Min redegørelse er denne gang noget kortfattet. Jeg har ikke tid til at skrive udførligt, da de indfødte holder et vågent øje med mig. Alle virker mere offensive.
I går aftes affotograferede jeg øens hemmelige propagandavirksomhed og dennes bestyrelse. Det er her flyvebladene trykkes, pakkes og lastes på flyvemaskinerne.
For mig virker det som om, øboerne er ved at iværksætte en djævelsk plan. Det lugter råddent både i bogstaveligste forstand og i overført betydning.
Nu spørger jeg Dem, ærede hr. Knockel, bør vi være bekymrede?
DEN KNOCKELSKE EXPRESBESVARELSE:
Allermest ærede unge ven
En syndflod af bekymring ville oversvømme Nordvestjylland, hvis Deres øjeblikkelige situation blev kendt i offentligheden. Absolut tavshed er derfor pålagt avisens personel, tyende og husdyr.
Redningsaktionen, som skal bringe Dem hjem fra Kæltringsø, kan heller beskrives nøjere, da den beror på overraskelsesmomentet. Lad mig blot sige, at Borgervæbningen er i alarmberedskab, og at alle lokale søtransportmidler i disse timer og minutter beslaglægges til formålet.
Hjælpen er på vej, hold ud og hold hovedet højt, unge ven! Deres fjender er også avisens fjender, og avisens fjender bliver altid før eller senere nedkæmpet og knust.
Med højagtelse signeret i denne alvorlige stund,
Deres
Resultatet af Europavalget landede, hvor Det Knockelske Prognoseinstitut af 1947 KmbH havde forudset. Ruben Angst bliver sendt til Bruxelles med 98,69 pct. af stemmerne.
Begejstringen var stor, da vælgerne samledes på Stationspladsen. Louis B. Knockel uddelte nogle hundrede paradelussinger, inden han gik over til seriøs og grundig lussering af valgets sejrherre.
Som de fleste vil vide, er det vor hidtidige generalguvernør Ruben Angst, der nu med glødende kinder er på vej til Bruxelles. Han har haft en kort og brat opstigende karriere. Efter mange år som pudddelfrisør i Djakarta vendte han hjem, da hans broder, det politiske kampagnegeni Arno Angst, alt for tidligt var blevet offer for en brunvareeksplosion og spredt over flere kvadratkilometer.
– Siden Arnos tragiske bortgang har vi måttet konstatere, at Ruben ganske vist ligner ham af ydre, men han savner den ældre broders gennemslagskraft, udtalte Louis B. Knockel under valgkampen. – Ligeledes har Rubens indsats for lussingdisciplin, fækalieforædling, masturbationsidræt og andre lokale mærkesager været skuffende ringe.
– Vi hilser med tilfredshed, at Ruben nu bliver gemt af vejen i Bruxelles. Han har underskrevet et gældsbevis på adskillige millioner kroner, og hans alt for store månedslønninger, honorarer, diæter osv. vil blive sendt herop til hans nordvestjyske fæller, som har frembragt ham og i en periode fundet sig i hans svagheder. Den skade, en mand som Ruben Angst kan gøre i Bruxelles, er ubetydelig i forhold til de store penge, vi pumper ud af ham.
Det endelige valgresultat oplyses i løbet af et par dage. – Vi skal have navngivet og afstraffet de vælgere, som stemte imod Ruben, og jeg er på sporet af dem, udtalte redaktør Knockel, mens han i nat undersøgte de få samfundsfjendske stemmesedler for fingeraftryk.
Den kendte opfinder Ferdinand Ølsnitz forsvandt for en uge siden, da han ville afprøve sin nyeste idé: Et pedaldrevet militærvehikel beregnet på mineudlægning til vands.
Herover: En prototype fremvistes en sommerdag i Klamhuse parken.sidste år.
Vehiklet skulle ved afprøvningen i marts, bringe ham sikkert og tørskoet over Nørre Usseldrup å og tilbage igen, på det sted hvor åen er bredest. Han havde i dagens anledning iført sig brunvareopvarmede waders, og en selvlysende tophue som ekstra sikkerhed.
Mange stillede op langs bredden for at overvære begivenheden, men også på nordsiden af Nørre Usseldrup å, var der betydelig interesse fra Holstebro kommunalbestyrelse, som holdt et skarpt øje med situationen.
Efter en halv times heftig pedallering var Ferdinand Ølsnitz til alles forundring pludselig helt ude af synsfeltet. Havde vehiklet mon også submarine egenskaber eller var det ganske enkelt forulykket? Debatten var livlig.
Efter flere timers angst og bæven, beordrede redaktør Knockel et eftersøgningshold bestående af en nærliggende swingerklub og 7 slagterlærlinge ud i åen.
Succesen var dog til at overse, og specialister måtte tage over.
Dykkerkongen Wolfgang Wienerwaltz og frue krøb i deres tarmgasopvarmede højteknologisk forbundne dykkerdragter, og begav sig ufortøvet i aktion ud i den martskolde å. Men trods timers forgæves spadseren frem og tilbage på åens bund, ivrig kalden, harpunering, og trækken våd, måtte man give op med uforrettet sag.
Var Ferdinand Ølsnitz og hans mineudlægningsvehikel faldet i Holstebros kommunalbestyrelses hænder ?
En uge senere dukkede det nedslående svar op.
På Salomon Sphagnum’s nedre engarealer befandt sig resultatet af en grusom tildragelse. Den endemiske og sjældne Klamhuseål havde slået til igen, og det havde kostet dyrt. Ferdinand Ølsnitz havde mødt sin skæbne. Begge kombattanter var omkommet, formentlig ved gensidig kvælning. Muligens har den selvlysende tophue virket som madding.
Eftersom de befandt sig på land 16 meter fra åen må man formode, at Ferdinand Ølsnitz ved den yderste heroiske anstrengelse, var spadseret op af vandet, men havde mistet fodfæste og balance inden menneskelig beboelse blev nået, og evt. hjælp kunne tilkaldes.
Skæbnen blev hans lod. Vore tanker går i dag til familien Ølsnitz, der efter miltærets omhyggelige inspektion, har fået fisken udleveret som kompensation. Der skulle nok være stjerneskud til frokostbordet en rum tid.
Vehiklet inklusive 4 miner må indtil videre anses for at være gået tabt.
En stilfærdig, men gennemgribende samfundsrevolution er på vej hen over Nordvestjylland. Hestehoveder, blomkålsører, fem-dobbelte pludderhager, stærkt fremskudte øjenbryn og indfaldne gummer vil snart igen være symboler på magt og anseelse.
Bag denne lykkelige udvikling står Hestehovedklubben af 1927, som efter mange års stilstand nu atter er i rivende fremdrift.
Hestehovedklubbens grundlægger, beslagsmed Pholbert Haraldsen (1839-1941) præsiderede ved sin alt for tidlige død over en folkebevægelse med flere hundrede eksempler på deforme fysiognomier. Uigennemtænkte forsøg på at komme til at ligne alle andre har i de efterfølgende årtier undergravet nordvestjysk selvstændighed, men nu kalder Pholberts barnebarn, kondomvulkanisør Hippo Haraldsen, Klamhuse Vestermark, til modrevolution.
– Vi er startet i det stille, men vores seneste udendørs parade samlede over 214 stærkt afvigende hovedformer, og ved alle kommende nordvestjyske valg og udnævnelser kan vi gøre os gældende med knusende styrke, udtaler hr. Haraldsen jr.
Louis B. Knockel har støttet klubbens rekonstruktion med rådgivning og mange hundrede opmuntrende lussinger. – Jeg har lagt vægt på, at ikke kun heste-, men også hunde- og grisehoveder kom med i bevægelsen, og det er lykkedes til fulde. Mine egne efterkommere, såvel de to- som firbenede, marcherer taktfast fremad i denne nordvestjyske folkestorm.
En af avisens noble og ranke venner har ytret sig som følger:
Redaktionens svar: Denne fortrinlige idé modtages med tak, og vi opfordrer vor tusindtallige læserskare til at deltage i nominering og senere afstemning om det vitale spørgsmål.
Skriv til avisen via SVAR-funktionen nederst på siden eller brug de andre KONTAKTMULIGHEDER, som står åbne døgnet rundt.
Borgerbevæbningen havde forleden arrangeret de traditionelle og festlige forårsmanøvrer med efterfølgende traktement. En glædens dag for mange, store som små, turister, oldinge, fyrbødere, rullekoner, skafotsnedkere og karetmagere. Gode folk, der hvert år rørte ser frem til begivenheden med både tårer og smil.
Herunder ses Klamhuse 2. frivillige cykelkavalleri som kækt træder an med frisk luft i dækkene. Den reglementforeskrevne hasselkæp og en feltration af brunvarebeskøjter og kandiseret kallun leveres af Klamhuse Stormarketenderi, rullet ind i en praktisk feltmadras af ålegræs, og sat fast på cykelstyret.
En rullende overraskelsesbrigade (herunder) træner i punktering af zeppelinere og andre luftvehikler. Buerne er er specialfremstillet af hærdet pukkelhvalsbarde indsamlet ved Blodhavn ydermole.
Overlærer Balvin Haubitzer (stående til højre) inspicerer rækkevidden og træfsikkerheden.
Zeppelineren var venligst udlånt fra Klamhuse Aerodrom og cykelhandler Luboslaw Insemia, som også forestår den efterfølgende lapning.
Udkommanderet landpøbel og 11 bagersvende bugserer luftskibet på plads mellem skudsalverne.
Redaktør Knockel, i dagens anledning iført sin faders skudsikre forårshat, viser sit oldebarn, hvorledes man punkterer en barnecykel på 331 meters afstand.
Herunder: Denne model skyts drives af højkomprimeret tarmgas. Projektilkappen er styrket med forarmet brunvare, og apparatet er således ikke helt ufarligt for konstablerne uden oplæring og brug af foreskreven udstyr. Gasmaskerne ses her i en model af meleret brunvareflet.
En nyskabelse:
Ved øvelsen i år blev der der under ledelse af ingeniør Sverker Suhrströmming afprøvet nye anvendelser af materiellet. Både træfældning (3 skud pr. træ) og flisproduktion blev demonstreret med imponerende kraft og finesse.
Ingen skal sige, at ikke også kvinderne yder deres bidrag. Blandt andet som specialiserede i nærkamp mod de evindeligt udefrakommende subversive elementer som projektledere og konsulenter. Disse afslører sig ofte ved tvangsmæssig trang til, og udøvelse af ‘italesættelse’.
Enkefru Pruselia Buddingmølles bokseklub ’Valkyrien’ kan desuden tage modet fra enhver, der forestiller sig at overskride grænser eller tage sig andre ikke-aftalte friheder.
Blandt de inviterede gæster til at overvære øvelserne var også kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Holstebro. Synligt imponerede var de, ja, tør man skrive ‘rystede’, og formodentlig dygtigt afskrækkede mod i fremtiden, at overskride deres vestlige sognegrænse uden gyldig hjemmel.
Ikke al øvelse foregår i marken. Her ses Redaktør Knockels modeltegninger af den muligt kommende skanse mod øst. Her for første gang offentliggjort, og på fejlfrit engelsk.
En mobil skanse bestående af stablede oldinge og krøblinge var først på tale, men det var i år ikke muligt, at indsamle nok frivillige til dagens afprøvning, da Lauenborg kro havde tyvstartet et arrangement med gratis rødbedevin og stuvet svineblære til alle over 136.
Herunder: Vi var mange der senere stillede op i køen til de eftertragtede lækkerier.
Louis B. Knockel holder igen i år sin nytårstale i Nørre Usseldrup Bedehus. Når sognebørnene og de medbragte husdyr er dirigeret på plads, vil Louis oplæse en tale, som med få og små ændringer er identisk med den, hans fader, Albert Knockel, holdt hvert år fra 1937 til sin alt for tidlige død efter en tarmgaseksplosion i maj 2003.
Den fulde ordlyd:
Venner og brødre, børn, tyende, hunde, geder og dresserede avlssøer. Endnu et frugtbart og arbejdsomt år er henrundet for vor by og egn. Disciplin og ubetinget lydighed er opretholdt med de enkle midler, som vore forfædre gennem århundreder opdyrkede til fuldkommenhed. Først og fremmest den velrettede lussing, uden hvilken al civilisation vil forvitre. Også i det nye år skal der lusseres utrætteligt i hjem og skole, på værksteder og i markerne, på landevejen og i butikkerne.
Vort værn mod fremmed påvirkning, skatteopkrævning og anden folkefjendsk aktivitet er nu som tilforn de opstillede fækaliekanoner ved sognegrænserne. Vi har afholdt vore to årlige skydeøvelser med omrørt fækaliemasse efter levende mål. Kanonerne er skudklare og døgnbetjente, ammunitionen holdes frisk ved overrisling. Det skal indskærpes, at pligtafleveringen af overskudsfækalier – altså den mængde råvare, der ikke anvendes til industriel eller håndværksmæssig forarbejdning – stadig er gældende for alle husstande i sognet. De afleveres sorteret efter farve og størrelse på oplagspladserne bag vore kanonstillinger. Sjusk og forsømmelighed vil heller ikke i det nye år blive tolereret.
Vort erhvervsliv har under de givne omstændigheder klaret sig tilfredsstillende. Alle arbejdsføre personer over 11 år er i beskæftigelse 362 dage om året.
Blandt fritidsforanstaltningerne skal nævnes husmandsforeningens lussingkursus, der varetager en værdifuld grunduddannelse af vor yngre mandlige befolkning. Mange af de ranke karle herfra møder vi også i idrætslivet, hvor traditionen for opvisningsmasturbation efter nogle års slaphed nu er under genrejsning, til dels med tvangsmidler.
Alle rejser sig, Louis hæver stemmen:
Jeg ser frem til et nyt år, som på alle væsentlige områder vil være en gentagelse af det foregående. Arbejdsomhed og disciplin er de værdier, vi skal stå fast på. Husdyravl og -pleje nyder fremme; det velafrettede husdyr er hjemmets pryd og husherrens kilde til glæde døgnet rundt. De, der har plads, holder husgris i soveværelset, småkårsfolk må stille sig tilfreds med geder eller hunde. Det skal der ikke knurres over, for misundelse er en plante, som ingensinde får lov at slå rod i vor muld.
Vi råber nu det traditionelle 18-foldige leve for det sammenlagte Usseldrup Storsogn, og straks efter går vi til langbordene, hvor der serveres granuleret kødfoder og blå drikkepetroleum. Man danner kø efter højde; jeg selv og mit ranke personel er ansvarligt for ro og orden. Genlyden af raske lussinger vil brage under bedehusets bræddeloft. Det nye år er godt begyndt.
Ældre læsere vil huske familien Skumfinkels saltmine, som blev gravet ud i bakketerrænet bag Blodhøj og var i drift i årene 1881-1947. Snesevis af muntre, fløjtende arbejdere hentede her deres udkomme, indtil en tarmgaseksplosion førte til sammenbrud og oversvømmelse af den centrale mineskakt natten til den 14. november 1947.
Glæd Dem, kære læser, over dette års største og mest jublende erhvervsnyhed: Minen genåbner nu som børnehave med arbejdspligt for ca. 35 førskolebørn fra Blodhavn-, Nørre Usseldrup- og Klamhuse-egnen.
En efterkommer af minefamilien, erhvervspædagog Hildur Skumfinkel, er vendt hjem fra Havana for at organisere dette glædelige initiativ.
– Børnene skal arbejde fra kl. 07.00 til 18.30 ugens seks første dage, kun afbrudt af frokost kl. 12 til 12.14 samt kollektive urineringspauser kl. 10.30 og 15.30 prc., fortæller fr. Skumfinkel.
– I den første tid vil min mand og jeg lede og fordele det arbejde, børnene og det nyansatte pædagogkorps skal udføre. Senere udnævner vi desuden nogle særligt fremmelige børn til at føre opsyn og tage det disciplinære ansvar for deres kammerater.
Louis B. Knockel støtter børnehaven med flere hundrede opmuntrende lussinger og vil personligt være til stede, når det første hold børnearbejdere sendes under jorden mandag morgen klokken 06.57 prc.
Jublende skarer af nordvestjyske landproletarer fyldte sognevejene, og øllet flød i hektolitervis såvel på offentlige steder som i de tusinder af hjem, hvor sognerådsvalgresultatet blev fejret.
Efter måneders politisk desperation og mørke tændtes et flammende håb om en bedre fremtid, da vor egns nye regent steg i land på Blodhavn Midtermole.
– Ruben, Ruben, Ruben! Angst, Angst, Angst! lød det taktfast fra landpøbelens struber.
Som de allerfleste nordvestjyder vil huske, fremtrådte Rubens broder, politikeren Arno Angst, som den samlende sejrsfigur efter forrige valg. Forventningerne til fremgang og velstand var enorme, men Arnos funktionsperiode blev sørgeligt kort. En brunvareeksplosion spredte hans legeme over flere kvadratkilometer, og alle forsøg på at få ham samlet og genstartet mislykkedes.
– Lokal politik og forvaltning har lige siden været en sump af særinteresser og skamløst pamperi, udtaler Louis B. Knockel. – Med figurer som Lalle Birk Lallesen i spidsen måtte det gå galt. Stor var min begejstring derfor, da jeg hørte, at Arno Angsts yngre broder Ruben ville vende hjem. Ruben ofrede sin mangeårige karriere som succesrigpuddelfrisør i Jakarta for at genoprette hjemstavnens politiske sundhed og moral.
– Under disse omstændigheder besluttede jeg at udråbe Ruben Angst som valgets vinder, og da jeg ville skåne de øvrige kandidater for skuffelse og ydmygelse, blev selve valghandlingen bortsparet til fordel for servering af hestepilsner, granuleret kødfoder (rødt, brunt og lilla) samt andre lokale lækkerier.
– Det blev en aften og en nat, vi aldrig vil glemme, udtaler Louis B. Knockel.
Samfundsreportage: Crass Børsting Foto: Barbara Krüdder m.fl.
En hårmoderevolution af hidtil uset omfang vil i de kommende uger og måneder ændre stort set alle nordvestjyske hoveders fremtoning. Spædbørn, oldinge og totalskaldede individer kan i første omgang opnå dispensation, men det er sandsynligt, at de senere vil blive pålagt paryktvang, og at parykkerne skal udformes efter samme afrikanske dessiner, som vil være gældende for alle normalt behårede nordvestjyder.
Baggrunden for reformen er, at landbarber Oskar Krüdder, Klamhuse, i en alder af 98 har måttet opgive sit erhverv. Han gennemgik sidste fredag en operation, der skulle forsyne ham med nye og stærkere arme. Operationen lykkedes, men de af fyrretræ og skumgummi fremstillede erstatningshænder har vist sig ikke at være egnede til klipning, barbering og anden finmotorisk aktivitet. Flere kunder har forladt hr. Krüdders arbejdsplads med blødende hovedskaller og helt eller delvis afklippede ører.
– Nu måtte vi have en ende på det, udtalte egnens sundhedspolitiske førstemand, redaktør Louis B. Knockel, efter at have besøgt salonen med kasketten trukket langt ned over hovedet. – Min første tanke var at indforskrive en ledig frisør fra Holstebro eller Ringkøbing, men det er en beklagelig kendsgerning, at disse næsten uden undtagelse er praktiserende homofile.
Løsningen er fundet langt fra Klamhuseegnen. Næste ordinære rutefly fra Namibia vil medbringe en yngre afrikansk frisør, dennes medhjælpende hustru og ægteparrets foreløbig syv smukke og veltrimmede børn.
– Jeg har set udmærkede billeder af den hårstil, man praktiserer dernede, og jeg er ganske sikker på, at vi nordvestjyder også hurtigt vil vænne os til den. Jeg støtter overgangen til ny hårmode med en slagsang og nogle hundrede retningsvisende lussinger i premiereugen.
