Den anerkendte dyrlæge fra lokaltilkaldecentralen “Arm-I-Tarm”, hr. Fistop Krandsen, tidl. Knepholt, må ifølge et lækket 126-siders anklageskrift nu stå til ansvar for diverse grænseover-skridende seksuelle lovovertrædelser, daterende fra slutningen af 1950erne og nogle årtier frem.
F. Krandsen var alle dage dybt respekteret i sit erhverv, og det er os alle en enorm gåde hvorledes denne uhumske sag overhovedet har kunnet fremkomme.
“Det var sådan det foregik. Jeg bad bare om kr. 0,11 til dækning af reparation af min bagdør, og så gik han totalt amok, dengang i 1952! “, forklarer påstået forurettede frk. Klammy Ingenpick, til vor udsendte reporter.
Idet vi dog sætter vor lid til vort upåklagelige retsvæsen, imødeser vi selvsagt fuld oprejsning til den uskyldigt anklagede, og dybt ærekrænkede hr. Krandsen, som vi forventer at finde tilbage i sit embede, med fuld kompensation for tort og svie, senest ved indeværende uges afslutning.
Allernyeste stjerne på avisens medarbejderhimmel, fækalievidenskabsmanden Wolle Cavling-Onsdagsgaard, sender os denne døgnaktuelle reportage:
Det seneste tilfælde af politivold har fået en simrende konflikt mellem ordensmagt og borgere i Nordvestjylland til at eksplodere i uroligheder. Hvad der skulle have været en rutinemæssig anholdelse af Sambo Lumumba-Onkelsgaard udviklede sig sent i aftes til en tragedie.
Alle har nu set de uautoriserede daguerretypier, taget af en forbipasserende civilist, der tydeligt viser, hvordan landbetjent Bruno Stalin-Stavknald holder sit højre knæ mellem hr. Lumumba-Onkelgårds ben, resulterende i en eksploderende tyktarm. Vi har også alle hørt Sambos grådkvalte bøn til betjenten: “A ka æt skiide,” fremstammet sekunder før eksplosionen.
Hvis vi gør status, danner der sig et klart billede af, hvordan endnu et tilfælde af landbetjentsvold har udviklet sig eksplosivt.
Under søndagens store støttedemonstration i Klamhuse fremsatte den lokale leder af protestbevægelsen “Brown Lives Matter”, fru Bwaila Mugabesgaard en række ultimative krav:
“Brune mennesker har i for lang tid levet en skyggetilværelse i Nordvestjylland. Landbetjent Stavknalds egen indberetningsstatistik til Amtmanden i Struer viser, at brune mennesker har en 600% højere chance for at blive hevet uanmeldt ud fra latrinet ved Brugsen. Brune mennesker bor i, hvad etnografer i Harlem og Soweto kalder en “toilet desert” – vi har i vores naboområde ikke adgang til livsnødvendigheder som toiletpapir, klorin, kokasser til brændekomfuret, bruncreme til håret, så vi er tvunget til at tage 30 km til håndkøbsudsalget i Blodhavn for det mindste ærinde.”
“Vi kræver en retfærdig omfordeling af den samfunds-fækaliekage, vi alle har skabt. Nedlukning at latrinpatruljerne. Sikkerhed for ordentlige anholdelser. Alt for mange brune forældre har indpodet i deres børn: Hvis I møder landbetjenten, så gør I, som han siger! Hænderne op. Bukserne ned. Skid ikke!”
“Søster Bwalia er en indsjæl, der brænder for sin sag som Vestforbrænding i gyllesæsonen,” udtaler en anden af vevægelsens ledere, cand.phal.fæk. Zenia Njal-Auken. “Men ikke alle er lige begejstrede for hendes forskelsbehandling af de demonstrerende.”
Det vakte undren og harme, da Fru Mugabesgaard kommanderede hvide demonstranter bagest i køen til det transportable bidet ved dyrskuepladsen.
“Brune mennesker har knebet balderne sammen i århundreder!” brølede en tydeligt trængende fru Mugabesgaard. “Nu kommer vi først!”
Ifølge Fru Njal-Auken kan den slags ophidset retorik skade sagen mere, end den gavner. “Måske er det fordi jeg er tilflytter fra kosmopolitiske, globale Brønderslev. Men jeg finder Bwalias opdeling i os og dem uheldig,” slutter fru Njal-Auken vort interview.
Alt i alt tegner det til en lang brun sommer i Klamhuse og overalt på Usseldrupegnen.
I kraft af et anonymt tip har myndighederne i Gustenhuse efter længere tids overvågning af hr. Julius K. Holms etablissement i Erik Klippingsgade, afsløret indehaveren i systematisk uautoriseret anusbarbering, og dette endda gennem en længere periode, i virksomhedens baglokaler, efter lukketid.
Ved en efterfølgende lynhøring i Gustenhuse Borgerråd, hvorunder den skyldige blev afkrævet en omgående og fyldestgørende forklaring, blev det ved ølflaskeoprækning næsten enstemmigt vedtaget med øjeblikkelig virkning at nedlægge hr. Holms forretning, fratage ham sin licens, idømme ham en kr. 16,45 stor bøde, 88 dobbelte irettesættelseslussinger, samt en 5-årig egnsforvisning med forbud mod at udøve frisørvirksomhed via mellemmand, i en 100kms radius fra Gustenhuse.
Hr. Holm må nu gå den slagne vej, og i stedet søge sit uærlige levned ved Holstebrokanten. Det er Borgerrådets dybtfølte håb, at disse konsekvente foranstaltninger vil stå som et afskrækkende eksempel for andre eventuelle forbryderiske elementer blandt vore erhvervsdrivende.
Nordvestjyske Landbodrenges Fællesråd går i offensiven
Flere hundrede nordvestjyske landbodrenge, samlet til kongres i Nørre Usseldrup Bedehus, har nu til formiddag vedtaget en resolution, hvori de kræver landsdelens bordelpriser sænket til en tredjedel eller derunder.
“Vi skal kunne besøge husdyrbordeller og folkebordeller til de samme priser, som vore fædre betalte, da de var i vores alder omkring 1990,” udtaler landboungdommens førstemand, 19-årige Abu W. Braunhammer.
Griselda Pirckow er tjenestgørende masturbatrice på Blodhøj Folkebordel. Hun kan ikke lastes for, at landbodrengenes lørdags- fornøjelser i de senere år er blevet næsten ubetalelige. Turister af svensk ekstraktion har hovedskylden.
“Mange af os er henvist til dårligt betalt arbejde på de små familiebrug, eller vi har en læreplads i fækalieindustrien og modtager kun nødtørftige lommepenge i tilgift til de daglige arbejdslussinger. Når vi efter en lang uges slid endelig når frem til bordellet, føles det som en urimelig ydmygelse, at adgangsbilletten er steget til 19 øre, og at den første behandling hos en ældre masturbatrice (eller på husdyrbordellerne: en usmurt ældre avlsged) koster 60 eller 65, i groveste tilfælde over 70 øre.”
“Alternativet til en rimelig imødekommelse af vore elementære krav kan blive noget, som ingen ønsker. En eksplosion, der vil lægge hele landsdelen øde.”
Abu W. Brunhammer, formand for Nordvestjysk Landbo- ungdoms Fællesråd, står i spidsen for protestbevægelsen.
Gratis adgang til parringsvilligt fjerkræ har gennem generationer været en af
landbodrengenes selvfølgelige rettigheder, men også her kniber det nu. “Hvad
er det, man gør imod os?” spørger hr. Brunhammer.
Stort set alt var bedre i gamle dage — også aviserne og deres nyheder. Vi viderebringer derfor i denne nye sektion nogle uforglemmelige højdepunkter, klippet ud af datidens dagblade. Følg med i
Jeg oplevede for nyligt den udsøgte fornøjelse at blive personligt hædret ved det årlige julekalas i Gustenhuse Sogneråd.
Til lejligheden blev der skrevet en lystig vise til min ære, og denne vil jeg hermed i al beskedenhed gerne have lov at dele med avisens læsere. Her er melodien, alle synger med på:
Og her kommer sangteksten, første til sjette vers:
Vor Hartmann har haft formandskab, lige sid’n han fik det fået – han er aldrig blevet gået – han er aldrig blevet gået ja, se blot på de resultater manden har opnået han vil aldrig, aldrig, aldrig, aldrig, ALDRIG blive gået!
Og julefattighjælp har vore borgere aldrig fået – de har aldrig fået noget – de har aldrig fået noget det er noget disse proletarer ikke har forstået: de skal aldrig, aldrig, aldrig, aldrig, ALDRIG have noget!
Vor servitrice hun er køn, og meget kvik i ho’edet – hun er aldrig blevet slået – hun er aldrig blevet slået men hvis hun spilder vores snaps, så får hun én på låget men er endnu aldrig, aldrig, aldrig, ALDRIG blevet slået
Hun får jo nok et klask i måsen, når vi bli’r lidt kåde – det er altid sår’n, med måde – det er altid sår’n, med måde og der vanker nok lidt drikkepenge, sådan, indforstået det er altid, altid, altid, altid, ALTID sår’n, med måde
Vor kære formand drikke vil vort hele sprutforråd – mon vi andre vil få noget? – mon vi andre vil få noget? han har drukket 8 flasker, og er ik’ engang omtåget men har virkelig, virkelig, virkelig, virkelig, VIRKELIG fået noget
Og spunsen på vor tønde hestepilsner er udslået – nu skal alle have noget! – nu skal alle have noget! og vi går ikke hjem igen, før bunden den er nået vi går aldrig, aldrig, aldrig, ALDRIG hjem, før den er nået!
SKÅL! Leve Hartmann, og leve Gustenhuse! Hurra x 9 prc.
Som en lille ekstra julespøg havde vi besøg af hr. opretstående entertainer Andrew Bajs Kløj, der reciterede diverse morsomme børnerim, hvoraf jeg herunder gengiver et lille, men repræsentativt udvalg, til d’herrer læseres generelle adspredelse:
“Dippe, dippe, due Nu vil mormors luge Åbne sig for hver en mand Det er sæd i dette land Dippe, dippe, due
Alabadoster! Hvad koster din moster? To mark for 2, Til knald er hun go’!
Nikke nokke nambo No se rambo Nikke nakke nildo Stor, sort dildo!
Der var engang en mand Han gokked’ i en spand Og spanden var af ler Og konen vasked’ bleer Medens manden masturberer Og han sig koncentrerer Det’ lige før det sker For nu kan han ikke mer’…
Ælle, bælle, mig fortælle Turen går til Holstebro Købe mig en gammel so Splitte hendes røv i to Ølle, bølle, hun fik kølle Turen, den går hjem igen Vasker mit beskidte lem: Sår’n var juleferièn!”
Glædelig Jul og godt Nytår til alle (på nær arbejdsløse og marxister), fra os i Gustenhuse! Med festlige højtidshilsener fra Deres til anledningen svært beduggede
Det er mig en stor glæde at kunne informere avisens ærede læsere om det netop overståede salg af Gustenhuse Saltsø, til vore noble rigsfæller i nord.
Vort store ressourceholdige og naturskønne areal overgår således pr. førstkommende mandag kl. 08:47prc., til de glade købere, det hovedrige og motorsportsbegejstrede grønlandske familiedynasti Sikkesak Tupilak Harly-Davidsen, hvis væsentligste medlemmer ses på nedenstående fotografi.
Det er meningen, at de eskimoiske racerentusiaster skal omdanne saltsøen til en regulær væddeløbsbane, samt opføre en rigssal på lokaliteten, som allerede er blevet navngivet “Rigssal Le Mans”. Her vil der blive serveret kaffe og andre flydende substanser, og der vil hver anden lørdag i vinterhalvåret desuden blive diverteret med spontan konebyt, langspyt, trommedans og harpunbanko.
Vi kan således i fremtiden opleve storslåede vehikeldrevne sportsbegivenheder på den gamle saltsø, der desværre aldrig har kunnet gøres rentabel, bl.a. på grund af den stadigt manglende indbetaling for storleverancer af natriumklorid til Jan Mayen. Altså øen, ikke manden. Det er af mig vurderet som værende mere lønsomt at sælge saltsøen, fremfor vha. liggasballonen at angribe Jan Mayen militært, med henblik på inkassovirksomhed, så derfor har vi ydmygt takket ja til det generøse grønlandske tilbud.
Herover ses på ladet af bedemand K. A. Dauers trækvogn, og foran den fremmødte pøbel, opråber hr. Skrigwald Råbesen offentliggøre det store salg, der vil tilføre sogneøkonomien et ikke nærmere specificeret provenu, der først vil blive indberettet, efterat jeg selv personligt og uden indblanding af nogen art har gennemgået økonomien i detaljen.
BRÆKKENDE NYT: Efter 28 minutters intensive forhandlinger fik Usseldrupegnen i dag et nyt storsogneråd, bestående af d’herrer Lubbah Larsen, Aurelius Popp og Jasmus Gaffelhans.
De mødte kl. 15.31 frem til besigtigelse i gården bag Det Knockelske Bladhus, og efter at have frisket dem op med nogle hurtigt svirpende lussinger kunne redaktør Louis B. Knockel konstatere, at de er mænd af den rette støbning.
Tiltrædelse sker i morgen tidlig kl. 07.19 ved Brugsens gavl i Klamhuse. Borgervæbningens udrykningsorkester og Masturbationsforbundets elitekorps medvirker.
I løbet af natten har Kæltringsø flyttet sig fra sin oprindelige position og rykket sig flere kilometer mod Nordvesjylland. Hvis øen holder samme fart, vil den kollidere med Blodhavn i aften ved solnedgang.
Hvordan er der ingen der ved, men hvorfor er lettere at besvare: Kæltringsø ønsker krig.
Borgervæbningens flådeangrebsspecialist, Norman Didrik-Häbbelkäbe udtaler:
“Der står uden tvivl en hær på Kæltringsø, og når deres strand kolliderer med vores, vil de simpelthen blot marchere ind i Blodhavn og invadere Nordvestjylland. Det må ikke ske.”
I skrivende stund opruster hjemsognene med fækaliekanoner, urinbomber, Sorte Luberter og hvad der ellers kan være effektiv i den uundgåelige krig. Borgervæbningen og tusinder af frivillige er mødt op ved Blodhavn for at tage godt imod den fjendtlige hær på den sælsomme, selvtransporterende ferieø.
“Det bliver en kort krig,” fastslår Norman Didrik Häbbelkäbe. “Vi kører hele sognets artilleri hen til vandkanten, så vi kan give Kæltringsø en varm velkomst. Det kan ikke slå fejl.”
Trods selvsikkerheden hos borgervæbningen og de dygtige frivillige, er der dog noget der nager mig. Noget er ikke, som det bør være, men der er ikke andet for end at vente og se hvad der sker.
Så langt tilbage, som nogen nulevende kan huske, har Nordvestjysk Husmands- og Landproletarbibliotek været en drivende kraft i vor hjemstavns folkelige oplysningsarbejde. Fra bibliotekets udlånssal på Klamhuse Hede (åben onsdage og lørdage på ulige datoer kl. 13.04-16.11 prc.) har tusinder af jævne nordvestjyder hjembåret den åndelige og moralske næring, der satte dem i stand til at leve og virke på de lokalt herskende betingelser.
Bibliotekets skønlitterære samling omfatter samtlige værker af forfattere som Jeppe Aakjær og Sven Hazel, Thomas Dinesen og Ib Henrik Cavling. Blandt fagbøgerne finder man Meyers Vareleksikon, Kirsten Hüttemeiers kogebøger og dr. Hother Rundknockels “Sexualhygiejne for Tyende og større Husdyr”.
En ny samling af næsten ubegribelig værdi er nu tilgået Husmandsbiblioteket: Den Knockelske Citatsamling, grundlagt 1951 og kontinuerligt udvidet med perler og ædelsten af visdom. Gaven kommer direkte fra Louis B. Knockel, som også har doneret et plakatstativ, ved hjælp af hvilket den kan gennemblades.
“Tårerne løb ned ad mine kinder, da citaterne blev båret ind nu til formiddag,” udtaler førstebibliotekar Brunelda Waffelcrone (stående t.v. på billedet). “Med hr. Knockels tilladelse bringer vi nogle af højdepunkterne herunder. Læs, tænk, bliv klogere og rigere — og det er en ordre!”
