Borgervæbningens skrappeste drenge gik iført specialekonstruerede gummidragter ind i bygningen der på kort tid er omdannet til en tåget dommedagsagtig hule af magtløshed og fordærv.
Operationen var tilrettelagt ned til mindste detalje og tog kun 4,5 minut. Underbukserne blev med en avanceret tang løftet fra betongulvet og lagt i en blyindfattet attachemappe. Da udrykningsteamet kom ud af bygningen blev mappen lagt ind i en panseret mandskabsvogn og fragtet til en hemmelig adresse i Nordvestjylland hvor underbukserne i fremtiden vil befinde sig.
”Jeg kan ikke udelukke at der vil blive forsket i de underbukser for at finde ud af hvad praktikanten har spist siden han kan producere en så altødelæggende tarmgas som der her er tale om,” udtaler holdleder Wildmann Rynkestaal.
Klamhuse Kokainlager vil fortsat være ude af drift de næste to måneder. Først da vil bygningen være sikker nok at betræde. Rillepeter Rakkelpot er stadig eftersøgt og kan se frem til en astronomisk bøde for tabt arbejdsfortjeneste, samt en dobbeltlussing fra hver af de 1.412 medarbejdere.
Nordvestjyllands industrielle sværvægter, Klamhuse Kødfoderfabrik A.m.b.F., er inde i en gunstig udvikling med øget afsætning på alle markeder. De traditionelle røde og brune blandinger er stadig markedsledende, og importerede råvarer bidrager til at holde hjulene i raske omdrejninger. Fabrikken søger derfor i år 10-12 raske læredrenge med eller uden diplom fra Nørre Usseldrup Eksamensskole.
Kødfoderfabrikken på Klamhuse Vestermark. Til fækaliemøllen (midt i billedet) og de bagved liggende råvaresiloer søges en halv snes kække og arbejdsivrige læredrenge.
– Det afgørende er, at drengene møder frem med den arbejdsvilje og glæde, som gennem 125 år har præget virksomheden, siger direktør Crassus Lumbago, f. 1921.
De unge lærlinge vil efter en kort praktisk instruktion blive udstyret med gummiforklæder og anbragt i fabrikkens fækaliemølle, hvor hundreder af tons råvarer dagligt skal sorteres og æltes.
Lærlinge på Kødfoderfabrikken får ikke bare kost, logi og arbejdstøj. Hveranden søndag eftermiddag er der også fritimer med gratis adgang til en svømmetur i fabrikkens afløbsbassin, hvis indhold selv i februar er over 25 grader varmt.
– Trods alle tekniske fremskridt er det vort kvalificerede håndarbejde, der skaber værdi-tilvæksten, og sådan vil det fortsat være. En rask dreng, der kommer ind her som 12-årig, kan påregne fast arbejde de næste 70 år. Der er grund til at smile og synge fra første morgen, udtaler direktør Lumbago.
Det lykkedes tidligere på året i al hemmelighed den paranormale arbejdsgruppe “Bæ og Fæ” (BOF) at frembringe fysisk brunvare, alene ved anvendelse af tankens kraft.
Mediet, den lokalkendte landstryger Charlie Madsen, nu også kendt som “Manden Der Tænker Fækalier”, fik under et af de af den højtærede hr. teknologiprofessor Staniol Lakmussen kyndigt ledede eksperimenter et tilsyneladende lødigt stykke brunvare til at fremkomme ud af den blå luft.
Desværre kan videnskabsfolkene konstatere, at dette nye stof har en halveringstid på ganske få brøkdele af et sekund, hvorfor det nærmest omgående forsvinder igen, efterladende en mindre behagelig lugt, og man har endnu ikke fundet frem til en metode, hvormed denne yderst ustabile substans stabiliseres.
Det må dog betragtes som noget af en sensation, at vi nu som det første sogn i verdenshistorien med succes har udført en parapsykologisk brunvarematerialisation, og æren herfor tilfalder naturligvis først og fremmest C. Madsen, som hermed nomineres til Landsbytossens Gyldne Kazoo MMXXI.
Jeg nominerer hermed hr. opfinder Peder Velosi til Den Gyldne Kazoo.
Som årelang leverandør af to- og trehjulede pedaldrevne vehikler til Gustenhuse Sognebevæbning og Den Nordkoreanske Folkerepublik, har hr. Velosi for længst gjort sig fortjent til en ærespris for sit imponerende virke. Hensynet til sognebesparelser og miljø har altid været hr. Velosi yderst magtpåliggende, hvilket har givet sig udtryk i en mindre teknologisk revolution: Build Back Smaller.
Hr. Velosi demonstrerer på ovenstående billede den allernyeste model, til brug ifm. moderne trafikal ordenshåndhævelse og krigsførelse: En bærbar minicykle i 100% bæredygtig og brandsikker kompaktbrunvare.
Det er hr. Velosis vision, at vi ved anvendelse på verdensplan af denne nye model på sigt helt kan eliminere væbnede konflikter, fordi det vil tage tropper så lang tid at ankomme til fronterne, at de i mellemtiden har glemt, hvad det overhovedet var, striden egentlig handlede om…
Nu er muligheden til stede for at udtrykke vor store taknemmelighed for denne geniale mands enorme indsats for at skabe en bedre verden! For, som V. Røvlenberg jo udtrykte det, i sin moderne digtsamling “Væltepeterens Maskinbarbari” (1909):
“Hvem kan fiske foruden stang, Og hvem kan ro uden årer? Hvem kan stille sin skidetrang, Uden at fælde tårer?”
Tidligere på året kunne vi her i Gustenhuse fejre et 100-års jubilæum. Fødselaren hr. Irlwandt Gammelmann blev som ung knøs i 1936 lokalkendt, da han efter skoletids ophør i ét drag tømte latrinspanden på Gustenhuse & Omegns Opdragelsesanstalt, og dermed ved sit eget strålende eksempel demonstrerede vigtigheden af genvinding og bæredygtighed, som fremtidens løsning på økonomi- og klimaudfordringerne.
Livet igennem har hr. Gammelmann gjort sit yderste for at overbevise sine medborgere om det fornuftige i at anvende de eksisterede ressourcer så miljømæssigt ansvarligt som overhovedet muligt. Bl.a. derfor, kan vi her i Gustenhuse bryste os af en af landets højeste gennemsnitslevealdre, samt Skandinaviens uofficielt højeste brunvarestandard.
“Jeg ønsker ikke nogen virak omkring min person, det har vi politikerne til!” udtaler en åndsfrisk hr. Gammelmann, og slukker dagens 14. brunvarecerut, hvorefter han indtager sit beskedne aftenmåltid: en herlig, og ikke specielt euforiserende Søvnig Nathat, fra egen biodynamiske baghave, samt et halvt dusin limfjordsportere.
Vi gratulerer med jubilæet, håber han trods alt vil acceptere sin nominering, og ønsker ham held og lykke i konkurrencen om Den Gyldne Kazoo!
Hermed nomineres diplomingeniør Hiram Sveg, tidligere Sverige, nu Gustenhuse, til den gyldne kazoohæder.
Hr. Sveg er verdenskendt for sit patent på latrin-maskin-kanonen (på svensk:fulsprutan), der har medvirket til udvidelsen af brun civisation over hele Nordvestjylland. Ideen til opfindelsen fik han en dag, da han under et anfald af alvorlig forstoppelse og tarmslyng satte sig til rette på fælleslatrinet ved Brugsen.
Da trykket i rectum oversteg 1073.14 N/m3, udskiltes første ladning af forhærdet nødtørft. Det efterfølgende rekyl sendte ingeniør Sveg 37.8 centimeter lodret op i luften, og da hans bagpart på nedturen atter ramte latrinbrættet, forårsagede deaccelerationen, at endnu en portion nødtørft blev sendt i tønden, med resulterende opadrettet rekyl. Denne proces gentog sig 15-20 gange, indtil tarmen var komplet tømt, og Hiram forstod med det samme, hvordan princippet kunne overføres til en maskinkanon.
Senest har Hiram Svegs opfindelse vist sin duelighed under Gustenhuses lynkrig mod Jan Mayen. Som den fortvivlede chef for forsvaret, Feldmarskal Oddbjørn Fleksnæs udtalte ved overgivelsesceremonien: ” Vi har Draken jagerfly fra SAAB, rifler fra Mosberg, og giftgas udvundet af gæret surstrømming. Intet nytter det imod Hiram Svegs fulspruta.
For at ingen skal komme og beklage sig over, at jeg producerer for få og små fækalier, har jeg nu hentet 6 pruttefanter i Andromedagalaksen og sat dem af i byerne. Det er et forsøg med at producere mere, end vi selv kan klare. Jeg må blot advare om, at de dyr er forslugne i træer og buske, så det tilrådes at plante flere og indhegne det man ikke vil have ædt. Men jeg har Kokos Pumpernickels ord for, at dyrene laver førsteklasses fækalier.
Det anbefales at medbringe en heldækkende regndragt og visir, hvis man vil undgå at blive tilsprøjtet med frisk afføring, eller holde en sikkerhedsafstand på 20 meter fra dyrene, der vil være sky i de første 2 måneder. Senere vil de vise sig meget kærlige.
Der er leveret 1 til Klamhuse, 1 til Gustenhuse, 2 til Nr. Usseldrup og 2 til Blodhavn. En pruttefant forventes at producere 500 kilo afføring i døgnet. Dyrene skal nok gennes ind i en stald her i vinter, men folks lyst til fækalier må blive opfyldt nu.
Pruttefanten har en meterbred mund med trekantede spidse tænder, som kan vibrere mens den flishugger træ. De kraftige arme kan løfte en person, mens han eller hun bliver kysset af de tykke læber. Dyret er brunt med 6 ben, brun elefanthud og strid pels hen ad ryggen. Bagi sidder et organ, som sprøjter afføringen ud. Hos hannen er dette også kønsorgan, som stikkes ned i et hul med 4 læber på hunnen. Dyret er ca. 3 meter højt og 5-6 meter langt og vejer 5-6 tons. Dets svage telepati gør, at det kan sende tanker videre til det menneske, der holdes i armene. Også Pruttefantens kærlige følelser bliver på den måde transmitteret.
Nu hvor de er på stald, nyder man godt af de solide mængder kvalitetsfækalier. 2½ til 3 tons om dagen. Jeg har øvet mig på at tegne en pruttefant, som den ideelt burde se ud. Virkelighedens dyr er knap så maleriske, men de gør allerede stor nytte på deres nye hjemstavn, så tag godt imod dem overalt!
De næste måneder vil Klamhuse, Usseldrup, Blodhavn og Jøderup storsogn blive præget af den kampagne for bedre og mere stabil morgenafføring, som brunvaresagens førstemand, redaktør Louis B. Knockel, i går ved 5.30 tiden skød i gang ved Brugsens gavl i Nørre Usseldrup, da han donerede ca. 740 g slagfaste, mahognibrune, i overfladen nærmest læderagtige, rygende varme ædelpølser til den gode sag.
“Gennem alt for mange år har vi set en gradvis forringelse af respekten for de morgenfækalier, som bør udgøre hovedparten af kvalitetsleverancerne til den lokale industri. Hvad der senere på dagen præsteres, kan indgå i husholdningerne eller, hvor forholdene tillader det, anvendes til rekreative formål. Men hver morgens faste, faconstøbte råpølser er og skal forblive det fundament, Nordvestjyllands velstand og velfærd hviler på.”
“Jeg glæder mig derfor over, at denne kampagne kan gennemføres med al den ildhu og strenghed, som formålet berettiger,” udtalte Louis B. Knockel, inden han lod et geled af morgenfriske defækanter rykke frem mod de opstillede stativer, bismervægte, røntgenlamper og andet kontroludstyr.
Ved det nylige kvartalsmøde i Klamhuse Centralbank besluttede bestyrelsen og bankens formand, dr.polit.fæcal. Ludbert Hajek at sænke den brune diskonto med 6 pct. Detaljer kan være svære at følge med i, så vi har bedt adjunkt Milton Farmand, Klamhuse Universitets Kursus, KUK, om en forklaring:
“Den regionale valuta, den Brune Daler, er i modsæting til “fiat” valutaer som Lire, Zloty og Zimbabwedollars baseret på en Lortefod. Det vil sige, at enhver borger har krav på at få sine brune daler konverteret til latrin i medlemsbankerne” forklarer adjunkt Farmand, og fortsætter:
“Hvor Lortefods-Princippet har ført til stabile forhold på finansmarkederne og generelt ses som en fordel for egnens erhvervsliv, er der på det seneste opstået utilfredshed over den ringe økonomiske vækst. Formand Hajeks brune diskontosænkning hilses derfor velkommen i lokale erhvervskredse.
Det foregår omtrent således: Hver aften ved lukketid deponener oplandets medlemsbanker deres latrinreserver i Centralbankens septictanke. Herfor betaler Centralbanken en nominel rente, der benævnes den brune diskonto. Ved at nedsætte den brune diskonto gør Centralbanken det mindre attraktivt for medlemsbankerne at deponere deres reserver og skaber derved større udlån, hvilket skaber vækst.
TIS-LM diagrammetnedenfor illustrerer princippet. Den vandrette akse repræsenterer den totale latrinmængde, både L1 og L2 i metriske tons (L1: Likvide fækalier. L2: Likvide fækalier + tørre fækalier + indskud på anfordring). Den lodrette akse er den brune diskonto i procent. En ligevægt på det brune valutamarked indtræffer i chokoladekrydset, hvor udbud og efterspørgsel af brun likviditet er ens. Ved at sænke diskontoen, skubber Centralbanken chokoladekrydset nedad og skaber større vækst.
Dog er ikke alle eksperter overbevist om, at diskontosænkningen vil virke. “Det er børnelærdom, at en brun diskontosænkning ikke virker, når økonomien er i enlatrinfælde,” anfører Poul Krogmand, lokal økonom og blogger. “I en latrinfælde klemmer alle aktører ballerne sammen på samme tid, og chokoladekrydset forskydes til under nulpunktet. Centralbanken har derfor ikke nogen mulighed for at sætte gang i økonomien. Vi kræver, at amtmanden tager aktion og påbegynder en aktiv fækaliepolitik med offentlig udspredning af latrin og massive investeringer i kloaknet, rensningsanlæg og anden offentlig investering med stor multiplikatoreffekt.”
“Som anført af tidligere økonomer fra William Jennings Bryan til Bjarne Corydon nytter det ikke at korsfæste menneskeheden på et chokoladekryds, og spådomme om, at det skulle føre til myldrebæ som i Weimartyskland er noget pjat,” slutter en tydelig agiteret hr. Krogmand.
Sultanen af Brabrand, Hjalmar Selassie, De Troendes Behersker, Kronjyllands Løve nedstammer i lige linie fra Kong Salomon og er spirituelt overhovede for Nordvestjyllands betydningsfulde rastafarianske mindretal. Hans nylige besøg i Klamhuse var derfor ventet med spænding og trak en rekordstor skare af regionale rastafarianere til byen.
Vor journalistpraktikant Nalle Tosh forklarer:
> Legaliser det!
> Og lad være med at kritisere det!
> Doktoren koger
> Advokaten tjaller den
> Selv amtmanden fyrer den fede.
Rasta Jørgens sprøde reggae musik emmer ud fra det uanseelige hus med det regnbuefarvede bast og perleforhæng i Klamhuse Amatør Reggaeklub og Hampcooperativ. Indenfor mødes vi af den sødlige dunst af brun rygemarok, Rød Stribe lagerøl og egnsretten ackee med skidtfisk.
Formanden, Viggo Trenchtown, ser op fra sin tjalle og byder os velkommen. “Hjalmar Selassie er vort samfunds elskede spirituelle overhovede, og her i klubben var vi beærede over at måtte organisere et folkemøde under Sultanens nylige mellemlanding på ruten Tirstrup-Addis Abeba.”
Klubmedlem Folke Rastamand fortsætter: “ Jeg voksede som ung dreng op i Govenment Yards i Gjellerupparken. Alle vi børn hørte historien om den sorte prækemand, der en dag vil stige ned fra himlen i en stor hvid fugl og gøre os alle sammen høje. Men aldrig havde jeg troet, det skulle ske i min levetid”.
Sultanens korte besøg involverede et folkemøde i hampcooperativet, en reception hos amtmanden, samt kranseledlæggelse ved Wamberg Prunkhorsts grav. “Dr. Prunkhorst var som direktør for Nordvestjysk Storrygerforbund den første til at opdage, at den gode urt kan ryges og ikke bare bages i småkager. Han var derved ene mand ophav til den spirituelle fornyelse, som mine følgere i Axum, Kingston og Klamhuse i de senere år har gennemlevet”, udråbte en entusiastisk Sultan Hjalmar.
Dog forløb besøget ikke aldeles uden dramatik, idet visse lokale unge har fundet sultanens fremmedartede beklædning og aristokratiske fremtonen voldsomt provokerende. “Hvad skal sådan en bagbordsabyssiner her på egnen, han hører ikke hjemme her”, hvæser en tydeligt indigneret Horst Pickelhaupt, talsmand for Usseldrup Brune Landbodrenge.
“Vores kultur er ved at skride! Før i tiden var fækalietobak godt nok, men nu skal alle være fine på den og ryge ganja. Dansktop og dødsmetal var altid på repetoiret ved halballerne, men nu er selv Gade Jørgen faldet for deres ækle negermusik. Almindelige landbodrenge har svært ved at få en kæreste, fordi rastafarianerne i gennemsnit måler 45 cm i erigeret tilstand. Sultan Hjalmar skal passe gevaldigt på, han jo kunne risikere at rende ind i Voldsduoen Ballezlau,“ slutter unge Horst med en slet skjult trusel.
“Jeg kendes ikke for ingenting som Kronjyllands Løve og er ikke bange for nogle bette voldsparate landbounge” udtaler en selvsikker Sultan Selassie på vej tilbage i den hvide sølvfulgs bug for at sætte kursen mod Addis Abeba. “Jeg har bekæmpet såvel Mussolinis fascister som grønjakker og skinheads i Greve Strand, så jeg tager disse trusler helt roligt. De unge lømler får 30-40 år med tvangsarbejde i Kong Salomons Miner, så ser de helt anderledes på sagen,” slutter Hans Højtidelighed før stewardessens sidste udkald.
