Baldur Hyppeson er navnet
På den rytter som mange længe har savnet
At få mere viden om
Selvom han er Asen som
Hver eneste nat i de nordiske sagn
Har gjort menneskeheden megen gavn
Imens han førte sin hest som hedder Rimfaze
I passende afstand fra byer – som Faxe,
Det gælder nu også for andre byer
Dem han kan se fra de mørke skyer
Som har bredt sig ud over hele landet
Og gjort alt for meget mistænkeligt blandet.
Der er dog en grund til han blev sprunget over
Det er fordi han er vågen når andre sover.
Det ærgrede denne nyttige Ase
Indtil han fandt på – at mase
Sig på – og omsider nåede frem til hr. Knockel
Som blev begavet med en flot ny monokel.
Naturligvis blev redaktøren glad,
Og gav Baldur en plads i sit velkendte blad.
Han havde forsøgt sig hos andre aviser,
Men hos dem er det ikke visdom de priser.
For de fattede ikke at tiden var inde,
Til at indse der blæste for mange vinde,
Som fejede visdommen hånligt til side
Fordi der er meget de ikke vil vide.
I hr. Knockels nye flotte bladhus
kom Baldur til orde
Redaktøren forstod jo at hans tanker er store.