Kategoriarkiv: Moderne teknik

Bulgarsk aeroplan med celebre passagerer nødlandet nu til formiddag. ADVARSEL: Stærke billeder

Et uhyggeligt, dumpt brag og derpå en rungende stilhed, som snart blev flænget af skrig om hjælp fra dødsensangste fedesvin og andre ombordværende.

Sådan var lydindtrykkene, da bolsmand Guttorm Pauper-Petersen, f. 1921, søn af Nestor Pauper-Petersen (1831-1929) og hustru Walma (f. 1907), som den første nåede frem til den hedestrækning, der støder op til hans pilekrat.

Bulgarsk01

Ca. 150 meter ude på heden stod et luxuriøst bulgarsk passageraeroplan med næsen i jorden efter en nødlanding i det ujævne terræn.

Traditionel velkomst

Pauper-Petersen, der siden 1930’erne har gjort sig gældende som lussingsportsmand, entrede flyets plysforede kabine og dæmpede de skrigende passagerer med førstehjælpslussinger.

– Jeg skønnede, at situationen påkaldte sig nogle velrettede spids- og svirpeslag, og der vankede også en disciplinær håndhilsen til piloten, som ganske skamløst førte an i skrigeriet og havde gennemvædet sine bukser.

Takket være De Knockelske Blades terrængående tjenestecykel var egnens førstemand, redaktør Louis B. Knockel til stede efter få minutter og kunne betjene de nødstedte med en mere grundig lussering, efterhånden som de blev lempet ud af luxusmaskinen.

– Det er nu engang sådan, vi tager imod gæster her på egnen, udtaler Louis B. Knockel til De Knockelske Blade. – Hvad enten de er socialister eller foregiver at have en nobel baggrund.

Blandt de ombordværende var iflg. vore foreløbige oplysninger:

Bulgarsk02

Bulgarsk03

Bulgarsk05

Bulgarsk06

SE OGSÅ:

HenvLUFTVEHIKEL

Koldkrigshelt misbrugte ung kontorelev

Nyeste fund i serien ”Arkiv-vidner”
(Sag: B. Schlüngel, arkiv-foto # 065)

På nedenstående foto ses kontorchef Buster Schlüngel i færd med at antaste en kontorist af det svage køn under en julefrokost for de ansatte i REGAN VEST.

Baggrund: B. Schlüngel var igennem mange år en velanset og uplettet diplomat i det Danske Riges Udenrigstjeneste, kendt for sin personlige integritet og ubestikkelighed. Der gik dog rygter om ”utjenstlig adfærd” over for det kvindelige personel, ligesom det hed sig, at der var ”letsindig omgang med Rigets midler og fonde” under den benhårde kontorchef. Ingen kunne dog sætte en finger på Schlüngels gøren og laden – hvilket til dels skyldtes, at hovedvidner havde det med at forsvinde sporløst eller ændre forklaring, når de blev stillet for en dommer.

Busterfoto

Dette monochrome foto er derfor en sensationel afsløring af Buster Schlüngels letsindige omgang med kvindfolksansatte (alle véd, at de kvindfolk ikke kan holde på en hemmelighed) samt et vidnesbyrd om Schlüngels skalten og valten med militærets sparsomme isenkram – her i form af to franske højkvalitets gasmasker til brug ved enten kemiske angreb eller seksuelle udskejelser.

”Arkiv-vidner” dokumenterer hermed, at Buster Schlüngel gennem sin adfærd lod hånt om Rigets sikkerhed gennem kønslig omgang med kvinder og offentlig materiel. Buster Schlüngel fortjener derfor ikke en plads som en af det danske riges helte under den kolde krig.

– – – – – –

Arkiv-vidner er et venstreorienteret kollektiv, der gennem fotodokumentarisk originalt materiale piller pynten af den kolde krigs helte ved at udstille dem som de liderlige og uhæmmede magtdyr, de var.

Tilbage til forsiden

Krydderiinspektør selvantændt: Giv agt for Den Sorte Lubert

HalunkLOGO

Efter indtagelse af specialpeberfrugten Den Sorte Lubert gik krydderiinspektør Ranco Skammel i morges op i røg.

Hr. Skammel har selv fremavlet chilipeberen med den mørke skorpe i fri natur. I morges valgte han at prøvesmage resultatet af flere års arbejde. En beslutning, der blev fatal for den 72-årige sagkyndige inspektør.

Lubert01

Temperaturen i ofrets legeme steg med rasende fart, og sekundet efter var han omkranset af flammer.

Flere øjenvidner beretter, hvordan hr. Skammel kom løbende som en levende fakkel ned ad Plantagevej, baskende med armene og højtråbende: “Giv agt for Den Sorte Lubert!”

Lubert03

Behjælpelige borgere sprang til med vand, ildslukkere og salve, men da det endelig lykkedes at kvæle ilden, var det for sent. Peberfrugten havde fået bugt med vor mangeårige, højt ansete krydderiinspektør.

Efter at have gennemsøgt området beslaglagde Borgervæbningen de resterende 147 Sorte Luberter.

“En nærmere undersøgelse viser, at chilierne er særdeles velegnede som kasteskyts. Ved kollision med solide overflader eksploderer de med voldsom kraft. Sogneforsvaret kan atter optimeres,” konstaterer en talsmand for borgervæbningen og tilføjer: “Vi må takke den nu afdøde hr. Skammel for at fremavle naturens svar på en håndgranat.”

Lubert02x

Ranco Skammels udbrændte kadaver begraves på søndag. Alle er velkomne til ceremonien, hvor der trakteres med småkager og metanol-likør.

SE OGSÅ:

Krumborgroman

Efter otte årtier: Gigantisk homomøbellager afsløret

Af Crass Børsting og Fatwa O. Nathansen (foto)

En møbelskandale uden sidestykke er afsløret i Klamhuse, hvor den nedlagte station på Østermarken har fungeret som lager for homofile mahognikopuleringsstativer, vertikale dobbelte sammenklapssofaer med udsugning i bunden, urinoverrislingskabiner og andet perverteret specialmøblement.

moebel1

Hjernen bag de illegale produkter er den 94-årige snedkermester Crassus Darwin-Davidsen, der ifølge avisens oplysninger allerede som ung lærling lagde ud med at fremstille dildoer i overstørrelse af trykimprægneret, næsten splintfrit fyrretræ.

moebel2

– De nu beslaglagte møbler repræsenterer en dekadence og en afsporing, som man ikke ville tro mulig på vor egn, udtalte redaktør Louis B. Knockel efter tidligt i morges at have afpatruljeret lageret. – Jeg ser frem til at få det hele kørt til Holstebro, hvor der altid er publikum for den slags.

moebel3

Snedkermester Darwin-Davidsen meddeler via sin nevø, at 80 års inventarkriminalitet nu er et afsluttet kapitel. Han vil fremover hellige sig en produktion af fleksible husdyrmøbler med rustfri bundriste.

Neuanfang bei Carl Zeiss

– Alle, der deltager aktivt i husdyravlen, vil vide, at det er den slags hjælpemidler, vi har brug for, kommenterer Louis B. Knockel. – Snedkermesteren har personligt lovet mig et møbel, der kan indstilles til fuldvoksne mænds omgang med dyr i alle størrelser fra den smækreste silkepuddel til den mest kødfulde avlsso. Kun et sådant universalmøbel kan på dette sene tidspunkt genrejse hans lokale omdømme.

SE OGSÅ:

HenvKADAVERNYT

Sexualkatastrofe: Udflugtstog afsporet nær Blodhavn

Et særtog med et seksuelt rejseselskab fra Holstebro havarerede tidligt i morges på det farlige, skrånende skinnelegeme på vej ned ad Blodhøj mod Blodhavn.

sexualkatastrofe01

Ifølge de foreløbige oplysninger var der mere end 200 seksuelt opstemte passager af begge køn samt 30-40 parringsvillige husdyr om bord i toget, som desuden medførte en godsvogn med øl og et hornorkester under ledelse af kapelmester Lambert Bryde, hvis genitalier endnu otte timer efter ulykken var klemt fast under det åbne vindue, de på ulykkestidspunktet havde raget ud af.

sexualkatastrofe02

Flere af de andre musikere står lige nu i terrænet og spiller operette- og tyrolertoner for at holde Lambert Brydes mod oppe, indtil amputationslægen fra Klamhuse kan grave sig frem til stedet, hvor der skal skæres.

Koordineret masturbation

Ulykken skete, da Blodhavnbanens indiskbyggede lokomotiv, som er specielt konstrueret til kørsel på stejle strækninger, kæntrede, fordi det seksuelt opstemte selskab havde bragt de efterfølgende waggoner i svingninger. Det skal især have været et antal yngre, masturberende herrer, der med taktfast koordinerede bevægelser bragte togstammen ud af balance.

Jernbaneselskabets formand Louis B. Knockel inspicerede, uanfægtet af hornmusikken og den megen råben og skrigen omkring ham, ulykkesstedet og sikrede sig, at hver eneste uskadt flaske øl blev bragt i sikkerhed.

– Der bliver en stor regning at betale for de overlevende, og jeg har beslaglagt ca. 400 flasker stærk gul hestepilsner som brugeligt pant. Efterfølgende må denne hændelse fremkalde alvorlig eftertanke hos os alle: Ønsker vi overhovedet besøgende fra Holstebro her på egnen? Kan vi på længere sigt leve med de ødelæggelser, der synes at være uundgåelige, når sognegrænserne står åbne?

SE OGSÅ:

HenvRAKETCYKEL

Storudsalg på Usseldrupegnen: Slubbertrabat kan påregnes

Årets storudsalg indledes mandag morgen kl. 07.11 prc. og vil være afsluttet senest kl. 09.54. Tusinder af lødige produkter udbydes. Når det gælder særligt eftertragtede vehikler og andre storvarer, er der muligvis kun få eksemplarer til salg. I sådanne tilfælde udleveres bemalede attrapper af papmache eller andet passende materiale til samme pris.

doggomobil

Nedsættelser sker efter den enkelte forretningsdrivendes bestemmelse, men som noget nyt vil der i år blive ydet en generel slubbertrabat på alle udsalgsvarer.

Ordinære landslubberter får 20,17 procent rabat, certificerede storslubberter kan påregne op til 33,04 procent afslag i prisen.

Etniskradio

– Detailhandelens trivsel ligger os stærkt på sinde, og vi har samtidig indført en tre måneders embargo for alt importeret gods, stort som småt, udtaler det nordvestjyske erhvervslivs førstemand, redaktør Louis B. Knockel. – Råvarer til fækalieindustrien er dog efter nærmere bestemmelser undtaget. Dispensationsansøgninger bilagt en kasse cigarer vil næsten altid nyde fremme.

SE OGSÅ:

HenvCANDSLUBBERT

Hjælp fra fortiden: Borgervæbningen præsenterer Urtidspatrulje

HalunkLOGO

Klamhuse Borgervæbning har i dag afsløret et nyt tiltag, kaldet Urtidspatruljen. En moderne udrykningstjeneste, der for fremtiden vil blive benytte i krisesituationer. Projektet har været hemmeligholdt i flere måneder.

Tilbage i april opdagede arkæologer en samling af velbevarede kræ fra fortiden, der lå begravet i Vammelmose Muddergrøft. Lokale videnskabsmænd gav de i alt 17 væsner opkvikkende lussinger og satte derefter et strømførende kabel i hvert af dyrenes rectum. Efter tre forsøg lykkedes det at genoplive fortidsuhyrerne.

Eksotiske dyr03

Ved pressemødet i morges fortalte talsmanden fra borgervæbningen om sagens detaljer:

– Kasernens bedste dyreopdrætter, hr. Kakkel, har personligt disciplineret og lydighedstrænet alle skabningerne. Kræene har hver som én accepteret at arbejde for os mod kost og logi. De underskrev kontrakten i går aftes. Jeg kan derfor med glæde i stemmen byde Urtidspatruljens medlemmer velkommen til deres nye arbejdsplads.

Eksotiske dyr04

Borgervæbningen har udstyret Urtidpatruljen med højteknologiske skydevåben og lært dem de mest basale kampteknikker. De vil snart være rede til at håndtere uromagere, terrorister og insisterende turister.

Eksotiske dyr02

– De fleste dyr i vore tid er både dovne og uansvarlige. Fortidsuhyrer er mere lødige og professionelle, fastslog redaktør Louis B. Knockel, der stod for lussering under mødet.

SE OGSÅ:

HenvSNYLTEDYR

Akademisk afføringsdyst ved Brugsens gavl

Idrætsreportage: Crass Børsting & Sønner
Foto: Fatwa H. Jacobsen

Et hundredetalligt publikum kan lørdag ved Brugsens gavl i Nørre Usseldrup overvære en dyst mellem de sidste syv fritgående akademikere her på egnen. De i forvejen nøje registrerede og overvågede herrer er blevet indkaldt til en duelighedsprøve, som de efter tur skal aflægge, siddende på et hydraulisk konkurrencekloset.

Affoeringsdyst01

– Det er gennem de seneste år lykkedes at få et stort antal akademikere drevet ud af sognene, udtaler konkurrencekomiteens formand, redaktør Louis B. Knockel. – Dette har i betydelig grad fremmet nordvestjysk velfærd og trivsel. De sidste syv må nu overbevise os andre om deres eksistensberettigelse ved at levere lødige bidrag på det område, der er så afgørende for egnens samfundsliv.

– De får en ærlig chance i alles påsyn, men er også orienteret om, at tiden vil være udløbet for dem, der ikke lever op til rimelige krav og forventninger. De bløde holdningers og den bløde brunvares tid er forbi.

Affoeringsdyst02

Dagens mest velformede og helstøbte akademikerbidrag vil i præserveret tilstand blive overdraget til Klamhuse FækaliemuseumØvrige produkter har Louis B. Knockel på forhånd doneret til Borgervæbningens ammunitionsdepot.

SE OGSÅ:

HenvPAMPERFEST

Historisk saltmine genåbner som arbejdsbørnehave

Erhvervsreportage: Crass Børsting
Foto: Harka Landgreve m.fl.

Ældre læsere vil huske familien Skumfinkels saltmine, som blev gravet ud i bakketerrænet bag Blodhøj og var i drift i årene 1881-1947. Snesevis af muntre, fløjtende arbejdere hentede her deres udkomme, indtil en tarmgaseksplosion førte til sammenbrud og oversvømmelse af den centrale mineskakt natten til den 14. november 1947.

Saltmine02

Glæd Dem, kære læser, over dette års største og mest jublende erhvervsnyhed: Minen genåbner nu som børnehave med arbejdspligt for ca. 35 førskolebørn fra Blodhavn-, Nørre Usseldrup- og Klamhuse-egnen.

Saltmine03

En efterkommer af minefamilien, erhvervspædagog Hildur Skumfinkel, er vendt hjem fra Havana for at organisere dette glædelige initiativ.

– Børnene skal arbejde fra kl. 07.00 til 18.30 ugens seks første dage, kun afbrudt af frokost kl. 12 til 12.14 samt kollektive urineringspauser kl. 10.30 og 15.30 prc., fortæller fr. Skumfinkel.

Saltmine04

– I den første tid vil min mand og jeg lede og fordele det arbejde, børnene og det nyansatte pædagogkorps skal udføre. Senere udnævner vi desuden nogle særligt fremmelige børn til at føre opsyn og tage det disciplinære ansvar for deres kammerater.

Saltmine05

Louis B. Knockel støtter børnehaven med flere hundrede opmuntrende lussinger og vil personligt være til stede, når det første hold børnearbejdere sendes under jorden mandag morgen klokken 06.57 prc.

SE OGSÅ:

Henv2MuenchhPOGESKOLE