Tag-arkiv: vagtværn

Arne Sikhs vagtværn i aktion mod Tolne Banden

WolleCavlingLOGO

Den tiltagende kriminalitet og utryghed skabt af den såkaldte Tolne Bande, et sammenrend af tidligere rockere, invalidepensionister og AAU-ektorer, der i nogle måneder har holdt til i Feta Knøhls nedlagte lejebibliotek, har nu fået nu en kreds af lokale beboere til at bede Arne Sikhs vagtværn om hjælp.

Sikh01

“Lokalsamfundet har længe været utrolig træt af den strøm af utryghed og kriminalitet, der har udgået fra det gamle lejebibliotek”, forklarer en travl Arne Sikh.

Dummebøder, chikane på fælleslatrinet ved Brugsen, cykler uden lys på motortrafikvejen Blodhavn-Brønderslev, alt det var man vant til. Men bægeret flød over ved den nylige likvidering af ågerkarlen Jønke von Shylock.

“Hvilke udyr slår først en ågerkarl ihjel med en jydekrog, parterer derefter liget i en Harald Nyborg grenhakker, for endelig at friturestege resterne på Torvet i Klamhuse?” udtaler Arne Sikh indigneret.

Sikh02

“Heldigvis har jeg ingen problemer med at rekruttere til mit vagtværn for tiden,” fortsætter Arne Sikh. “Det forholder sig sådan, at amtmandens korps af tolke og oversættere fra pashto til morsingsk og thybomål lige er blevet tilkendt asyl efter et længere tålt ophold på Usseldrup Udrejsecenter. Når man først én gang har forsvaret Khyber Passet mod garderkrykhusererne i Oksbøl og NATOs 101 Luftbårne Division fra Jan Mayen, ja så er sådan en bette bande ikke svær at klare!”

Sikh03

I mellemtiden har redaktionen opnået en kommentar fra et medlem af Tolne Banden. “Usømmelig omgang med lig, siger du? Jeg fortryder intet! Det er ikke værre end, hvad der hver dag foregår på Klamhuse Kosherslagteri“, siger bandemedlemmet, der ønsker at forblive anonym

Sikh04

SE OGSÅ:

HenvCavlSTALIN

Retur til avisens forside