Tag-arkiv: radio

Radioopfindelse kan overvåge nordvestjyske familier

Fru Streret LOGO

Den i Søndre Strøelse nys tilflyttede opfinder og altmuligmand på Margarinefabriken Fnatox, hr. Karl Åge Klank, har begået en genistreg udi kommunikation via radiobølger.

`FruSRADIOMOSKVA

Billedet viser hans to sønner, Sigmund og Ferdinand, med opfindelsen, der giver mulighed for at aflytte Statsradiofonien, Radio Moskva og eventuelle signaler fra Universet. Som exstra bonus kan man så i hjemmet se, hvor de små poder befinder sig. Den kraftige solbrille er til at beskytte mod solens stråler, skulle man vende sig mod denne for signaler eller brunering.

Denne idé skal nok blive en succes. Tænk at sidde i hjemmet og se om f.eks ens ægtefælle er på shopping eller manden i huset er på værtshus. Der er mange muligheder. Den fikse oplader, der ses på bordet, vil blive inkluderet i prisen, når denne fantastiske opfindelse rammer markedet.

P.S. At de to ellers så muntre og livlige drenge ser nedtrykte ud skyldes, at der netop i det øjeblik blev spillet sørgemusik fra Radio Moskva. Anledningen var et dødsfald i den suveræne leder, præsident Putins fårestald. Navnet på den omkomne oplyses at være Завиток (på dansk: Krølle).

SE OGSÅ:

HenvRADIOOGTV

Retur til avisens forside