Kategoriarkiv: Kultur

Mange flere nordvestjyske unge skal ryge

Rygoverligger

En rygekampagne af hidtil uset omfang blev i morges kl. 06.34 skudt i gang, da Louis B. Knockel på vegne af Danske Drenges Cigarlegat antændte en svært kalibreret knaldcigar, der detonerede med røde og grønne lyn og snart efter udspredte en tung, blåsort røg i næsten 50 meters omkreds.

Foto fjernet

Festligt og fornøjeligt så det ud for de flere hundrede tilskuere, men anledningen var alvorlig nok. Rygerne er i de seneste årtier blevet stadig færre.

rygerstatistik

– Det er nu, vi skal gribe ind, udtalte redaktør Knockel, – og det vil ske med alle tilgængelige midler. I særdeles er det vor opvoksende ungdom, der skal retledes.

Danske Drenges Cigarlegat støtter kampagnen med 24,19 kr., der vil blive omsat såvel i tobak som i de indensogns fabrikerede lyng-, tang- og tørveprodukter.

Se herunder en del af det righoldige propagandamateriale:

ryg1

 

Foto fjernet

Ryg6

ryg9b

ryg9c

På skoler og legepladser vil de yngste blive præsenteret for rygning i teori og praksis, og på ungdommens samlingssteder, f.eks. ved Klamhuse Brugsforenings gavl, hvor masturbationsidrætten dyrkes, vil alle over 15 år blive beordret til at ryge. Louis B. Knockel har sammen med flere af landsdelens førende lærerkræfter påtaget sig at gennemføre mindst 14 tvangsrygningsaftener i løbet af den udendørs sæson..

Kampagnen fortsætter, til rygningen i de yngste aldersgrupper er tilbage på 1990’er-niveau eller helst derover. Yderligere midler kan og vil om nødvendigt blive tilført.

SE OGSÅ:

HenvBØRNOGMAD

 

Ungt Usseldrup-par er verdens mest tilfredse

SokratesLOGO

Også Nr. Usseldrup deltager i undersøgelser af befolkningens tilfredshed, og her ligger vi pænt i forhold til den socialistiske storbypøbel.

Det er med stolthed, avisen herunder kan præsentere det par, der giver udtryk for den allerstørste tilfredshed i vores sogn, der som bekendt markerer sig som verdens mest tilfredse – dette til trods for, at de unge mennesker tilsyneladende ikke har penge til hårpleje.

Foto fjernet

Walmer P. Gisselschwantz og hans kæreste, Boopa
Stalin-Olsen, er et eksempel til efterfølgelse.

SE OGSÅ:

HenvSokratesFEDT

Pragtfilm fra dengang, hovedstaden var beboelig

Meget ærede publikum: Klamhuse Cinematographiske Biografteater indbyder til repremiere på en pragtfilm fra dengang, ikke blot Holstebro, men også – utroligt, men sandt – selveste København var en civiliseret og beboelig by.

1937 er fjerne tider, og øjnene løber i vand under iagttagelsen af livet, som det formede sig. Varighed 9:04 min.

København1937

Filmens eneste alvorlige fejl: Den ledsagende kommentar er på engelsk. Vor sprogkyndige medarbejder, fhv. biblioteksmedhjælper Judassen, arbejder på en oversættelse. Nyd i mellemtiden de levende billeder, og det er en ordre.

SE FLERE LØDIGE FILM HER

 

Useriøse populærmusikere afsløret og straffet

Under ihærdig patruljering såvel i turistområder som i de lokalt benyttede forsamlingshuse har redaktør Louis B. Knockel inden for de seneste få døgn afsløret en halv snes useriøse populærmusikere, skyldige i sammentalt 38 overtrædelser af det regelsæt for offentlig optræden, der blev bekendtgjort og sat i kraft af redaktørens fader og forgænger, Albert Knockel, 11. november 1938 kl. 14.26 prc.

popsang01

– Oplevelserne svingede fra det mildt irriterende til det aldeles uacceptable. Jeg antraf salonmusikere med skæv butterfly, sangere, hvis stemmer var ødelagt af grusmåltider, kvindelige optrædende med en helt uantagelig kropsbygning og – igen og igen – instrumenter, som var nedslidte og umulige at få en ren tone ud af. En del blev klaret på stedet i form af lussinger til de skyldige og øjeblikkelig destruktion af instrumenter. De alvorligere straffe er udmålt efter min faders regulativ, oplyser Louis B. Knockel.

Popsang02

Blandt de straffede er brødrene Lupo og Lambert Presley-Petersen, som dels manglede strenge på instrumenterne, dels blev antruffet ved gavlen af Vester Usseldrup Forsamlingshus, hvor de masturberede i arbejdstiden.

Popsang03

Den alvorligste sanktion ramte refrænsangeren Bassam Poppelkrage. De næste tre måneder skal han iagttage total tavshed. For at sikre dette skal han være iført en tætsluttende heldragt, hvor kun en bundventil vil blive åbnet, når hr. Poppelkrage fire gange i døgnet skal aflevere sine udstødningsprodukter. Næring får han gennem en slange, der morgen og aften tilfører en liter brun pladdervælling.

Popsang04

– Man må statuere et eksempel, når hr. Poppelkrage ikke efter 45 år som friluftssanger på Blodhavn Nordstrand har tilegnet sig en klarere stemme og en bedre tekstudtale, udtaler redaktør Knockel. – Hans overtrædelser er så meget mere forunderlige, når man tager i betragtning, at hans fader, Lubbert Poppelkrage, i 1947 blev straffet for noget lignende.

SE OGSÅ:

HenvNYSANGER

 

Baldurs 10. kvad: I pagt med de evige vinde

Menneskehedens historie er kun bagateller,

Absolut ikke noget der overvælder

Os Aser – der mest betragtes som en slags danefæ,

Skønt vi stammer fra en gren af livets træ,

Og lever i pagt med de evige vinde

Uden os ville alt liv på kloden forsvinde.

Solvej tager sig af det lyse – og jeg af det mørke,

Fordelt imellem os ligesom væde og tørke.

Det er vigtigt at huske begge sider

Og er ofte det menneskeheden ikke gider.

De har alt for travlt med deres selvskabte problemer

Og imponeres for nemt af medaljer og emblemer.

Vi bliver ikke blændet af den slags pynt

Vi var her før de narrestreger blev begyndt.

Vi ankom i hedenold til norden – fra havet,

Hvor et langvarigt ophold havde begavet –

Os – med vise tanker og syn – som en albatros.

Vores liv er og bliver ved med at være udødeligt,

Og mange ser det som anstødeligt,

At vi ikke er optaget af død og fare

Og heller ikke tænker på at bevare

En masse gamle kadavere og berømme det gamle,

Fortiden er slut, og det nytter ikke at samle,

På minder om det der er forbi,

Det er der ingen mening i.

Baldurportræt

Alligevel synes jeg, at jeg bør redegøre

Lidt mere om hvordan det gik os – her på det tørre.

Vi befandt os godt hvor vi var landet

Det der var omkring os var frodigt og blandet.

 Her var rigelig af både strand og skov –

Og vi bevægede os rundt efter vore egne behov.

Tog kun det der var absolut nødvendigt

Og lagde vægt på at gøre det beskedent og behændigt.

Vi stræbte ikke efter noget særligt –

For vi vidste at stræben efter fortrin gjorde livet besværligt.

Det havde vi lært i havets stride strømme,

Hvor livet er barskt og uden drømme.

Derfor holdt vi os til det som var ægte og stilfærdigt,

Og behandlede hinanden meget elskværdigt.

 Indrettede os efter årstidernes skiften

Såvel kulden som varmen og vindenes viften.

Kort sagt vi levede meget fredsommeligt,

Med det der var overkommeligt.

Og vi er her stadig, det ved de som regerer

Selvom vi ikke bliver agtet mere.

Vi blev nemlig gjort til en statshemmelighed,

Og gemt hen et sted hvor vi kan være i fred.

De vilkår fik vi da profeterne kom

Og ville lave alting om.

Det blev skabt af dem som vil behersker det hele,

Fordi de glemmer at det er nødvendigt at dele.

 Derfor må jeg igen helt tilbage til hule-tiden,

Når jeg vil vise skyggesiden,

Af det der fulgte med menneskehedens nøgne look,

Fordi de ikke forstod – et kuk,

Af “vand-bærernes” urealistiske tro og idealer

Som blev årsagen til de efterfølgende kvaler.

Der fik gjort flertallet til en flok kretinere,

Og selvom de tror, at det er os de ligner,

Er det kun en ønskedrøm,

Fantasier i deres meningsløse strøm,

Af utilfredshed over egne mangler,

Som en fjollet raslen med skramlende rangler.

SE OGSÅ:

HenvBALDUR9

Kongelig gæst på vej til Klamhuse

Exprestelegram fra vor betroede korrespondent
Alvard Husse, tarmrenser og festgynækolog

Hendes kongelige Højhed prinsesse Phyllis af Vestsjælland vil inden længe beære Usseldrup-egnen  med endnu et arkæologisk besøg. Prinsessen har jævnligt forestået udgravninger i den usseldrupske muld, siden hun i 1968 gjorde et sensationelt fund af et fyrtøj og otte let brugte piberensere i en høvdingegrav fra yngre bronzealder. Fundet beviste, som Nørre Usseldrup Dagblad dengang skrev, at ”egnens førstemænd allerede i de tidligste tider mødte enhver forandring, herunder egen bortgang og bisættelse, med stoisk ro og et stop virginiatobak”.

prinsessephyllis

Det er arealet omkring Klamhuse Urinkraftværk, som prinsesse Phyllis nu agter at gøre til genstand for arkæologiske studier. Netop denne parcel har hun flere gange endevendt med sin kongelige spade, da grunden har vist sig ekstraordinært rig på oldsager. Blandt de fundne effekter er et stort antal sodsvedede spir og skibsbeslag fra vikingetiden iblandet rester af forkullet moseeg. ”Vidste man ikke bedre”, som hendes kongelige højhed udtalte ved sit seneste besøg, ”kunne man forledes til at tro, at en hel flåde af vikingefartøjer er blevet anvendt til optændingsbrænde”.

arbejdsfolk

Prinsessen vil under sin arkæologiske visit i Klamhuse blive ledsaget af rektor Lupo Flaxhuber, Nordvestjysk Folkeuniversitet & Traktorakademi, Klamhuse. Hun er ved samme universitet dr.h.c. med ret til gratis olieskift.

SE OGSÅ:

HenvHalunkTESTIKELKALKUN

Retur til avisens forside

Baldurs niende kvad: Lyt til fuglene

Det er hæsligt at være vidne til

Det meningsløse rænkespil,

Som har sat sit præg på store dele af kloden,

På grund af de få som sad der ved floden.

Siden har deres påstande hærget overalt med tro og idealer,

Imens de brugte skarpladte våben og tordentaler,

Og fik oprettet nationer med tvivlsomme regimer,

Ved hjælp af slørede foredrag som ikke rimer.

Menneskeheden sidder fast i en skrue uden ende,

Og intet tyder på at dette magtmisbrug vil vende.

Den ene hersker er ikke bedre end den anden,

For dem alle gælder det kun om at overgå hinanden.

Om de kaldes for demokrater eller diktatorer,

Er det eneste de vil at være – de store.

Som påstår at være udvalgt af en højere magt,

Og at alle deres påstande er forudsagt.

Men vi Aser som kender alt til både kloden og livet,

Ved også at intet på forhånd er givet.

Det gælder også for menneskearten,

At deres liv har den samme værdi som leoparden.

Og al deres snak om magten og æren,

Vil forhåbentlig en dag opsluges i atmosfæren.

Jeg forudsiger ikke ragnarok,

Men peger på menneskers urimelig målestok.

De tror at de kan regne alting ud,

Og vil regulere livet med systemer og forbud.

Men det hjælper dem ikke at de sidder og tæller,

Imens de samler på trofæer og meningsfæller.

Baldurportræt

Det er menneskehedens abe-sind

Som får dem alle til at rende med en halv vind.

De fleste som havde søgt tilflugt i hulen,

Havde inden da været fri som fuglen,

Men nu sad de der og krøb ynkeligt sammen,

Og så den mistede frihed som fryd og gammen.

De glemte at frihed ikke er ubegrænset,

Et abe-sinds visdom er meget indskrænket.

 Fordi menneskehedens historie bygger på den illusion

Som opstod i den ret pinlige situation,

Som jeg har peget på adskillige gange,

Helt tilbage fra Arilds tid

 Blev det nemlig til storhedsvanvid.

Fordi de fejl som fulgte med er utrolig mange.

Og det som for alt levende blev så forbandet,

Er den respekt de fik til de få som sad der ved vandet

De som påstod at livet blev langt og stabilt

Når bare alt blev ensrettet og gjort sterilt.

Det der naturligvis også hjalp på sagen,

Var den ydmyghed de fleste lagde for dagen.

Derfor tvivler jeg også på,

Om det er de mange – eller de få,

Som får det narrespil til at blive ved

Med at gøre kloden til et ubehageligt sted,

Hvor brutale krige og ufred raser,

Fordi de engang ville ligne – os Aser.

Både de store og små tror nemlig stadig på storkenes snakken,

Som var det der fik flertallet ned med nakken.

Det er sørgeligt at de stadig lytter til sladderen,

Som stammer fra en gang formålsløs pladren.

Her i norden lyttede vi også til fugle

Men vi glemte ikke den mindste smule,

Vi gav os den tid der skulle til,

Og deltog ikke i narrespil.

Vi Aser er ikke af abe-art,

Fordi vi fik en hel anden start.

SE OGSÅ:

HenvBaldursottende

Jubelnyt: Kendt udflugtskro genåbnet

Et af Nordvestjyllands mest populære spisesteder genåbnede i går kl. 17.12 efter årtiers tragisk braklægning. Såvel landsdelens befolkning som de indstrømmende turister kan se frem til betjening, beskænkning og folkelige festmåltider på det niveau, vore bedste- og oldeforældre fik lov at opleve.

Udflugtskro

Stedet er den historiske Brunmølle Udflugtskro på Blodhøj, og værten, der atter byder unge og gamle velkomne, er ingen ringere end Ludhorst Poppelkrage jr., søn af kroens grundlægger, krigsveteranen Ludhorst Poppelkrage sr. (1841-1939) og dennes hustru Ludmilla (f. 1925).

Kroens storhedstid varede indtil 1959, da en halv snes svenske turister eksploderede efter indtagelse af en skaldyrskompot med hjemmesyltede kapers.

Udflugtskro02

– Det er en episode, vi for længst har lagt bag os, siger direktør Ludhorst jr., som er vendt hjem efter mange års beskæftigelse i den mellemamerikanske forlystelsesindustri.

Udflugtskro04

– Vi har genopdaget de historiske egnsretter, der gjorde kroen så populær i mine forældres tid. En omhyggelig tilberedning og munter servering med tilhørende lussinger vil genskabe det ry, som kroen i min barndom havde. Ligeledes er en hestedrevet mekanisk køkkenmaskine renoveret og sat i drift. Den skærer kødfoderet og de andre råvarer i passende små stumper, overkommelige at tygge og fordøje.

Mars Monkey

Louis B. Knockel var til stede på åbningsaftenen og delte en henkogt hvid abe med sin feststemte ledsager, avlspudlen Lola Canister II. – Et ypperligt måltid, som alle velhavere og oversøiske turister vil blive tvangsindlagt til, erklærede redaktøren, mens han foran kroen udvekslede høflighedslussinger med hr. Poppelkrage.

Det ufravigelige menukort ses herunder. Bordbestilling og meget præcist fremmøde forventes.

Udflugtskromenu

 

Husmandssanger modtager 2411 lussinger

Reportage: Hubert Kackel
Foto: Fatwa Kackel m.fl.

En af Nordvestjyllands kendte og elskede udøvende kunstnere, husmandssangeren Jolbert II Grüde, blev nu til formiddag indlemmet i de udødeliges lysende skare. 

Det skete, da Louis B. Knockel meldte sig ved Grüdes gavldør i Vester Klamhuse med nyheden om, at sangeren er tildelt Det Treårige Knockelske Kulturlegat på ialt kr. 10,67 samt medfølgende 2411  lussinger, hvoraf et halvt hundrede straks blev udstukket til sangeren, hans hustru Bubah, de ni hjemmeværende børn og en avlsso, der i indfedtet tilstand befandt sig i familiens spisekøkken.

Jolbert Grüde har i snart 50 år været mestersanger ved hjemstavnens husmandsstævner, årstidsfester, masturbationsstævner og andre rituelle begivenheder.

Circus Dwarf

– Legatet er det største siden 1937, da det sidst blev pristalsreguleret nedad, udtaler Louis B. Knockel. – Samtidig har vi sat antallet af lussinger i vejret fra 1861 til 2411, således at hele Jolbert Grüdes husstand kan få, hvad den har fortjent.

Sangerens ophøjelse vil blive markeret med en lussingparade over Usseldrup Hede onsdag eftermiddag, start ved turistpryglestativet kl. 13.01 prc., mødepligt for alle oppegående sognebørn og husdyr over 6,4 kg levende kropsvægt.

SE OGSÅ:

HenvPOPSANGERSTRAF

Baldurs 8. kvad: Aber uden pels

Som Aser er Solvej og jeg evigt forbundet

I en samklang som hos mennesker er helt forsvundet.

Jeg er den der i ly af mørket kan styre sproget,

Hun som i dagslys ser alt det der er så broget,

Som en ægte Ase kan hun se det der er galt,

Alt hvad der er både falskt og fatalt.

Og afslører sin viden i udsøgte godbidder,

 Med den visdom som alle Aser besidder.

Og fortæller mig hvad der sker om dagen,

Så jeg om natten i fred og ro kan tage mig af sagen.

For selvom der er forskel på hanner og hunner,

Så gemmer vi den til de herlige stunder,

Hvor forskellen give os den skønneste fryd,

At se bort fra det er bedrag – og snyd.

Vi ser menneskehedens kønskamp som svindel og fup

Et af tyranner og profeternes mest udspekulerede kup.

Og en følge af de forvrængede billeder de skallede aber så i vandet,

Et ubegribeligt pres som så meget andet.

Af den stramme struktur som de har konfektioneret,

Og i deres hellige skrifter på – græsk og latin – fik dokumenteret.

Men hvad er disse dokumenter i grunden,

Ikke andet end bevis på at det var mudder de fandt på bunden,

Af det vandhul hvor de sad og pønsede på,

Alle de fordele de selv kunne få,

Når de bare påstod, det var de vise sten de havde fundet,

Og fastslog det var magten og æren de havde vundet.

De som var blevet tilbage i hulen,

Så nemlig ikke deres snedige skulen,

Det var flertallet som var blevet tilbage,

Og de tænkte slet ikke på at beklage –

Sig over – at det den lille flok havde opfundet

Ikke var særlig klart begrundet.

Uden pels var de fleste blevet så skrøbelige

og var derfor en hel del bedrøvelige.

For dem gjaldt det kun om, at få tørsten slukket

Nå, ja – og vel også at få hulens indgang lukket.

De havde jo rykket en smule på klippeblokken,

Da vandet skulle hentes af de få fra flokken.

Og angsten for de mange pelsklædte chimpanser,

Havde skræmt dem så meget og sløret deres sanser.

Måske havde de mod da de selv var pelsklædte aber,

Men når en art skifter ham er der meget den taber.

Da de mistede det meste af pelsen opstod et savn,

De fleste nægtede at se at den havde været til gavn.

Men de få så tabet som deres helt private chance

Til at løse problemet – både med fordel og elegance.

Og det kom sig af de havde hørt en besynderlig pludren

Som storkene kom med i deres indbyrdes sludren.

De langbenede fugle fortalte om os,

Mest fordi de så aber som noget støjende og irriterende ros.

De fortalte om gode dage i de nordlige områder,

Og om os der levede på vores gode og stilfærdige måder.

Men de forvirrede aber fik ikke det hele med,

Det var derfor de kom så galt af sted.

De bemærkede kun at vi var lyse i huden og meget ranke –

Gik oprejst, var nøgne – men havde en manke.

Det der tiltalte aberne mest var – det nøgne,

Og det blev starten på mange løgne.

Abernes problem var jo netop den pels de mistede

Så det er vel naturligt det var den oplysning som fristede.

Men de forvaltede den overordentlig dårligt,

Og brugte denne viden meget vilkårligt.

Sådan går det når man ikke hører det hele,

Og kun tænker på de kager til sig selv – man er ude på at mele

Derfor tosser de rundt i en endeløs fumlen,

Der bliver til en nervøs og rastløs gumlen.

Baldurportræt