiret ved Brugsen i 5 dage før ugerningen. For at kunne skide så lang tid som muligt har han fået vor intetandende landlæge, Asklepios Hampműhle, til at indoperere 3 kolostomiposer med ekstra magazin.

Da specialstyrker fra PISS/Securitate og Sydslam, assisteret af gas- & vandmester Ftatus Prunkhorst, Klamhuse Kloak og Septic, efter nogle timer kunne trænge ind på skolen, mødtes de af et frygteligt syn.

“Forstyrrede hr. Danielsen havde valgt den æreløse vej ud og skåret tyktarmen over. Men ellers var synet barsk selv for garvede rengøringsassistenter, der har været med i krig i mink-kulerne i udenfor Holstebro og på det økologiske hindulatrin i Yanquebar“ udtaler en stadig rystet Mester Flatus. “Urin drev ned ad væggene. Gangene var smurt ind i nødtørft af alle kalibre på Bristol skalaen. For at forhindre eleverne i at undslippe gennem kloaknettet, havde terroristen fyldt Portland-cement i samtlige WC kummer. Det var som et mareridt fra en brun splatterfilm”, afslutter gas-& vandmesteren.

Her på redaktionen er vi som alle rystede, og vi vil fortsætte dækningen af denne tragedie, indtil ansvaret er placeret.

SE OGSÅ:

Retur til avisens forside

Cigar-banden 2:3 DEN BOLIVIANSKE FORBINDELSE

Skriv et svar

Anden del af trilogien om storforbryderen og skændselsmennesket Sonny Palermo

Diverse læsere har med rimelighed spurgt mig: hvordan kom jeg i
grunden på sporet af denne afskyelige bande…?

Jo, ser De, omkring påske konstaterede jeg, at borgerne i Gustenhuse,
store såvel som små, gik så frejdigt rundt og pulsede løs på fede cigarer.
Dette er jo som bekendt befordrende for folkesundheden og det gode humeur,
og ingenlunde spor problematisk.

Men der måtte jo være noget i gære… Byens tobaksforretninger kunne ikke
begribe dette fænomen, da de ikke selv oplevede nogen særlig stigning i den
i forvejen tårnhøje omsætning, til gavn for helbredet og sogneøkonomien.

Hamstring og hjemmerulleri er i Gustenhuse strafbart ved strakslobotomisering,
så derfor var der jo helt indlysende tale om en hidtil uset grad af smugleraktivitet.
Med andre ord: der lugtede noget så forfærdeligt i bageriet, og stanken kom ikke
overraskende fra Holstebro.

Jeg havde længe næret mistanke til en bestemt medarbejder ved Gustenhuse
Kadaverkompagni, men kunne aldrig helt fastslå metoden.

Der var simpelthen ikke andre muligheder, end nedenstående.

Efter min midlertidige kosmetiske kropsforvandling til hr. K’fufu Abespat,
kodenavn U.R.I.N.-6 (Undercover Regnskabsafdelings Infiltrende Neger), lod
jeg mig diskret ansætte i holstebrovirksomheden Ting & Sager Som Ingen
Opdager, der står for leverancerne af drivmiddel til Gustenhuse Liggasballon.

Herover ses jeg i et sjældent afslappet øjeblik på mit bogholderikontor, efter
gennemgangen af de penible regnskaber. Bøgerne stemte! Nu havde jeg
endelig løst mysteriet! Der skulle (desværre) kigges indad!

Trods den store sikkerhed hos Kadaverkompagniets vareindlevering, har der
længe været observeret et uforholdsmæssigt stort svind i virksomheden, som
kun har kunnet forklares med diverse former for fikumdik med ligene, efter
modtagelsen. Dette har selvsagt ikke været en sag vi har ønsket offentliggjort.

Blev der ligefrem spist af varelageret, i den 3½ minutters frokostpause, eller tog
nogle af de ansatte kropsdele med sig hjem, til privatkonsumption? Der måtte
intet mindre end en audit til!

Ved Sognemyndighedernes gennemgang af beholdningen, fandt man endelig
det afgørende bevis! En tilfældig kiste blev efter indvejning udtaget til diskret
kontrol. Her blev det konstateret, at der ikke var overensstemmelse mellem
ligets og den bogførte vægt. En yderligere undersøgelse godtgjorde, at der
var indbygget et hulrum i bunden af kisten, presset til det yderste, af velduftende
cigaræsker, fyldt med den herligste tobak.

Pilen pegede herefter indiskutabelt på den færøske natindvejer Herdalur Tara.
Konfronteret med beviserne forsøgte denne sølle kujon af en bådflygtning i
panik at stikke af fra virksomhedens lokaler ved at kravle langs facaden,
hvorefter der ikke længere udvistes ham nogen nåde, da hr. kunstskytte P. Arkinson,
Gustenhusmose Udkigstårn, på min direkte ordre prompte nedskød ham. Herefter
overgik hr. Taras afsjælede legeme til virksomhedens reservelager. Nu var katten
imidlertid ude af sækken, og det var blot et spørgsmål om tid, hvornår Cigar-Banden
fik nys om disse dramatiske lokalbegivenheder.

På ovenstående lækkede bordelfoto ses Holstebros absolutte kriminalelite, Cigar-Banden,
i lystigt futtog. Der genkendes flere internationalt efterlyste personager, herunder Sonny
Palermo, nr. 3 regnet fra højre, og som nummer 3 fra venstre ses den bolivianske storgangster
og sodomit, Pablo Bæscobar.

Efter en række forfriskende dukkerter i Gustenhuse Svovlpøl, og adskillige embonpoint fattigere,
men dog trods alt stadigvæk den samme gamle Eisenmann, er jeg nu klar til at gå ind i slutspillet. For disse modbydelige personer, og deres verdensomspændende forbrydersyndikat, må og skal tilintetgøres!

VIDERE TIL DEN DRAMATISKE SLUTNING:

Retur til avisens forside

Cigar-Banden 1:3 JAGTEN PÅ SONNY PALERMO

1 svar

Første del af trilogien om storforbryderen og skændselsmennesket Sonny Palermo

De mest opmærksomme og erindringsstærke læsere kan sandsynligvis erindre affæren om den fra en privatbolig i Gustenhuse forsøgt bortranede guldhoplanål, og den efterfølgende jumbeflugt, af supergangsteren Sonny Palermo.

Vehiklet blev tidligere på året fundet efterladt hesteløs uden for cyklesmed Ejsnings forretningslokaler. Det nagede mig selvsagt, at denne elendige nidding (altså ikke cyklesmeden!) på en så amatøragtig facon kunne undslippe retfærdigheden.

Sporet var koldt, men i kraft af vort effektive angiverkorps, modtog jeg forleden pr. brevdue et intimfotografi fra den fordærvede holstebroiske underverden. På billedet ses Sonny Palermo i festligt lag, blandt sine uhumske ligesindede.

“Når man skider ned i afgrunden, skider afgrunden tilbage!”
– V. Røvlenberg

Det ville jo udgøre en potentiel katastrofe, hvis en kriminel mastermind af Palermos kaliber fik held til at organisere alle de lallende idioter fra Holstebro, som vi så naivt gik og troede ikke længere udgjorde nogen særlig trussel for den hjemlige sognesikkerhed! Derfor rettede jeg øjeblikkelig henvendelse til chefen for den tophemmelige afdeling af ordensmagten i Gustenhuse.

Efter fortrolig samtale med hr. Pelle Duplo (som ses på ovenstående billede), stod det desværre soleklart, at budgettet pr. nuværende ikke råder over tilstrækkelige midler hvormed vi kunne udkommandere Luger-Klubben af 1941, der for øjeblikket afvikler afspadsering, efter deres heroiske indsats, i forbindelse med likvideringen af den skånske latrinterrorist, “Bögfissan”, som ses til venstre på nedenstående billede.

Trods denne skuffelse gav jeg hr. Duplo mit æresord på, at jeg ikke helmer, før Sonny Palermo er komplet og aldeles neutraliseret, og alt efter behov omdannet til 4.-sorterings brunvare, til fordel for den kommende fyringssæson. Herefter tildelte jeg i al kammeratlighed hr. Duplo 26 knaldende afskedslusseringer, der desværre knækkede hans pibe, og forårsagede et 3-dobbelt kæbebensbrud, som Gustenhuse Invalidefond naturligvis hæfter for, in solidum.

Derfor er det blevet mig et personanliggende at infiltrere den holstebroiske betændte underverden, og i denne sags tjeneste har jeg således måttet undergå en total plastikkirurgisk makeover, ved Gack E. Lacksens kyndige, ikke specielt intoksikerede medarbejderstab. Jeg går nu undercover, og forventer selvfølgelig d’herrer ærede læseres udelte opmærksomhed, i de kommende 2 afsnit. Jeg garanterer Dem; De ikke vil blive skuffet! Nu er det nemlig blevet intet mindre end en æressag!

DRAMAET FORTSÆTTER HER: