Så foreligger endelig resultatet af vor storstilede fækalieindsamling.
Under kyndig supervision af hr. Bob Drønnert blev den indsamlede brunvare inddelt, afvejet og optalt efter alle kunstens regler, inklusive pryglestrafansvar ved over 1,7%s afvigelse, prc.
Desværre, og til stor personlig skuffelse, oplevede vi undervejs blandt vort frivillige spejderkorps diverse forsøg på smårapseri af de indsamlede ressourcer. Som vist på nedenstående foto, var der imidlertid ingen pardon over for disse uforskammede knøse, der efter bastant ørevridning, fodpumpning og elektrisk chok, omgående tilbageleverede det flydende guld til rette, og værdigst trængende.
De skyldige er desuden pr. ds.d. overgået til skoleskibet Rædselsskonnertens bemanding, for de næste 25 år, med mulighed for forlængelse indtil 387 år.
Men derudover forløb indsamlingen til største tilfredsstillelse. Brunvaren overgik til kyndig forarbejdning hos vor betroede medarbejder i Skide Spande, hr. Adbert Dyppert.
Herefter blev den resulterende, kompakte storkugle af fækalium manuelt transporteret hele vejen til Gibraltarklippen af Nordjyllands største bæ-skubber, den navnkundige cirkusmedarbejder, hr. Stärchmann-Jørgensen.
Fra dette optimale affyringssted var det herefter en formalitet vha. blide at afsende vort bidrag til gavn for vore brune brødre i syd.
Beklageligvis landede vort velgørende missil direkte ovenpå Al-Kapoun Moskeen under fredagsbønnen, hvilket har medført, at Bob Drønnert muligvis ved et senere tidspunkt vil overveje at informere det Europæiske Parlament om behovet for en eventuel justering af gibraltarbliden.
“Vore ædle hensigter må være tilstrækkelig forklaring og undskyldning for de uheld, der kan ske undervejs,” erklærede hr. Drønnert, inden han gik til festmiddag sammen med de øvrige medlemmer af indsamlingskomiteen.
Søfolk, turister og fastboende vil juble om kap, når Blodhavn Festpavillon førstkommende fredag kl. 11.43 prc. genåbner efter næsten 50 års dvale og forfald.
Ældre nordvestjyder vil huske, at pavillonen blev lukket efter en længevarende strid om adgang for husdyr og krøblinge.
“Jeg ønsker ikke at rippe op i de pinagtige detaljer, men vil blot forsikre kommende gæster om, at rene og lydige husdyr er velkomne, mens krøblinge konsekvent vil blive afvist,” udtaler pavillonens tiltrædende værtinde, 22-årige Gunna Böffelmuhle, datter af brunvareeksportør Josias Böffelmuhle, Klamhuse.
Den böffelmuhleske familieformue bakker projektet op, mens Louis B. Knockel har bidraget med gode råd, arbejdslussinger og et kontantbidrag på 11,24 kr. Pavillonens genåbning er et af flere aktuelle storslåede byggeprojekter i nærområdet.
Åbningen markeres med lussingdans og udskænkning af gul hestepilsner til rabatpris (83,2 øre pr. halvliter, normalpris 86,7 øre.)
“Organiseret og obligatorisk lussingdans finder sted alle dage kl. 14.07, 16.11 og 21.36 prc. Min familie og jeg vil utrætteligt føre an i løjerne,” lover frk. Gunna.
En kort sommerbulletin i anledning af Gustenhuses storstilede dør-til-dør fækalieindsamling til fordel for vore afrikanske brødre (og søstre).
Alle i sognet opfordres til at tømme alle depoter i den gode sags tjeneste! Lad al den ferske, nordjyske brunvare, fra folk såvel som fæ, overgå til det ædle formål, og udvis stor generøsitet overfor vore indsamlere, når det ringer på Deres dør næstkommende søndag klokken 12:22, prc.
Skulle De være lovligt forhindret, instrueres De hermed til forsvarligt at deponere Deres bidrag i en forseglet pose på dørtrinnet. Løs brunvare vil blive opsamlet for bidragyders regning, og tilfældigt spredt eller udsmurt og nedtrådt brunvare vil blive opskrabet og derefter indført gennem brevsprækken på den pågældende adresse, iht. Gustenhuse Velgørenhedsselskabs ordensbekendtgørelse af 1823.
De er også velkommen til at indsende deres donation med De Brune Bude, blot de holder Dem for øje, at der vil gå op til 128 dage, før deres forsendelse ankommer til sorteringsterminalen.
Hånlige tilråb og fornærmende gestikulationer mod medlemmer af vort indsamlerkorps vil omgående blive besvaret med pistol- eller bøsseskud.
Indbyggere i en radius af tyve kilometer evakueres i disse timer, da en ustoppelig brun tornado nærmer sig med voldsom hastighed og styrke. Orkanen, der har fået navnet Herbert, er fyldt med fækalier, da den på sin færd har ramt et brunvarelager, hvorved flere milliarder kilo uforarbejdet afføring er blevet suget ind i midten og centrifugeret, og derved givet Herbert den faretruende brune kulør.
Luften i byen bliver tykkere, og det er så småt begyndt at støvregne med fæces. Efter beregningerne ankommer Herbert til beboelsesområderne om fire timer. Man bør derfor stikke af eller gemme sig under jorden.
Flere meteorologer og forskere konstaterer, at atmosfæriske forstyrrelser omkring sognets menneskeskabte vulkan er skyld i den uhyggelige tornado.
“Vi har manipuleret med naturen, og nu kommer straffen,” siger naturobservatør Boris Läderhönde.
Kløgtige borgere i området sidder i øjeblikket til fagligt møde for at finde på en løsning. Hvis ikke de hitter på en brugbar slagplan, vil sognet blive jævnet med jorden.
Sidste nyt: Den brune storm stiger i vrede
Det bekræftes fra flere kilder, at Herbert er blevet langt mere rasende end for en time siden.
Dette har fået orkanens farlighed til at sprænge den trusselskala, som blev opstillet af Halfdan Langnosse (1823-1941).
“Vi er nu på en klar 12’er, hvilket ikke er set siden fækaliebombardement i 1988,” konstaterer forsker Kylbert Højskind og tilføjer: “Kæltringskrigen lå på en solid 8’er”.
Hvorfor Herbert spontant er steget i vrede, er der ingen definitiv forklaring på, men flere meteorologer er enige om, at Nordvestjysk Vådeskudsforening bærer en stor del af skylden. Flere af foreningens medlemmer er set forfølge den brune tornado i et automobil og beskyde naturfænomenet med salonrifler og fuldautomatiske geværer.
Eksperterne siger at enhver form for defensiv mod Herbert udelukkende bør udføres af de professionelle.
Jublende nyt: Herbert taber pusten og går i eksil i Holstebro
Tornadoen har skiftet retning mod Holstebro takket være to ranke og geniale personligheder. Videnskabsbrødrene Kræn og Kyrill Kahllun har siden tornadoens annoncering arbejdet på en Pustemaskine, der kunne sætte en stopper for Herbert.
“Det var en farlig mission, som ingen af os kunne garantere for ville virke. Enten ville vores handling få Herbert op i det røde felt, eller også ville den erkende sit nederlag og søge eksil i Holstebro. Der var kun de to muligheder,” fortæller Kyrill Kahllun.
De to videnskabsbrødre nåede lige akkurat at blive færdig med Pustemaskinen, inden Herbert nåede den indre by. Med angstens sved på panden fløj de to gæve brødre mod Herbert. Deres maskine var i snuden udstyret med en ekstra stærk turbine og propel, der kunne give tornadoen noget af dens egen medicin.
Efter en halv times kamp fik Khallun-brødrene trættet Herbert så meget, at den måtte se sig slået og skifte retning.
Endnu en trussel mod sognet er bekæmpet. Byrådet går nu til møde for at beslutte, om den nordvestjyske vulkan bør rives ned, da det er fra dennes faretruende dyb, at Herbert blev født.
I min families besiddelse har siden 1777 været at finde et kuriøst spinet af østprøjsisk fabrikat. Dette blev i sin tid givet min tip-tip-oldefar i bytte for et 3-personers støbejerns-defækationsstativ, af den berømte komponist Ludervicker von Bössendorfer, kendt for “Et Mellemstort Stykke For Luth og Lagkage” (1752-3).
Idet jeg for nylig har haft en besynderlig oplevelse med dette apparat, altså spinettet, gengives denne herunder, i billedledsaget verseform, til de ærede læseres generelle adspredelse, samt information.
I det Brune Værelse nys jeg fandt
Tre nodeark gemt i spinettet.
Albert Pick: “Den Tid Der Svandt”,
Og Schkiede: “Tågen Er Lettet”.
Det tredie ej navn eller titel bar;
Det gjorde mig noget bedrøvet…
Men hvem komponisten så end var,
Musikken skulle nu blive prøvet!
Og frem af det støvede gamle spinet
Snart vælded’ de sælsomste toner…
Det lød som en mand, der sad på toilet,
Efter 20 styk kokosmakroner.
Som tilkaldt fra mørkeste dødningevrå
Af dette, djævelske prælude,
To balder kridhvide mit øje nu så,
Defækerende mod min rude!
Hvad var dette væsen?; nu slog det en vind!
– Mine hænder fortsatte at spille –
Indtil i brunvare alt glas var smurt ind.
En latter lød; så blev der stille…
Mit vindue jeg nu rense vil
– Og guderne skal vide –
Fra nu jeg mig begrænse til,
at spille Pick og Schkiede!
—
Med ærbødige hilsener,
Deres ydmyge,
Hartmann
Nordvestjysk Poesiapprecieringssocietet af 1921 har ufortøvet belønnet digteren Stahl-Eisenmann for disse smukke og manende vers. Han tildeles de meget sjældne 7 Walmert af 6 mulige.
Idet vi i øjeblikket oplever et veritabelt statsfinansieret bygge-boom på Dartvados, finder vi os nødsaget til at indskærpe vore medborgere den absolutte nødvendighed, at vore forhåndenværende aktive håndværkere til enhver tid bør og skal behandles med den alleryderste imødekommenhed, respekt og generøsitet. Deres hårde, uundværlige og landsgavnlige arbejde udføres til vor hele nations fælles bedste.
Vi har til dette formål ladet indspille følgende propagandasingle, som De er velkommen til frit at dele med Deres ærede læsere, såvel som i det øvrige offentlige rum.
Jeg ser nogle mænd med en rejsning,
Jeg ser, at pøblen ordner det.
Jeg ser dem gøre vinkel-svejsning.
Ser det, hver evig eneste dag…
Bliv nu færdige, guys,
Snart kommer Tækker-Leif.
Så’ der mad nu, all-right!
Jeg ser mit lokum overflyder,
Jeg ved, det bli’r til en monsun…
Ringer til V.V.S.-Mogens,
Ellers, så bliver det min ruin…
Bliv nu færdige, guys!
Det er ikke lækkert, nej…
Der er mad nu, all-right!
All-right!
[Mellemspil, hvorunder de syngende indtager mindst 5 stk. Røde Tuborg og ihukommer hr. Th. Stauning, medens de gennemlusserer samtlige tilstedeværende, alt efter behov]
Håber du har dit lort i vatter.
Håber, at du har penge nok…
Ellers, så ringer jeg til fætter,
Så ka’ du få ” jæn å’ æ’ øi’ ”!
Jaah, bliv nu færdige, guys,
For så drikker svend og bejds.
Så’ der mad nu, all-right!
Bliv nu færdige, guys,
Det’ færdigt arbejd’, nice!
Så’ der mad nu, all-right!
Knockelsk taksigelse og opfordring:
Varm tak, hr. Fap, igen i dag. Hele Nordvestjylland vil synge med på disse djærve vers.
Når tropeøens elitehåndværkere atter får arbejdstid til overs, kan vi bruge en 40-50 mand til opførelse af vort nye kulturcenter “Knockolodium Castle” på Blodhøj. Projektskitse herunder:
Lad os i fortrolighed tale nærmere om aflønning, beskænkning, disciplinering osv.
På genhør og talrige ærbødige hilsner til Dem, hr. Fap, og Deres landsmænd fra
Herunder følger den med spænding imødesete rapport om min rejse til Mars, som jeg håber avisens tusindtallige læserskare vil få fuld fornøjelse af.
Efter vor lange rejse, samt vellykkede landing, kunne vi som forventet konstatere, at planeten Mars’ overflade mestendels udgøres af en trøstesløs og gold ørken. Atmosfæren er tynd og indeholder en gasart, der har nogenlunde samme lugt som opkast. Det var derfor begrænset hvor lang tid vort forskerhold under ledelse af professor Tantalus Onager havde, til at tage de nødvendige prøver, og gøre eventuelle videnskabelige opdagelser.
Det lykkedes dog hurtigt hr. Onager at konstatere, at det tynde lag af støv, der dækker planeten, er et helt nyt grundstof, som jeg derefter omgående navngav bræksit. Nogle meter under overfladelaget stødte vi desuden på hårdt bræksit, som den unge prøveindsamler Barfoed Ørlesen, som ses på billedet til højre, herefter sattes til at udtage stykker af med sin medbragte lommekniv.
Imedens videnskabsfolkene arbejdede, gik jeg og den resterende besætning på opdagelse. Få hundrede meter fra vort eget landingsmodul fandt vi i vraget af det tarmgasdrevne rumfartøj Prutnik resterne af den forulykkede sovjetrussiske kosmonaut Dmitri Hovski-Snovski (1874-1982), som vi medbragte på hjemrejsen, og under kredsløbet om Jorden nedkastede over Sibirien, sammen med et gavekort på 100 dobbelte kondolencelusseringer, som deres nuværende statsoverhoved er yderst velkommen til at indløse, ved personlig henvendelse på mit konsulatkontor, åbent hver 3die fredag i sommerhalvåret, mellem kl. 11:47-12:24prc.
Den tapre kosmonaut Hovski-Snovski (til højre), og hans skæbnesvangre rumskib.
Til vor endnu større forbløffelse fandt vi senere på vor vandring en ensomt beliggende, skurlignende konstruktion ude midt i ødemarken. Hvad kunne mon dette være? Havde der eksisteret indfødte intelligensvæsner på Mars, eller havde andre intelligensvæsener besøgt stedet før os? Den sidste tanke var en kende bitter, men nu var vi her jo, og så var det bare med at finde ud af så meget som muligt under vort kortvarige ophold. Inde i skuret fandt vi nede i en fordybning nogle kunstværker, som vi straks transportede tilbage til Hartmann-1 for nærmere analyse.
Men hvem er portrætteret på disse tavler, vist herunder? Er det primitive guder fra en svunden civilisation, eller afdøde højtstående personer i et socialt hierarki? Det eneste vi ved med sikkerhed er, hvad vi kunne læse på bagsiderne.
Ronald Fusk og Martin Brormand stod der.
Kaj Foch-Offstat og Herman van Rumpe-Øje.
Denne kolossale etnografiske opdagelse eliminerer enhver tvivl om eksistensen af liv andetsteds i rummet, og må forventes som minimum at indbringe Gustenhuse Amatørarkæologisk Selskabs årlige flidspræmie på kr. 2,66.
Men vi skulle jo også nå hjem til finalen i Negerfaktor 2019, så vi pakkede alt vort grej, startede løfteraketterne og satte kurs mod Jorden. Vi oplevede et mindre uheld under landingen, hvor dog heldigvis kun 13 af vore 21 besætningsmedlemmer omkom som følge af fladtrykning. Langt værre var det, at min pålidelige gamle spadserestok knækkede. Men efter oprydningen samt en times spontane velkomstlussinger og almindelig folkejubel, kunne vi med lettelse kalde D.R.A.M.s storstilede projekt en total og ubetinget succes, over hele linien.
Dartvados længe leve! Hurra x 9 prc. Og så det lange: Hurraaaaaaaaaaaah!
På billedet ses jeg ved Statsministeriet på Dartvados, hvor jeg ved en ceremoni modtog Marstur-Batørkorset af 1. Grad i 24 karat guld, med brillianter, samt 10 flasker Jamaica-rom.
I min takketale citerede jeg i al beskedenhed fra mit eget populistiske manifest fra 1927 “Fra Enevælden Til Almenvellet – Og Tilbage Igen (Hurtigst Muligt)”, idet vi jo må erkende, at alle væsentlige beslutninger om vor livsførelse hér på planeten skal og bør træffes af de allerbedste iblandt os, og ikke af alle mulige papirnussere, bureaukrater, socialister, proletarer eller landsbytosser (d’herrer ærede læserne dog ikke inkluderet).
Derefter lod jeg min gode ven hr. Ølmert Fap lussere samtlige øvrige tilstedeværende 8 gange (dobbeltlusseringer til medlemmerne af regeringen), inden vi tog tilbage til konsulatet for at slappe af med vore 76 kvindelige husassistenter, og nyde al den herlige spiritus. Hjem, kære hjem.
Vi håber i øvrigt gennem diverse forædlingsprocesser at kunne omdanne hårdt bræksit til anvendelse i militærindustrien, eller minimum som alternativ eller supplement til brunvare. Mere herom følger ved snarligste lejlighed.
Et himmelstræbende gigantbyggeri, der vil overtrumfe ikke bare alle danske, men samtlige europæiske højhuse, er på vej til Blodhavn Nordstrand.
Usseldrupegnens Storsogneråd og Den Knockelske Familiebyggefond er gået sammen med førende arkitekter, håndværkere og lokale frivillige om skyskraberen KnockHouse, der vil rage 463,4 m (plus strandterrænhøjde ca 12 m) i vejret.
“Midtjyder, russere og andre svagpissere skal få at se, hvad Nordvestjylland kan præstere, når alle lægger kræfterne i,” erklærer projektlederen, brunvarebogholder Harding Ungknockel, Klamhuse Vestermark.
To af verdens førende arkitekter, d’herrer Pholbert Gyllewaber og Bassam Bumsenwaber, har tilført et design, som bringer højhuset i samklang med den nordvestjyske natur.
Det synlige byggemateriale udgøres af brugte Europa-paller. Vinduer bliver tilvirket af udbankede og sammensvejsede plasticflasker. Den centrale bærende konstruktion er en søjle af betonkloakringe, der fungerer som både elevator og styrtlatrin.
“Så enkelt, økonomisk og æstetisk tilfredsstillende kan det gøres,” udtaler de to arkitekter.
Huset skal rumme indkvarteringsfaciliteter for op til 5000 mindrebemidlede turister samt kontorer, klinikker og boliger. I de to øverste etager indrettes et flyvekontroltårn.
De første materialer, indsamlet og doneret af frivillige, er allerede under opstabling nogle hundrede meter bag byggepladsen. Yderligere bidrag (herunder gerne el-kabler, brændeovne, tæpper og gulvbelægninger af enhver art) kan afleveres mandage og onsdage på ulige datoer kl. 06.31 til 11.12 prc.
Avisen vil følge arbejdet i månederne, der kommer. Dato for indvielsen af KnockHouse holdes hemmelig, men informerede kilder kigger ikke længere frem end 12-14 måneder.
Jubelreportage i særklasse: CRASS BØRSTING Foto: FELLAH PROMOTION m.fl.
Flere hundrede års rolig og gradvis nordvestjysk fremgang kan nu accelereres dramatisk. Ved det kommende valg til storsognerådet opstiller en superpamper, 27-årige Bob Fellah, søn af fækaliesorteringsformand Benny Fellah-Frederiksen, Klamhuse Hede, og unge Bob lover os astronomiske, næsten øjeblikkelige fremskridt på alle fronter.
Venner og beundrere af den unge mand har investeret hundredevis af kroner i hans beklædning, hår, tænder, penis, fodtøj og ansigtshud. Indsatsen for at løfte Bob fra ordinær pamperstatus til europæisk superklasse kulminerede, da han for nylig deltog i et tre-ugers pamperkursus på universitetet i Plovdiv, Bulgarien.
Jublende skarer var samlet omkring Klamhuse Landstation, da Bob vendte hjem, og det står nu klart for alle, at han er fremtidens mand.
Blandt Bob Fellahs valgløfter er en forøgelse af de sociale udgifter på 300 procent, gratis adgang til offentlige lussingmaskiner, en sænkning af spiritusafgiften fra 4,7 til 2,1 procent pr. flydende litermål samt en ugentlig hornorkesterakkompagneret masturbationsparade fra Blodhavn tværs over Klamhuse Hede til jernbanepladsen i Nr. Usseldrup.
En seks-sporet motorvej til Holstebro og videre mod Grindsted og Süderlügum vil blive anlagt, og badehotellet på Blodhøj skal efter 36 års stilstand omsider bygges færdigt og indvies i sommerens løb.
“Valgplakater er trykt, men tilslutningen til Fellahs kampagne tegner så overvældende stor, at selve valghandlingen nok kan springes over,” erklærer den betroede kampagneleder, slubbertlogeforstander Lupo Schneckelfritz.
Følg fremskridtene i lokalavisens kommende jubelreportager (og det er en ordre).
Nu da vort rumfartsprojekt er gået ind i sin allersidste, kritiske fase, er det med stor fornøjelse at jeg hermed sender Dem sidste nyt til gratis udbredelse blandt Deres ærede læsere.
Ved hjælp af indrykning i nordvestjydske lokalmedier af reklamer såsom ovenstående, lykkedes det næsten vore dygtige videnskabsfolk at indsamle tilstrækkeligt med nødvendig sprængkraft, i form af højlødig dansk proletarbrunvare. Derfor sendes herfra en varm og hjertelig tak til hr. værkfører B. Æ. Ajlesen, og alle gode medarbejdere ved Fjertislev Anti-Opstipationsselskab I/S, for deres utrolige smidighed og velvilje.
Desværre blev vi jo også nødsaget til at slagte samtlige dyr i Dartvados Zoologisk Have, for at stimulere den nødvendige nationale massedefækation.
Grundet en pludselig opstået koleraepidemi blandt vor pygmæbefolkning, og den efterfølgende løbende tilgang af store mængder flydebrunvare, sattes vore robuste plejehjemsbeboere på en kolossal opgave med Forceret Fordøjelsesmæssig Brunvarekonvertering (FFB). Men alle bækkener små fører jo som bekendt til én stor å.
Fra naboøriget Puhamas har vi yderligere fra formanden for Bræts-Forbundet, masturbationskoordinator Jack Feddersen, opnået den ære at modtage en hel uåbnet æske med kompakte brændselsstænger til anvendelse i vort landingsmodul, når vort marsfartøj engang som planlagt skal vende tilbage fra sin rumfærd.
Ligeledes har vi fra vore samarbejdspartnere på Tarmuda, under ledelse af hr. Filibuster Munnlorth fra Brandskids-Partiet, modtaget moralsk opbakning i form af en kollektiv synkron nationalfjært fra strand og med vindretningen, der til stor folkelig jubel kunne både høres og lugtes hertillands. Vi er vore naboer stor tak skyldig for den fine, kammeratlige gestus!
Herover ses vort rumvehikels primære energikilde, den brune boks, indeholdende ultrakomprimeret astrobrunvare, under forsigtig transport til montagefabrikken ved affyringsrampen.
Ved nænsom håndtering af hyggefixer Slari Bartfast, der som bekendt reparerede den famøse lækage i det transsylvanske gaskompagnis rørledning i 1894, vil dette videnskabelige vidunder berede os en stabil fremdrift mod planeten Mars.
Begejstrede sorte folkemasser jubler under afsendelsen af Hartmann-1, som i læsende stund allerede vil have forladt Jorden og den omkredsende måne på sin episke rejse mod det endelige mål.
Som den eneste oplagte kandidat til at forestå denne fantastiske rejse, har det været mig magtpåliggende at træde i charachteer, og tage kommandoen over H-1. Derfor er jeg ikke længere at regne som jordbo; og må det være mig tilladt i den forbindelse at citere hr. V. Røvlenbergs udødelige vers, med tilføjelser af mig selv:
“Sig nærmer tiden, da jeg må væk, jeg hører vinterens stemme; thi også jeg er kun her på træk og haver andensteds hjemme.
Til fjernere steder min færd nu går, brunvaren min rejse vil fremme; snart Dartvados’ fane i marsjord står, ej mennesker Hartmann får glemme!”
Efter anvisning fra professor Terminus Onager har jeg valgt at medbringe min gode konsulat-overfrakke, til beskyttelse mod strålingen fra Van Halen-bæltet, samt min gamle pålidelige stok (som ses på billedet), til nedkæmpning og/eller pryglning af eventuelle opsætsige, uforskammede marsianere.
Til vi ses igen: Lev vel (på nær marxister)!
Med ærbødige hilsener,
Deres ufravigeligt loyale, Hartmann
D.R.A.M.-PROJEKTETS AFSNIT 1 og 2 >>> KLIK HERUNDER
