Godsejer og enkekomtesse Avilda de Perleborg er omkommet ved et tragisk trafikuheld lidt syd for Søndre Strøelse. Man mener, at hendes førerhund Adolf, som hun også havde lært at føre et automobil, må have været uopmærksom et øjeblik eller måske blev blændet af decembersolen.
Dette resulterede i, at de ved meget høj fart kørte op i en tankvogn fyldt med det kendte og populære lokale ernæringsprodukt Rød flæskesuppe med knas. Grevinde og førerhund blev dræbt på stedet, og 150.000 liter suppe strømmede ud på vejen og skabte kaotiske tilstande. Folk strømmede til med potter, pander og gryder for at opsamle denne dejlige suppe til julens festdage.
Enkekomtesse de Perleborg blev 70 år. Hun efterlader sig gods, glædeshus og smågæld. Æret være hendes minde.
Forrige dødsfald Næste dødsfald Retur til avisens forside