Forfatterarkiv: admin

Om admin

Søn af veterinærbøddel Albert Knockel (1898-2001)

Nordvestjyske vehikelproblemer af uhyggelig karakter

Krisereportage: Crass Børsting
Foto: Hilbert Ghummimann m.fl.

En krise af hidtil ukendte dimensioner har ramt store dele af det kørende materiel i vore nordvestjyske hjemsogne. Hermed er liv, ære og velfærd truet, og skarpe modforholdsregler må sættes i værk.

Vehikelkatastrofe

– Vi har set så mange utypiske begivenheder i den sidste tid, at et uhyggeligt mønster tegner sig, udtaler sognevehikelinspektør Arno Q. Stürwolt (fætter til avisens redningsmand, hr. Eberhard Stürwolt.)

vehikelimudder

Redaktør Louis B. Knockel udtaler efter at have deltaget i et krisemøde om situationen: – Min første tanke var, at der måtte være tale om sabotage, anstiftet af subversive kræfter, og mistanken rettede sig automatisk mod de Holstebro-socialister, der aldrig har villet os noget godt. Også vor egen storpamper, hr. Lalle Birk Lallesen, var inde i billedet.

Vehikelkrise04

– Mod sædvane dukkede der imidlertid ikke håndfaste beviser op, og det står nu klart for mig, at situationen er endnu værre: Fjenden er ikke de kendte skurkefigurer, men onde kræfter inde i selve vehiklerne. Moderne kørende materiel er så kompliceret og sindrigt sammensat, at det til en vis grad bliver selvtænkende og -styrende. En kraftigere disciplinering af vehiklerne bliver derfor nødvendig, og jeg har for en gangs skyld tilkaldt udensogns assistance i form af den internationalt kendte slubbertolog, dr. Peckelrübe fra Slesvig, som har erfaring fra nedkæmpelse af ulydige vehikler overalt i verden.

Vehikelkrise02

– Jeg vil personligt kaste al min energi ind i det arbejde, som nu er nødvendigt, erklærer Louis B. Knockel, – og jeg startede tidligt i morges med at tildele min nabos bulgarsk fremstillede traktor en forsvarlig dragt hasselkæppeprygl over bagpartiet. Den har kørt upåklageligt lige siden.

Vehikelkrise03

SE OGSÅ:

HenvPRAGTVEHIKLER

Showbusiness-tragedie: Bugtaler og dukke afbryder samarbejdet

HalunkLOGO

Bugtaleren Erland Spjät og bugtalerdukken Vladimir afbryder et 17 år langt samarbejde i underholdningsbranchen. Årsagen ligger ikke i samarbejdsvanskeligheder, men derimod i en frygtelig amputationstragedie, der ramte hr. Spjät i onsdags.

Erland Spjät fik begge arme revet af under en omgang brutal russisk kædedans, og kan derfor ikke længere forsætte som bugtaler.

Bugtaler01

– Det ene øjeblik sad armene på deres plads, det næste var de væk, udtaler hr. Spjät og fortsætter: – Det er klart, at jeg må lægge bugtaleriet på hylden og i stedet fokusere på alternative karrieremuligheder.

Den forhenværende bugtaler vil snarligst komme under kniven, hvor han vil blive udstyret med to svulmende gorillaarme. Erland Spjät mener, at abearme er det organiske svar på en sweitzerkniv. Et robust og nyttigt redskab.

– En gorillaarm er et effektivt kombinationsværktøj af kød, muskler og pels. Går operationen efter planen, vil jeg kunne have et multierhverv som massør, armbryder og rejepiller, siger Erland Spjät forventningsfuldt.

Bugtaler02

Dukken Vladimir er gået ganske andre veje. I dag blev den tidligere bugtalerdukke ansat hos et velanset bordel, hvor han fra nu og i al evighed vil fungere som dunkedukke af 1. grad.

SE OGSÅ:

HenvHalunkKahllunværksted

 

Over 200 friske nye cigardrenge

Rygekampagne fejrer triumfer overalt i Nordvestjylland

Dette års kampagne for udbredelse af tobaks- og anden rygning har fået en mildt sagt forrygende start. Kampagneleder Josias Lumbago-Larsen, overlærer gennem 62 år ved Nørre Usseldrup Eksamensskole, har efter blot en uge registreret flere end 200 friske nye cigardrenge.

Foto fjernet

Kampagnen fortsætter på fuld kraft. Det er flere årtiers forsømmelighed, der skal indhentes, men nyt mod og forstærket optimisme må fylde vore hjerter, udtaler hr. Lumbago-Larsen.

Rygernyt

Louis B. Knockel har støttet det opdragende arbejde med talrige lussinger og en gavmild donation af de lyngcigarer, som medlemmer af hans husstand traditionelt tilvirker hen over vinteren. Hertil kommer nu et storslået nyt bidrag fra Knockel-familien. Den enbårne søn, Albert II Knockel, blev i morges kl. 05.37 udskrevet fra Svagbørnskolonien på Blodhøj og vil straks kaste al sin genvundne styrke ind på den sejrende side.

AlbertKnockel

Med røg og gnister sprudende fra majspiben, og med håndfladerne smurt ind i lussingcreme, skal unge Albert fremme den gode sag overalt i hjemsognene. Hvis en ikke-rygende turist kommer inden for rækkevidde, vil han eller hun også straks få en håndspålæggelse.

Rygernyt2

– Når rygefrekvensen blandt de unge er tilbage på 1980-niveau, vil hr. Lumbago-Larsen og jeg overveje andre kampagner, udtaler Louis B. Knockel. – Masturbationsidræt, lussingdans, insektdressur og alle de øvrige sunde og fornøjelige fritidssysler, som den opvoksende slægt gennem århundreder har dyrket, skal fremmes og genoprustes.

Familiehygge

SE HELE DEN RIGT ILLUSTREREDE KAMPAGNEPRÆSENTATION HER:

HenvRYGERKAMPAGNE

Elektrisk henrettelse efter urinværksproblemer

Kraftværksbestyrer Jasmus Kraase fik mandag morgen kl. 05.45 serveret sit livs sidste portion kødsuppe med knas, leveret i rygende varm tilstand fra Brunmølle Udflugtskro. Efter en grundig barbering og karbolafvasking af hele det 72-årige legeme blev Kraase tilgodeset med en lokalt rullet cigar, ligesom et kortvarigt intimt samvær med en dertil egnet avlsged var arrangeret for ham.

kraase

Mens der endnu var glød i cigaren, blev Kraase til ledsagelse af Borgervæbningens Hornorkester ført ud på verandaen foran den brunmalede skurvogn, der siden 1959 har været hans hjem. På Klamhuse Stationsplads var lokalbefolkningen opstillet i ranke kolonner for at bevidne og applaudere hans med elektrisk strøm gennemførte henrettelse.

Baggrunden for vor egns definitive afsked med Jasmus Kraase er de hyppigt tilbagevendende nedbrud, der har kendetegnet hans mere end 40-årige ledelse af Klamhuse Urinkraftværk.

En skæbnens ironi er det, at lokale elektriske henrettelser gennem så mange år har været umulige på grund af lav spænding i det ledningsnet, hr. Kraases kraftværk skulle forestille at betjene. Vor førende unge opfinder Nathan Mandrik har imidlertid muliggjort effektive, næsten smertefri elektrokutioner ved hjælp af en husdyrdrevet generator, og dette kom tidligt mandag morgen hr. Kraase til gode.

kraase3

Det sprødristede, appetitligt duftende kadaver blev straks efter elektrokutionen kørt østpå mod Klamhuse Kødfoderfabrik. Rygter om, at der undervejs fandt en partering sted, og at det knockelske personel, tyende og husdyr senere samme dag fik serveret flæskesteg skal hermed på det skarpeste tilbagevises. Alt er foregået sømmeligt og efter reglerne.

SE OGSÅ:

HenvKalkunhenrettelse

Finkulturnyt

StürwoltLOGO

Uddybende Erhvervsreportage!

Valmy Schneckenspuhr åbner et nyt forlystelsesetablissement i Nørre Usseldrup ved navn ’Hos Valmy’ hvor hun og hendes toptrænede 89årige masturbatricer vil hygge om dig. Det bliver dejligt fortæller hun, og hun lover alt muligt, hun ikke vil sige til avisen.
Der satses højt: ”Vi elsker bolværksmatroser” siger hun elegant henslængt i divanen.Valmy_frisk

I etablissementet  vil der også forekomme alskens anden finkultur, festunderholdning, lotteri og snurrepiberier. F.eks. Morskabsdisciplinen ’Muskler & Musik’,  inklusive Konkurrencekindklask, som ‘Hos Valmy’ er en klassisk forlystelse. Det bliver evige løjer, loves der.
muskelpiano

Valmy’s velgører, beundrer og professionel varietéryger, Kaspar Krank Von Tragen,
siger ”Vi vil drage omsorg  for, at alt inhalerbart, vådt som tørt, til underholdning, hygge og festdisciplinering, er på plads og i orden – forvent styrtlatrinsambra og duftende blæretangsomslag, men  Både gul og rød hestepilsner og brun festpølse er naturligvis også på hylderne i ‘Hos Valmy’.”

Von Tragen er i øvrigt også bestyrelsesmedlem i foreningen Danske Drenges Cigarlegat , og  er således blevet et forbillede for mangen en ungersvend, der vil suge en pind Mix Barens Maxture, eller en Nørre Usseldrup Corona Blend.
BlodhavnBlended

Velinformerede kilder mener, at det konkurrerende etablissement ’Krøllejernet’, ledet af Svendrup Dellenakke (herunder), nu må træde i karakter, og forkæle deres trofaste oldinge og landpøbel, med en uset høj grad af storrygende bavariske sporvogskonduktricer.
Hvis de da skal holde trit med niveauet i ’Hos Valmy’. Men hos ’Krøllejernet’ er de fortrøstningsfulde og ambitiøse.
Svendrup_Dellenakke

Fra en strandet bordelgalease, ½ mil nord for Blodhavn ydermole, flød mange i land under en storm forrige isvinter (ved Kyndelmisse). En del har fundet arbejde, som rulledamer i tobaksindustrien, men også i transportsektoren har man fundet plads. Særligt Nørre Usseldrup Ballonfart har aftaget flere som ballast, men ’Krøllejernet’ forsøger nu ihærdigt at lokke til et brancheskift. Hvad der lokkes med, vil man ikke afsløre.

bavariskekonductricer
Disse 2 pragtfotos af udenbys oprindelse, skulle angiveligt vise Bavariske sporvognskonduktricer i deres oprindelige miljø.

Fra ’Landsforbundet af Bordelpudler’ holdes der et vågent øje med denne situation: ”Vi har intet imod et frisk pust fra Bavaria, men traditionerne må ikke uddø, og kvaliteten absolut ikke sænkes” siges der med hævede øjenbryn og strittende knurhår.
I forvejen er Balterne på Blodhavn Midtermole lige lovligt langt fremme i skoene, som husdyrjæger Plea Pheber fra 3X tidligere har kommenteret. Man taler i krogene om sidste løsning, bortskydning, men vil naturligvis konferere lokalt med øverste myndighed – i dette tilfælde Louis B. Knockel, redaktør, og konseilspræsident for Disciplineringsudvalget.

Men Valmy Schneckenspuhr er ikke bange for konkurrence. På portrætfotoet (øverst i artiklen), De forstår hvorfor.

 

Sexualskandale rammer forlystelseslivet i Nordvestjylland

En sexualskandale af hidtil ukendt omfang har ramt forlystelseslivet i vore hjemsogne, og som følge heraf er al dans på offentlige steder indtil videre totalforbudt. De lokale myndigheder, der fører kontrol med turismen, vil påse, at forbudet respekteres, og at eventuelle forsøg på overtrædelse bliver imødegået med de skarpest tænkelige midler.

Trans

Baggrunden for dette indgreb er, at en populær halvprofessionel estradedanser, fr. Rhumba Rubin, i går ved 22-tiden blev afsløret som værende af hankøn og straks efter identificeret som den 61-årige kommunebogholder Rollo Z. Frederiksen, Holstebro.

Fr. Rubin har gennem flere sæsoner gjort sig gældende i Blodhavns forlystelsesliv, hvor hun opkrævede et gebyr, svingende fra 13 til 21 øre, for hver dans, hun indlod sig på. De fleste af hendes ofre var turister, men i aftes så man blandt hendes betalende partnere en rank, lokal personlighed, forfatteren Palle Padborg.

– Efter at have spenderet op mod en krones penge på danserinden følte jeg mig berettiget til at palpere hendes understel. Hun udstødte et skrig og tildelte mig tre-fire ganske probate lussinger, men for sent. Mine fingre havde fundet noget, som ikke burde være der, udtalte hr. Padborg senere på aftenen.

Redaktør Louis B. Knockel blev tilkaldt, og efter en retssag af tre et halvt minuts varighed blev fr. Rubin idømt 16 hasselkæppeslag samt udvisning på livstid.

Trans02

– Jeg advarer alle andre offentligt optrædende, og jeg advarer dem for sidste og eneste gang, proklamerede Louis B. Knockel tidligt i morges. – En skærpet kønskontrol vil blive gennemført i de nærmeste dage og uger, og enhver transgression straffes hårdt.

SE OGSÅ:

HenvNYSANGER

Baldurs 11. kvad: MAGT OG ÆRE

Mennesker er fastlåst i de gamle vaner og idealer

Som de lærte tidligt af dem der befaler.

Lige fra menneskeheden plukkede sig halvnøgne,

Har storhedsvanvid og lumske løgne,

Domineret deres adfærd på mange måder,

Det blev – som nævnt – sat i gang af de få som råder.

 Flertallet holdt ikke særligt godt sammen,

Siden de havde forandret på hammen.

Senere blev stridighederne til meget mere

I takt med at menneskerne blev flere og flere.

Det var lige præcis hvad – vandbærerne – kunne bruge,

Til at få mere magt var det bare at knuge

Og skræmme de fleste i flokken

De som havde søgt tilflugt bag klippeblokken.

 Vandbærerne havde set så mange gange,

At skræmte dyr nemt lod sig fange.

Det havde de lært når de hentede vandet

De hentede jo også så meget andet.

I hulen var der hverken planter eller andet til føden

Derfor påtog de sig at afhjælpe nøden.

Det var modvilligt de havde taget sig af besværet,

En hel del dovne havde de altid været.

Derfor mente de at de andre burde

Se op til dem der gjorde det, ingen af de andre turde.

Med store armbevægelser og dramatiske lyde,

Fik de flertallets uoverensstemmelser til at koge og syde.

Da pelsen forsvandt havde de mistet en tillidhedsfulde nærhed

De havde haft til hinanden – og det skabte tværhed,

De hanner og hunner som gensidigt havde soigneret hinanden,

Var på den vis kommet alvorligt på spanden.

Det ligner ganske vist en bagatel,

Men savnet virkede alligevel.

 Det var slut med at være nænsomme og intime,

Og var nok det første som holdt op med at rime.

Det som havde været en stilfærdig nydelse

Var blevet blandet med en uklar fortrydelse.

Baldurportræt

Det havde ikke været ret besværligt,

For de få, at bilde flertallet ind at de selv var noget særligt.

Det gjaldt om at styrke og fastholde gruen,

Det gjorde de så med en stadig truen;

Om grusom død og gebrækkeligheder

Og hvad de ellers fandt på af skrækkeligheder.

Som blev udpenslet i groteske detaljer

Der afstedkom adskillige frygtelige bataljer.

Fra dem der fulgte i vand-bærernes kølvand,

De som havde barbariske sanser og abe-forstand,

Som senere udtænkte et utal af krige,

Der fik et våbenkapløb til at stige og stige.

Men hverken flertallet – eller disse få,

Kan gøre rede for hvad det var – og stadig er – de vil nå.

Det er svært at se fordelen ved dem som vil smadre hinanden,

De har givet den de slås med navnet – fanden.

Og har udråbt dette monster til en farlig modpart

For at kunne opretholde deres eget destruktive krigsapparat.

 Den fanden er nemlig vekslende og illusoriske figurer,

Og ikke nødvendigvis nogle eller noget der truer.

Det er stadigvæk et spørgsmål om magt og ære

I vore øjne var de vandbærere og deres efterfølgere meget sære.

 

Jernaldermaleri bortsælges i disciplinært øjemed

Mønsted

Et fremragende jernaldermaleri, udført af kunstneren Poppa bin Mønsted jr. og skænket af avisens ven, hr. godsbesidder von Lauenborg, kommer nu under hammeren til fordel for Den Knockelske Familiefonds fortsatte folkeopdragende og disciplinære indsats.

Alle seriøse bud over 60.000 kroner kan afgives via svar-funktionen på denne side. Velbegrundede bud under 60.000 kroner vil muligvis også komme i betragtning.

MERE NYT I AVISEN:

HenvBOLIGSEKTION

Mange flere nordvestjyske unge skal ryge

Rygoverligger

En rygekampagne af hidtil uset omfang blev i morges kl. 06.34 skudt i gang, da Louis B. Knockel på vegne af Danske Drenges Cigarlegat antændte en svært kalibreret knaldcigar, der detonerede med røde og grønne lyn og snart efter udspredte en tung, blåsort røg i næsten 50 meters omkreds.

Foto fjernet

Festligt og fornøjeligt så det ud for de flere hundrede tilskuere, men anledningen var alvorlig nok. Rygerne er i de seneste årtier blevet stadig færre.

rygerstatistik

– Det er nu, vi skal gribe ind, udtalte redaktør Knockel, – og det vil ske med alle tilgængelige midler. I særdeles er det vor opvoksende ungdom, der skal retledes.

Danske Drenges Cigarlegat støtter kampagnen med 24,19 kr., der vil blive omsat såvel i tobak som i de indensogns fabrikerede lyng-, tang- og tørveprodukter.

Se herunder en del af det righoldige propagandamateriale:

ryg1

 

Foto fjernet

Ryg6

ryg9b

ryg9c

På skoler og legepladser vil de yngste blive præsenteret for rygning i teori og praksis, og på ungdommens samlingssteder, f.eks. ved Klamhuse Brugsforenings gavl, hvor masturbationsidrætten dyrkes, vil alle over 15 år blive beordret til at ryge. Louis B. Knockel har sammen med flere af landsdelens førende lærerkræfter påtaget sig at gennemføre mindst 14 tvangsrygningsaftener i løbet af den udendørs sæson..

Kampagnen fortsætter, til rygningen i de yngste aldersgrupper er tilbage på 1990’er-niveau eller helst derover. Yderligere midler kan og vil om nødvendigt blive tilført.

SE OGSÅ:

HenvBØRNOGMAD

 

Blodhavn Badeanstalt præsenterer: Helårskabiner

StürwoltLOGO

Blodhavn badeanstalt  som ligger i hård konkurrence med Lauenborg badeland, har foretaget et strategisk fremstød:

I nært samarbejde med Idrætsforeningen Brunetten, har man færdiggjort byggeriet af  eksklusive helårsfamiliebadekabiner. Alle klinkbyggede, og med både bibliotek og styrtlatrin. De er under færdiggørelse på unik placering, med 361 graders udsigt og 20 m vand under kabinen. Risiko for kraniebrud ved udspring turde således være totalt elimineret.

Foto fjernet

Sæsonleje: kr. 4,35. incl. papirhåndklæder.
Henvendelse: Blodhavn Fiskepulp A/S, som også har også bidraget til byggeriet med en anseelig donation, i forventningen om, at den saltberigede brunvare fra badekabinerne, kan styrke produktionen af lussingolie, som jo for tiden rives bort.

waldorfhyllemeter

Badehusarkitekt Walldorff Hüllemeter (herover) udtaler: ”Dette er fremtidens badehuse. Seriøse vinter- såvel som sommerbadere, fra alle sociale lag, vil fra nu af kunne nyde brændingens lutrende bobler og drivisens rensende virkninger. Fnat, fodsvamp og fladbukke er fra nu af en saga blot.”
Man forventer oldingeturisme i uhørt omfang, og Idrætsforeningen Brunetten har programlagt gratis udvidet badegymnastik for de første 34 sæsongæster.

badehus
De gamle badehuse bortsprænges under ledelse af Idrætsforeningen Brunettens ungdomsbrigade. Nogen søger dækning, de mere modige søger gyset og hærdningen  –  dog med ryggen til.

SE OGSÅ:

sverker-igen-omtale