Til De Knockelske Blades Brevkasse, henvendt til Herr Stürwolt
Højtærede; Et teknisk problem har plaget mig i årevis, og jeg har den dag i dag ikke kunnet finde en løsning. I forbindelse med mine studier ved Den Polytekniske Læreanstalt, blev jeg præsenteret for medsendte afbildning:
En nederlandsk gæstestudent fremlagde det og udlovede en dusør på 30 Gylden til den, der kunne lose mysteriet. Ingen kunne og jeg har siden spekuleret, sommetider som en vanvittig, ja, var på grænsen til at dele skæbne med den kendte professor Hinterhaus I Dresden, som I overvejelser over det Slesvig-Holstenske problem, endte som dybt sindssyg.
Jeg holdt pause fra mine polytekniske studier og har de sidste 70 år ernæret mig som assisterende stadieholder for skiftende vejassistenter.
Men problemet har stedse naget mig og jeg er nu nået frem til, at tiden må være inde til, at søge kyndig bistand. Kunne De, Herr Stürvolt godhedsfuldt kaste et blik på, og ofre dette problem en smule opmærksomhed, ville jeg være Dem dybt taknemmelig. Spørgsmålet er, om dette er den endegyldige løsning på et perpetuum mobile ?
Med højagtelse og spændt afventende forbliver jeg Deres
Asger A. Malt, Stud. Polyt, Ass. Stadieholder
SVAR:
Bedste Hr. Malt, frygt ikke!
Lærepengene til Den Polytekniske Læreanstalt er ikke helt spildt, om end et 3ugers kursus i Sverker Suhrstömmings garage nok ville have kunnet holde både Dem, og professor Hinterhaus, fra galehuset eller hvileløse vandringer på landevejen..
For her på filmen vises en model der viser konstruktionen fuldt funktionsdygtig, hvoraf enhver ved sine fulde fem, kan udlede, at der slet intet mystisk er ved den
En maskine i storskala fungerer allerede ved brunvaremøllerne, men kan desværre endnu ikke fremvises her pga fare for industrispionage.
Ydermere kan jeg oplyse, at modellen kan ses som samlesæt i Klamhuse Legetøjsmagasins udstillingsvindue.
Legetøjsmanufakturhandler Märklin Sprudelwasser assisterer sikkert med gode råd, hvis noget skulle drille. Modellen her er netop et hans kæreste salgsprodukter, da kombinationen lifligt strømmende væsker i fastlagte kanaler altid har talt til hans hjerte.
For Deres sjælefreds skyld vil jeg opfordre Dem til at sporenstregs henvende dem i butikken. God fornøjelse!
Efterskrift: Alt bliver i disse tider gjort til et spørgsmål om perception. Et ord vi nødigt bruger i vore sogne, da enhver jo ved af erfaring, at ikke alt er lige godt eller rigtigt. De har formodentlig været ude for ondsindet spøg, eller systematisk undergravende vildledning: Man frygter næsten, at De har været udsat for, at en udenbys ’Coach’ eller ’Chefanalytiker’ har villet binde Dem blår på ærmet? Vindbøjtler er ordet for disse typer! Man kan ikke være forsigtig nok.
Men jeg vil nok driste mig at sige, at tiden er inde til at indkassere de 30 Gylden.
Højtærede og beundrede Herr Redacteur, vor uerstattelige Mentor
Da uoverstigelige Interessemodsætninger har lammet vor Pogeskole siden Paaske, sidste Aar, er det nu med en vis Tilfredsstillelse, at Sognets bedre Mænd har taget Sagen i egen, faste Haand.
Konflikten bundede i, at Degnen, der jo alle Tider har været Skoleholder, for nogle Aar siden, maatte antage en Hjælpelærer. Aarsagen hertil var Landalmuens uhæmmede Fertilitet. Af Interesse for, at den opvoksende Almue, i vore moderne Tider, ville være i stand til at stave sig frem til Forskellen paa Saasæd og Kali; paa forskellen mellem Benzin og Lampeolie etc. Gandske vist er der her i Sognet en udbredt Uvillie mod Tyendets læsefærdigheder, da saadant, erfaringsmæssigt kan føre til Studiet af underlødig, ja rent ud, subversivt Smuds. Men, i Fremskridtets Navn, gik vi med til en Udvidelse af Lærerstaben paa ikke mindre end 100%.
‘
Den nyansatte Hjælpelærer kom desværre fra én af de nærliggende, fordærvede Kjøbstæder, og medbragte nogle Forestillinger om egne Rettigheder. Tillod sig endog at tale om Ligeberettigelse og Kvindfolks særlige Talenter. Vor Degn, som er en godlidende Mand, greb ikke i Tide til Hasselkjæppen, den unge Flossie fremturede, og paa et Tudspunkt raabte Degnen: ”Saa lukker vi Skolen”!
Sognets bedre Mænd stod naturligvis hele Tiden bag Degnen, men ville dog nødigt gribe ind i denne Strid. Desuden har vi jo haft god Nytte af de ekstra Hænder, i vore Bedrifter.
Dog skønnede vi, at en uvildig Stemme maatte kunne gavne, saa vi sendte adskillige Gange de stridende Parter til Mægling hos Provsten i Ruds Vedby.
Dette førte til intet som helst, og da vi forleden, efter et godt Maaltid og et muntert Parti L´hombre hos Herr Schaffreund, drøftede fælles Anliggender, blev Pogeskolens Problem berørt. Det viste sig at der var fælles Fodslag om en rimelig Ordning:
1. Degnen har fortsat Magt til at lede og fordele Arbejdet i Pogeskolen
2. Hjælpelæreren skal til Punkt og Prikke følge sin Leders Anvisninger
3. Pkt. 1 og 2 kan fra Degnens side haandhæves ved Lussering eller med Hasselkjæp, dog ikke i Elevernes Paasyn. En vis Respekt for Lærerstanden bør trods Alt, opretholdes hos Børnene.
4. Under Lederens Beføjelser ligger uden Forbehold, valget af Undervisningsmateriel. Degnen har saaledes Ret og Plgt til, at fjerne og fremover undgaa Forekomsten af underlødigt, forargeligt og samfundsnedbrydeligt Materiale. Anvendelsen af Ferle, Ris og Spanskrør tilkommer alene Degnen, som hver Lørdag Eftermiddag skal disciplinere de skyldige. Hjælpelærerens Beføjelser indskrænkes til lettere Lussering, kniben i Kind etc.
5. Parterne underlægger sig ubetinget ovenstaaende pkt. 1-5.
Sign. Peer Degn Bjerg og Zenobia Innocentia
Da ovennævnte Selskab faktisk, udover gode Jagtkammerater og hvor Degnen, der er bekjent for sin formfuldendt Skjønskrift og for Fraværet af (graverende) Stavefejl, tilfældigvis var blandt Gjæsterne, ogsaa rummede det samlede Sogneraad, forsømte vi ikke, straks at beslutte ovenstaaende, hvorefter Tersløse Pogeskole gjenaabner næstkommende Mandag.
Vi vil forinden, godhedsfuldt sørge for, at Spindelvæv bortfejes, at Væggene kalkes og at der strøes nyt Gulvsand i Skolestuen.
I Haabet om, at De Herr Redacteur vil se med milde Øjne paa den Løsning vi er kommet frem til forbliver jeg deres hengivne
PS. Man kan forsikre Dem, Herr Redacteur, at den Fejl, at ansætte en kvindelig Hjælpelærer, ikke vil gjentage sig, i hvert Fald ikke de næste 40 – 50 Aar.
KNOCKELSK EXPRESBESVARELSE:
Allermest ærede hr. von Münchhaus, vor trofaste ven og velgører
Sjældent eller aldrig har jeg set en bedre pædagogisk nyhed. Samfundsgenopretning af denne art gavner os alle. Disciplineringen af den unge hjælpelærerinde vil blive stående som et eksempel for yngre lærerkræfter overalt i landet, også her i Nordvestjylland, hvor en disciplinær oprustning er bydende nødvendig inden turiststrømmen for alvor kommer skyllende.
Jeg glæder mig til at erfare mere om Tersløse-børnenes hurtige pensummæssige fremskridt i dagene og ugerne, der kommer.
Endnu et storværk får premiere i Klamhuse Cinematographiske Biographteater lørdag kl. 15.27 prc. Derefter ny forestilling hvert femte minut. Hurtig udmarch ad bagtrappen. Louis B. Knockel vil være til stede, iført lussinghandsker.
Filmen er tilladt for alle (børn og oldinge står i mellemrækkerne og holdes under stramt opsyn). Billetpris kr. 0,12. Fødevarer, balloner og sanghæfter konfiskeres ved indgangen.
Blodhøj Dyrepark, grundlagt 1932 og hidtil bedst kendt for sin bestand af snegle, firben og nordeuropæiske spidsmus, udvider nu drastisk. Via en international dyrehandler har parken erhvervet et velholdt og velplejet yngre snyltedyr, der fremtidig vil være hovedattraktion i samlingen.
– Der er tale om et højt forædlet dyr med kraftige genitalier og ca. 57 tænder i munden. Vi fodrer det med halm og komprimeret fiskeaffald og vil absolut mene, at det berettiger en forhøjelse af entréprisen, som derfor fremtidig vil være 13 øre, et par raske lussinger inkluderet, udtaler dyreparkens daglige leder, veterinærbøddel Hubert Lufferthage, Klamhuse.
Redaktør Louis B. Knockel har besigtiget snyltedyret og godkendt dets tilstedeværelse i Nordvestjylland.
– Det er et ganske anseligt eksemplar, formeringsdygtigt og på andre måder praktisk anvendeligt. Man må formode, at det kan tiltrække turister fra ind- og udland. Så vidt vides har vi ikke siden midten af 1800-tallet haft et fritlevende snyltedyr her på egnen (omend en del af de domesticerede varianter), og så længe det her fremviste individ bliver pryglet dagligt, kan det næppe anrette moralsk skade. Skulle dette alligevel ske, kan jeg love en hurtig og definitiv reaktion.
Godt nyt til hjem, skoler og arbejdspladser
fra hr. godsbesidder Jens von Lauenborg
En af Nordvestjyllands førende fremstillingsvirksomheder, det gennem mere end 100 år blomstrende og velrenommerede Lauenborg Slotssnedkeri, præsenterer nu nye lussinghælpemidler, inspireret af klassiske kinesiske traditioner.
Den kinesiske lussing udføres med lige dele præcision og raffinement, og den kan som kunstart sammenlignes med japanernes te-ceremonier.
Den meget estimerede direktør og seniorforsker på Gastronomisk Forskningscenter i Vestre Snotrup, Herbert Flomme (PhD i svinefedt), sætter foden ned over for den stærke fedtforskrækkelse, der breder sig i hele landsdelen
Ernæringssituationen i storsognet er ikke blevet forbedret gennem de sidste mange år, tværtimod. Den socialistiske propagandasender Radio Holstebro har døgnet rundt udbredt groft manipulerende skrækreportager om overvægt og fedmeproblemer. Ikke blot bliver unge søgende og eksperimenterende sjæle ramt; man ser også i stigende grad, at voksne rammes af fedtfattige råvarer.
Socialisternes motiver er helt entydige, de ønsker at sende gode fødevarer ud af sognet for at hverve proselytter i fjerne egne.
Her i sognet harde altid åbent sagt, at de kæmper for lighed og de små i samfundet, derfor skal alle være lige små (læs: underernærede). At de fisefornemme fra den nordlige del af Øster Brækkelse har tilsluttet sig den alliance er en gåde.
Før i tiden var det et statussymbol i den del af sognet at vise, at man havde råd til at spise sig mæt, men ikke nu. Man ser på gader og stræder, hvordan folk prustende, svedende og småfjærtende løber rundt i smart modetøj og bliver radmagre. Konsekvensen har været huller i ozonlaget og afsmeltning af indlandsisen på Grønland, med de enorme udgifter og klimatiske ændringer, det nu medfører.
NOK ER NOK
Vi bliver tvunget til at kortlægge skadesvirkningerne ikke blot på den nulevende generation, for at få fastlagt, om der sker skader på fremtidige generationer, ja sågar må vi se på arvematerialet, mener Herbert Flomme.
Subjekt for undersøgelsen
Hovedret: Gule ærter med flæsk og pølse, subsidiært and og grisehaler. Dessert: Hjemmebagte pandekager med flødeskum og tyttebær.
Sekundære mål: Kortlægning af gule ærter, deres oprindelse, historie og indflydelse på det politiske liv i Nr. Usseldrup i forskellige tidsepoker, samt rettens variationer og udvikling set i et retrospektiv og kontemporært perspektiv.
Motivation: Da denne fantastiske ret var almindelig, hørte man aldrig om den bulimi og anoreksi, der hærger storsognet i dag. Det kan vi lære noget af.
For at opnå det bedste resultat er undersøgelserne blevet støttet af den lokalt kendte og berømmede kogekone, fr. Senilia Platfuss.
Det hele starter tilbage 1960’erne. Alle evighedsstuderende, blomsterbørn og flippere havde i dengang travlt med at sno sig ind i Nr. Usseldrups kommunale sektor med den målsætning at forpeste livet for deres omgivelser de næste 40-50 år, under mottoet ”det er finere at leve på nas på skatteydernes penge end at bestille noget rigtigt.”
Måske var årsagen, at man ikke var begejstret for arbejdet på de fækale lagre eller i roemarken, hvor der skulle arbejdes hårdt, disciplineret og effektivt 48 timer om ugen for at bjerge føden. Så gik det anderledes stille og roligt til i det kommunale, hvor det største problem var manglen på opkvikkende medicin, når man i kortere perioder skulle være vågen. Træningen i at sende sagerne videre var derimod helt ekstremt professionel.
Nutidens unge har ikke nogen forestilling om, hvor ringe livsvilkårene var før de såkaldte glade tressere. Normale veltilpassede unge mennesker gik på arbejde for at skabe værdiforøgelse og producere varer og ydelser, således at tilværelsen kunne blive lettere for alle i samfundet.
Almindelig fækalieproduktion havde et ubehageligt efterspil, idet udvalget i toiletpapir kun strakte til et produkt, som gik under navnet ”3 gange nul” eller ”500 billetter til endestationen”.
Produktet, der blev markedsført i en grim gulbrun farve, havde dog den sidegevinst, at det også kunne anvendes som finkornet sandpapir.
Det store gennembrud
De fleste betegner 60’ernes store begivenheder som fjernsynets gennembrud eller landingen på Månen, men opfindelsen af toiletpapir i crepekvalitet er antagelig den mest epokegørende begivenhed i den tid.
Her blev virkelig skabt store fordele for sognets bagdele. Siden er udviklingen gået stærkere, end nogen kunne forestille sig.
Premiere på de gule ærter
Det var en mørk og stormfuld aften i oktober. Senilia Platfuss havde forberedt retten, og Herbert Flomme havde inviteret til den første prøvesmagning.
Langsomt dukkede vores første prøvepanel frem af regntykningen. Spændingen var på sit højeste, elektriciteten sitrede i luften, et enkelt tordenskrald buldrede, og det lynede fra en skyfri himmel, medens klokkerne ringede timeslag fra tårnet på Katedralen i Blodhavn.
Endelig oprandt det store øjeblik, hvor vi kunne servere de første gule ærter.
Resultatet var desværre ikke tilfredsstillende. Men vi fik et overordentlig godt resultat med vor dessert, som består af pandekager med svenske tyttebær og flødeskum.
Vi besluttede derfor at starte helt forfra med et grundforskningsprojekt omkring dette delikate og vigtige emne, hvilket, som det senere skulle vise sig, førte os til fremmede egne og lande.
Super dessert
Dette er desserternes ”Hole in One”, og måske skyldes det, at vi fik tyttebærrene direkte fra Ingvar Olsons Lingon Odling AMBA, som ligger i Sveg i Sverige. (Det svenske navn for tyttebær er lingon.)
Opskriften er lånt fra et daværende svensk herremagasin, som hed FIB aktuelt, der udover forskellige madopskrifter også bragte mange fotografier af yngre damer, som havde mistet deres tøj.
Da Herbert Flomme havde en bibeskæftigelse med at formidle damebeklædning, virkede bladet som en orientering om den svenske markedssituation, idet man altid oplyste, hvor disse mere eller mindre afklædte kvinder kom fra, og dermed kunne han se i hvilke byer, der var behov for tilførsel af varer.
Vi søgte information om retten, men fandt det for meget med en komplet kokkeuddannelse for en enkelt rets skyld. Vi skulle tjene til føden til de allerede dengang alt for mange ansatte på Øster Brækkelses kommunekontor. Da de kun havde vores skattepenge at leve af og slet ikke magtede et ordentligt job, ville det være umenneskeligt at stoppe vores bidrag.
Vi søgte vi efter et kursus i gule ærter, først hos Nr. Usseldrups liberale oplysningsforbund ULOF, senere også hos Holstebros arbejderoplysningsforbund HAOF samt de fisefornemmes oplysningsforbund HFOF.
Aftenskolerne
Til vor store forbløffelse tilbød aftenskolerne alle mulige kurser, såsom fletning af peddigrør, hønsestrik på strikkepinde nr. 12, Zen-buddhistisk gymnastik, indo-kinesisk filologi samt foredrag om emner som ”Kan man dyrke Samsø-kartofler i Nordvestjylland?”
HAOF havde et kursus med titlen ”Pensionér dig selv direkte fra folkeskolen” og et andet, der hed ”Tag hensyn til din sagsbehandler, bliv en mere professionel bistandsklient” og meget mere af samme slags. Det havde man enorm succes med.
Det stod hurtigt klart at den viden, vi kunne få om emnet i Nr. Usseldrup, ikke rakte til vores behov. Vi måtte, som så mange andre før os, ud over sognets grænser for at finde de store visioner.
Målet var og er at finde frem til ”alle gule ærters moder”.
Madlavningskunsten blev efter 1960’erne efterhånden anset for at være noget, man havde fundet på for at undertrykke kvinderne i deres kamp for ligeberettigelse, og da man samtidig åbnede de første fast food-spisesteder, glemte de fleste at lave mad, fordi de opfattede det som kønsdiskriminerende adfærd.
