Rygekampagne fejrer triumfer overalt i Nordvestjylland
Dette års kampagne for udbredelse af tobaks- og anden rygning har fået en mildt sagt forrygende start. Kampagneleder Josias Lumbago-Larsen, overlærer gennem 62 år ved Nørre Usseldrup Eksamensskole, har efter blot en uge registreret flere end 200 friske nye cigardrenge.
– Kampagnen fortsætter på fuld kraft. Det er flere årtiers forsømmelighed, der skal indhentes, men nyt mod og forstærket optimisme må fylde vore hjerter, udtaler hr. Lumbago-Larsen.
Louis B. Knockel har støttet det opdragende arbejde med talrige lussinger og en gavmild donation af de lyngcigarer, som medlemmer af hans husstand traditionelt tilvirker hen over vinteren. Hertil kommer nu et storslået nytbidrag fra Knockel-familien. Den enbårne søn, Albert II Knockel, blev i morges kl. 05.37 udskrevet fra Svagbørnskolonien på Blodhøj og vil strakskaste al sin genvundne styrke ind på den sejrende side.
Med røg og gnister sprudende fra majspiben, og med håndfladerne smurt ind i lussingcreme, skal unge Albert fremme den gode sag overalt i hjemsognene. Hvis en ikke-rygende turist kommer inden for rækkevidde, vil han eller hun også straks få en håndspålæggelse.
– Når rygefrekvensen blandt de unge er tilbage på 1980-niveau, vil hr. Lumbago-Larsen og jeg overveje andre kampagner, udtaler Louis B. Knockel. – Masturbationsidræt, lussingdans, insektdressur og alle de øvrige sunde og fornøjelige fritidssysler, som den opvoksende slægt gennem århundreder har dyrket, skal fremmes og genoprustes.
SE HELE DEN RIGT ILLUSTREREDE KAMPAGNEPRÆSENTATION HER:
Kraftværksbestyrer Jasmus Kraase fik mandag morgen kl. 05.45 serveret sit livs sidste portion kødsuppe med knas, leveret i rygende varm tilstand fra Brunmølle Udflugtskro. Efter en grundig barbering og karbolafvasking af hele det 72-årige legeme blev Kraase tilgodeset med en lokalt rullet cigar, ligesom et kortvarigt intimt samvær med en dertil egnet avlsged var arrangeret for ham.
Mens der endnu var glød i cigaren, blev Kraase til ledsagelse af Borgervæbningens Hornorkester ført ud på verandaen foran den brunmalede skurvogn, der siden 1959 har været hans hjem. På Klamhuse Stationsplads var lokalbefolkningen opstillet i ranke kolonner for at bevidne og applaudere hans med elektrisk strøm gennemførte henrettelse.
Baggrunden for vor egns definitive afsked med Jasmus Kraase er de hyppigt tilbagevendende nedbrud, der har kendetegnet hans mere end 40-årige ledelse af Klamhuse Urinkraftværk.
En skæbnens ironi er det, at lokale elektriske henrettelser gennem så mange år har været umulige på grund af lav spænding i det ledningsnet, hr. Kraases kraftværk skulle forestille at betjene. Vor førende unge opfinder Nathan Mandrik har imidlertid muliggjort effektive, næsten smertefri elektrokutioner ved hjælp af en husdyrdrevet generator, og dette kom tidligt mandag morgen hr. Kraase til gode.
Det sprødristede, appetitligt duftende kadaver blev straks efter elektrokutionen kørt østpå mod Klamhuse Kødfoderfabrik. Rygter om, at der undervejs fandt en partering sted, og at det knockelske personel, tyende og husdyr senere samme dag fik serveret flæskesteg skal hermed på det skarpeste tilbagevises. Alt er foregået sømmeligt og efter reglerne.
En rygekampagne af hidtil uset omfang blev i morges kl. 06.34 skudt i gang, da Louis B. Knockel på vegne af Danske Drenges Cigarlegat antændte en svært kalibreret knaldcigar, der detonerede med røde og grønne lyn og snart efter udspredte en tung, blåsort røg i næsten 50 meters omkreds.
Festligt og fornøjeligt så det ud for de flere hundrede tilskuere, men anledningen var alvorlig nok. Rygerne er i de seneste årtier blevet stadig færre.
– Det er nu, vi skal gribe ind, udtalte redaktør Knockel, – og det vil ske med alle tilgængelige midler. I særdeles er det vor opvoksende ungdom, der skal retledes.
Danske Drenges Cigarlegat støtter kampagnen med 24,19 kr., der vil blive omsat såvel i tobak som i de indensogns fabrikerede lyng-, tang- og tørveprodukter.
Se herunder en del af det righoldige propagandamateriale:
På skoler og legepladser vil de yngste blive præsenteret for rygning i teori og praksis, og på ungdommens samlingssteder, f.eks. ved Klamhuse Brugsforenings gavl, hvor masturbationsidrætten dyrkes, vil alle over 15 år blive beordret til at ryge. Louis B. Knockel har sammen med flere af landsdelens førende lærerkræfter påtaget sig at gennemføre mindst 14 tvangsrygningsaftener i løbet af den udendørs sæson..
Kampagnen fortsætter, til rygningen i de yngste aldersgrupper er tilbage på 1990’er-niveau eller helst derover. Yderligere midler kan og vil om nødvendigt blive tilført.
Blodhavn badeanstalt som ligger i hård konkurrence med Lauenborg badeland, har foretaget et strategisk fremstød:
I nært samarbejde med Idrætsforeningen Brunetten, har man færdiggjort byggeriet af eksklusive helårsfamiliebadekabiner. Alle klinkbyggede, og med både bibliotek og styrtlatrin. De er under færdiggørelse på unik placering, med 361 graders udsigt og 20 m vand under kabinen. Risiko for kraniebrud ved udspring turde således være totalt elimineret.
Sæsonleje: kr. 4,35. incl. papirhåndklæder.
Henvendelse: Blodhavn Fiskepulp A/S, som også har også bidraget til byggeriet med en anseelig donation, i forventningen om, at den saltberigede brunvare fra badekabinerne, kan styrke produktionen af lussingolie, som jo for tiden rives bort.
Badehusarkitekt Walldorff Hüllemeter (herover) udtaler: ”Dette er fremtidens badehuse. Seriøse vinter- såvel som sommerbadere, fra alle sociale lag, vil fra nu af kunne nyde brændingens lutrende bobler og drivisens rensende virkninger. Fnat, fodsvamp og fladbukke er fra nu af en saga blot.”
Man forventer oldingeturisme i uhørt omfang, og Idrætsforeningen Brunetten har programlagt gratis udvidet badegymnastik for de første 34 sæsongæster.
De gamle badehuse bortsprænges under ledelse af Idrætsforeningen Brunettens ungdomsbrigade. Nogen søger dækning, de mere modige søger gyset og hærdningen – dog med ryggen til.
Erhvervskriminalitetsreportage: Crass Børsting Foto: Abu Peckelrübe m.fl.
En finansskandale af et omfang, der heldigvis sjældent ses her på egnen, har ydmyget og ruineret den 19-årige diplomernæringsfysiolog Hilda Peckelrübe, datter af fhv. slamafkoger Harding Q. Peckelrübe og hustru Hulda, Klamhuse Østermark.
Hilda bestod som 15-årig sit diplomkursus på Klamhuse Folkeuniversitet og har lige siden haft godt og indbringende arbejde på en af egnens førende fødevarevirksomheder. Ugeløn, drikkepenge og hjembragte naturalier fra arbejdspladsen gjorde hende til en velstillet ung kvinde.
Under et dansestævne på Blodhavn Nordstrand kom den unge kvinde i kontakt med barbermester Jokum Papp-Andersen, Blodhøj.
– Han var en præsentabel mand, velklædt og smilende og med en næsten ny, halvautomatisk penisprotese monteret i venstre bukseben, fortæller Hilda Peckelrübe. – Det lød til, at han havde god forstand på penge og investeringer, og han rådede mig til at placere min formue i jernbanedrift.
Få uger efter det første møde havde Hilda købt 43 nyudstedte aktier i Nordvestjyske Folkejernbaner, som angiveligt skulle stå for al jernbanedrift mellem Blodhøj Nord og Klamhuse Øst. Aktiebrevene blev personligt overrakt hende på hjemadressen i Klamhuse af hr. Papp-Andersen og dennes broder Lazlo, der efter flere år som turnerende opvisningsmasturbant i Nordnorge er vendt tilbage til Usseldrup-egnen.
Hilda havde forventet, at hendes sammensparede formue i løbet af kort tid kunne fordobles eller endog tredobles. Da hun fortalte sine forældre om investeringen, tilføjede hun, at jernbanen ved et heldigt træf løb tæt forbi deres bopæl, så hele familien kunne følge med i, hvor storartet driften udviklede sig.
Hendes far måtte da fortælle, at den pågældende banestrækning blev nedlagt efter en katastrofe i 1934. Skinnerne var taget op og solgt til eksport senest cirka 1940. Det gik op for Hilda, at hun aldrig i sin levetid havde set et tog passere.
– Erkendelsen ramte mig som et slag, siger hun. – Men for sent.
Kontantformuen på 87 kr. og 34 øre samt fire halvliters glas med henkogte grønsager og et saltet, lufttørret fårehoved må anses for tabt.
Storsognerådet drøfter i disse timer, om de skyldige skal straffes med døden. Deres ældre broder, kordegn Blinky Papp-Andersen, har dog allerede draget sin personlige konsekvens af skandalen. I samarbejde med Nørre Usseldrup Borgervæbning vil han i morgen tidlig lade sig bortskyde på Klamhuse Hede.
– Jeg fik et fordelagtigt pristilbud på henrettelsen, betinget af, at Borgervæbningen kan sælge et par hundrede billetter à 12 øre. Hermed får jeg affæren overstået, uden at min familie ligger samfundet yderligere til byrde, udtaler kordegnen.
Oprustningen til årets turistnedkæmpelse tager hver dag store skridt fremad. Allerseneste nyt er indrulleringen af to brændte, men stadig ranke oldinge samt tilførslen af flere nordvestjyske specialvehikler, der vil yde uvurderlige bidrag til disciplineringen af dette års tilstrømmende pøbel.
Blandt de mange, der inden for de seneste døgn har meldt sig til indsatsen, er den 87-årige forfatter Palle Padborg og hans 102-årige tante, fr. Pulma Padborg. Under en oplæsningsaften på Blodhøj Pamfletbibliotek blev begge alvorligt forbrændt, og der har gået rygter om, at de skulle være helt eller delvist afgået ved døden på Klamhuse Husmandshospital. Dette kan heldigvis nu dementeres, og de to beslutsomme ældre nordvestjyder vil allerede i morgen tidlig patruljere på Blodhavn Nordstrand og overalt, hvor invasion i øvrigt kan ventes.
Samtidig tilføres turistindsatsen to værdifulde nye vehikler, det ene med plads til 16-18 raske kamptropper, det andet et kommandovehikel med højttaler. Turistsagens førstemand, redaktør Louis B. Knockel, har afprøvet dem begge og erklærer sig særdeles tilfreds. – Vi er på vej ind i en sæson, der vil slå alle disciplinære rekorder, udtaler han.
Højtærede og beundrede Herr Redacteur, vor uerstattelige Mentor
Da uoverstigelige Interessemodsætninger har lammet vor Pogeskole siden Paaske, sidste Aar, er det nu med en vis Tilfredsstillelse, at Sognets bedre Mænd har taget Sagen i egen, faste Haand.
Konflikten bundede i, at Degnen, der jo alle Tider har været Skoleholder, for nogle Aar siden, maatte antage en Hjælpelærer. Aarsagen hertil var Landalmuens uhæmmede Fertilitet. Af Interesse for, at den opvoksende Almue, i vore moderne Tider, ville være i stand til at stave sig frem til Forskellen paa Saasæd og Kali; paa forskellen mellem Benzin og Lampeolie etc. Gandske vist er der her i Sognet en udbredt Uvillie mod Tyendets læsefærdigheder, da saadant, erfaringsmæssigt kan føre til Studiet af underlødig, ja rent ud, subversivt Smuds. Men, i Fremskridtets Navn, gik vi med til en Udvidelse af Lærerstaben paa ikke mindre end 100%.
‘
Den nyansatte Hjælpelærer kom desværre fra én af de nærliggende, fordærvede Kjøbstæder, og medbragte nogle Forestillinger om egne Rettigheder. Tillod sig endog at tale om Ligeberettigelse og Kvindfolks særlige Talenter. Vor Degn, som er en godlidende Mand, greb ikke i Tide til Hasselkjæppen, den unge Flossie fremturede, og paa et Tudspunkt raabte Degnen: ”Saa lukker vi Skolen”!
Sognets bedre Mænd stod naturligvis hele Tiden bag Degnen, men ville dog nødigt gribe ind i denne Strid. Desuden har vi jo haft god Nytte af de ekstra Hænder, i vore Bedrifter.
Dog skønnede vi, at en uvildig Stemme maatte kunne gavne, saa vi sendte adskillige Gange de stridende Parter til Mægling hos Provsten i Ruds Vedby.
Dette førte til intet som helst, og da vi forleden, efter et godt Maaltid og et muntert Parti L´hombre hos Herr Schaffreund, drøftede fælles Anliggender, blev Pogeskolens Problem berørt. Det viste sig at der var fælles Fodslag om en rimelig Ordning:
1. Degnen har fortsat Magt til at lede og fordele Arbejdet i Pogeskolen
2. Hjælpelæreren skal til Punkt og Prikke følge sin Leders Anvisninger
3. Pkt. 1 og 2 kan fra Degnens side haandhæves ved Lussering eller med Hasselkjæp, dog ikke i Elevernes Paasyn. En vis Respekt for Lærerstanden bør trods Alt, opretholdes hos Børnene.
4. Under Lederens Beføjelser ligger uden Forbehold, valget af Undervisningsmateriel. Degnen har saaledes Ret og Plgt til, at fjerne og fremover undgaa Forekomsten af underlødigt, forargeligt og samfundsnedbrydeligt Materiale. Anvendelsen af Ferle, Ris og Spanskrør tilkommer alene Degnen, som hver Lørdag Eftermiddag skal disciplinere de skyldige. Hjælpelærerens Beføjelser indskrænkes til lettere Lussering, kniben i Kind etc.
5. Parterne underlægger sig ubetinget ovenstaaende pkt. 1-5.
Sign. Peer Degn Bjerg og Zenobia Innocentia
Da ovennævnte Selskab faktisk, udover gode Jagtkammerater og hvor Degnen, der er bekjent for sin formfuldendt Skjønskrift og for Fraværet af (graverende) Stavefejl, tilfældigvis var blandt Gjæsterne, ogsaa rummede det samlede Sogneraad, forsømte vi ikke, straks at beslutte ovenstaaende, hvorefter Tersløse Pogeskole gjenaabner næstkommende Mandag.
Vi vil forinden, godhedsfuldt sørge for, at Spindelvæv bortfejes, at Væggene kalkes og at der strøes nyt Gulvsand i Skolestuen.
I Haabet om, at De Herr Redacteur vil se med milde Øjne paa den Løsning vi er kommet frem til forbliver jeg deres hengivne
PS. Man kan forsikre Dem, Herr Redacteur, at den Fejl, at ansætte en kvindelig Hjælpelærer, ikke vil gjentage sig, i hvert Fald ikke de næste 40 – 50 Aar.
KNOCKELSK EXPRESBESVARELSE:
Allermest ærede hr. von Münchhaus, vor trofaste ven og velgører
Sjældent eller aldrig har jeg set en bedre pædagogisk nyhed. Samfundsgenopretning af denne art gavner os alle. Disciplineringen af den unge hjælpelærerinde vil blive stående som et eksempel for yngre lærerkræfter overalt i landet, også her i Nordvestjylland, hvor en disciplinær oprustning er bydende nødvendig inden turiststrømmen for alvor kommer skyllende.
Jeg glæder mig til at erfare mere om Tersløse-børnenes hurtige pensummæssige fremskridt i dagene og ugerne, der kommer.
Et af årets lokalpolitiske og moralske højdepunkter nærmer sig: Grisefesten, hvor årets pamper udråbes, berøves sine ejendele og udsættes for lussinger og hasselkæppeprygl (under forudsætning af, at vedkommende er mødt frem. I hans fravær vil slægtninge og/eller tilknyttede husdyr tvangsmæssigt gøre fyldest).
Med eller uden pamperens tilstedeværelse vil hans lokale værdier i dagene forinden være beslaglagt og omsat til luxuriøs folkebespisning i form af krydderpølser, svinekroppe, gummimarmelade, drikkepetroleum og andre af de nydelsesmidler, vi her på egnen sætter så højt.
Pampervalget er i år faldet på Yanus Qualm, søn af husdyrpryglefoged Arthur Qualm-Andersen, Blodhøj. Unge Yanus udvandrede allerede som 13-årig fra den fædrene hjemstavn til Holstebro for at gøre karriere, dels som husdyrtestikelpoleringsentreprenør, dels som juniorpamper i storbyens dominerende socialistiske herskerkredse.
Hr. Qualm, der i dag indtager en betroet stilling som konsulent og projektleder ved Holstebro kommune, har vist exceptionelle evner, når det gælder om at formøble betragtelige pengemidler, ofte flere hundrede kroner om ugen, såvel i lokalområdet som længere sydpå i verden.
I de senere år er det især sygehusvæsenet, der har nydt godt af hans indsats.
“Dødeligheden og udgifterne viser samme smukke opadgående tendens,” udtaler hr. Qualms mest trofaste politiske støtte, ægtehustruen, oversygeplejerske fr. Phimosa Qualm-Landgrüde. “Dertil skal føjes, at hver eneste indlagt patient nu producerer over 17 liter værdifuld tarmgas i døgnet, og de, der forlader os i live, kan selv fremdrive de vehikler, der skal borttransportere dem.”
Nomineringen til årets pamper indløb fra de senere års førende mand på feltet, hr. Lalle Birk Lallesen. En folkeafstemning bekræftede hr. Qualms kandidatur, og Louis B. Knockel har personligt været beskæftiget med at beslaglægge alt, hvad der findes af værdier i Qualm-slægtens eje på denne side af sognegrænsen.
– En spadserestok med indbygget rottetæmmerfløjte og to pelsforede skridtbeskyttere er blandt de velhavergoder, jeg fik fat i. Værdierne rækker til en storslået folkefest, som vil tage sin begyndelse lørdag kl. 17.14 prc. på bålpladsen, Klamhuse Vestre Losseplads, oplyser Louis B. Knockel.
Jeg vil opretholde stram disciplin i de opmarcherede folkekøer, og hvis hr. Qualm skulle møde frem, vil der være nogle hundrede lussinger i reserve til ham personligt. Får vi ham ikke at se ved denne lejlighed, kan lussingerne trække renter i hans favør, indtil aflevering sker.
Hr. Lalle Birk Lallesen, hvis egne værdier for nylig kom under hammeren, vil holde båltalen. Festen slutter kl. 19.01 prc., hurtig afmarch gennem lossepladsens østport.
2. del af det videnskabelige drama om ernæringsforskeren Herbert Flommes eftersøgning af de gule ærters oprindelse.Se 1. del her
Herbert Flomme beretter:
Kvinderne ville madlavningen til livs. De havde gennem mange år mishandlet råvarerne, og deres underkuede mænd havde pligtskyldigt spist, hvad de blev budt, men nu skulle det være slut. Argumentet var, at det var kønsdiskriminerende og blev anset for at være noget, mændene havde fundet på for at undertrykke kvinderne i deres kamp for ligeberettigelse.
Det gik langsomt op for mændene, at kvinder ikke var særligt egnede til madlavning, og at dette var en ny sag, hvor kvinderne havde lidt nederlagdet ville man godt nok ikke, i stedet blev det tabte slag camoufleret med floskler om kvindeundertrykkelse og manglende ligestilling. Tabe ansigt ville man ikke.
Det mest provokerende argument var, at kvinderne hævdede, at de ikke ville have dobbelt arbejde, hvilket er helt hul i hovedet. Når man er dobbelt så længe om at udføre et stykke arbejde, så er det da klart, at det tager tid.
Det var også i 1960’erne, at man i i ind- og udland begyndte at lægge alle småprovinserne sammen. Dette socialistiske projekt var karakteriseret af mange mærkværdigheder. For eksempel flyttede man det derværende Storsogneråd frem og tilbage mellem 2 større byer, alene med det formål at holde parlamentarikerne vågne.
På trods af disse storslåede initiativer er sammenslutningstanken aldrig rigtig slået igennem her i Nordvestjylland. I Nr. Usseldrup vakte den dog speciel politisk interesse i Geriatrisk dødsliste, der gerne så, at medlemmerne fik mulighed for at komme op og få lidt frisk luft en gang imellem.
Indskud: Her gør den berømmede kogekone. fr. Senilia Platfuss høfligt opmærksom på, at målet stadig er at finde frem til ”alle gule ærters moder”, og at man nok bør koncentrere sig om dette.
Ved prøvesmagning 2 var der International deltagelse i form af en en thailandsk stewardesse ved navn Phutin Bachî-iin-Fran.
Phutin var stewardesse på Thai Airways, mens hun samtidig arbejdede som udviklingsstewardesse i Nr. Usseldrups lokale luftfartsfirma, SNOPSTRUP AERONAUTISKE SELSKAB, som på det tidspunkt havde et udvekslingsprogram med Thai Air.
Hun blev i øvrigt senere afskediget, fordi hun kom i modstrid med den vedtagne politik i selskabet: At have de højeste billetpriser og yde den dårligste service. Phutin var en meget service-minded stewardesse, og hun ydede, efter hvad rygtet sagde, en overordentlig god service til en mandlig passager på den agterste række i flyet, mens det i 10.000 m højde fløj gennem kirgisisk luftrum.
Et såkaldt lufthul gjorde, at hun kom til at sætte tænderne lidt hårdt i en meget følsom mandlig legemsdel, med det resultat, at der undslap passageren en temmelig højlydt forbandelse. I den almindelige tumult faldt de begge ud på mellemgangen.
Indre Mission kan ikke kapere de rystende scener
Alt dette havde ikke betydet noget, hvis der ikke i maskinen havde befundet sig en delegation af folk fra Indre Mission, der skulle ud til den fjerne orient og overbevise barbarerne om nydelsen ved et afholdende liv og kolde afvaskninger.
Det var en kendt sag i kristne kredse, at disse indfødte formerede sig som rotter, hvilket som
bekendt er yderst uciviliseret og ”Herren havde i en åbenbaring forklaret den gode mission, at de skulle sørge for at stoppe svineriet, og give dem noget god gammeldags nordvestjysk skyld- og skamfølelse”, således man kunne stoppe deres frivole optræden. Livet skulle nødigt blive en leg.
Delegationen bestod hovedsageligt af kvinder, der iført en helt utrolig anstændig beklædning i form af en sort højhalset kjole med uldne strømper samt en frisure med knold i nakke. Desuden nogle herrer, som var ualmindeligt tyranniserede af samme kvinder. (Netop det sidste forhold er senere blevet helt almindelig hverdag over store dele af Nordvestjylland, men lad nu det ligge.)
Da Phutin faldt ud på midtergangen, var det så uheldigt, at man et kort øjeblik kunne se hendes såkaldte ”ædlere del”, som i øvrigt var nydelig trimmet med midterskilning.
Det blev alt for meget for de religiøse damer. Ikke blot var det uanstændigt at fremvise sin ædlere del, men at hun plejede den og trimmede hårvæksten var en skændsel langt ud over, hvad man dengang overhovedet kunne forestille sig i Indre Missionen.
Som vi alle ved, når der først går religion i den, så går den sunde fornuft tabt, og selskabet måtte vælge mellem at fyre den søde stewardesse eller miste kunderne fra Indre Mission i
fremtiden.
De truede simpelthen med at gå over til Pakistan Airline, som i øvrigt gik under navnet Dysenteri Ekspressen, fordi de fleste af selskabets kunder led af usædvanlig dårlig mave, men de kristelige var villige til at løbe den risiko.
Desværre har jeg aldrig selv haft fornøjelsen at flyve med samme maskine som Phutin, men man må sige at hun, havde fundet et koncept, der vil give ”SNOPSTRUP AERONATISKE SELSKAB” en grundlæggende fordel i den skarpe konkurrence.
Indskud: Her gør fr. Senilia Platfuss atter høfligt opmærksom på, at målet må være at finde frem til ”alle gule ærters moder”, og at man nok bør koncentrere sig om dette snarere end pakistansk og anden luftfart.
Jagten på den historiske sandhed om de gule ærter fortsætter
ufortrødent. Hr. Sokrates Olsen og dr. Herbert Flomme vil ikke
skuffe den tusindtallige læserskare.
