Når jeg rider min hest hver eneste nat,
Bliver jeg om dagen et søvnigt skvat.
Jeg husker dog alt det jeg hørte og så,
Hvis jeg glemte min færd ville alt gå i stå.
Jeg er nødt til at følge den kurs der er lagt,
Jeg er låst fast i en evighedspagt.

Det er de vilkår jeg har ligesom andre Aser,
Der af de fleste folk betragtes som – blomster i vaser.
En smule til pynt, gjort til illusioner,
Af de bæster der har deres egne missioner.
De der kaldes for præster, regenter og til dels også tanter,
Der tager på livet med uldne vanter,
Som er helt uden fingre, de er mere som luffer,
Men tro dem ikke thi jeg ved at de bluffer.

Jeg husker alt det som de fleste har glemt,
Har set menneskeheden blive ydmyget og klemt,
Af dem som folk selv har valgt til at passe butikken,
Men de bæster har sat sig på al mekanikken.
De der fik staklerne til at tro på alt deres gylle
Som gik ud på at de selv ville beriges og lade sig hylde.
Jeg har set det hele fra tidernes morgen
Derfor kender jeg alt om både glæder – og sorgen.
Og endte her som mørkets digter,
Et ærefuldt hverv som også forpligter,
Til at afsløre al den fumlen med viden,
Som har præget alverden – hele tiden.

Jeg ved det bliver svært,
Fordi det er løgn det de fleste har lært.
Og når alt hvad jeg siger er ægte og ærligt,
Bliver mit forhold til flertallet meget besværligt.
Måske er jeg naiv når jeg alligevel håber,
At kunne overdøve de værste tåber.
Jeg så jo det hele fra starten og frem til i dag,
Derfor bliver der tale om en indviklet sag.
Jeg ved godt min visdom bliver lidt svær at sluge,
For de folk der er så nemme at true.

Jeg har nemlig set det så mange gange,
Hos de arme stakler der lod sig fange,
Af missionærernes lumske fraser,
Som bare viser at deres vanvid raser,
Når de taler om alt det de kan og vil,
Selv om det kun er et trist og kedsommeligt spil,
En farce der bliver fremført af tæmmede tåber,
Der følger hinanden, imens de håber,
At de selv får en bid af de herskendes klistrede kage,
Selv når der knap nok er noget tilbage.

Jeg beklager men det er nu det jeg ser,
Når jeg søvnigt betragter alt det der sker.
I en verden som styres med vold og magt
Af dem, som har glemt det vi Aser har sagt.