Forfatterarkiv: admin

Om admin

Søn af veterinærbøddel Albert Knockel (1898-2001)

Blodhavn Storhotel 2:3 DET INDLYSENDE ER OFTEST RIGTIGT

Det er tydeligt, at en så rædselsvækkende kriminalgåde som denne hverken kunne løses ved hjælp fra borgervæbningen eller Gødningsfluen. Næh, tilbundsgående detektivarbejde var nødvendigt.

Jeg havde flere mistænkte i tankerne. Vores suppe-, steg- og is-musiker, hr. Blodhorst, spillede på sine omfangsrige instrumenter på en særdeles mistænkelig facon. Måden, hvorpå han fremførte »Træskodans på taget«, var alt for stille – som om han havde noget at skjule.

Det samme gjaldt receptionisten fru Plampertsen. Hendes blik var flakkende. Var hun den skyldige, eller kendte hun noget til sagen?

Jeg betragtede de øvrige gæster nøje. De talte og jamrede højlydt om den skrækkelige forbrydelse – med undtagelse af én.

Erhvervspraktikanten og tidligere amatørbokser, Hector Dolmer-Hansen, der har danderet den i bladhuset i godt 14 dage uden at bidrage med andet end stikpiller og vamle vittigheder, var forbløffende tavs. Et lumsk smil prægede det flommede ansigt.

Jeg kneb øjnene sammen og fik et chok. Han havde mayonnaise på læberne og en afgnavet asparges siddende kækt vippende i den flæskede mundvig.

Den skyldige stod og slikkede sig om munden. Selvfølgelig! Hvorfor havde jeg ikke tænkt på dette noget før? Det mest indlysende er oftest det rigtige.

Der var en årsag til at den korpulente Dolmer-Hansen ikke gav sit besyv med – gabet var jo proppet. Han nød tilsyneladende uroen og den trykkede stemning.

Jeg satte i løb og tog nådesløst fat i den fede mand og åbnede hans vældige flab. Hele munden var fyldt til bristepunktet med spiseligt tyvegods. Han er som en anden hamster udstyret med store kindhuler, så han kan opbevare et helt middagsbord.

Der lød hvin og chokerede tilråb, ja selv redacteur Knockel tabte sin merskumspibe af ren og skær benovelse: – Hr. Dolmer-Hansen? Grib ham!

Afskummet brød ud i en dyb skurkelatter og gav mig en uppercut, så jeg fløj gennem luften. Det flommefede flæskebjerg tog flugten ud i lobbyen og op ad trapperne til sovegemakkerne.

Var det mon muligt at fange skurken, inden karamelranden skulle bæres ind i festsalen? Følg med i næste afsnit!

Blodhavn Storhotel 1:3 EN TYV IBLANDT OS

Skriv et svar

Et smørrebrødsdrama, verden aldrig har set magen til

I anledning af avisens årlige sensommerfest befinder bladhusets personel og ledelse sig netop nu i lokalerne på det for nyligt genåbnede Blodhavn Storhotel. En højtidelighed med festmiddag og musikalsk underholdning. Jeg personligt skulle have dækket hele denne festlighed med en reportage og testet hotellets lødighed, men noget kom i vejen.

Artiklens tema er blevet en anelse mørkere. Ingen havde regnet med, at dette kalas skulle udvikle sig til et sindsoprivende kriminaldrama.

Det hele begyndte, da vor højt respekterede overordnede Louis B. Knockel udbrød:

– Lås dørene. Ingen forlader bygningen! Nogen har stjålent smørrebrødet. Samtlige 1218 stykker. Lige for næsen af os.

Alle i festsalen så chokerede hen på serveringsbordet. Fem minutter tidligere var buffeten et overflødighedshorn af mundgodter – nu var der få krummer og en halv tomat tilbage.

Der blev mumlet og skulet rundt blandt de tilstedeværende. Sandheden gik op for hver og en: En udspekuleret kriminel var blandt avisens trofaste skribenter og fotografer, men hvem?

Flere af de ansatte på avisen, især vore skønhedsmodeller, plejer ikke at holde sig tilbage hvad angår gode retter, men de plejer trods alt at levne lidt til de andre. Denne affære var særdeles mystisk. Vi havde tydeligvis at gøre med en selvsmovser af værste skuffe, der ikke agtede at dele.

Ak og ve – jeg som havde set frem til en dyrlægens natmad med ekstra krymmel.

– Den skyldige må findes og disciplineres, tordnede hr. Knockel: – Festen kan ikke fortsætte, før synderen er draget frem i lyset. Jeg må afhøre hvert enkelt individ på hotellet.

Strax derefter blev dørene låst og vogtet af mekaniske og kompromisløse specialfremstillede dørmænd. Dette var en alvorssag.

Vil det lykkes os at finde og straffe forbryderen inden desserten? Følg med i de næste spændingsladede afsnit:

Næste års storfilm: KAMPVEHIKLER TAGER AL MAGT

2 svar

Næste års og mange kommende års største biograffilm indspilles i disse døgn på Klamhuse Hede. Handlingen er kort og enkel, men sender et flammende varsel ud til alle verdens filmlærreder og tv-skærme: Selvstyrende vehikler kan tage magten fra os.

Som avisens læsere vil være fortrolige med, har Nordvestjylland oplevet mindst én stor vehikelkrise, fremkaldt af ulydigt og uberegneligt kørende materiel. At noget tilsvarende kan ske andre steder, og at det kan udvikle sig langt værre i Holstebro, København og lignende socialistisk styrede områder, giver sig selv.

Filmen tegner et dystert perspektiv. Uden at røbe den spændende (og, viste det sig, for et prøvepublikum ufrivilligt urineringsudløsende) slutning kan det dog anføres, at den i sin konklusion rummer et vist mål af håb.

At denne lokale storfilm får en positiv slutning har været en forudsætning for støtten fra Den Knockelske Kulturfremmefond af 1947, der har bidraget med kr. 4,37 samt diverse kørende og ridende material og nogle tusinde arbejdslussinger til filmholdet.

Filmen forventes at få premiere i Nørre Usseldrup Bedehus kort efter nytår, og den vil senere blive tvangsudsendt fra tv-stationer verden over i otte afsnit (à to et halvt minut).

SE OGSÅ:

Bladhusets lynkrig mod slubbertbaron

Skriv et svar

Snedig fælde redder nordvestjysk folkepresse

Vort elskede bladhus, der i så mange år har bidraget til den nordvestjyske oplysning og moral, har i de seneste dage været tæt på undergang. Lørdag morgen fik sognet besøg af den magtsyge baron von Häkkelfeldt, hvis intentioner langt fra var fredelige.

Baronen ankom til hest ledsaget af et slæng af lumske banditter. Hans forehavende var klart fra begyndelsen:

– Jeg beslaglægger hermed Det Knockelske Bladhus! Alle bedes forlade bygningen, så nedrivningen kan indtræffe. Jeg agter at placere min ferieresidens på netop denne grund.

Naturligvis ville jeg, bladets betroede storjuniorkorrespondent, og det øvrige personel ikke lade en anmassende slumpukkel okkupere og destruere en af Nordvestjyllands mest driftige virksomheder. Derfor barrikaderede vi og hr. Knockel os i bladhuset. Døre og vinduer forseglede vi indefra med brædder og møbler.

Efter et døgns tid tyede baronen til umenneskelige metoder. Da det ikke lykkedes ham at ryge os ud, ville han ramme os ved hjælp af hungersnød. Bladhusets forsyningsvogne med de daglige cigarer, pilsnere og kødfoder blev standset, mens varerne tømtes i afløbet.

Dette var dråben, der fik vort bæger til at flyde over.

– Kammahrahter! råbte en kampklar redacteur Louis B. Knockel, så det rungede i lokalerne:
– Baronen har lagt sig ud med de forkerte. Befolkningen støtter os. De vil ikke se vort nyhedsorgan styrte i grus. Hvis denne adelspamper vil have krig, så skal han få krig!

Ranke personligheder rundt om i byen blev kontaktet via fax, brevdue og telefon. Sammen med dem blev en snedig slagplan lagt.

Det var klart for os alle, at afskummet ikke kunne tales eller prygles til fornuft. Der var kun én udvej tilbage: Eksplosiver.

Venner og allierede, som befandt sig ude i marken, kørte til banelegemet ikke langt fra bladhuset og anbragte diskret den fælde, der skulle vise sig at blive Baron von Häkkelfeldt og hans otte lakajers endeligt.

Planen var genial. Det er ingen hemmelighed, at dekadente adelsmænd og andre aristokrater har to svagheder: Bespisning på det offentliges regning og heste.

En luxusbuffet og en hesteattrap blev placeret som madding. Nu var der intet andet for end at vente på, at krybet skulle gå i fælden. Det varede blot 15 minutter, før krapylet fik nys om den gratis middag og den lystigt svedglinsende krikke ved banen.

Baronen og hans kumpaner gik straks i gang med at forgribe sig på hesten og buffeten. De opdagede aldrig, at kræet var forlorent og fyldt til bristepunktet med krudt, sorte luberter og kobbersøm.

– Vi må takke vore venner i hele området for at fjerne baronen fra jordoverfladen. Uden jer havde avisens dage været talte, udtaler en lettet hr. Louis B. Knockel.

SE OGSÅ:

Herreskrædder straffet for salg af stribede fallitskabende spenderbukser

Skriv et svar

Den homofile herreskrædder Pingpong Poulsen blev i nat arresteret for at sælge stribede fallitskabende spenderbukser til tre lokale intetanende rigmænd: Bankomesteren Carlo Kluns, direktør Franco Schumme og opiumorganisator Limbo Hæs.

Spenderbukserne var fremstillet, så de klemte og trykkede om underlivet på en så manipulerende og insisterende måde, at en spontan og ustoppelig købetrang frembragtes hos brugeren.

Kaosbukserne hjernevaskede rigmændene til at spendere deres formuer på ligegyldigheder i løbet af blot 12 minutter. Alle deres penge og fækalier blev skudt ind i herreskrædderens egen forretning, beliggende på Plomborgbakkevej 123 B, Klamhuse Øst.

– Det ene øjeblik iførte jeg mig benklæderne, det næste øjeblik var jeg bankerot, udtaler hr. Schumme chokeret.

Da ordensmagten sparkede døren ind til Pingpong Poulsens domicil, var han i færd med at optælle det store udbytte af sine kriminelle eskapader. Efter håndgemæng lykkes det at vriste kassebeholdningen ud af afskummets klør og levere likviderne tilbage til de retmæssige ejermænd.

Pingpong Poulsen modtog i morges sin straf. Forbryderen blev afklædt og smidt i et tørlagt bassin fyldt med paranoide krabber og hummere med forfølgelsesvanvid. Her lå han i tre timer.

Banditten blev snappet, nappet og nevet i ørene, næsen, testiklerne og andre ubehagelige steder, før han blev hevet op og kastet i en isolationscelle hvori han vil befinde sig de næste 11 ½ døgn.

– Hr. Poulsen er en færdig mand, konstaterer vor højtrespekterede hr. redacteur Knockel bestemt: – Han vil i fremtiden ikke komme til at forsyne borgerne med så meget som en enkelt lille ankelsok af gummi.

De farlige spenderbukser er nu sendt til uskadeliggørelse på et lokalt møntvaskeri, hvor de overvaskes ved for høje temperaturer, til de kryber ind til det rene ingenting.

SE OGSÅ:

Ranke venner på rejseeventyr i Levanten

4 svar

To af avisens ædleste og mest rankryggede venner, hr. Eberhard Stürwolt og hr. Sverker Surströmming har i kraft af mange års opsparing og et korrespondentlegat på kr. 4,86 fra Den Knockelske Kulturformidlingskasse været i stand til at foretage en uforglemmelig eventyrrejse gennem Levanten.

Begge d’herrer er kommet forfriskede tilbage, og avisen har fået lov at kigge med i deres fotoalbum. De ses herunder (med en lokal vejviser, hr. Muammar al-Kamël i midten), stolt poserende ved et naturmindesmærke, der går under navnet “Profetens Finger”:

Længere mod sydvest kunne disse vækster beundres:

Landskabelige udsigter i særklasse, vandfald som ingen andre steder:

Og mystiske landskabsformationer, muligvis fra tidligere civilisationer:

Pragtfulde solnedgange, filtreret af smukke træer:

Lokal transportform, ‘lej en struds’, som man nok kunne supplere med hos vore hjemlige sporveje:

En mere udførlig beretning om d’herrers eventyr på fod- og pedalvehikelrejsen vil fremkomme, når deres familiers, tyendes og avlsdyrs første gensynsglæde er overstået.

SE OGSÅ:

International brunvaredelegation gæster Usseldrupegnen

Skriv et svar

Gigantisk afrikansk fækalieformue skal omsider frem i lyset

Usseldrup Herred gæstes i disse dage af en talstærk delegation fra BWADR, De Forenede Nationers Internationale Brunvareagentur under ledelse af dr. Wilberforce Mgongo.

Besøget, som er finansieret af Statens Af- og Påføringsfond, er et led i bestræbelserne på at skabe opmærksomhed omkring de urimelige forhold, der i dr. Mgongos hjemland hersker vedrørende boet efter afdøde general Olomombassa Mohamad Bwadr.

Boet, med en anslået værdi på over tresindstyve milliarder amerikanske daler, hovedsageligt bundet i statslige lagre af sort brunvare, bestyres af dr. Mgongo som nu gennem foredragsvirksomhed og opsøgende arbejde håber at finde interesserede og villige sponsorer til omgåelse af den eksportembargo, som hidtil har ligget hindrende i vejen for et europæisk salg af den vældige brunvarebeholdning.

Det forlyder fra sædvanligvis velunderrettet kilde, at en ledende ånds- og kulturpersonlighed i skikkelse af redaktør Knockel allerede har tilsagt projektet sin støtte med et flercifret kronebeløb, naturligvis i sikker forventning om et senere mangedoblet afkast fra en sådan investering.

Kulturskatolog og eksamineret defæktrice Iben Krapping er juniorstipendiat ved døgnfaciliteten i Neder Usseldrup Udhuse og forsker i transnational applikation af semantisk brunvare. Hun udtrykker i en pressemeddelelse tilfredshed med besøgets tilvejebringelse, men advarer samtidig imod at lade yderliggående kræfter udnytte situationen til et forsøg på at sætte al brunvare på ét bræt.

Under en solidaritetsaktion vil hun næstkommende fredag lade ungaktivister indtage lokalproduceret brunvare som et symbol på støtte til den øvrige verdens undertrykte masser.

Ledende repræsentanter for nordvestjysk brunvareindustri er i morgen aften værter ved en festmiddag for dr. Mgongo og hans følge i Nørre Usseldrups genopførte slubberttempel.

– Usseldrupegnen kommer hermed i centrum for verdenspolitikken og den globale offentlighed, udtaler redaktør Knockel. – Jeg har kun én ting at beklage, og det er, at min alt for tidligt afdøde fader ikke kan være med. En rygende afrikansk festpølse vil blive henlagt på hans grav.

SE OGSÅ:

Habitter kan nu renses og presses, mens man har dem på

Skriv et svar

Atomfysik bag globalt gennembrud for nordvestjysk opfinder

Et af mange års største teknologiske gennembrud muliggør nu, at habitjakker og -benklæder kan renses og presses, mens den ekviperede person har dem på. Dette vil være til betydelig gavn for travle velklædte herrer på farten og endnu mere for dem, der kun ejer en enkelt habit og derfor tager sig ynkelige ud, mens den er på renseriet.

Teknikken bag det fabelagtige fremskridt er en partikelaccellerator, som opfinderen, jævnstrømselektriker Jalbert M. Schnotthans, Klamhuse Vestermark, har fremstillet og nu melder driftsklar.

– I apparatet indgår stort set kun almindelige elektriske og mekaniske reservedele, som kan skæres ud af knallerter, transistorradioer, kummefrysere og anden hverdagsteknik. At få et atomfysisk resultat ud af det er lidt mere kompliceret, men jeg har her støttet mig til et korrespondancekursus fra universitetet i Burgas, Bulgarien.

Hr. Schnotthans har gennemført en række forsøg med accelleratoren, og de implicerede beklædningsgenstande er i alle tilfælde kommet pletfri og betydeligt forfriskede til syne bagefter. Ikke alle forsøgspersoner klarede sig lige så fordelagtigt.

– Folk skal lære at stå roligt, mens atomfysikken gør sin virkning, ellers kan der ske noget uforudset lige under hagen på dem, men også dette problem vil snart være overvundet.

Louis B. Knockel har støttet udviklingsarbejdet med seks-syv kroner og nogle tilrettevisende lussinger, når forsøgspersonerne viste sig modvillige. Et eksportfremstød vil blive gennemført med indsats af svensk og anden fremmed kapital.

– Her i Nordvestjylland er moderne gummibeklædning ved at fortrænge habitterne, men ude i den store verden ser stadig man stadig millioner af lederskikkelser iført habitter, og disses behov for ekspresrensning er en garanti for hr. Schnotthans’ succes, udtaler Louis B. Knockel, iført sin mangeårige gummifrakke og sortlakerede betonkasket.

SE OGSÅ:

Ingen skånsel: Tugtebot af sted mod Kæltringsø

Skriv et svar

I strandkanten ved Blodhavn var unge såvel som gamle i dag samlet med kun én tanke i hovedet: Hævn.

– Nu er tiden inde, udbrød redacteur Louis B. Knockel. – Der skal betales tilbage med renters rente. Kæltringsø må få tilbage af samme skuffe og med samme grovhed som den, vor ranke og rettænkende unge reporter blev udsat for.

Bag ham stod løsningen. En maskine, som vor dygtige lokale opfinder Nathan Mandrik i uger havde arbejdet på at færdiggøre. Det værst tænkelige afstraffelsesmaskineri i dansk historie: Tugtebotten.

Det otte meter høje revselsapparat er udstyret med slidstærke stålnæver, der kan udføre millioner af destruktionslussinger, samt urinstrålekanoner og et ustoppeligt mundtøj, der slynger spydigheder og sjofelheder ud som spredehagl.

Louis B. Knockel inspicerede den færdige pladedækkede hævngigant med et tandsmil, der næsten var større end på hans egen bryllupsdag. Efter at have testet affjedringen råbte han begejstret:

– Bravo! Kæltringerne vil få sig deres livs største forskrækkelse!

Tugtebotten blev trukket op og marcherede knirkende gennem Vesterhavets kolde vand med kursen sat mod Kæltringsø i en kompromisløs hævneskapade. Bifaldet fra de mange tilhørere klaskede i takt med kolossens målrettede bragende skridt.

Nu er der intet andet at foretage sig end at vente.

Et højtaleranlæg installeret i Tugtebottens hjernebark vil konstant gjalde en kampsang mod vore fjender. Slagsangen er indspillet af Nørre Usseldrup Børnekor og vil fylde kæltringerne med skræk og rædsel.

Melodi: Vi er børn af sol og sommer

I får vores hævn at føle,
offensiv mod Kæltringsø.
Åh, det hjælper ej at trygle,
I har skabt et dårligt ry.
I får prygl af en bersærker,
Tugtebot gi’r spark og klø.
Der bli’r blå og gule mærker,
ned med nakken, Kæltringsø!

Tugtebotten forventes at nå frem til Kæltringsø ved midnat. Den vil bogstaveligt talt tage øboerne på sengen.

FØLG HELE SAGAEN OM KÆLTRINGSØ HERFRA:

Slubbertempel genrejses i forgyldt pragt og herlighed

Skriv et svar

Jubelreportage: Crass Børsting
Foto: Phellatrice Nathan m.fl.

En jubelnyhed, som Nordvestjylland sjældent eller aldrig har hørt magen til, blev i morges kl. 06.44 bekendtgjort på Stationspladsen i Nørre Usseldrup: Det storslubberttempel, der så tragisk nedbrændte for 21 år siden, vil blive genrejst i hidtil uset pragt, bladforgyldt og med tårn og balkoner, hvorfra vor landsdels slubberter kan indkaldes til møder og stævner.

En lige så forbløffende nyhed er det, at manden bag templets genrejsning er den samme, som i sin tid blev dømt for at have ødelagt det. Han forsvandt ind i fængslets skygger, forhadt og foragtet som en folkefjende af værste slags.

Det drejer sig om den nu 43-årige Folbert Grüde, der efter 21 år bag tremmer vil rette op på sin dystre fortid. Som alle midaldrende og ældre landslubberter vil huske, var det Folbert, der under et midnatsmøde i Nordvestjysk Storslubbertselskab antændte en cigar i farlig nærhed af den fra kælderen opstigende tarmgas og dermed startede den eksplosionsagtige kædebrand, som endte med at lægge det historiske tempel i ruiner.

Slubbertbevægelsen har siden været henvist til skiftende mødesteder, hvilket har vanskeliggjort den hemmeligholdelse, som er en væsentlig del af den slubbertologiske ideologi. – Vi glæder os som børn til atter at have vores eget bevogtede stortempel, og den ydre forgyldning er ikke mere, end vi i kraft af vort samfundsvirke har fortjent, udtaler præsiderende storslubbertformand, fækaliegrosserer Jalbert C. Phimosis-Petersen, Klamhuse.

Templets ødelægger og redningsmand, Folbert Grüde, har under sit langvarige fængselsophold sammensparet 34,17 kroner, og denne kapital udgør byggefondens grundstamme. Egnens førstemand, Louis B. Knockel, supplerer med yderligere 6-7 kroner og et rundhåndet antal arbejdslussinger. Det nødvendige bladguld vil blive opkrævet ved sognegrænserne, når svenske og andre turister viser sig.

– En ny morgen og en ny gylden dag oprinder for os alle, sagde redaktør Knockel, mens han strålende af glæde tildelte hr. Grüde en snes præcist placerede takkelussinger.

SE OGSÅ:

Landsbytossen.dk

Extremgeriatriske efterretninger

Forfatterarkiv: admin

Om admin

Blodhavn Storhotel 2:3 DET INDLYSENDE ER OFTEST RIGTIGT

Blodhavn Storhotel 1:3 EN TYV IBLANDT OS

Næste års storfilm: KAMPVEHIKLER TAGER AL MAGT

Bladhusets lynkrig mod slubbertbaron

Herreskrædder straffet for salg af stribede fallitskabende spenderbukser

Ranke venner på rejseeventyr i Levanten

International brunvaredelegation gæster Usseldrupegnen

Habitter kan nu renses og presses, mens man har dem på

Ingen skånsel: Tugtebot af sted mod Kæltringsø

Slubbertempel genrejses i forgyldt pragt og herlighed