Kategoriarkiv: Presserende lokalnyt

Kalenderblad 18: Edmund Totenschlager og Storbjørn Snus

Gyldne kazoo Halunk logo 18

Det vil selvfølgelig være utaknemmeligt og en direkte fornærmelse ikke at nominere mine to kollegaer og redningsmænd Edmund Totenschlager og Storbjørn Snus, der i fællesskab opklarede sagen om min forsvinden.

Disse to personligheder satte alt over styr for at bringe mig sikkert hjem, så jeg kunne fortsætte mit virke som opsøgende og dybdegående reporter.

Edmund Storbjørn

Desuden plejer de at give mig opkvikkende lussinger under 23-timers vagterne på Bladhuset når almindelig kaffe og pervitin-tabletter ikke er tilstrækkeligt.

Jeg skylder disse to herrer alt. At nominere dem til Den Gyldne Kazoo er en god start. Edmund og Storbjørn deler i forvejen skrivebord, tandtråd og cigarer så de kan sagtens dele denne fyrstelige pris.

Forrige kalenderblad                 Næste kalenderblad                    Retur til avisens forside

Kalenderblad 21: E. Malje

Gyldne kazoo Hartmann logo 21

Jeg nominerer hermed hr. E. Malje til modtager af Den Gyldne Kazoo.

Billede 1 (52)

Alle i Gustenhuse Sogn kender jo hr. Maljes værker, der pryder gadebilledet samt offentlige bygninger og transportmidler med koncise, højlødige meddelelser.

Billede 2 (60)

Budskaber af denne art har i årevis været medvirkende til opretholdelsen af alle vore lokaldyder, og er for længst indgået i den daglige sprogbrug.

Billede 3 (59)

Med social ansvarlighed og folkeoplysning er trygheden i vort sogn sikret, og derfor er hr. Maljes nominering efter min mening så absolut fuldt fortjent.

Malje

Hr. Maljes selvportræt. Sådan er han, og sådan holder vi af ham.

Forrige kalenderblad                 Næste kalenderblad                    Retur til avisens forside

6 pruttefanter styrker lokal fækalieproduktion

Pejsebrænde LOGO

For at ingen skal komme og beklage sig over, at jeg producerer for få og små fækalier, har jeg nu hentet 6 pruttefanter i Andromedagalaksen og sat dem af i byerne. Det er et forsøg med at producere mere, end vi selv kan klare. Jeg må blot advare om, at de dyr er forslugne i træer og buske, så det tilrådes at plante flere og indhegne det man ikke vil have ædt. Men jeg har Kokos Pumpernickels ord for, at dyrene laver førsteklasses fækalier.

Det anbefales at medbringe en heldækkende regndragt og visir, hvis man vil undgå at blive tilsprøjtet med frisk afføring, eller holde en sikkerhedsafstand på 20 meter fra dyrene, der vil være sky i de første 2 måneder. Senere vil de vise sig meget kærlige.

Pruttefant03

Der er leveret 1 til Klamhuse, 1 til Gustenhuse, 2 til Nr. Usseldrup og 2 til Blodhavn. En pruttefant forventes at producere 500 kilo afføring i døgnet. Dyrene skal nok gennes ind i en stald her i vinter, men folks lyst til fækalier må blive opfyldt nu.

Pruttefanten har en meterbred mund med trekantede spidse tænder, som kan vibrere mens den flishugger træ. De kraftige arme kan løfte en person, mens han eller hun bliver kysset af de tykke læber. Dyret er brunt med 6 ben, brun elefanthud og strid pels hen ad ryggen. Bagi sidder et organ, som sprøjter afføringen ud. Hos hannen er dette også kønsorgan, som stikkes ned i et hul med 4 læber på hunnen. Dyret er ca. 3 meter højt og 5-6 meter langt og vejer 5-6 tons. Dets svage telepati gør, at det kan sende tanker videre til det menneske, der holdes i armene. Også Pruttefantens kærlige følelser bliver på den måde transmitteret.

Pruttefant02

Nu hvor de er på stald, nyder man godt af de solide mængder kvalitetsfækalier. 2½ til 3 tons om dagen. Jeg har øvet mig på at tegne en pruttefant, som den ideelt burde se ud. Virkelighedens dyr er knap så maleriske, men de gør allerede stor nytte på deres nye hjemstavn, så tag godt imod dem overalt!

FØLG OGSÅ HR. PEJSEBRÆNDES BETAGENDE BYGGESAGA:

HenvPejsebrændeBYGGEPROJEKT01

Retur til avisens forside

Til kamp for bedre og mere stabil morgenafføring

TOTALKAMPAGNE RULLER HEN OVER STORSOGNET

Reportage: Crass Børsting
Foto: Walma Q. Børsting, ODFF

De næste måneder vil Klamhuse, Usseldrup, Blodhavn og Jøderup storsogn blive præget af den kampagne for bedre og mere stabil morgenafføring, som brunvaresagens førstemand, redaktør Louis B. Knockel, i går ved 5.30 tiden skød i gang ved Brugsens gavl i Nørre Usseldrup, da han donerede ca. 740 g slagfaste, mahognibrune, i overfladen nærmest læderagtige, rygende varme ædelpølser til den gode sag.

morgenafføring

“Gennem alt for mange år har vi set en gradvis forringelse af respekten for de morgenfækalier, som bør udgøre hovedparten af kvalitetsleverancerne til den lokale industri. Hvad der senere på dagen præsteres, kan indgå i husholdningerne eller, hvor forholdene tillader det, anvendes til rekreative formål. Men hver morgens faste, faconstøbte råpølser er og skal forblive det fundament, Nordvestjyllands velstand og velfærd hviler på.”

morgenafføring02

“Jeg glæder mig derfor over, at denne kampagne kan gennemføres med al den ildhu og strenghed, som formålet berettiger,” udtalte Louis B. Knockel, inden han lod et geled af morgenfriske defækanter rykke frem mod de opstillede stativer, bismervægte, røntgenlamper og andet kontroludstyr.

morgenafføring03

SE OGSÅ:

HenvFÆKALIECIGAR

Retur til avisens forside

Kom med til forpremiere på episk kålrabiwestern

WolleCavlingLOGO

TILBUD TIL VORE FASTE ABONNENTER

Her på avisen gør vi meget for at tilfredsstille vore trofaste abonnenter. Det er os derfor en stor ære at kunne invitere på forpremiere i Klamhuse Kino på instruktør Billie Septembers tredie og sidste film i hans episke kålrabi western saga: Den Fede, Den Dumme og Den Stræbsomme.

Fed dum stræbsom 02

Vi skal ikke røbe meget af handlingen her, udover at den ikoniske titelfigur, Den Fede, også medvirkede i kålrabi-trilogiens første to film, En Fister med Dollars og Hævn for Nødtørft, og hermed bringer historien til sin voldsomme ende. Dog kan vi fortælle, at handlingen udspiller sig i Nordvestjylland under den store krig mellem amterne, specielt under det afgørende slag ved Gettosborg.

Historien er kort: Amtmandens konvoj er faldet i baghold for Tolne-Banden, der har stjålet en septiktank fyldt med forædlet nødtørft. Bandemedlemmerne omkommer, før de kan fortælle, hvor de gravede skatten ned. Så bliver det Den Fede, Den Dumme eller Den Stræbsomme, der løber med skatten?

Fed dum 03

Derudover spiller en ulovlig minkgrav og en krofattter, der både kan skænke øl og give lussinger, en stor rolle i filmen.

Vore læsere kan se frem til en kulturberigende aften. Som en særlig cadeau til vore Landsbytossen Plus medlemmer, vil instruktør Billie September efter forpremieren besvare spørgsmål sammen med musikeren bag filmens episke lydspor: Gade-Jorge, tidligere kendt som Gade-Jørgen, før hans karriere tog fart.

SE OGSÅ:

HenvCavlBIGBROTHER

Retur til avisens forside

Natlig eksplosion ryster Blodhavn

PoppeLOGO

Sent i aftes rystedes Blodhavn og omegn af en voldsom eksplosion, som kunne høres og mærkes helt til Holstebro.

Blodhavn Dynamitfiskerforening har gennem længere tid ikke kunne opfylde kvoterne for brisant-producerede ferskvarer, da lagrene af sprængmidler har været næsten tomme, og genindkøb har vist sig næsten umuligt på grund af stigende international efterspørgsel.

Via en mellemøstlig varebørs lykkedes det imidlertid forleden Dynamitfiskernes Fælles-rederi A.m.b.a. at erhverve en ældre trotylcoaster med fuld last til en meget fornuftig pris.

Dynamitfiskere02

”Jeg skulle måske have studset over den lave pris, men var bare lykkelig for, at vort gamle, hæderkronede erhverv fik en overlevelsesmulighed”, indrømmer dynamitfiskernes formand, Harro Hamborg-Henriksen.

Coasteren ankom i går eftermiddag til Blodhavn, og blev efter fortøjning omgående forladt af den to mand store besætning. Hamborg-Henriksen entrede det statelige fartøj for at inspicere lasten med henblik på losning. I forreste lastrum konstaterede Hamborg-Henriksen en skarp, sur odeur, og for at undersøge sagen nærmere i det mørklagte lastrum tændte han sin cigar, en handling vi nu kender de sørgelige konsekvenser af.

Dynamitfiskere01

Lasten har siden vist sig at bestå af NitroFæc, et stærkt ustabilt sprængstof baseret på højtryks-komprimeret kamelgødning og batterisyre.

Som ved et mirakel omkom ingen ved ulykken, og Hamborg-Henriksen kunne ved egen hjælp og en sækkevogn søge lægelig assistance på Klamhuse Husmandshospital.

”Mine ben var alligevel temmelig medtagne af det hårde slid på søen”, udtaler Hamborg-Henriksen og tilføjer: ”og jeg forventer da også at kunne spare et pænt beløb på benklæder og galocher!”

Ved eksplosionen forsvandt en stor del af havneanlæggene samt de der placerede bygninger, blandt andet Blodhavn Sømandshjem med den uerstattelige samling af antikke gebisstativer samt det nyåbnede Folkebordel, som netop havde investeret et to-cifret beløb i et topmoderne regummieringsanlæg til genbrugskondomer.

SE OGSÅ:

HenvPoppeBORDELABE

Retur til avisens forside

Klamhuse Centralbank sænker den brune diskonto

WolleCavlingLOGO

VIGTIGT FINANSIELT NYT FRA AUTORITATIVE KILDER:

Ved det nylige kvartalsmøde i Klamhuse Centralbank besluttede bestyrelsen og bankens formand, dr.polit.fæcal. Ludbert Hajek at sænke den brune diskonto med 6 pct. Detaljer kan være svære at følge med i, så vi har bedt adjunkt Milton Farmand, Klamhuse Universitets Kursus, KUK, om en forklaring:

Valuta01

“Den regionale valuta, den Brune Daler, er i modsæting til “fiat” valutaer som Lire, Zloty og Zimbabwedollars baseret på en Lortefod. Det vil sige, at enhver borger har krav på at få sine brune daler konverteret til latrin i medlemsbankerne” forklarer adjunkt Farmand, og fortsætter:

“Hvor Lortefods-Princippet har ført til stabile forhold på finansmarkederne og generelt ses som en fordel for egnens erhvervsliv, er der på det seneste opstået utilfredshed over den ringe økonomiske vækst. Formand Hajeks brune diskontosænkning hilses derfor velkommen i lokale erhvervskredse.

Det foregår omtrent således: Hver aften ved lukketid deponener oplandets medlemsbanker deres latrinreserver i Centralbankens septictanke. Herfor betaler Centralbanken en nominel rente, der benævnes den brune diskonto. Ved at nedsætte den brune diskonto gør Centralbanken det mindre attraktivt for medlemsbankerne at deponere deres reserver og skaber derved større udlån, hvilket skaber vækst.

TIS-LM diagrammet nedenfor illustrerer princippet. Den vandrette akse repræsenterer den totale latrinmængde, både L1 og L2 i metriske tons (L1: Likvide fækalier. L2: Likvide fækalier + tørre fækalier + indskud på anfordring). Den lodrette akse er den brune diskonto i procent. En ligevægt på det brune valutamarked indtræffer i chokoladekrydset, hvor udbud og efterspørgsel af brun likviditet er ens. Ved at sænke diskontoen, skubber Centralbanken chokoladekrydset nedad og skaber større vækst.

Valuta02b

Dog er ikke alle eksperter overbevist om, at diskontosænkningen vil virke. “Det er børnelærdom, at en brun diskontosænkning ikke virker, når økonomien er i en latrinfælde,” anfører Poul Krogmand, lokal økonom og blogger. “I en latrinfælde klemmer alle aktører ballerne sammen på samme tid, og chokoladekrydset forskydes til under nulpunktet. Centralbanken har derfor ikke nogen mulighed for at sætte gang i økonomien. Vi kræver, at amtmanden tager aktion og påbegynder en aktiv fækaliepolitik med offentlig udspredning af latrin og massive investeringer i kloaknet, rensningsanlæg og anden offentlig investering med stor multiplikatoreffekt.”

Valuta03

“Som anført af tidligere økonomer fra William Jennings Bryan til Bjarne Corydon nytter det ikke at korsfæste menneskeheden på et chokoladekryds, og spådomme om, at det skulle føre til myldrebæ som i Weimartyskland er noget pjat,” slutter en tydelig agiteret hr. Krogmand.

SE OGSÅ:

henv valutareform

Retur til avisens forside

Righoldigt lokalt aftenskoleprogram

Nordvestjyske Landproletarers Oplysningsforbund tilbyder i den kommende sæson en stribe spændende og berigende nye aftenskoleforløb:

UTRADITIONELLE HUSDYR som slanger og edderkopper kræver også pleje og opdragelse, hvis familien skal have det fulde udbytte af dem.

FORNØJELIGE STRIKKEOPSKRIFTER TIL HELE FAMILIEN
Hurtigt udførte strikvarer til den kolde årstid. Medbring ægtemand eller anden partner til måltagning (orner, æsler og større hunde føres i snor og med mundkurv).
Kursusleder: Eulalia Philterhuus
Start: Lørdag kl. 16.23 prc. på Nr. Usseldrupegnens Fortsættelsesskole, Latrinstræde 9, lokale C.

Strandhatte vintersløjd kvinder
PAPIRHATTE FOR BEGYNDERE OG LIDT ØVEDE
Fordelen ved at fremstille hatte som papirsløjd er først og fremmest økonomisk. Den viste strandhat er kun en af mange modeller: Nytårshatte, napoleonshatte og narrehatte indgår også i kursusmaterialet. Interesserede husmødre kan i næste sæson deltage i et fortsættelseskursus, der vil sætte dem i stand til at fremstille hele familiens beklædning af papir og pap.
Kursusleder: Eulalia Philterhuus
Start: Førstkommende mandag kl. 17.13 prc. på Husmandsskolen, Vester Usseldrup

Mudderbrydning
MUDDERBRYDNING FOR BEGYNDERE OG LIDT ØVEDE
Mudderbrydning er en sund og populær moderne idrætsform. En erfaren semi-professionel mudderbryder demonstrerer de mest almindelige begyndergreb, hvorefter kursisterne parvis sendes i kamp mod hinanden.
Kursusleder: Euphoria “Miss Messy” Salzwaffel
Start: Førstkommende tirsdag kl. 16.42 prc. ved bolsmand Salzwaffels mødding, Klamhuse Hede. Deltagerne medbringer badedragt eller bikini. Diplomsamarit er til stede.

Kæmpeedderkop
EDDERKOPPEOPDRÆT FOR BEGYNDERE

De seneste års genteknologiske fremskridt har gjort det muligt at fremstille større edderkopper end nogensinde før. Dette kursus giver nyttig viden om de modificerede dyrs foder, underholdning og andre behov under den hurtige vækst. På sigt er der også erhvervsmuligheder i avlen. Man skal disponere over eget passende lokale (se illustration) til formålet.
Kursusleder: Mamma Lucy Mbongo, PhD
Start:
Førstkommende torsdag i civilforsvarsbunkeren, Nørre Usseldrup Bygade 13 B

NYT I ÅR: LAV DERES EGNE smukke og funktionelle familiemøbler. Usseldrupegnens Folkehøjskole starter aftenkursus på 6 gange 48 minutter under ledelse af pensioneret skovhugger Moses Pummelhage førstkommende tirsdag kl. 18.31 prc. på adressen Pummelhage Sidevej 2B.
Medbring blot stiksav, stemmejern og hæfteplaster. Bindende tilmelding på tlf. Klamhuse 37y.

SE OGSÅ:

HenvKannibalismekursus

Retur til avisens forside

 

Sultanen af Brabrand besøger nordvestjyske rastafarianere

WolleCavlingLOGO

Sultanen af Brabrand, Hjalmar Selassie, De Troendes Behersker, Kronjyllands Løve nedstammer i lige linie fra Kong Salomon og er spirituelt overhovede for Nordvestjyllands betydningsfulde rastafarianske mindretal. Hans nylige besøg i Klamhuse var derfor ventet med spænding og trak en rekordstor skare af regionale rastafarianere til byen.

Vor journalistpraktikant Nalle Tosh forklarer:

> Legaliser det!
> Og lad være med at kritisere det!
> Doktoren koger
> Advokaten tjaller den
> Selv amtmanden fyrer den fede.

Rasta01

Rasta Jørgens sprøde reggae musik emmer ud fra det uanseelige hus med det regnbuefarvede bast og perleforhæng i Klamhuse Amatør Reggaeklub og Hampcooperativ. Indenfor mødes vi af den sødlige dunst af brun rygemarok, Rød Stribe lagerøl  og egnsretten ackee med skidtfisk.

Formanden, Viggo Trenchtown, ser op fra sin tjalle og byder os velkommen. “Hjalmar Selassie er vort samfunds elskede spirituelle overhovede, og her i klubben var vi beærede over at måtte organisere et folkemøde under Sultanens nylige mellemlanding på ruten Tirstrup-Addis Abeba.”

Rasta02

Klubmedlem Folke Rastamand fortsætter: “ Jeg voksede som ung dreng op i Govenment Yards i Gjellerupparken. Alle vi børn hørte historien om den sorte prækemand, der en dag vil stige ned fra himlen i en stor hvid fugl og gøre os alle sammen høje. Men aldrig havde jeg troet, det skulle ske i min levetid”.

Sultanens korte besøg involverede et folkemøde i hampcooperativet, en reception hos amtmanden, samt kranseledlæggelse ved Wamberg Prunkhorsts grav. “Dr. Prunkhorst var som direktør for Nordvestjysk Storrygerforbund den første til at opdage, at den gode urt kan ryges og ikke bare bages i småkager. Han var derved ene mand ophav til den spirituelle fornyelse, som mine følgere i Axum, Kingston og Klamhuse i de senere år har gennemlevet”, udråbte en entusiastisk Sultan Hjalmar.

Rasta03

Dog forløb besøget ikke aldeles uden dramatik, idet visse lokale unge har fundet sultanens fremmedartede beklædning og aristokratiske fremtonen voldsomt provokerende. “Hvad skal sådan en bagbordsabyssiner her på egnen, han hører ikke hjemme her”, hvæser en tydeligt indigneret Horst Pickelhaupt, talsmand for Usseldrup Brune Landbodrenge.

“Vores kultur er ved at skride! Før i tiden var fækalietobak godt nok, men nu skal alle være fine på den og ryge ganja. Dansktop og dødsmetal var altid på repetoiret ved halballerne, men nu er selv Gade Jørgen faldet for deres ækle negermusik. Almindelige landbodrenge har svært ved at få en kæreste, fordi rastafarianerne i gennemsnit måler 45 cm i erigeret tilstand. Sultan Hjalmar skal passe gevaldigt på, han jo kunne risikere at rende ind i Voldsduoen Ballezlau,“  slutter unge Horst med en slet skjult trusel.

Rasta04

“Jeg kendes ikke for ingenting som Kronjyllands Løve og er ikke bange for nogle bette voldsparate landbounge” udtaler en selvsikker Sultan Selassie på vej tilbage i den hvide sølvfulgs bug for at sætte kursen mod Addis Abeba. “Jeg har bekæmpet såvel Mussolinis fascister som grønjakker og skinheads i Greve Strand, så jeg tager disse trusler helt roligt. De unge lømler får 30-40 år med tvangsarbejde i Kong Salomons Miner, så ser de helt anderledes på sagen,” slutter Hans Højtidelighed før stewardessens sidste udkald.

SE OGSÅ:

HenvCavlSTALIN

Retur til avisens forside

 

Homofile danselærere smitter lokal voldsduo

WolleCavlingLOGO

Vore læsere har sikkert draget et lettelsens suk over vor kollega Hartmann Stahl-Eisenmanns tidender om enden på Tolne Bandens terrorregime på Gustenhuseegnen.

Men de gode nyheder med hensyn til farlig voldskriminalitet synes stadig at strømme ind, for vor avis kan nu med eneret for Nordvestjylland fortælle, hvordan frygtede lokale voldsmænd er fortrukket til Holstebro efter at være blevet svækket af mund og klovsyge. Vor ballet og reality-tv anmelder Primo Pumpestok beretter fra den kombinerede saunaklub/tyrestation Violas Lyst i kælderen Kingosgade 7 bag Brugsen:

homo01

“Vi betragter jo Tyrestationen Violas Lyst som vort andet hjem, når insiminatørerne er gået hjem kl 17.00” udtaler Adam Homo, bifil danselærer for tiden ferierende på Proprietær Paludan-Műllers feriokoloni “Peter Pans Lyst”. “Det faldt os derfor som danselærere af profession naturligt at acceptere chefinsiminatrice Feta Knøhls ønske om, at vi skulle bidrage til at højne det lokale kulturelle niveau ved at tilbyde undervisning i den populære dans “Les Lanciers” hver onsdag fra kl. 17-19.”

Herr Homos dansepartner, Pawel Svabergast, fortsætter: “ Vi har over sommeren haft held med at undervise ganske mange quadrillier af lokale landbounge i den ædle Lanciers dans, der lokalt kendes som Firkant med Stivert.”

Homo02

“Men sidste onsdag gik det gruelig glat, da Sonny Ballezlau, den yngre det af Voldsduoen Ballezlau medte sig til vores andet aftenshold. Sonny har bestemt talent for den ædle dans; hans benmuskulatur er i top træning af at lægge ågerkarle i benlås, og hans reaktionstid er i top efter at Voldsduoen satte sig på monopolet for at rafle Meyer om penge,” bemærker Adam Homo. “Men modsat min partner og mig har unge voldsmand Ballezlau ikke endnu opnået immunitet overfor livsstilssygdomme som mund- og klovsyge; det skal der et langs livs færden i tyrestationer og saunaklubber fra Pisserenden til San Franciscos Tenderloin distrikt til, før man opnår. Så da vi nåede til 3die tour faldt Hr. Ballezlau sammen på dansegulvet med fråde om munden og en eksplosionstruende erektion.”

homo03

Unge Sonny er nu kommet sig og har kun sporadiske tilbagefald. Men ulykken har fået Ballezlau senior til at overveje voldsduoens fremtid her på egnen, og for nylig kunne vor billedreporter genkende Ballezlau senior og junior på landevejen mod Holstebro.

SE OGSÅ:

HenvHammurabisVOLDSMÆND

Retur til avisens forside