Den lokale forfatter Mambert Mango nomineres hermed til Den Gyldne Kazoo for sin virkelyst og sit flyvske sind. Den produktive forfatter har beriget lokalsamfundet med overlødig litteratur siden han begyndte at skrive som 2-årig i 1934.
Hr. Mango er kendt for sin samfundskritiske tekster, sine hyppige toiletbesøg, sine stive fingre og sit gigantiske høreapparat, fremstillet af brødrene Kahllun.
Selv om han både er tunghør, har en massiv synsnedsættelse og lider af kronisk kirkehoste, har han alligevel bedrevet at udgive mere end 8.000 bøger på Forlaget Mellemkød, hvor han selv har aktiemajoriteten.
Han er god mod dyr, i særdeleshed sin førerhund, Bærlinda, som han i maj måned indgik ægteskab med. Mambert Mango er uundværlig for det litterære miljø i Nordvestjylland. Han er en æresborger, der bør og skal forgyldes.
Videnskabsbrødrene Kahlluns lillesøster, den begavede og smukke Kalinka, nomineres til Den Gyldne Kazoo. Årsagen er ikke hendes høje intellekt og opfindsomhed, men derimod den dybt erotiske dans hun spontant udførte til et julegilde i Klamhuse Forsamlingshus sidste søndag.
Kalinkas dans vakte stor begejstring hos både mænd og kvinder. Flere af de ældste gæster hævder at den yndige frøkens æggende bevægelser har kureret deres impotens. Nordvestjysk Oldingeråd applauderer derfor denne nominering.
For et omsiggribende rengøringsprojekt på Latrinskolen nomineres rengøringsfunktionær Lancelot Larsen til prisen.
Den 90-årige herre fik ansvaret for at rengøre Latrinskolen efter et uheld, der gjorde bygningen uegnet til undervisning. Lancelot Larsen tog opgaven på sig og gik i gang.
Uheldigvis mistede han begge arme i en stangtennisulykke og har derfor måtte rengøre hele bygningen og dens interiør ved hjælp af tungen. Dette har forlænget rengøringsprocessen en smule, men efter 21 års flid har han nu endelig slikket den sidste flade ren, og Latrinskolen kan genåbne til glæde for unge og gamle.
Ikke mange er så modige som løvepisker Fidel Budda-Hansen. Han alene reddede for en måned siden 200 lopper ud af en brændende papkasse på centralcirkuspladsen ved Nordvestjysk Ekstremgøglerforening.
Branden opstod under opvarmningen til loppernes gymastikøvelser. Her blev praktikanten Rilleper Rakkelpot så målløs over synet af loppernes synkrone opvisning, at han tabte sin cigar ned i papkassen. Ilden tog fat og ingen andre end den gæve løvepisker, Fidel Budda-Hansen turde stikke hånden ind i infernoet og redde lopperne.
Fidel satsede alt. Han fik overfladiske brandsår på sin løvepiskerarm, men han hævder at han til hver en tid vil gentage heltegerning.
Ekstraordinær konduite som denne skal belønnes med palmeblade, laurbærkrans og Den Gyldne Kazoo.
Det vil selvfølgelig være utaknemmeligt og en direkte fornærmelse ikke at nominere mine to kollegaer og redningsmænd Edmund Totenschlager og Storbjørn Snus, der i fællesskab opklarede sagen om min forsvinden.
Disse to personligheder satte alt over styr for at bringe mig sikkert hjem, så jeg kunne fortsætte mit virke som opsøgende og dybdegående reporter.
Desuden plejer de at give mig opkvikkende lussinger under 23-timers vagterne på Bladhuset når almindelig kaffe og pervitin-tabletter ikke er tilstrækkeligt.
Jeg skylder disse to herrer alt. At nominere dem til Den Gyldne Kazoo er en god start. Edmund og Storbjørn deler i forvejen skrivebord, tandtråd og cigarer så de kan sagtens dele denne fyrstelige pris.
De undrer Dem sikkert over, hvorfor et medlem af den dybt irriterende og på alle måder rædselsfulde Rakkelpot-familie skulle være værdig til at modtage en hæderspris så prestigefyldt som Den Gyldne Kazoo, men det forholder sig sådan at Rankmann Rakkelpot slet ikke er på samme plan som sin familie.
Rankmann Rakkelpot (f. 1967) er nemlig modsat sine i alt 517 nulevende og enerverende slægtninge både høflig, virkelysten, ansvarsfuld og venligsindet. Han er med andre ord Rakkelpot-dynastiets sorte får.
”Vi hader Rankmann,” siger alle Rakkelpotfamiliemedlemmerne jeg har talt med den sidste uge. ”Han er irriterende. Rankmann skal ha’ bank, mand!”
Rankmann er flittig til at uddele lussinger til medborgere med kolde kinder, og han har doneret mere en 90 kilo afføring af egen fabrikat til byens skoler og oldingehjem. Han er en stjerneborger.
Efter flere undersøgelser viser det sig at Rankmann Rakkelpot har en højere intelligens-kvotient og en mere lind afføring end andre med navnet Rakkelpot. Det er noget ganske særligt når en enkelt person kan irritere verdenshistoriens mest irriterende familie.
I nat eksploderede ydermuren på Kahlluns Storværksted hvorefter 27 af videnskabsbrødrenes seneste opfindelser blev stjålet. Iblandt er flere specialfremstillede skydevåben, et par køretøjer og en håndfuld hemmelige fækaliedrevne prototyper.
Soden på murbrokkerne indikerer at der er anvendt en sort lubert til sprængningen. Viden-skabsbrødrene Kræn og Kyrill Kahllun er i vildrede.
”De stjålne objekter er vanvittigt farlige i de forkerte hænder. Halvdelen er ligefrem ikke færdigtestet og derfor ustabile,” udtaler Kræn Kahllun.
Flere steder i bygningen har man fundet sorte fjer, fugleafføring samt brødkrummer. På overvågningsfilmen kan man se en høj velekviperet skikkelse med et fuglehoved rasere laboratoriet i selskab med 19 Halunk-kloner.
Personen er uden tvivl den eftersøgte Æghardt von Päp, der rygtes at have opbygget et gigantisk kriminelt netværk i Nordvestjylland. Eftersigende har han overtaget flere af den berygtede Rulle-Johns aktiviteter og har ligeledes rekrutteret størstedelen af den afdøde rullepølses forbryderkumpaner.
Jeg, Baryl N. Halunk, er sikker på at dette er en måde at hævne sig på mig efter den store klonplan blev forpurret af mine trofaste kollegaer Edmund Totenschlager og Storbjørn Snus.
Æghardt von Päp pønser på noget. Han er tydeligvis ved at opruste til en stor og nedrig plan. Hvad det er må vi vente og se. Jeg vil personligt stoppe ham og mine resterende kloner. Stol på det!
Spørgsmål 1: Hvor er min penisprotese? Ærede Lord Langhalm
Jeg har ved en fejl forlagt min trofaste penisprotese gennem 40 år. Den er lavet af gran og kobber. Jeg har snart ledt alle steder. Kan De hjælpe mig, ædle orakel?
Ærbødig hilsen,
Frans Fakkel, pungdyrsmassør
Kære hr. Fakkel
Jeg har brugt den sidste time på at fortolke mit kaffegrums for at lokalisere omtalte objekt. Penisprotesen gemmer sig i Deres hjem. Jeg fornemmer at den ligger i Deres undertøjsskuffe.
Med spirituel hilsen,
Lord Langhalm
Spørgsmål 2: Hvor forsvinder mine madpakker hen? Storslåede Lord Langhalm
Jeg smører en madpakke hver eneste dag inden jeg skal møde på arbejde, men når jeg møder op på fabrikken, kan jeg ikke finde min mad. Det er sket hver eneste dag den sidste måned. Hvor er alle mine madpakker blevet af?
Med sultne hilsner,
Bob Lomme, tarmrenser.
Kære hr. Lomme
Det kan måske virke som et stort mysterium, men bevar roen, jeg har svaret!
Ifølge tarotkortene på bordet, findes alle madpakkerne på samme sted. Et sted i Nordvestjylland. Hvis jeg læser kortene i modsat rækkefølge snævres området betydeligt ind. Madpakkerne befinder sig på Deres bopæl. I Deres undertøjsskuffe, for at være mere nøjagtig.
Med paranormal hilsen,
Lord Langhalm
Spørgsmål 3: Skal jeg tage kontakt til fætter Didrik? Mægtige Lord Langhalm. Jeg har ikke set min fætter Didrik i godt og vel 10 år. Jeg savner ham. Jeg savner vores skænderier og slagsmål. Skal jeg tage kontakt til ham? Hvis ja. Kan De så give mig hans adresse?
Med respektfuld hilsen,
Dunhilmer Drøbel, neglefotograf.
Kære hr. Drøbel
Åndeverdenen befaler Dem at tage kontakt til Deres fætter! Han har vigtige sager at diskutere med Dem. Jeg kan også med fortælle Dem hvor Deres fætter befinder sig. Ud fra stjernes placering i kosmos og rynkefugernes dybde i væselrectumet jeg holder foran mit venstre øje, kan jeg med glæde fortælle Dem at fætter Didrik allerede befinder sig i Deres hjem. Det har han gjort i snart 8 måneder. Han ligger og sover en brandert ud i deres undertøjsskuffe. Måske skal De grave dybt, men jeg garanterer for at han er der.
Med åndelig hilsen,
Lord Langhalm
MED DETTE HØJVÆRDIMATERIALE er brevkassen igangsat. Nye spørgsmål kan indtastes i kommentarfeltet nederst på denne side eller sendes til vor sædvanlige postadresse: louisbknockel@gmail.com
I dag på slaget 13.00 eksploderede Baryl Nidding Halunks taglejlighed inklusive inventar. Baryl Nidding Halunk er med et brag degraderet til hjemløs.
Ifølge et pålideligt vidne på stedet, entrerede tre forbrydere, der lignede Baryl Nidding Halunk på en prik, boligen på Blodhøj.
”De kravlede ind gennem et åbent vindue med en håndfuld sorte luberter tilkoblet et æggeur. Et minut senere forlod de bygningen,” fortæller slagterlærling Gandalf Rasmussen og tilføjer: ”De var lige kommet ud på gaden da den ene sagde at han havde glemt sin madpakke. Så de kravlede alle tre tilbage gennem vinduet. Ti sekunder senere eksploderede hele taglejligheden.”
Heldigvis er Baryl Nidding Halunk stadig indlagt og alle beboerne i resten af komplekset var på arbejde, så ingen kom til skade, bort set fra en uheldig flok duer der holdt fagligt møde på tagryggen. De sprødstegte fjerkræ blev hurtigt indsamlet og solgt i slagterbutikken på den anden side af gaden.
Baryl Nidding Halunk er overrasket over episoden men er ikke sådan at slå ud, selvom hans hjem og ejendele er pulveriseret:
”Det er naturligvis en uheldig situation, men jeg stod alligevel til at flytte,” udtaler den gæve unge Baryl Nidding Halunk. ”Den gode nyhed er, at vi nu kender den mentale tilstand på mine kloner. Hvis de alle sammen rummer samme lave intelligenskvotient, vil det blive en overkommelig opgave at nedlægge dem i fremtiden.”
Vi, Edmund Totenschlager og Storbjørn Snus, har tænkt tilbage til den skæbnesvangre konfrontation ved det veganske bageri. Ifølge vores kalkule er der i alt 19 Halunk-kopier tilbage. Størstedelen så vi blive bortsprængt eller knust under fragmenterne fra det veganske bageri.
Og eftersom den ene bagmand Æghardt von Päp er flygtet fra arresten er det ikke svært at gætte hvem der i fremtiden vil lede de 19 kopier ad den kriminelle sti.
”Jeg skal nok tage mig af den sag, når jeg er fuldt restitueret,” udtaler Baryl Nidding Halunk.
Den ranke unge Halunk udskrives i morgen og flytter til en hemmelig adresse der er opført i samarbejde med videnskabsbrødrene Kræn og Kyrill Kahllun.
Ærede læsere, ærede redaktør og kollegaer. Jeg lever!
Jeg skriver dette fra min hospitalsseng, hvor jeg i disse timer bliver taget under kærlig behandling med varm roesuppe og medicinske lussinger. Alle troede jeg var død, men det er ikke tilfældet.
Landscape
Men hvordan kan man overleve et fald ned i kogende lava, spørger De sikkert. Lad mig forklare! Svaret er ganske simpelt.
Det var slet ikke mig der kæmpede mod Grobrian Halunk på toppen af Mount Bruno. Det var en af mine overlevende kopier. Jeg vidste at en sidste nævekamp mod Grobrian var uundgåelig, så jeg udtænkte en snedig plan. Mens Edmund og Storbjørn placerede eksplosiverne ved kopimaskinen i kælderen trak jeg en af mine kloner til siden og hypnotiserede ham til at tro at han var mig og sendte ham af sted for at stoppe den ondsindede Grobrian. Derefter sneg jeg mig ud af bagdøren og tog flugten.
Jeg vidste at Grobrian var den teatralske type og ville udkæmpe det endelige opgør på Mount Bruno, og kampen ville ende nede i den blive kogende, boblende lava. Var jeg selv taget derop havde jeg været død.
En gennemtænkt plan, hvis jeg selv skal sige det. De undrer Dem sikkert over hvorfor jeg så befinder mig i en hospitalsseng.
Ser De, på vejen væk fra det veganske bageri snublede jeg over en død mink og styrtede ned ad en bakke. Det gav mig en mindre hjernerystelse, et blåt øje og en forstuvet ankel. Men jeg lever.
Jeg vil gerne sige tak til mine kollegaer for at redde mig og resten af Nordvestjylland fra en grufuld skæbne. Havde Edmund og Storbjørn ikke vist denne forbløffende konduite, var sognet blevet angrebet en Halunk-hær anført af min gale dobbeltgænger.
