Tag-arkiv: disciplin

Hundeforskningen gør mirakuløse fremskridt

Hunde og mennesker kan bytte identitet. Mekaniske
hunde og hybridracer vil erobre markedet.

Videnskabelig storreportage: Crass Børsting
Foto: Yallah Yerngumme m.fl.

Omgangen med hunde har gennem århundreder været en væsentlig del af hverdagslivet i vore nordvestjyske hjemsogne. Oplæringen af de firbenede til forskellige erhvervsformål er ved siden af rekreative sysler i hjemmene hovedindsatsområderne. Den erotiske side af samlivet med hunde kalder på vore digteres og sangeres smukkeste udtryk, men alt dette overtrumfes nu af moderne videnskabs mirakler.

Blandt de opsigtsvækkende resultater er, at hunde og mennesker i kortere eller længere tid kan bytte identitet.

hund02

– Det er lærerigt, og det vil styrke den disciplinære indsats i månederne og årene, der kommer, udtaler hundesagens førstemand, redaktør Louis B. Knockel, der sammen med andre fremskridtsvillige nordvestjyder har lagt krop og sjæl til de avancerede eksperimenter.

I et enkelt tilfælde lykkedes det at få flyttet offeret for en vehikelulykke fra den knuste og døende krop over i mandens i hast tilkaldte hund, som han nu lever videre i. Skal man tro venner og familie, er der stort set ingen forskel på hans adfærd før og efter transformationen.

hund03

Det eksperimentelle arbejde foregår under ledelse af egnens geniale unge opfinder Nathan Mandrik, der sideløbende har udviklet flere prototyper af mekaniske hunde samt nogle hybridracer, som han er i gang med at afsætte såvel på hjemmemarkedet som ude i verden.

hund07

– Det er smukke og stabile dyr af den slags, husstande og virksomheder har brug for i fremtiden, udtaler Louis B. Knockel. – De spiser forbløffende lidt, men til gengæld – og det er det eneste alvorlige minus, jeg kan komme i tanker om – frembringer de heller ikke megen brunvare.

hund05

Nathan Mandrik stiller i udsigt, at han efter afslutning af de igangværende hundeforsøg vil kaste sig over fjerkræbranchen, som i den grad trænger til styrkelse og genopretning.

Efter de seneste præstationer er hr. Mandrik udnævnt til adjungeret professor i mekanisk konstruktion, genetik, dyreadfærd og slubbertologi på Folkeuniversitetet i Klamhuse.

hund08and

SE OGSÅ:

HenvMEKANISKELEFANT

 

Nordvestjyske vehikelproblemer af uhyggelig karakter

Krisereportage: Crass Børsting
Foto: Hilbert Ghummimann m.fl.

En krise af hidtil ukendte dimensioner har ramt store dele af det kørende materiel i vore nordvestjyske hjemsogne. Hermed er liv, ære og velfærd truet, og skarpe modforholdsregler må sættes i værk.

Vehikelkatastrofe

– Vi har set så mange utypiske begivenheder i den sidste tid, at et uhyggeligt mønster tegner sig, udtaler sognevehikelinspektør Arno Q. Stürwolt (fætter til avisens redningsmand, hr. Eberhard Stürwolt.)

vehikelimudder

Redaktør Louis B. Knockel udtaler efter at have deltaget i et krisemøde om situationen: – Min første tanke var, at der måtte være tale om sabotage, anstiftet af subversive kræfter, og mistanken rettede sig automatisk mod de Holstebro-socialister, der aldrig har villet os noget godt. Også vor egen storpamper, hr. Lalle Birk Lallesen, var inde i billedet.

Vehikelkrise04

– Mod sædvane dukkede der imidlertid ikke håndfaste beviser op, og det står nu klart for mig, at situationen er endnu værre: Fjenden er ikke de kendte skurkefigurer, men onde kræfter inde i selve vehiklerne. Moderne kørende materiel er så kompliceret og sindrigt sammensat, at det til en vis grad bliver selvtænkende og -styrende. En kraftigere disciplinering af vehiklerne bliver derfor nødvendig, og jeg har for en gangs skyld tilkaldt udensogns assistance i form af den internationalt kendte slubbertolog, dr. Peckelrübe fra Slesvig, som har erfaring fra nedkæmpelse af ulydige vehikler overalt i verden.

Vehikelkrise02

– Jeg vil personligt kaste al min energi ind i det arbejde, som nu er nødvendigt, erklærer Louis B. Knockel, – og jeg startede tidligt i morges med at tildele min nabos bulgarsk fremstillede traktor en forsvarlig dragt hasselkæppeprygl over bagpartiet. Den har kørt upåklageligt lige siden.

Vehikelkrise03

SE OGSÅ:

HenvPRAGTVEHIKLER

Jernaldermaleri bortsælges i disciplinært øjemed

Mønsted

Et fremragende jernaldermaleri, udført af kunstneren Poppa bin Mønsted jr. og skænket af avisens ven, hr. godsbesidder von Lauenborg, kommer nu under hammeren til fordel for Den Knockelske Familiefonds fortsatte folkeopdragende og disciplinære indsats.

Alle seriøse bud over 60.000 kroner kan afgives via svar-funktionen på denne side. Velbegrundede bud under 60.000 kroner vil muligvis også komme i betragtning.

MERE NYT I AVISEN:

HenvBOLIGSEKTION

Brændte oldinge og specialvehikler til kamp mod indstrømmende turistpøbel

Oprustningen til årets turistnedkæmpelse tager hver dag store skridt fremad. Allerseneste nyt er indrulleringen af to brændte, men stadig ranke oldinge samt tilførslen af flere nordvestjyske specialvehikler, der vil yde uvurderlige bidrag til disciplineringen af dette års tilstrømmende pøbel.

PallePadborg

Blandt de mange, der inden for de seneste døgn har meldt sig til indsatsen, er den 87-årige forfatter Palle Padborg og hans 102-årige tante, fr. Pulma Padborg. Under en oplæsningsaften på Blodhøj Pamfletbibliotek blev begge alvorligt forbrændt, og der har gået rygter om, at de skulle være helt eller delvist afgået ved døden på Klamhuse Husmandshospital. Dette kan heldigvis nu dementeres, og de to beslutsomme ældre nordvestjyder vil allerede i morgen tidlig patruljere på Blodhavn Nordstrand og overalt, hvor invasion i øvrigt kan ventes.

TantePulmah

Samtidig tilføres turistindsatsen to værdifulde nye vehikler, det ene med plads til 16-18 raske kamptropper, det andet et kommandovehikel med højttaler. Turistsagens førstemand, redaktør Louis B. Knockel, har afprøvet dem begge og erklærer sig særdeles tilfreds. – Vi er på vej ind i en sæson, der vil slå alle disciplinære rekorder, udtaler han.

Storfamilievehikel

Expresvehikelmhoejttaler

SE OGSÅ:

HenvSOGNEGRAENSER

Arno Angst savnes efter brunvare-eksplosion

Politisk katastrofereportage: Crass Børsting
Foto: Ludhild Børsting m.fl.

Et af Nordvestjyllands politiske fremtidshåb, storfavoritten til at blive generalguvernør over Usseldrup, Klamhuse, Blodhavn og Jøderup sogne, den 58-årige fækalieforvalter og lussinginstruktør Arno Angst savnes og frygtes spredt over flere kvadratkilometer efter en eksplosionsulykke kort før middag.

Arno Angst besøgte som led i sin valgkampagne Jøderup Brunmølle, hvor et nyinstalleret, højteknologisk maskineri kan omdanne næsten ethvert råstof til standardiseret nordvestjysk brunmasse.

Angsteksplosion01

Sammen med opfinderen, tidligere slagteridesinfektør Olbert Waffelhuber, havde han konsumeret et par arbejdsprøver i form af chokoladekonfekt, og alle skulle nu se, hvordan maskineriet i fuldt format kunne omdanne en polstret sofagruppe og et automobil af mærket Wartburg 312 HT til industriel brunvare.

En ejendommelig, rumlende lyd bredte sig i fabrikshallen og samtidig begyndte Arno Angsts mellemgulv ifølge et af de overlevende vidner at udvide sig, som om han blev pumpet op med trykluft.

Angsteksplosion02

Det påfølgende brag kunne høres over store dele af Nordvestjylland, og hverken hr. Angst eller hans kampagneleder, dr. Gilding Mabuse, er set siden.

– Tabet er smerteligt, men ikke uopretteligt, udtaler brunvaresagens og egnens førstemand, redaktør Louis B. Knockel. – Vi indkalder en ny, lidt yngre kandidat og fortsætter fremad mod de samme lysende mål. Jeg kan med det samme afvise, at den skandaleramte hr. Lalle Birk Lallesen får nogen chance for at vende tilbage.

RubenAngst

En særlig bekymring samler sig om møllen og dens hundredetallige medarbejderskare. De fleste er dog allerede i gang med opsamling ude i terrænet af fragmenteret brunmasse og andet organisk materiale, som kan nyttiggøres.

– Jeg vil støtte denne indsats med tusinder af lussinger, lover Louis B. Knockel. – Vi fortsætter i døgndrift, indtil brunvaresituationen atter er normal. Alle gode kræfter, herunder en nyudviklet mekanisk elefant, sættes ind for at redde såvel eksporten som forsyningen af det lokale marked.

Sognets bedre mænd genåbner pogeskolen

Muenchhaus LOGO

Højtærede og beundrede Herr Redacteur, vor uerstattelige Mentor

Da uoverstigelige Interessemodsætninger har lammet vor Pogeskole siden Paaske, sidste Aar, er det nu med en vis Tilfredsstillelse, at Sognets bedre Mænd har taget Sagen i egen, faste Haand.

Konflikten bundede i, at Degnen, der jo alle Tider har været Skoleholder, for nogle Aar siden, maatte antage en Hjælpelærer. Aarsagen hertil var Landalmuens uhæmmede Fertilitet. Af Interesse for, at den opvoksende Almue, i vore moderne Tider, ville være i stand til at stave sig frem til Forskellen paa Saasæd og Kali; paa forskellen mellem Benzin og Lampeolie etc. Gandske vist er der her i Sognet en udbredt Uvillie mod Tyendets læsefærdigheder, da saadant, erfaringsmæssigt kan føre til Studiet af underlødig, ja rent ud, subversivt Smuds. Men, i Fremskridtets Navn, gik vi med til en Udvidelse af Lærerstaben paa ikke mindre end 100%.

Pogeskole01

Den nyansatte Hjælpelærer kom desværre fra én af de nærliggende, fordærvede Kjøbstæder, og medbragte nogle Forestillinger om egne Rettigheder. Tillod sig endog at tale om Ligeberettigelse og Kvindfolks særlige Talenter. Vor Degn, som er en godlidende Mand, greb ikke i Tide til Hasselkjæppen, den unge Flossie fremturede, og paa et Tudspunkt raabte Degnen: ”Saa lukker vi Skolen”!

Sognets bedre Mænd stod naturligvis hele Tiden bag Degnen, men ville dog nødigt gribe ind i denne Strid. Desuden har vi jo haft god Nytte af de ekstra Hænder, i vore Bedrifter.

Dog skønnede vi, at en uvildig Stemme maatte kunne gavne, saa vi sendte adskillige Gange de stridende Parter til Mægling hos Provsten i Ruds Vedby.

Dette førte til intet som helst, og da vi forleden, efter et godt Maaltid og et muntert Parti L´hombre hos Herr Schaffreund, drøftede fælles Anliggender, blev Pogeskolens Problem berørt. Det viste sig at der var fælles Fodslag om en rimelig Ordning:

1. Degnen har fortsat Magt til at lede og fordele Arbejdet i Pogeskolen

2. Hjælpelæreren skal til Punkt og Prikke følge sin Leders Anvisninger

3. Pkt. 1 og 2 kan fra Degnens side haandhæves ved Lussering eller med Hasselkjæp, dog ikke i Elevernes Paasyn. En vis Respekt for Lærerstanden bør trods Alt, opretholdes hos Børnene.

4. Under Lederens Beføjelser ligger uden Forbehold, valget af Undervisningsmateriel. Degnen har saaledes Ret og Plgt til, at fjerne og fremover undgaa Forekomsten af underlødigt, forargeligt og samfundsnedbrydeligt Materiale. Anvendelsen af Ferle, Ris og Spanskrør tilkommer alene Degnen, som hver Lørdag Eftermiddag skal disciplinere de skyldige. Hjælpelærerens Beføjelser indskrænkes til lettere Lussering, kniben i Kind etc.

5. Parterne underlægger sig ubetinget ovenstaaende pkt. 1-5.

Sign. Peer Degn Bjerg og Zenobia Innocentia

Pogeskole02

Da ovennævnte Selskab faktisk, udover gode Jagtkammerater og hvor Degnen, der er bekjent for sin formfuldendt Skjønskrift og for Fraværet af (graverende) Stavefejl, tilfældigvis var blandt Gjæsterne, ogsaa rummede det samlede Sogneraad, forsømte vi ikke, straks at beslutte ovenstaaende, hvorefter Tersløse Pogeskole gjenaabner næstkommende Mandag.

Vi vil forinden, godhedsfuldt sørge for, at Spindelvæv bortfejes, at Væggene kalkes og at der strøes nyt Gulvsand i Skolestuen.

I Haabet om, at De Herr Redacteur vil se med milde Øjne paa den Løsning vi er kommet frem til forbliver jeg deres hengivne

S v M

PS. Man kan forsikre Dem, Herr Redacteur, at den Fejl, at ansætte en kvindelig Hjælpelærer, ikke vil gjentage sig, i hvert Fald ikke de næste 40 – 50 Aar.


KNOCKELSK EXPRESBESVARELSE:

Allermest ærede hr. von Münchhaus, vor trofaste ven og velgører

Sjældent eller aldrig har jeg set en bedre pædagogisk nyhed. Samfundsgenopretning af denne art gavner os alle. Disciplineringen af den unge hjælpelærerinde vil blive stående som et eksempel for yngre lærerkræfter overalt i landet, også her i Nordvestjylland, hvor en disciplinær oprustning er bydende nødvendig inden turiststrømmen for alvor kommer skyllende.

Jeg glæder mig til at erfare mere om Tersløse-børnenes hurtige pensummæssige fremskridt i dagene og ugerne, der kommer.

Med fremdeles højagtelse signeret, Deres

Louis

 

Grisefest i storformat: Årets pamper fundet

Et af årets lokalpolitiske og moralske højdepunkter nærmer sig: Grisefesten, hvor årets pamper udråbes, berøves sine ejendele og udsættes for lussinger og hasselkæppeprygl (under forudsætning af, at vedkommende er mødt frem. I hans fravær vil slægtninge og/eller tilknyttede husdyr tvangsmæssigt gøre fyldest).

Pamperfest01

Med eller uden pamperens tilstedeværelse vil hans lokale værdier i dagene forinden være beslaglagt og omsat til luxuriøs folkebespisning i form af krydderpølser, svinekroppe, gummimarmelade, drikkepetroleum og andre af de nydelsesmidler, vi her på egnen sætter så højt.

Pamperfest02

Pampervalget er i år faldet på Yanus Qualm, søn af husdyrpryglefoged Arthur Qualm-Andersen, Blodhøj. Unge Yanus udvandrede allerede som 13-årig fra den fædrene hjemstavn til Holstebro for at gøre karriere, dels som husdyrtestikelpoleringsentreprenør, dels som juniorpamper i storbyens dominerende socialistiske herskerkredse.

Pamperfest06

Hr. Qualm, der i dag indtager en betroet stilling som konsulent og projektleder ved Holstebro kommune, har vist exceptionelle evner, når det gælder om at formøble betragtelige pengemidler, ofte flere hundrede kroner om ugen, såvel i lokalområdet som længere sydpå i verden.

Pamperfest03

PamperfestXX

I de senere år er det især sygehusvæsenet, der har nydt godt af hans indsats.

“Dødeligheden og udgifterne viser samme smukke opadgående tendens,” udtaler hr. Qualms mest trofaste politiske støtte, ægtehustruen, oversygeplejerske fr. Phimosa Qualm-Landgrüde. “Dertil skal føjes, at hver eneste indlagt patient nu producerer over 17 liter værdifuld tarmgas i døgnet, og de, der forlader os i live, kan selv fremdrive de vehikler, der skal borttransportere dem.”

Pamperfest05

Nomineringen til årets pamper indløb fra de senere års førende mand på feltet, hr. Lalle Birk Lallesen. En folkeafstemning bekræftede hr. Qualms kandidatur, og Louis B. Knockel har personligt været beskæftiget med at beslaglægge alt, hvad der findes af værdier i Qualm-slægtens eje på denne side af sognegrænsen. 

Pamperfest07

– En spadserestok med indbygget rottetæmmerfløjte og to pelsforede skridtbeskyttere er blandt de velhavergoder, jeg fik fat i. Værdierne rækker til en storslået folkefest, som vil tage sin begyndelse lørdag kl. 17.14 prc. på bålpladsen, Klamhuse Vestre Losseplads, oplyser Louis B. Knockel.

Jeg vil opretholde stram disciplin i de opmarcherede folkekøer, og hvis hr. Qualm skulle møde frem, vil der være nogle hundrede lussinger i reserve til ham personligt. Får vi ham ikke at se ved denne lejlighed, kan lussingerne trække renter i hans favør, indtil aflevering sker.

Foto fjernet

Hr. Lalle Birk Lallesen, hvis egne værdier for nylig kom under hammeren, vil holde båltalen. Festen slutter kl. 19.01 prc., hurtig afmarch gennem lossepladsens østport.

Retur til avisens forside

 

Nye lussinghjælpemidler fra slotssnedkeri

Godt nyt til hjem, skoler og arbejdspladser
fra hr. godsbesidder Jens von Lauenborg

En af Nordvestjyllands førende fremstillingsvirksomheder, det gennem mere end 100 år blomstrende og velrenommerede Lauenborg Slotssnedkeri, præsenterer nu nye lussinghælpemidler, inspireret af klassiske kinesiske traditioner.

Kinesiskredskabslussing

Den kinesiske lussing udføres med lige dele præcision og raffinement, og den kan som kunstart sammenlignes med japanernes te-ceremonier.

Kinesisklussingmoebel

Lauenborg

INSERAT:

Foto fjernet

 

 

Mekanisk elefant redder chokoladekageindustrien

En jublende erhvervs- og samfundsnyhed bringer nyt håb til vor landsdel: Opfinderen Jochum Caffemölles mekaniske elefant er efter 17 års udviklingsarbejde nu klar til indsats.

Mekaniskelefant

– Den vil for det første redde vor truede chokoladekageindustri, idet den ved normal drift frembringer mindst et halvt ton førsteklasses brun råvare i døgnet, udtaler Louis B. Knockel, der gennem de mange år har støttet arbejdet med ca. 45 kroner samt utallige retledende og opildnende præcisionslussinger. – Dernæst vil den bidrage til disciplineringen af turister, såvel de oversøiske som den tilstrømmende pøbel fra Holstebro.

Caffemölle

Den mekaniske elefant fremdrives af et hold spejderdrenge, skjult rundt om i det vældige legeme. Optagelsesprøve til dette betroede arbejde finder sted på nordstranden i morgen kl. 06.11 til 07.14 prc. Alle familier med et eller flere drengebørn i alderen seks til 11 år har mødepligt.

Caffemölle2

Opfinderen og hans stab vil blive hædret ved et højbordsarrangement i Jøderup Forsamlingshus senere på måneden. Der serveres chokoladekage og gule ærter ad libitum. Tilmelding og forudbetaling (kr. 0,28 pr. person, oldinge og socialister kr. 0,35) til bladets kontor.

Efter denne festivitas og en ferie af 4 1/2 døgns varighed vil hr. Caffemölle hellige sig udviklingen af nye nordvestjyske terrænvehikler.

Vehikel

 

Over 400 ledige job i husdyrbranchen

Syngendevaskebj2

Ikke siden 1945 har husdyrbranchen i Nordvestjylland manglet arbejdskraft i den grad, som det i dag er tilfældet.

– Vi kunne beskæftige over 400 flere, hvis det var muligt at få kvalificerede folk frem, udtaler husdyrsagens førstemand, redaktør Louis B. Knockel. – Der står en bred vifte af ledige job og venter: På husdyrslagterierne, i avlsarbejdet, ved dressur og disciplinering og ikke mindst i seksualindustrien, hvor fejlopdragne husdyr hver eneste dag og nat medfører bidskader og anden overlast for det betalende publikum.

Dyrearbejdspladser

– Det er bydende nødvendigt, at husdyrindsatsen systematiseres og skærpes, inden turisterne igen vælter ind over vore sognegrænser. Kombinationen af løsslupne turister og utilstrækkeligt disciplinerede husdyr kan føre til landsdelens moralske og økonomiske undergang. Løses problemet ikke i de nærmeste uger, må vi udkommandere en tvangsarbejdsbrigade af oldinge til de mest nødvendige opgaver.

SE OGSÅ:

HenvMEKANISKELEFANT