Kategoriarkiv: Seksualitet

Kendisjubilæum i Gustenhuse: Den verdensberømte stuntmand Orla Duhda Zinzüegh fylder 150 År

Stahl-EisenmannLOGO

Idet vort kendteste sognebarn nu kan fejre sin ethundredehalvtredsindstyvende fødselsdag samt sit 75-års jubilæum som internationalt anerkendt stuntman, fremsendes hermed i al beskedenhed nedenstående, af mig udarbejdede portrætartikel om denne stoute, ædle Gustenhusmand og 17-foldige æresborger, der i sit lange liv og virke udelukkende har bragt hæder, stolthed og berømmelse til vor kære hjemegn.

Orla01

Orla02

Orla03

Orla04

Orla05

DEL II: ORLA SVØMMER HJEMMEFRA

Radiolytningen, sammenholdt med moderes besyndelige lidelse, ansporede Orla Møgertsen til at opsøge og forårsage spektakulære ulykker med henblik på at fremkalde alvorlige personskader på egen krop.

Da han i 1941 i en purung alder af 75 år valgte at svømme hjemmefra, for med egne øjne at se lidt af den verden, han hidindtil blot havde hørt om, var det således med ambitionen om at blive verdens største, bedste og mest berømte, konstant tilskadekomne person.

Foto fjernet

Orla07

Orla08

Orla09b

Orla10

Orla11b

Orla12

Orla13

Orla14

Orla15

Listen kunne for så vidt fortsættes i det noget nær uendelige. Orla, der stadig er aktiv i sit fag, har foreløbig medvirket i ufattelige 3.152 film, blevet mere eller mindre alvorligt kvæstet i samtlige scener, mistet hørelsen, synet på det ene øje, 1 ben, 8 fingre, 4 tæer, sin ene testikel, 4 indre organer, samtlige tænder i undermunden og størsteparten af sin højre hjernehalvdel. Han bærer 2 kunstige ører, tredobbelt stomi, rustfrit ståluridom, lider af totalt hukommelsestab, og har sammenlagt været hospitalsindlagt i 47 år, 124 dage og 48 minutter, hvilket er suveræn verdensrekord.

Dette har imidlertid ikke sat noget nævneværdigt præg på den gæve mand, som vi borgere i Gustenhuse Sogn skylder vor allerdybeste respekt, en betragtelig del af vort gode renommé, og selvsagt et stort og hjerteligt tillykke med dagen!

Orla16

SE OGSÅ:

HenvGUSTENTEKNIK

 

 

 

 

 

En æra afsluttes: Gustenhuse Pervertarium lukker

Stahl-EisenmannLOGO

Vor største bastion for sædeligheden og sognekønsmoralen står snart ikke længere. Grundet samfundsudviklingen og de nye krav til offentlige seksualfaciliteter er det netop ved håndsoprækning under sognerådets velbeskænkede storfolkemøde vedtaget, at Gustenhuse Pervertarium skal nedrives for at gøre plads til den planlagte nye sognemasturbationscentral.

Pervert01

Pervert02

I mere end et århundrede har Pervertariet tjent borgerne som hjemsted og tænketank for allehånde eksperimenterende seksualudskejelser, til gavn for udviklingen i vor stadigt tiltagende kropskultur. Det er derfor med vemod at en igennem generationer så velbesøgt, traditionsbehængt og dybt skattet institution nu må lade livet i det moderne kønslivs navn.

Må det således være mig tilladt at bringe lidt nostalgiske glimt af stedets glorværdige historie, til bevarelse for eftertiden:

Pervert03

Pervert05

Pervert06

Pervert07

Pervert08

Pervert10

Man kan selvsagt kun håbe, at nye bygninger fremadrettet vil kunne leve op til stedets uplettede ry som elsket samlingspunkt for sognets frigjorte borgere, samt husdyr, og dermed holde egnens bedste traditioner respektfuldt i hævd!

SE OGSÅ:

HenvGUSTENTEKNIK

 

Sommerens skønhedstips og erotiske tidsfordriv

EXKLUSIV KORRESPONDANCE FRA EROTOLOG, KOMTESSE
MARIE MISSEGNUBBER, GUSTENHUSBORG

I min egenskab af skønhedsrepræsentant for Gustenhuse og Omegn er det mig en ære at kunne dele med avisens distingverede læserskare de seneste tiltag udi ansigts- og kropsforskønnelse i vort ærede sogn.

Således kan vi som en regulær sensation i nedenstående billedeserie præsentere den vellykkede trinvise fysiognomiske metamorfose af cirkusmedarbejder Klammo Penisträck, fra en umiddelbart, skal vi sige, noget utiltalende type, til en pragtfuld, nobel og velpræsentabel førsteklasses luksusfestneger.

Skønhed01

Skønhed02x

Skønhed03

Foto fjernet

Klammo Penisträcks første kommentar til denne åbenbaring var umiddelbar næsegrus beundring og absolut tavshed, hvilket muligvis skyldes medfødt stumhed, men det lader sig ikke benægte, at patientens livskvalitet og selvværd ved dette simple indgreb er mangedobledes, hvilket blandt andet vurderes på det faktum, at han glædesskrigende kastede sig ud fra konsultationens balkon og derefter satte i euforisk armflagrende løb i retning mod Gustenhusmose.

Til fremhævelse, forskønnelse og forstørrelse af de kvindelige attributter foreslås i al beskedenhed følgende:

Skønhed05

Foto fjernet

Skønhed07

Flere livsglade frierotiske sommerlegemsøvelser foreslås i det nedenstående:

Foto fjernet

Skønhed09

Skønhed10

Med ønsket om en sensuel sommer i det nordvestjyske, og husk: Det handler blot om at ha’ det godt!

Skønhed11

Elskværdigst,
Erotolog, komtesse M. Missegnubber. Gustenhusborg.

DEN KNOCKELSKE REDAKTIONSLEDELSE takker på læserskarens og hele landsdelens vegne for dette lødige og smukt illustrerede materiale. Blandt de første i køen til behandling venter vi at se danselærer-parret Phrederiksens nyligt konfirmerede søn Philbert.

Skønhed12

SE OGSÅ:

HenvHalunkFRITURESTEGES

 

Fotoreportage: Celebert storbryllup i Klamhuse

SLUBBERTER FRA NÆR OG FJERN TIL FEST FOR GORDON PHOLBERT OG FRU PHYLLIS

Hundredevis af certificerede landslubberter stimlede i går sammen til det største og mest celebre bryllup, vor hjemstavn har set i årtier.

Ingen ringere end masturbationsinstruktør Gordon Pholbert, kendt fra den året rundt populære lørdagsserie “Spil den igen” på Holstebro Folkeradio, var vendt hjem for at fejre sit bryllup med fru Phyllis, datter af operasangerinde Gylda Peckelwaffel.

Ankomsten over Klamhuse Hede blev besværliggjort af regn, men senere på dagen klarede det op, og indtil langt ud på natten festede høj og lav i Klamhuse Slubberthjems nyopførte gallapavillon.

Pholbert02

Pholbert03

Foto fjernet

Pholbert04

Pholbert04

SE OGSÅ:

HenvFRACKE

 

 

Frivillige søges til lussingtjeneste ved festivaler

SAMFUNDSVIGTIG INDKALDELSE > SE TØLPERTILMELDING LÆNGERE NEDE PÅ SIDEN

Sommerens festivalaktivitet stunder til, og vi ved allerede nu, at tusinder af turister vil strømme mod Nordvestjylland, mange af dem suspekte og subversivt sindede individer.

Uden titusinder af lussinger til de fremmødte vil vort lokalsamfund bryde sammen, og Klamhuse Borgervæbning søger derfor frivillige, der kan deltage i lussering og anden afretning af folkemasserne.

Festival03

“Udover selve Borgervæbningen har vi frivillige korps af blandt andet husmødre og strandsexualitetsinspektører, og vore velfungerende lussingmaskiner og pryglomater vil naturligvis også køre i døgndrift,” udtaler oberst Hassan Gylbert, som ved siden af sit hverv  i væbningen er transplantationskirurg på Klamhuse Husmandshospital. “Men det er ikke nok. Vi skal ud, hvor folk samles i trængsel, og klaske dem grundigt igennem.”

Festival02

Voksne, slagkraftige nordvestjyder kan møde til praktisk og teoretisk prøvning ved Brugsens gavl de næste tre onsdage klokken 18.34 prc. Arbejdet er ulønnet, men der vil under tjenesten blive serveret flæskesuppe og ved slutningen af hver vagt en spølkum blå drikkepetroleum.

SIDSTE NYT: STORTØLPERTILMELDING FRA GUSTENHUSE

Det er med stolthed at Gustenhuse Tølperforening hermed har den fornøjelse at kunne meddele Deres ærede person, at vor ydmyge organisation stiller til rådighed for den fornemme og almennyttige opgave en velberedt og overrislet 30-mandsdeling bestående af:

– 4 flanører
– 3 lurifakse
– 2 taskenspillere
– 1 lurendrejer
– 3 snydepelse
– 1 gavflab
– 4 luskebukse
– 2 kværulanter
– 1 lusepuster
– 2 fidusmagere
– 2 plattenslagere
– 1 bondefanger
samt 2 klamphuggere og 1 kratlusker;

alle med minimumsrang af Sogneskiderik af 3. kl., og under kyndig ledelse af delingsfører, Overtølper og hædersmand Dütmärsck von Schwindelkerl, som De muligvis kender af omtale fra strejkeblokadenedskydningerne ved Gustenhuse Kæledyrsaflivningsanstalt, i julen 1953.

Vel mødt i sommerlandet, og, som det jo så smukt lyder i vor kære, gamle forenings indmarchsang:

“En Tølpermand er au courant,
charmant, galant, er han, iblandt,
Hurra! Hurra! Hurra!

Thi Tølperånden er bastant,
Lusseres skal enhver lussant!
I dag, i dag, i dag.”

(mel.: Den Gamle Lussators Sang)

Tølpere

Med tølperagtig hilsen,
Formand Fups-Rävenpählz

SE OGSÅ:

HenvLUSSINGMASKINE

 

Retur til avisens forside

Turister er på vej, oprustning bitterligt nødvendig

Vore nordvestjyske hjemsogne vil igen i år blive oversvømmet af socialistiske Holstebro-velhavere og anden pøbel. Tiden er inde til oprustning mod denne trussel.

Storturistvehikler

Som tidligere år kræves folkelig tilslutning, klarsyn, disciplin, ikke kun rettet mod de tilstrømmende masser, men også indad mod os selv.

Turistdans

En del af løsningen kender vi allerede, mere vil blive bekendtgjort i de nærmeste uger.

Turistdans02

Storsognerådet er sammentrådt til det halvårlige møde, og Borgervæbningen vil sammen med andre korps blive indkaldt til mobiliseringsstævne næstkommende onsdag kl. 06.14 prc.

Storsognerådsekspansionskonference

Situationen er, som altid på denne årstid, kritisk, men der er endnu håb for os alle.

SE OGSÅ:

HenvTURISTMASTURBATION

Dieseldrevet kopulationsautomat sat i drift i morges

SEXUALTEKNOLOGISK SENSATION

Klamhuse Hede genlød tidligt i morges af parringsskrig, udstødt i takt med en dieselmotors rytmiske dunken. Efterhånden som landarbejdere på vej over den vinterkolde hede stimlede sammen om sceneriet, blandedes motorlyden med begejstrede klapsalver.

Kopulationsautomat01

Nordvestjyllands unge opfindergeni Nathan Mandrik kan notere endnu en højteknologisk triumf: En autonom kopulationsautomat, der præsterer op til 120 stød i minuttet, når den modtagende, skråtstillede kopulant er fastspændt i et dertil indrettet støbejernsstativ.

Kopulationsautomat02

Automaten er i alt væsentligt selvstyrende, og den forbruger ved maksimal effekt kun ca. 2 liter diesel i timen, oplyser Nathan Mandrik. Afprøvning og tilpasning er sket i hans eget hjem, hvor hans mor, enkefru Nullah Mandrik samt en tante og fire ugifte søstre har lagt kropsåbninger til.

Kopulationsautomat03

Turistindustrien og Storsognets Geriatriske Velfærdstjeneste har støttet udviklingsarbejdet med kr. 19,41 samt en i fjor konfiskeret legetøjsvibrafon, der nu fungerer som automatens lændeklæde. Louis B. Knockel var til stede ved premieren og sørgede med de nødvendige lussinger for, at publikum kom videre til dagens arbejde.

SE OGSÅ:

HenvTURISTPØBELEN

Lokale orgier afsløret af skjulte kameraer

Den kendte bjergbestiger, lejesoldat og kvindebedårer, hr. S. Unmack Larsen, har tilstillet avisen følgende lødige kulturreportage:

Kunst er kunst, og plat er plat, men vi skal jo alle tjene til livets underhold, og da kunstfilm-fotograf og landskabsæstetiker, rittmester Heinrich Edelherz von Bösse optog sin spillefim, “De Gamle Nordvestjyders Sæder og Skikke”, valgte han til orgie-scenen at opstille hemmelige hånddrevne kameraer en dameaften i det gamle Blodhavn Badehotel, Pigekostskole og Pan Club.

Det var artige ting som blev bedrevet! Og som det ses nedenunder er flere af scenerne sidenhen dukket op i tvivlsomme udenlandske film, hvortil de rask væk er blevet kopieret uden at betale for rettighederne. Dette siger alt om udlændinge og deres foretagsomhed, og von Bösse har efterfølgende afvist ethvert samarbejde med Nordisk Film, Vangede Billeder, og Nørrebromænd Under Bæltestedet A/S.

Lokalfilm

“De Gamle Nordvestjyders Sæder og Skikke” handler om egnens fortid og udviklingsmuligheder, om fiskerihavne og ostelandbrug, om vandreklitter og fracking. Projektet modtog derfor 100 kroner fra Statens Provinsudviklingsfond, og der blev udsendt adskillige tvangsforflyttede ansatte i Kultusministeriet, som skulle hjælpe til med de kulturelle beskrivelser.

95% af den færdige film viser det omtalte orgie, og reaktionen under førstefremvisningen i Blodhavn Dampvaskeri og Cinematograf var særdeles positiv, undtagen hos dem som genkendte sig selv.

Emilie Poulsdatter, hustru til pastor emeritus Nicodemus Grundtvig: »Sådan har jeg aldrig set ham!«

Pastor emeritus Nicodemus “Nickie” Grundtvig: »Ingen kommentarer, hvor er min hat og briller?«

Vi forsætter med at lede efter mere publikum i de omkringliggende porte og baggårde for yderligere kommentarer.

Se flere film i avisens biograf her

Retur til forsiden

ÅRETS STØRSTE STJERNER

Jubelkavalkade med stjerneregn over vore helte og heltinder

enkefruen

Årets femenhalvstjernede heltinde er enkefru Rulmina Olga Schwanzhauer (f. Padborg), Fiselund Krat, fhv. økonoma og dårekisteforvalterinde. Fr. Schwanzhauer har haft fast plads på hæderslisten siden 1979, kun afbrudt af årene 1997-2001, da hun praktiserede som trommedansende naturlæge i Chicago.
Enkefru Schwanzhauer står som et forbillede for ungdommen i Fiselund Krat og nærliggende landsbyer, idet hun igennem snart fire menneskealdre har virket som vort stolte dagblads måske mest produktive læserbrevsskribent. Intet emne har været for undseligt eller for lokalt for hendes hvasse pen. Under oliekrisen i 70’erne stod enkefru Schwanzhauer egenhændigt for op mod 85% af avisens indtægter, idet læserbreve (dengang som nu) tryktes mod et beskedent gebyr på kr 9,17 per linje, samt kr 44,02 for hver yderligere påbegyndte helside. Det kan ikke understreges kraftigt nok hvor stor betydning disse sidste 10-14 sider af avisen har haft som isolering og brændsel for flere generationer af nordvestyjyder, idet enkefru Schwanzhauer med sine rundhåndede bidrag til avisens drift på snedig vis har holdt brændselspriserne nede i Nordvestjylland.
Fremhæves bør især enkefru Schwanzhauers indlæg omkring Dansk Returpant af 17. maj i år, der for første gang nogensinde bragte avisen over 96 sider på en hverdag.

blodhavn-restaurant

Fem stjerner (heraf halvanden fra gummihjulfabrikant Michelsen) til familien Yerngumme for en unik kulinarisk indsats. Brødrene Fellah og Gubert Yerngumme har sammen med mesterkokken Almgod Gruhs (t.h.) åbnet en succesrig brunpølse- og roefoderrestaurant på Blodhavn Midtermole.  De ses her i det nyindrettede lokale 5 min. før åbning. Ådsler til forarbejdning ligger bag fotografen, dækket af et lag aviser (som i øvrigt også i snittet og fritteret tilstand indgår i flere af menuerne).

Operasangerinde

Et femstjernet hurra for operasangerinden Gylda Peckelwaffel, som efter en strubeoperation i oktober nu atter (med tilførsel af trykluft fra puddelhundedrevet kompressor) kan underholde i Nr. Usseldrup Bedehus, på Blodhavn Nordstrand og hvor der ellers måtte være bud efter hende.

Storbaby

Ligeledes fem stjerner til landhusmoder Bibsen Olemand, Klamhuse Vestermark, som i maj nedkom med babyen Hugo IV Olemand. I løbet af sit første halve år var Hugo vokset til over 200 gange sin fødselsvægt og -højde, og en folkeindsamling måtte iværksættes for at fremskaffe de enorme mængder pladdervælling, han dagligt konsumerer.

BrungufP

Fire en halv stjerne til Brunmølle Udlugtskro, som  igen i år har sat besøgsrekord med 21.349 spisende gæster, der tilsammen konsumerede over 40 tons brunt kødfoder plus tilbehør i form af hakkede kålroer, hestepilsner, blå drikkepetroleum m.v.

Akademikerbolig

Fire stjerner til Nordvestjysk Akademisk Boligselskab, der har erhvervet og renoveret denne ejendom på Blodhøj Banke og dermed skaffet husly til 41 akademiske flygtninge fra Holstebro, som ellers ville have været henvist til at overnatte i lærredstelte eller under gummimarkiser på Blodhavn Nordstrand.

Forbryderalbum02

Én (og kun 1) stjerne til Klamhuse Borgervæbning, som i årets løb fik bortskaffet sølle to af de 25 sværvægtsforbrydere, der står på den aktuelle udryddelsesliste. Det kan og skal gøres meget bedre i det kommende år.

Familiejubel
Lad os slutte i bedste stemning med fem en halv stjerne til avisens medarbejdere, som året igennem har trodset vejr og vind, modeluner, smålige irettesættelser, lavtflyvende husdyrfækalier og mange andre forsøg på censur for at give os sandheden, hele sandheden og kun sandheden. Det lykkedes. Landproletariatets jubelråb er den fortjente belønning, som netop nu kan høres hen over hjemsognene.

SE OGSÅ:

HenvHalunkPHALLOS14

Kalenderblad 12: Det Herrens år 1644

Kong Christian stod ved højen mast på dækket af Trefoldigheden i fuld krigsornat. Det var slaget ved Kolberger Heide. Den svenske flåde nærmede sig, men det skræmte ikke kongen.

“Hvad har de at byde på når det kommer til stykket?” råbte han til besætningen. “Surstrømning og skrå. Og det er ved gud ikke værd at samle på. Er det vel?”

“Nej!” brølede besætningen i kor.

“Klargør kanonerne!” kommanderede Christian d. 4., svingende med arme og ben.

På en krudttønde sad skibsdrengen Milton. Han fordrev tiden med at snitte penisser af drivtømmer. Det var det eneste, han kunne finde ud af at snitte. Engang prøvede han at udforme et andet motiv, et krigsskib, men det endte i en stor erigeret fallos med tykke blodårer og en vorte på siden. Om han ville det eller ej var han dømt til at udforme det mandlige kønsorgan i sit snitteri.

1644 Milton

“Affyr!” skreg kong Christian.

KA-BUM … Skibet rystede ved braget. Milton væltede af tønden og mistede grebet om kniven. Den skarpe klinge roterede gennem luften og borede sig … ind i masten. TUCK!

“Så pas dog på med den kniv, møgunge,” skreg Christian d. 4., der stod lige ved siden af masten. Han fór mod Milton og afleverede en disciplinerende lussing. KLASK!

“Du må ikke snitte på dækket.”

“Undskyld,” svarede drengen. Han fjernede kniven fra masten og satte sig tilbage på krudttønden med ryggen til. Så kunne han snitte i smug.

BUM! En svensk kanon gik af.

“Pas på!” brølede kongen. Kanonkuglen susede mod dem. Kong Christian kastede sit flæskede korpus til siden, mens træsplinter stod til alle sider.

BUM! Endnu en svensk kanon bragede. Ti danske soldater blev sprængt i stykker. Indvolde fløj, og afrevne lemmer lå spredt over alt. Kongen greb en arm fra gulvet og svingede den krigerisk over hovedet.

“Affyr!”

KA-BUUUM! Milton væltede atter. Denne gang fløj både kniven og træfiguren ud af hans hænder i retning af kongen. Kniven landede nær Christians venstre fod, mens den forlorne penis ramte ham i panden. DUNK!

“Nu er det nok.” Majestæten greb sit sværd og marcherede truende mod drengen.  “Af med knoppen!”

Men ak. Det royale bentøj snublede over et løst gulvbræt. Han væltede forover og hamrede det kongelige ansigt direkte ned i en indtørret faconfækalie, der stak op mellem gulvbrædderne.

“AUV!” skreg han. Derefter blev han tavs.

Den korpulente mand lå blødende og livløs på dækket med den brune stump stikkende ud af højre øjenæble.

Milton var i chok. Han var skyld i denne tragedie. Han havde myrdet kongen ved en fejl.

“Kongen er død!” skreg Milton. “Han har hul i hovedet.”

Besætningen kiggede forskrækket på den døde mand.

“Vi må overgive os med det samme,” råbte en soldat. “Ingen kaptajn – ingen sejr.”

“Hørt!”

“JA!”

“Frem med det hvide flag.”

“IKKE PÅ MIN VAGT!” Christian d. 4 rejste sig op med den tørre lort i hovedet. Det dryppede med blod ned af kinden. Han var en smule omtumlet, men klar til kamp.

“Han er i live!” jublede alle.

“Hvad er der hændt mig? Det svier i øjet,” udbrød Hans Kongelige Højhed. Han havde tilsyneladende fået hukommelsestab.

“Jeg så det hele,” svarede en mand med fuldskæg og træben.

“Sig frem.”

“De knaldede såmænd bare den ene glug lige ned i en knas-tør fækalie …”

“Majestætsfornærmelse!” hylede kongen og skød manden ned på stedet med sin pistol. BANG!

“Andre bud? Hvad skete der med mit øje?”

“Svensken gjorde det!” svarede Milton abrupt.

“Aha,” sagde kongen. “Svensken gjorde det. De kanaljer skal ned med nakken.”

Efter denne dag valgte Milton at lægge livet til søs på hylden. Han åbnede en lille butik på land, hvor han solgte sine penisser til almene borgere. Biksen var særdeles populær hos kvinderne. Senere blev hans produkter mekaniske, men det er en helt anden historie.

Copyright 2015 by Baryl N. Halunk & Louis B. Knockel. Alle rettigheder, herunder retten til opsætning som scenemusical, forbeholdes.

Forrige kalenderblad    <<<         >>>    Næste kalenderblad

Retur til forsiden