Foto: Voyor Flabregaz
Tegning: Egon Ladestok

Den hjemvendte hjerneforsker Helena Penitzskaja har netop forsvaret sin doktordisputats om emnet. ”Har den frigjorte seksuelle omgang på de højere læreanstalter betydning for indlæringsevnen hos de studerende”.

Penitzskaja fastslår i disputatsen, at seksuel omgang forbedrer intelligensen for de studerende, der søger ind i forsknings- og universitetsmiljøet, men der er et par men’ér.

Det skal gribes rigtigt an, og struktur og målsætning skal være i orden.

Helena Schlaskenpa, datter af ventilgummiimportør, grosserer Olfert Schlaskenpa, Skamløse Overdrev, startede sin akademiske karriere på Universitetet i Nitsja Novgorod sammen med sinveninde Elise Klamydia Nielsen, datter af hjernekirurg og pedel i Dårekisten i Øster Brækkelse, Thormod Klamydia Nielsen.

Årsagen til dette valg var den overvældende tilgang til Klamhuse Folkeuniversitetet på sydmolen i Blodhavn. Desværre gik det ikke så godt for Elise, for ikke blot hed hun Klamydia til mellemnavn, men hun havde det også. Den slags går ikke i Rusland, så hun blev bortvist fra universitetet og måtte vende hjem uden at være blevet klogere.

Skiftede navn

For ikke at blive slået i hartkorn med Elise tog Helena et nyt efternavn, der klingede mere russisk, nemlig navnet Penitzskaja.

Penitzskaja startede sin forskning fra første semester, idet hun mente, der ikke var nogen tid at spilde.

Allerede de første resultater vist,e at løssluppen seksuel omgang øgede intelligensen hos denstuderende og gav rigtig gode resultater. Derudover erfarede hun hurtigt, at det skulle foregå struktureret, idet almindelig bunkepul med studiekammeraterne ikke var bevidsthedsudvidende.

Tværtimod!

Det skal selvfølgelig foregå på en ordentlig og dannet måde.

Selve parringsakten bør ske på et højt intellektuelt niveau, således det samtidig giver en videnskabelig oplevelse, gerne med et kunstnerisk islæt, der gør det til en æstetisk og fornem oplevelse. Det medfører således nogle udfoldelser, der ligger langt fra missionærstillingen.

Forskellige niveauer

En indføring i den såkaldte ”doggy style” med en lektor i et kosteskab giver en umiddelbar forståelse af uligevægtsfænomener i termodynamik og audiologi. Gennemføres parringsakten med en adjunkt under en kirkelig handlig i Snotrup Sognekirke, får man fuld forståelse for differentialligninger i kvantemekaniske systemer.

Alle undersøgelser viser, at der opnås en tydeligere perception ved at hengive sig til en professor end til en studiekammerat.

Der skal ikke så meget til, før man bliver klogere. Er man god til at ryge vandpibe, kan dette give en bedre forståelse af kognitive teorier, og et lille greb på den øverste del af låret på en adjunkt forbedrer ens forståelse af relativitetsteorien, således man øger sine karakterer et point eller to, mens et ordentlig greb i adjunktens skridt midt i frokostpausen kan sikre en meget dybtgående indsigt.

”Kort sagt er konklusionen på min undersøgelse, at lidt tilfældig petting med en lektor gør ens forståelse af komplekse problemstillinger meget lettere, men en fuld penetrering med rektor, gør en helt utroligt begavet”.

Den mandlige hjerne

”Min store interesse har altid været hjernen og specielt den mandlige,” fastslår fr. Penitzskaja. ”I Rusland lærte jeg hurtigt, at mandens hjerne flytter rundt i kroppen, alt efter hvilken situation, personen befinder sig i, og faktisk kan den flytte sig til den nedre del af torsoen på et splitsekund.”

”Dette fænomen har jeg prioriteret, og det er her, jeg har ydet et stort arbejde for hjerneforskningen.”

Etisk konklusion

“Foretages disse undersøgelser etisk korrekt, er der store resultater at hente. Selv har jeg altid anvendt den såkaldte konsekvensetik, der kort fortalt siger: Er det godt for mig selv, så er det etisk korrekt. Dette i modsætning til den tyske filosof Immanuel Kant, der mener, at en god/rigtig handling defineres som en handling, der udelukkende er udført af pligt. Alene anvendelsen af ordet pligt viser, hvor håbløst ude af trit med den moderne verden, denne filosof er.”

”Da jeg først havde klarlagt denne mekanisme, gik det relativt let at blive professor. Nu er det mit håb, at jeg med min undersøgelse viser vejen for mange unge kvinder, således at de ser de strålende muligheder i at blive akademiker”, slutter Helena Penitzskaja smilende, mens hun langsomt bevæger sig hen mod kosteskabet i hjørnet.