Forfatterarkiv: admin

Om admin

Søn af veterinærbøddel Albert Knockel (1898-2001)

Epokegørende baneracer og begravelse i Nr. Nederen

Kelvin McTavish Svinskager LOGO

Cykelsmed Søren C. Overrøhr i Nr. Nederen har i flere Aar arbejdet paa denne Dirt-Track Baneracer efter Fyraften.

Grundstammen i Vehiklet udgøres af Stel, Hjul og Sadel fra en Vespa Ciao fra 1987 og en Velo Solex 1971. Motoren er specialfremstillet paa Tsingtao Brewery Co. Ltd i Shanghai, og siges at kunne køre paa hvilkensomhelst type Brændstof, der hældes i den 1 Liter store Tank, som forlener Raceren med en Rækkevidde paa hele 2 Km ved fuldt oplukket Gas-Spjæld og en formodet Tophastighed paa ikke under 123,4 Km/T.

Dahl (2)

Raceren præsenteredes i gaar Eftermiddags Aften paa Hovedgaden i Nr. Nederen, hvor hele Omegnen overværede S.C. Overrøhrs 1. Prøvekørsel. Brugsuddeler Fejebache leverede Brændstoffet, der bestod af 3 Dele Sprit, 4 Dele Stroh Rom, 2 Dele Fyringsolie og et stænk Angostura.

Cykelsmed

Blomster og Kondolence-Breve kan sendes til Svinskager Sognekirke per Nr. Nederen. Efter Begravelsen Torsdag den 8. ds. vil der forefindes Kaffebord paa Kroen venligst foranlediget af Fru Overrøhr og Kjeltring Knallert Klub.

SE OGSÅ:

HenvMcTavishLÆRERINDE2

Retur til avisens forside

Ny musikalsk leder af Blodhavn Kloakkammerkor

Poppe

Efter flere måneders intens søgning blandt egnede kandidater lykkedes det endelig Blodhavn sogneråd at underskrive en kontrakt med maestra Labiana Pussiolio.

Pussiolio er klassisk uddannet dirigent og pianist og har en imponerende karriere bag sig blandt andet som komponist og pianør på førende, europæiske massagesaloner og ikke mindst som dirigent for fangekoret på sodomiafsnittet i Gnaskyfængslet i Bulgarien.

Kor01a

Pussiolio skal fremover være musikalsk leder og dirigent for Blodhavn Kloakkammerkor, og hun spår koret en stor, international fremtid.

“Jeg har endnu ikke haft fornøjelsen af at høre koret live, men har truffet min beslutning om engagement ud fra en brugt lakplade, som fulgte med et erotisk magasin, jeg abonnerer på. Disse rå, upolerede mandsstemmer vækker noget til live dybt nede i mig! Specielt de rallende, raspende stemmer fra barytongruppen har internationalt potentiale!”

Kor02

Pussiolios første og ambitiøse opgave bliver sammen med koret at indøve det kendte Wagner-værk “Tandcremekoret fra Pilhäuser”, et vanskelig tilgængeligt musikstykke, som desværre er gået lidt i glemmebogen, men som var meget populært i 1930’erne til 40’erne lidt syd for grænsen.

SE OGSÅ:

HenvHammurabisBRANDVÆRNSSANGER

Retur til avisens forside

Dramatisk kampstævne: Baryl Nidding Halunk radbrækket

Edmund Totenschlager sport LOGO

Mandagens mesterskab i Nordvestjysk Nævekamp på Nørre Usseldrup Nævekamparena, udviklede sig dramatisk eftersom den lokale reporter Baryl Nidding Halunk fik knust 92 procent af sit legeme.

Tungballe01

Nordvestjysk Nævekamp blev i år afholdt for første gang og er en kampsport uden regler. Dog må skydevåben ikke benyttes.

Den unge Halunk meldte sig til stævnet uden at kende identiteten på sin modstander, hvilket han erkender ikke var en gennemtænkt ide. Halunk skulle nemlig kæmpe 15 runder mod pappresser Gnidrik Tungballe.

Tungballe03a

Den første runde klarede Halunk glimrende. Han fik uddelt flere velplacerede lussinger på sin modstanders flæskede krop, samt et enkelt cirkelspark.

Tungballe02a

I anden runde valgte Gnidrik Tungballe dog at sætte sig på den spinkle journalist, hvilket pulveriserede hele hans krop. I det øjeblik var kampen slut og vinderen var fundet.

Halunk kampsport2

”Jeg har det fint omstændighederne taget i betragtning. Når mine knogler er helet, skal jeg bare have masser af kalk og genoptræning,” forklarer den ukuelige Halunk fra sin hospitalsseng via morsekode med øjenlågene. Han beroliger os alle med at han stadig fortsætter sit journalistiske arbejde, da højrehånden blot blev forstuvet.

SE OGSÅ:

HenvHalunkMANGO

Retur til avisens forside

Lærlinge søges: Karriere i kødfoder

Erhvervsreportage: CRASS BØRSTING
Foto: LULLAH BØRSTING

Nordvestjyllands industrielle sværvægter, Klamhuse Kødfoderfabrik A.m.b.F., er inde i en gunstig udvikling med øget afsætning på alle markeder. De traditionelle røde og brune blandinger er stadig markedsledende, og importerede råvarer bidrager til at holde hjulene i raske omdrejninger. Fabrikken søger derfor i år 10-12 raske læredrenge med eller uden diplom fra Nørre Usseldrup Eksamensskole.

Kødfoderlærling02Kødfoderfabrikken på Klamhuse Vestermark. Til fækaliemøllen (midt i billedet) og de bagved liggende råvaresiloer søges en halv snes kække og arbejdsivrige læredrenge.

– Det afgørende er, at drengene møder frem med den arbejdsvilje og glæde, som gennem 125 år har præget virksomheden, siger direktør Crassus Lumbago, f. 1921.

De unge lærlinge vil efter en kort praktisk instruktion blive udstyret med gummiforklæder og anbragt i fabrikkens fækaliemølle, hvor hundreder af tons råvarer dagligt skal sorteres og æltes.

Kødfoderlærling01
Lærlinge på Kødfoderfabrikken får ikke bare kost, logi og arbejdstøj. Hveranden søndag eftermiddag er der også fritimer med gratis adgang til en svømmetur i fabrikkens afløbsbassin, hvis indhold selv i februar er over 25 grader varmt.

– Trods alle tekniske fremskridt er det vort kvalificerede håndarbejde, der skaber værdi-tilvæksten, og sådan vil det fortsat være. En rask dreng, der kommer ind her som 12-årig, kan påregne fast arbejde de næste 70 år. Der er grund til at smile og synge fra første morgen, udtaler direktør Lumbago.

SE OGSÅ:

HenvFÆKALIOGRAM

Retur til avisens forside

 

Dødsdom trotyleksekveret i Klamhuse

Poppe

En i al hast nedsat nødretsdomstol fandt som ventet den 23-årige Svend-Allik Crummrich skyldig i egnsskadelig og undergravende virksomhed og dømte
delinkventen til fragmentering, en både retfærdig og afskrækkende straf til
effektuering førstkommende hverdag.

De forrevne skyer jog hen over den blygrå efterårshimmel, da redaktør Louis B.
Knockel udgød sin hårdtslående veltalenhed og opbyggende fyndord over den
tusindtallige skare, som sent på eftermiddagen var mødt op for at overvære
henrettelsen af Crummrich, af folkeviddet kaldet ”Den Masturberende Muldvarp”.
Under dække af en asylansøgning havde han forsøgt at undergrave vor kære
egns karske og ubesmittede masturbant-idrætsliv med indsmugling af diverse
ulovlige hjælpemidler og medikamenter.

Trotyl02a

– Denne simple og subversive personage har med sine handlinger truet med at
bringe hele vor egn i miskredit i den folkelige idrætsverdens bevidsthed, udtalte
redaktøren med malmfuld røst og fortsatte: – Men vi skal vide at imødegå disse
trusler med al nødvendig hårdhed for at undgå optræk til tilsvarende handlinger,
som er det ulykkelige resultat af en forfejlet, måske endda restriktiv lussingepolitik!
Her på egnen har vi ikke behov for disse unaturlige remedier, som jeg i øvrigt
omgående har beslaglagt til nærmere inspektion, afsluttede redaktøren.

Efter en kort andagt tidligere på dagen i Bedehuset, hvorunder Crummrich indtog
sit sidste måltid, petroleumsflamberede puddeltestikler i egen sauce, blev han
placeret og fastspændt oven på 40 kg. presset trotyl.

Trotyl01

Hele ekvipagen blev af en skrotningsmoden gaffeltruck kørt i procession til Klamhuse
Østerhede, hvor den kl. 18.30 præcis blev detoneret af forhv. regimentsfyrværker-
assistent Ecstasius C. Neuenbagh, til lejligheden klædt i festlig, flerfarvet gummi-
dragt fra hans tid på Østfronten.

Klamhuse Kødfoderfabrik protesterede til det sidste mod den ødsle måde, hen-
rettelsen fandt sted på.

– Der har tidligere her på egnen været en vis præcedens for, at vor virksomhed ved
disse lejligheder kunne få tilført ekstra, gratis råvare til brug i produktionen, udtalte
fabrikkens direktør efter straffens eksekvering. – Men nu er gode, brugbare ressourcer
spredt ud over hele sognet. Det kan på længere sigt skade både vor indtjening og
omdømme at rutte således med værdierne!

Louis B. Knockel kommenterer: Først vor store tak til hr. Hammurabis-Agderstierne
for endnu et lødigt bidrag. Hvad den socialistiske statsradiofoni ikke har formået at
skabe med milliarder af kroner, præsterer en ung freelance-journalist her med få og
enkle midler: Folkeopdragelse og samfundsnyttig underholdning af højeste kvalitet.

Hvad kødfoder angår, værdsætter og respekterer vi dette nordvestjyske ædel-
produkt. Fabrikken i Klamhuse kan med rette protestere. Men der er situationer,
hvor et samfund, en domstol og en avis har højere og endnu ædlere interesser at
varetage.

Hertil kan føjes, at befolkningen vil indsamle og nyttiggøre det allermeste af
den bortsprængte slubberts kropsmasse. Kun de filler og trevler, som måtte lande
i træernes alleryderste grenværk, vil blive fugles og insekters bytte.

SE OGSÅ:

HenvHammurabisBRANDVÆRNSSANGER

Retur til avisens forside

Baldehår er hot-hot

Kelvin McTavish Svinskager LOGO

Paa Institut for Raceuhyggeiejne ved Peter Kürten Universität i Bad Wammelberg har Professor Aloysius Hinterstosser frembragt en helt ny Haartype til brug i Damefrisørsaloner.
Ved Ekstraktion af levende Haarceller fra en europid Kvinde og Endebaldeceller fra en negroid Mand er det lykkedes Hinterstosser at frembringe en Haar-Art, der paa mirakuløs Vis har bevaret de bedste Egenskaber fra baade den ene og den anden Type Celler.

Baldehår01

Kvinder, der ønsker en saadan (paa Billedet vist) Frisure, skal i første Omgang, under kontrollerede Forhold, modtage en Injektion med Celle-Materialet. Derefter maa der paaregnes en del Ventetid, før Virkningen bliver tydelig — og endelig, naar den rette Haarfylde er opnaaet, vil Frisøren meget nemt kunne sætte Haaret paa den viste Maade. Faktisk er der bare Tale om Tilretning; da de manipulerede Celler gør, at Haaret naturligt vil sætte sig i den ønskede Stil.
Der er endnu ikke opstaaet et Dagligdags klingende Navn til den nye Gen-Variant, men foreløbig kaldes den ved sit Laboratorie-arbejdsnavn: Glottus Maximus-Haare.

Baldehår02

Frisuren er stabil under de fleste Forhold, saaledes ogsaa under Samleje og ved udendørs Sportsarrangementer. Én gang anlagt forventes den at holde resten af Kvindens Levetid.

SE OGSÅ:

HenvMcTavishLÆRERINDE

Retur til avisens forside

 

Ny skarpretter i Klamhuse

Poppe

Som en af de første officielle handlinger i det nye sogneråd blev det vedtaget at fastansætte exam. eksekutør Axel Schnittkopf som ny ansvarshavende skarpretter i sognets Tekniske Forvaltning. Stillingen har været vakant siden den tidligere skarpretter Olbert Flammnuss’ bortgang i forbindelse med et uheld med et hjemmebygget elektrisk badekar, som både skulle kunne bruges til wellness og henrettelser. Som bekendt medførte uheldet mørklægning i sognet i 3 dage.

Skarpretter01

“Vi ønsker Schnittkopf hjertelig tillykke med jobbet”, udtaler sognerådsmedlem Jasmus Gaffelhans og fortsætter: “Det har længe været vort ønske effektivt at kunne regulere den stigende mængde overskydende geriatrikere i sognet, ligesom vi nu får et værdifuldt værktøj mod grænseoverløbere, dissidenter og andet pak fra nabosognene”.

Skarpretter02

Schnittkopf kommer fra en lignende stilling i Øksenhede Sogn.

SE OGSÅ:

HenvPoppeBORDELABE

Retur til avisens forside

Hudløs Undervisning af Kjæltringebørn

Kelvin McTavish Svinskager LOGO

Biologi-Undervisningen paa Kjæltring Kommuneskole er gaaet ind i en ny Fase efter Løs-Ansættelsen af den unge Lærerinde, Derma Skinnløse, der kommer frisk fra Lærerseminariet i Holstebro.

Frk. Skinnløse er meget paavirket af den tyske Pædagog Heinzi K. Leberwachs’ Idéer om hudløs Ærlighed overfor Børnene samt at inddrage sig selv som Underviser mest muligt i Læringsprocessen; for derved at fange Elevernes Interesse og øge Forstaaelsen.

Frik Skinnløse

Viceskoleinspektør Taersk L. Ussing mener, at Adjungeringen udmærket kan resultere i en Fastansættelse, saa længe Frk. Skinnløse bevarer Skindet paa Næsen i sin Undervisning, og det har man i Lærekollegiet en Tro paa, at hun vil.

Med dette indlæg præsenteres avisens nyeste medarbejder, Dr. Kelvin McTavish, der har såvel skotske som nordvestjyske rødder. Vi ser frem til mange lødige samtidsreportager fra hans hånd! 

Retur til avisens forside

Tre vismænd bringer gaver til jomfrufødsel i latrinskur

WolleCavlingLOGO

ET BETAGENDE JULEEVENTYR I NORDVESTJYLLAND:

Trafikanter på strækningen Holstebro-Blodhavn har i den seneste tid undret sig over en varevogn med jydekrog og Brenderup trailer, der i sneglefart bevæger sig nordover. Vognen føres af 3 vismænd, og de er ofte set stoppende i vejkanten, mens de stirrer mod stjernehimlem, som om det var et kort.

På strækningens rastepladser og McDonald’s restauranter svarer de 3 ikke direkte, når lokale spørger til deres ærinde, men fortæller i stedet den mest sælsomme historie om et drengebarn, en jomfru, og et latrinskur, hvor både orne og avlstyr holder fred. De fleste har afskrevet dette galemandssnak som efterveerne af en ordentlig julefrokost, og vismændene er flere gange blevet bedt om at blæse i ballonen. Men nu kan vor avis med eneret for Nordvestjylland forklare sammenhængen, idet vi har talt med eventyrets hovedpersoner:

Juleeventyr

“Vi ankom jo til Asylcenter Holstebro, hvor vi indskrev os som Josef Davidsen, snedkerlærling, og kæreste Maria”, oplyser det unge par telefonisk fra deres nye opholdssted, Ægyptensvej i Kastrup. Da sagsbehandleren hørte, at Maria kun er 16 år, insisterede han på, at hun skulle separeres fra mig som barnebrud. Bedre blev de ikke, da jeg forklarede, at Maria stadig var jomfru; DJØF’eren klemte Maria på maven og mumlede noget om mentalundersøgelse… Vi forstod alvoren og flygtede snarest med rutebilen nordover.”

“Da vi kom til endestationen i Thisted, forhørte vi os straks på Basses Kro. Men her var alt optaget af en partikongres. Til alt held havde Krofatter rådighed over et latrinskur på Klamhuse Hede, hvor Maria og jeg blev indlogeret. Da veerne kom senere på aften opstod et større postyr. Først blev vores lille latrinskur opsøgt af en avlstyr og præmieorne fra Erna Bavnings Tyrestation; de lagde sig dog fredeligt ned sammen. Men senere hørte vi motorlarm, og 3 vismænd fra Holstebro ankom uanmeldt. Det var sådan set pænt af dem at bringe gaver, men de kunne vel have ventet til babyshoweren, som vi planlagde ugen efter? Vi har jo ikke engang haft tid til at give den lille Nem-ID”, anfører en noget frustreret Josef Davidsen, før han afslutter samtalen.

Vi her på redaktionen havde ellers gerne hørt, hvorfor det unge par abrupt forlod det nordjyske for at tage ophold på Ægyptensvej, men det må vente til januarudgaven.

SE OGSÅ:

henveisenmannjulemarch

Retur til avisens forside