Som overskriften antyder, er der noget som nager mig ved hele denne sag. Ingen af de 13 opfindere må nærme sig det sorte hul for at standse det vederstyggelige vakuum.
Borgervæbningen er ligeledes blevet forvist fra området af en flok mænd i sorte jakkesæt og solbriller. De siger at de er udsendt af regeringen. At det er en sag større end den lokale øvrighed kan overkomme. De fortæller at det kun er Rakman Elpotto, der i samarbejde med negertrioen Shismabæbæ, kan stoppe katastrofen. Hvis andre blander sig vil der opstå en kædereaktion der fremskynder ragnarok.
For mig lyder det dybt usandsynligt, men der er også et andet problem. Når jeg står på et bakkedrag flere kilometer væk og holder øje med de såkaldte eksperter, så sidder de bare og drikker mælkebøttekaffe og ryger halmcigarer ved et opstillet havebord. De laver ikke andet udover at spille røvhul og fandango. Det ser mere ud til at de venter på noget. Eller nogen. Ingen frygt at spore.
Hvis man befandt sig ved siden af et glubsk, langsomt voksende sort hul, ville man så ikke være en smule nervøs? Ville man ikke straks forsøge at lukke det i stedet for at holde kaffeslabberas og spille hasard ved et medbragt havebord? Jeg tror det er på tide, at jeg begiver mig ind på området og ser mig lidt omkring.
Hr. Nidding Halunk følger op på sagen, klik straks videre til
Stemningen i hjemsognene er trykket efter visheden om det altødelæggende sorte hul, der om ganske kort tid vil pulverisere den virkelighed vi kender. Men selvom panikken har bredt sig er der tværtom flere lokale opfindere der har genvundet virkelysten.
”Jeg har i flere måneder ikke vidst hvad jeg skulle fordrive tiden med, men nu ved jeg det. Jeg skal lukke hullet. Det er min skæbne,” sagde opfinderen Rolak Schwap, der vil forsøge at konstruere en prop som han kan forsegle det sorte hul med.
”Pjat,” siger et andet lokalt geni, Lumpert Lingo. ”Det skal lukkes med min massagemaskine!”
Den unge opfinder har bygget en mageløs massagemaskine der tilsyneladende skal massere området omkring hullet, så det til sidst lukker sig i.
Ideerne, teorierne og de praktiske løsningsforslag er mange. 13 forskellige opfindere har lovet at står klar med løsningsmaskiner i overmorgen, hvor de sammen vil køre mod Vammelmose Muddersø og tage sig af problemet. Vil det lykkes dem?
Hr. Nidding Halunk følger op på sagen, klik straks videre til VAMMELMOSE AFSNIT 1 2 3456789
Tusinder af borgere var mødt op til demonstrationen af det længe ventede penisvehikel, der efter sigende skulle være det hurtigste og mest lydløse befordringsmiddel i mands minde.
Fremvisningen fandt sted i Vammelmose Muddergrøft, hvor penisraketten skulle cirkulere et par omgange om Vammelmose Muddersø.
Automobilet er opfundet af den nordvestjyske negertrio, brødrene Shismabæbæ, som efter sigende turnerede rundt på Fyn med deres testikeltennistrick. Årene i showbusiness har været hård kost mod sjæl og testikler, så nu har de rettet fokus mod automobilbranchen og videnskaben.
For at øge opmærksomheden satte negerbrødrene gang i en parade inde i byen der senere skulle ende i Vammelmose Muddergrøft, hvor raketten skulle vise sin formåen. Den ældste broder Wavadetduh gik rundt med en megafon og proklamerede, mens de yngste brødre kørte rundt i bilen.
Bibob og Lula Shismabæbæ kørte op og ned af strøget og Wavadetduh sagde: ”Det er fuld fart frem uden at se sig tilbage … Det er bevægelse på stedet! Det er Bibob og Lula!”
Byens borger blev lokket med lethed ud til Vammelmose Muddersø af den pompøse parade.
Wavadetduh hævede startpistolen, skød op i den grå himmel og de yngste brødre trykkede gaspedalen i bund i bunden af penisraketten.
Folkemængden hujede, men da det fallosformede raketvehikel opnåede sin tophastighed, endte begivenheden i det rene kaos. Vognen brød ikke blot gennem lydmuren men også gennem tid og rum, for i mulden på den østlige bred af Vammemose Muddersø opstod en kraftig røgudvikling og lys fra jorden. Metalpenissen havde revet et hul i universet. 90 cm i diameter.
Vognen blev bragt til øjeblikke standsning og brødrene Shismabæbæ nærmede sig punktet hvorfra det stod op med gnister, røg og uhyggelige lyde.
”Der er opstået et sort hul. Hold jer tilbage. Det ser farligt ud,” råbte Bibob og Lula. ”Er der en ekspert til stede?!”
”Mig!” råbte en mand uden ben. Han præsenterede sig som videnskabsmanden Rakman Elpotto.
Med armkraft slæbte videnskabsmanden sin torsostump hen over den mudrede jord, eftersom benproteserne var til kogevask på det lokale møntvaskeri.
Det var nu også kun hånden han skulle bruge til at afgøre byens skæbne. Han stak en prøvende finger ned i det sorte hul for at mærke vindretning og temperaturen.
”Enden er nær!” råbte den benløse videnskabsmand, Rakman Elpotto. ”Det sorte hul vil vokse dag for dag. Hele området vil blive opslugt inden måneden er omme.”
”Flygt!” skreg Wavadetduh og straks blev området ved Vammelmose Muddersø tømt for mennesker.
Vil Vammelmose Muddergrøft og senere resten af Nordvestjylland blive omslugt af det sorte hul og vendt på vrangen, eller vil der blive fundet en løsning?
Hr. Nidding Halunk følger op på sagen, klik straks videre til VAMMELMOSE AFSNIT 23456789
”Jeg var på vej hjem i 1955. Badekarret var klar, men så blev jeg antastet af en flåde med rakkelpotske opdagelsesrejsende. Jeg gemte rubinen af vejen inden de kom til mig, men kortet fik de. Pengene fik de. I alle disse år har de holdt mig fanget og tvunget mig til at se dem ødsle mine penge bort. De har skudt alle mine penge ind i bjerghotellet her bare for at irritere mig. Der kommer ingen kunder, for ingen ved at hotellet eksisterer.”
”Det var da forfærdeligt!” udbrød jeg. ”Vi må væk fra Slubberts Rev omgående.”
”Men hvordan?”
”Bygningen er opført af familien Rakkelpot, ergo er det noget klamphuggeri. Der må være en brist et sted.”
Vi besigtigede hele værelse 69.
”Aha,” sagde jeg. ”Løse sten.”
Flere store sten i muren bag sengen kunne man rokke ved. Vi havde dog ikke kræfter nok til at skubbe dem fra hinanden.
Så kom jeg i tanke om dingleribsene i min lomme. Jeg tog kun et par stykker denne gang i munden.
Abrupt mærkede jeg presset i underlivet. Jeg blottede min bag og satte den mod muren. Jeg gav slip og flatulerede med så voldsom kraft at stenene blev skubbet ud af sit leje så der kom et hul i muren.
”Bravo,” sagde Harlo og kravlede gennem hullet.
”Lad os komme væk herfra,” hviskede jeg.
Vi kom ud i et tomt baderum med afføring op ad væggene og loftet og listede ud på gangen, der var fyldt med opløste gnaverkadavere. Der var banditter i alle retninger, så vi søgte op mod taget. Den eneste løsning var svævebanen.
Hvordan skal dette drama ende? Fluks videre til sidste afsnit!
Gotlands Klaes Fingersnill har været omkring vores kære hjemegn,
hvor han egenhændigt og med kun lidt hjælp fra sønnen Halfdan
har bygget denne skinnemobile lussingmaskine til de helt tunge
opgaver, herunder lussering af døde elefanter og statuer i massiv
granit.
Den allerførste færdige maskine blev i morges kl. 06.23 overtaget af Nordvestjyske Husmandsbaners driftschef, hr. Odrian Gumpelmacker.
Sydsvenska Järnvägar har ligeledes bestilt tre maskiner, og Deutsche
Reichsbahn har vist stor interesse for dette vidunderlige redskab.
De geniale opfindere Klaes og Halfdan er her i gang med deres næste
projekt. Hvad de bygger, må vi desværre vente på at få at vide, men
det svirrer med rygter om, at det er en mekanisk masturbator.
Nu, efter en uges tid, var Fede-Niels sikker i sin sag. Rachwald Halallandsen gemte på en modbydelig hemmelighed, og det var derfor Niels’ pligt som journalistisk deltidsmedarbejder at grave i sagen.
I det samme fyraftensfløjten lød, listede han efter den nye chef ud af bygningen. Rachwald gik med rank ryg gennem snestormen med Niels i hælene som en fed, lydløs skygge. Noget var fuldstændig galt. Niels kunne mærke det i tarmsystemet. Eller også var det bare den diarré der havde plaget ham siden 1. december på grund af den klimavenlige plantekost. Et millisekund kom han til at slappe lidt for meget af i ringmusklen og mærkede en varm, våd fornemmelse i underbukserne.
Han strammede igen rectum til og optog forfølgelsen.
Rachwald stillede sig i en telefonboks og foretog et opkald på flere minutter. Han grinede hysterisk bag den duggede rude, mens han tog sig til lemmet, så fortsatte han hele vejen hen til Fløs Flødeisfabrik.
Fede-Niels kiggede på armbåndsuret om den fede arm og konstaterede at klokken nærmede sig midnat. Snart var det 8. december.
Rachwald åbnede døren og forsvandt ind på isfabrikken. Fede-Niels stirrede på døren. Han måtte vide besked. Ude foran bygningen holdt flere privatfly i tomgang. Sort røg pumpede ud af deres udstødning. Sneen var smeltet omkring de varme maskiner.
Niels mærkede diarréen boble, men han måtte have svar før han kunne gå på toilettet. Langsomt trak han døren op og gik ind på flødeisfabrikken.
Hvad gemmer sig af overraskelser bag døren? Kan Niels nå at holde sig eller vil han tømme tarmen i bukserne? Følg med i næste afsnit!
Et af den moderne verdens ni vidundere, en defækationsanstalt med 24 sidde- og ca. 180 ståpladser blev i går indviet af Louis B. Knockel, som under trompetledsagelse kl. 12.01 lod en fuldvægtig, mahognibrun ædelpølse styrte ned i det underliggende, halvautomatiske sorterings- og forarbejdningsanlæg.
Anstalten på Blodhøj Strand er projekteret og opført under ledelse af egnens unge opfindergeni Nathan Mandrik. Heste, geder og tvangsudskrevne turister sørger for trækkraft til maskineriet. Den højtliggende, tempelagtige afføringshal, de bærende stilladser og defækationsstativerne til publikum er udført i fyrretræ, for stativernes vedkommende nogenlunde splintfrit. I den geriatriske siddeafdeling er latrinåbningerne omgivet af kradsuldsforinger.
– Dette vidunderligt sindrige anlæg kan forsyne vor egn med varme industrielle råvarer, husdyrfoder og brunt granulat til de buddinger, vi alle holder så meget af, sagde Louis B. Knockel. – Men først og fremmest vil synet af anstalten hver eneste dag fylde vore hjerter med stolthed, mens turister og andre tilløbende bliver indgydt den respekt, uden hvilken deres tilstedeværelse iblandt os ville være ubærlig.
De paa Grund af de fra Nord-Tyskland fejlagtigt importerede og i Nordvestjylland heraf følgende vildledende distribuerede enorme Kaal-Mængder, har givet Anledning til megen Ærgrelse og Hovedbrud blandt Kommunens Folk og Menigmand ikke mindst.
Især i Blodhavns Baggaarde, hvor Befolkningstætheden er stor, har man maattet ty til, efter danske Forhold, noget usædvanlige Forordninger, der har til Formaal at begrænse Latrin-Mængden i de offentlige Kloaksystemer og de i mange Baggaarde stadig installerede Retirader.
Herunder er det for en Periode paa foreløbigt een Uge tilladt en voksen Mand 3 Gange i Døgnet at besørge i sin egen Lejlighed — for derefter at nedkaste Afføringen paa taget af Cykelskuret eller andet ikke umiddelbart for øvrige Beboere tilgængeligt Sted. Naturligvis under Forudsætning af, at Indpakningen er udført paa forsvarlig Vis i tilpas holdbart Avispapir.
Den Tilsynsførende ved Natrenovationen i Blodhavn, Bruno Bommerlund, udtaler, at saasnart Kaal-Lagrene er ved at være udtømte, kan normale Tilstande genoprettes.
Derefter forestaar et større Oprydningsarbejde for Kommunens Folk og de private Grundejere.
Sømænd paa Landlov fylder i Blodhavns Gadebillede, og det lykkedes vor Fotograf at tage et “Snap-Shot” af denne djærve Gast ved Pier 1.
Han er en af de mange hundreder, der i disse Dage huserer vidt og bredt i By- og især Nattelivet; lige fra ‘Raadhuscaféen’ paa Torvet til ‘Mutter Babs’ i Svinestræde.
Denne stolte Repræsentant for den amerikanske Marine vil gerne forblive anonym, men kan dog oplyse, at han er tilknyttet Fregatten ‘John Holmes 2’, der er hjemmehørende i Philadelphia — og at han formodentlig har nordvestjyske Rødder paa sin Bedstefaders Side. Et kig på hans vejrbidte Ansigt gør denne Paastand yderst sandsynlig.
Flaadebesøget afsluttes Tirsdag i næste Uge, og Blodhavn bliver nok aldrig helt den samme igen efter dette interessante Visit og salte Pust fra Den Store Verden.
Paa Gaardejer Gaaserøds Gaard i Udkanten af Nr. Nederen, har Hønsegaardens Overvaagningskamera fanget disse foruroligende Billeder i Gaar Eftermiddag.
Gaaserød selv har ingen Forklaring paa hvordan den paa Billederne viste Genstand er havnet i Hønsenes Indelukke; hvorfra alle Høns i øvrigt er forsvundne og formodes indespærrede i Genstanden.
Eksperter fra Institut for Xenologi paa AU og Reportere fra UFO-Nyt er i Øjeblikket paa Vej mod det Nordvestjydske, men det er tvivlsomt om de naar frem inden Genstanden forsvinder igen: En lavfrekvent Brummen, blandet med svag Kaglen, høres fra det formodede Rumskib — hvilket ifølge Vindueskigger Gerda Gumserup fra Kjæltring Mark er Tegn paa snarlig Afgang.
Paa Redaktionen vil vi følge Udviklingen nøje.
