Abelonernes mange overdrivelser

Trodser og forvirrer alle beskrivelser.

Og deres magtelite er meget slemme – til at glemme

At det er dem selv der har frembragt den klemme

Som de har befundet sig i fra de plukkede pelsen af og – lige siden

Har de bildt sig ind – at de har en stor og ukrænkelig viden.

Men det er en overdreven og misforstået tro

Som fik deres storhedsvanvid til at trives og gro.

 I Abelonernes samfund er det på mode at larme

Men deres støjende adfærd vækker Asernes harme.

Ligesom deres hæsblæsende faren omkring

Uden de ser at hastværk ødelægger så mange ting

Som de burde betragte i ro  – og stilfærdigt

Og især behandle hinanden mere elskværdigt.

De går også for meget op i at ville brillere

Med alt det skrammel de har travlt med at etablere

Det er grusomt at se deres dominerede bygningsgiganter

Og høre dem lovprist af både onkler og tanter

Til dem som igangsatte de enorme bygningskomplekser

Fordi de forventer at denne ros giver reflekser

I form af kontanter og andre slags erkendtligheder

At være i familie kan ofte give gunstige muligheder.

Det er vel det der kaldes for nepotisme,

Og er er uheldig og fejlagtig isme.

Men det er sådan Abelonernes samfund er skruet sammen

Og begyndte dengang de skiftede hammen.

Vi Aser har ikke svært ved at gennemskue

Den magtelite som bliver ved med at underkue,

Og stille krav til den største del af Abeloneflokken

Alle dem som søgte ly bag klippeblokken,

Imens nogle få havde sneget sig ud

Og i et uoverskueligt overmod hittede på det tåbelige brud

Som er en forfejlet og letsindig spekulation

Der var hærværk på jordklodens naturlige konstruktion.

Fordi den skubbede til den hårfine balance

Der gav alle arter den samme chance.

Ideen om at – en flok pelsløse chimpanser – var noget særligt,

Fik gjort både deres eget og andre arters liv besværligt.

Når de førte sig frem med pomp og pragt

Med deres meningsløse lovgivninger, afstraffelser og våbenmagt.

For slet ikke at tale om deres forbrug af både fødemidler og mineraler.

Noget som bliver misbrugt af de førende Abeloner som praler.

Der er også mere beskedne Abeloner som går med på spøgen

Ved at beundre dem som har – skudt papegøjen.

De som gjorde både sig selv og andre til slaver,

Når de blev påvirket af magtelitens løgnagtige palaver.

De som samlede på både gods og guld

Uden de blev tilfredse selv når de havde fået hele skuffen fuld.

Deres ulykkessaglige samlemani

Lagt sammen med det omfattende maskepi

Som foregår i deres mange fastlåste alliancer

Og fratager de beskedne Abeloner de fleste chancer.

Alligevel sker det at sådan en stakkel

Kæfter op og tror det vil frembringe stort spektakel.

Men en beskeden Abelones snak er ilde hørt,

Når magteliten påstår det – er forkert og skørt.

Det er stort set umuligt at komme til orde

For den som vil gå i rette med de der VIL betragtes – som de store.

SE OGSÅ: