Tag-arkiv: rasta

Sultanen af Brabrand besøger nordvestjyske rastafarianere

WolleCavlingLOGO

Sultanen af Brabrand, Hjalmar Selassie, De Troendes Behersker, Kronjyllands Løve nedstammer i lige linie fra Kong Salomon og er spirituelt overhovede for Nordvestjyllands betydningsfulde rastafarianske mindretal. Hans nylige besøg i Klamhuse var derfor ventet med spænding og trak en rekordstor skare af regionale rastafarianere til byen.

Vor journalistpraktikant Nalle Tosh forklarer:

> Legaliser det!
> Og lad være med at kritisere det!
> Doktoren koger
> Advokaten tjaller den
> Selv amtmanden fyrer den fede.

Rasta01

Rasta Jørgens sprøde reggae musik emmer ud fra det uanseelige hus med det regnbuefarvede bast og perleforhæng i Klamhuse Amatør Reggaeklub og Hampcooperativ. Indenfor mødes vi af den sødlige dunst af brun rygemarok, Rød Stribe lagerøl  og egnsretten ackee med skidtfisk.

Formanden, Viggo Trenchtown, ser op fra sin tjalle og byder os velkommen. “Hjalmar Selassie er vort samfunds elskede spirituelle overhovede, og her i klubben var vi beærede over at måtte organisere et folkemøde under Sultanens nylige mellemlanding på ruten Tirstrup-Addis Abeba.”

Rasta02

Klubmedlem Folke Rastamand fortsætter: “ Jeg voksede som ung dreng op i Govenment Yards i Gjellerupparken. Alle vi børn hørte historien om den sorte prækemand, der en dag vil stige ned fra himlen i en stor hvid fugl og gøre os alle sammen høje. Men aldrig havde jeg troet, det skulle ske i min levetid”.

Sultanens korte besøg involverede et folkemøde i hampcooperativet, en reception hos amtmanden, samt kranseledlæggelse ved Wamberg Prunkhorsts grav. “Dr. Prunkhorst var som direktør for Nordvestjysk Storrygerforbund den første til at opdage, at den gode urt kan ryges og ikke bare bages i småkager. Han var derved ene mand ophav til den spirituelle fornyelse, som mine følgere i Axum, Kingston og Klamhuse i de senere år har gennemlevet”, udråbte en entusiastisk Sultan Hjalmar.

Rasta03

Dog forløb besøget ikke aldeles uden dramatik, idet visse lokale unge har fundet sultanens fremmedartede beklædning og aristokratiske fremtonen voldsomt provokerende. “Hvad skal sådan en bagbordsabyssiner her på egnen, han hører ikke hjemme her”, hvæser en tydeligt indigneret Horst Pickelhaupt, talsmand for Usseldrup Brune Landbodrenge.

“Vores kultur er ved at skride! Før i tiden var fækalietobak godt nok, men nu skal alle være fine på den og ryge ganja. Dansktop og dødsmetal var altid på repetoiret ved halballerne, men nu er selv Gade Jørgen faldet for deres ækle negermusik. Almindelige landbodrenge har svært ved at få en kæreste, fordi rastafarianerne i gennemsnit måler 45 cm i erigeret tilstand. Sultan Hjalmar skal passe gevaldigt på, han jo kunne risikere at rende ind i Voldsduoen Ballezlau,“  slutter unge Horst med en slet skjult trusel.

Rasta04

“Jeg kendes ikke for ingenting som Kronjyllands Løve og er ikke bange for nogle bette voldsparate landbounge” udtaler en selvsikker Sultan Selassie på vej tilbage i den hvide sølvfulgs bug for at sætte kursen mod Addis Abeba. “Jeg har bekæmpet såvel Mussolinis fascister som grønjakker og skinheads i Greve Strand, så jeg tager disse trusler helt roligt. De unge lømler får 30-40 år med tvangsarbejde i Kong Salomons Miner, så ser de helt anderledes på sagen,” slutter Hans Højtidelighed før stewardessens sidste udkald.

SE OGSÅ:

HenvCavlSTALIN

Retur til avisens forside