Et himmelstræbende gigantbyggeri, der vil overtrumfe ikke bare alle danske, men samtlige europæiske højhuse, er på vej til Blodhavn Nordstrand.
Usseldrupegnens Storsogneråd og Den Knockelske Familiebyggefond er gået sammen med førende arkitekter, håndværkere og lokale frivillige om skyskraberen KnockHouse, der vil rage 463,4 m (plus strandterrænhøjde ca 12 m) i vejret.
“Midtjyder, russere og andre svagpissere skal få at se, hvad Nordvestjylland kan præstere, når alle lægger kræfterne i,” erklærer projektlederen, brunvarebogholder Harding Ungknockel, Klamhuse Vestermark.
To af verdens førende arkitekter, d’herrer Pholbert Gyllewaber og Bassam Bumsenwaber, har tilført et design, som bringer højhuset i samklang med den nordvestjyske natur.
Det synlige byggemateriale udgøres af brugte Europa-paller. Vinduer bliver tilvirket af udbankede og sammensvejsede plasticflasker. Den centrale bærende konstruktion er en søjle af betonkloakringe, der fungerer som både elevator og styrtlatrin.
“Så enkelt, økonomisk og æstetisk tilfredsstillende kan det gøres,” udtaler de to arkitekter.
Huset skal rumme indkvarteringsfaciliteter for op til 5000 mindrebemidlede turister samt kontorer, klinikker og boliger. I de to øverste etager indrettes et flyvekontroltårn.
De første materialer, indsamlet og doneret af frivillige, er allerede under opstabling nogle hundrede meter bag byggepladsen. Yderligere bidrag (herunder gerne el-kabler, brændeovne, tæpper og gulvbelægninger af enhver art) kan afleveres mandage og onsdage på ulige datoer kl. 06.31 til 11.12 prc.
Avisen vil følge arbejdet i månederne, der kommer. Dato for indvielsen af KnockHouse holdes hemmelig, men informerede kilder kigger ikke længere frem end 12-14 måneder.
Som avisens læsere vil vide, er vor korrespondent på tropeøen Dartvados, hr. konsul Hartmann Stahl-Eisenmann for tiden på rumrejse til og fra Mars. I hans fravær har hr. Ølmert Fap, formand for Agitationsudvalget for Dartvados (AD) beriget os med dette stærkt gribende materiale:
Perlefiskeriet Midlertidigt Suspenderet
Den store katastrofe ved det seneste traditionelle, turistfinancierede østersundervandskorstog, som kostede utallige menneskeliv, har desværre haft den uhensigtsmæssige sideeffekt, at vi med omgående virkning har måttet indstille alt amatørmæssigt perlefiskeri i vore farvande.
Det væsentlige tab af indtægter herved vil ydermere betyde, at hele vort samlede femårsbudget for Dartvados Ældreforsorg, stort DASK 7,71 (svarende til næsten det tre-dobbelte i danske kroner), må lide sparedøden. Til vore aldrende medborgere må vi blot henvise til den herlige, friske luft, og de hidtil stort set uudnyttede muligheder for individuel selvforsørgelse, ved ansvarsfuld og bæredygtig ernæringsmæssig personbrunvaregenanvendelse.
”Klogt er ej at postulere: Dykke, uden at ventilere! Kan ej du trække vejret mere, Hvordan vil du så ånde, neger?”
Vor 1½-minuts mindehøjtidelighed for de ialt 176 druknede blev iøvrigt beriget med tilstedeværelsen af den haitianske regerings to medlemmer, Dolfert og Ouija Vuduu, der viste deres respekt for de omkomne, som de derefter i god ro og orden medbragte på tømmerflåder til deres hjemø, primært til fortæringsformål.
Vi Slog Hassan Af Tønden
Til vor årlige fastelavnsfest fandt vi, i mangel på egnede udtjente bordelhusdyr, nyttig anvendelse af vor eneste herboende festaraber, den forhenværende cirkusattraktion Hassan Yahoo, som grundet sine multihandicaps, samt manglende evne til at gøre egentlig samfundsmæssig nytte, af et enstemmigt økulturråd blev besluttet brugt som ”kat” i forbindelse med tøndeslagningen ved Dartvados Konservative Ungdoms Fritidscenter.
”Muselmand, i vort land, Prygl, dét skal du have! Når du ikke boller får, Så laver du ballade.”
Der var virkelig krummer i de kære unge mennesker denne dag, og Yahoo overlevede derfor ikke sceancen. Hans demolerede rester overgik vederlagsfrit til hr. svinefodergrosserer Uffe Ækelsens reservekølelager.
Onanihytterne Ved Konsulatets Strandpromenade Væltet (I Idrættens Navn)
I forbindelse med en hemmelig træningslejr inden det med enorm spænding imødesete VM i Holdmasturbation, havde vi fornemt besøg af det dygtige pakistanske landshold, under kyndig ledelse af hr. Rüqqi-din-Tisman. Det taler til d’herrer hædersfolks store kredit, at det i deres ildhu lykkedes dem at vælte samtlige kabiner, under udførelsen af deres noble sport.
En uofficiel verdensrekord er noteret, og vi ønsker vore gode pakistanske venner held og lykke i den jernhårde konkurrence ved slutrunden i Burkina Faso. Vi har i al beskedenhed og på konsulatets regning ladet en støttesang indspille til formålet:
Dermed er vi vist nået om ved alle de seneste væsentlige nyheder fra vor ø, og jeg håber så sandelig, at De og Deres læsere har haft glæde af ovenstående reportage.
Sluttelig skal vi bringe en fantastisk nyhed, netop indgået fra vor i Rummet udsendte økonsul, den allerhøjstærede hr. Stahl-Eisenmann:
Hurra x 9 (prc.)! Fortsættelse følger.
Deres altid ærbødige Ølmert Fap
SVAR: Redaktionen udtrykker sin varmeste anerkendelse af hr. Faps indsats. Mens hele Nordvestjylland venter i spænding på en detaljeret redegørelse for hr. Hartmann Stahl-Eisenmanns interplanetariske eventyr, kan hans forberedelser og opsendelse følges her:
Sammenlignet med Holstebro og andre betændte storbyer er der stadig fredeligt i Nørre Usseldrup og tilstødende landsogne. Tak for det.
I årenes løb har nogle hundrede grove og hæslige forbrydelser dog opskræmt os, og de værste af dem bliver nu i lokalavisens nye dokumentarserie præsenteret med alle pertinente detaljer, inkluderet gerningsmændenes hårde straffe.
De rystende begivenheder genfortælles af avisens garvede kriminalreporter Gylmert Popp i samarbejde med Blodhavn Borgervæbnings forhørsekspert Crassus Qvalm, som fremkaldte mange af de nødvendige tilståelser og kunne have fremkaldt endnu flere, hvis ikke almen blødsødenhed havde kostet ham embedet.
VI STARTER en stille, endnu mørk morgen i februar 2009 på Klamhuse Hede. En hund bjæffer, en ged bræger, en yngre masturbationsidrætsmand i løb diagonalt over heden udsender små, flubrende kødlyde.
Et grufuldt brøl af metallisk rædsel afbryder idyllen.
Et af Nordvestjyllands stolteste og mest beundrede vehikler er forvandlet til vrag. Tynd grå røg stiger op fra gerningsstedet. Husmænd og landproletarer styrter ud af deres lave hytter, og efterhånden som de nærmer sig ulykkesstedet og erkender katastrofens omfang, stiger en fælles klagesang og jammer op fra deres struber.
DET STÅR hurtigt klart, at vehiklet aftenen i forvejen er stjålet fra brunvareeksportør Jolmert Gaffelwabers garage, og at gerningsmanden under amokkørsel på de nordvestjyske sogneveje har dræbt eller kvæstet 12 personer (heraf 4 oldinge og 1 socialdemokrat), 7 større husdyr og skildpadden Jokum. (Sidstnævnte meldes kun lettere beskadiget, og et tilbud fra Brunmølle Udflugtskro om at købe den til suppeformål bliver afslået.)
På vej i rasende fart over heden kolliderede vehiklet med en fækaliesilo, opført 1924 af kampesten, og dér sluttede kørslen. Chaufføren fortsatte ved egen hjælp til fods.
Men hvem er denne hårdføre skurk, denne slubbert og dette svin, som har forårsaget uoprettelig skade på landsdelens førende luxusvehikel?
I et buskads på Blodhøj pågriber Borgervæbningens eliteudrykningshold en halvnøgen, svensktalende person, hvis beklædning og frisure giver anledning til øjeblikkelig mistanke.
Efter et timelangt forhør tilstår svenskeren, at han har dræbt eller skadet de ovennævnte dyr og mennesker. Flere uopklarede forbrydelser i lokalområdet må han også indrømme sit kendskab til: Uautoriseret kønslig omgang med avlssoen Karina XIV Smertinge, tyveri af 4 poser saltlakrids fra Klamhuse Brugsforening, urinering og defækering uden for den afmærkede turistlatrin på Blodhavn Nordstrand m.v., i alt 37 flagrante overtrædelser af Den Nordvestjyske Adfærdskodex af 11.1.1921.
36 af forbrydelserne bliver slået sammen til ét hovedpunkt, som dagen efter afregnes med en halv times dobbeltsidige lussinger og hasselkæppeafprygling ved gavlen af Klamhuse Brugsforening.
Den 37. og værste forseelse, destruktionen af det gaffelwaberske pragtautomobil, indbringer svenskeren en straf på otte års strengt tvangsarbejde og påfølgende udvisning for stedse. Han er sidst set spadserende på bare fødder mod Holstebro den 11. februar 2017 op ad formiddagen.
SIDSTE NYT: FOLKEINDSAMLING TIL ERSTATNINGSVEHIKEL
Efter offentliggørelsen af denne artikel har en fornyet sorg og skam bredt sig i Nordvestjylland. Hvorfor er pragtvehiklet endnu i dag, mange år senere, ikke blevet erstattet af noget lignende?
Foreningen Nordvestjyske Motortransportvenner (grd. 1916) har derfor iværksat en folkeindsamling til genopretning af vor fælles ære.
Hos en forhandler i Plovdiv, Bulgarien, vil man indkøbe det her fremviste paradevehikel til en pris af kr. 346,39. Foreningen lægger ud med en donation på kr. 8,11, Den Knockelske Kulturfond topper op med kr. 10,24, tre private donorer har givet tilsagn om i alt kr. 6,64, og eleverne i Gustenhuse Sogneskolevæsens afgangsklasser vil i den kommende weekend samle flasker og kapsler til fordel for vehikelsagen.
Nu da vort rumfartsprojekt er gået ind i sin allersidste, kritiske fase, er det med stor fornøjelse at jeg hermed sender Dem sidste nyt til gratis udbredelse blandt Deres ærede læsere.
Ved hjælp af indrykning i nordvestjydske lokalmedier af reklamer såsom ovenstående, lykkedes det næsten vore dygtige videnskabsfolk at indsamle tilstrækkeligt med nødvendig sprængkraft, i form af højlødig dansk proletarbrunvare. Derfor sendes herfra en varm og hjertelig tak til hr. værkfører B. Æ. Ajlesen, og alle gode medarbejdere ved Fjertislev Anti-Opstipationsselskab I/S, for deres utrolige smidighed og velvilje.
Desværre blev vi jo også nødsaget til at slagte samtlige dyr i Dartvados Zoologisk Have, for at stimulere den nødvendige nationale massedefækation.
Grundet en pludselig opstået koleraepidemi blandt vor pygmæbefolkning, og den efterfølgende løbende tilgang af store mængder flydebrunvare, sattes vore robuste plejehjemsbeboere på en kolossal opgave med Forceret Fordøjelsesmæssig Brunvarekonvertering (FFB). Men alle bækkener små fører jo som bekendt til én stor å.
Fra naboøriget Puhamas har vi yderligere fra formanden for Bræts-Forbundet, masturbationskoordinator Jack Feddersen, opnået den ære at modtage en hel uåbnet æske med kompakte brændselsstænger til anvendelse i vort landingsmodul, når vort marsfartøj engang som planlagt skal vende tilbage fra sin rumfærd.
Ligeledes har vi fra vore samarbejdspartnere på Tarmuda, under ledelse af hr. Filibuster Munnlorth fra Brandskids-Partiet, modtaget moralsk opbakning i form af en kollektiv synkron nationalfjært fra strand og med vindretningen, der til stor folkelig jubel kunne både høres og lugtes hertillands. Vi er vore naboer stor tak skyldig for den fine, kammeratlige gestus!
Herover ses vort rumvehikels primære energikilde, den brune boks, indeholdende ultrakomprimeret astrobrunvare, under forsigtig transport til montagefabrikken ved affyringsrampen.
Ved nænsom håndtering af hyggefixer Slari Bartfast, der som bekendt reparerede den famøse lækage i det transsylvanske gaskompagnis rørledning i 1894, vil dette videnskabelige vidunder berede os en stabil fremdrift mod planeten Mars.
Begejstrede sorte folkemasser jubler under afsendelsen af Hartmann-1, som i læsende stund allerede vil have forladt Jorden og den omkredsende måne på sin episke rejse mod det endelige mål.
Som den eneste oplagte kandidat til at forestå denne fantastiske rejse, har det været mig magtpåliggende at træde i charachteer, og tage kommandoen over H-1. Derfor er jeg ikke længere at regne som jordbo; og må det være mig tilladt i den forbindelse at citere hr. V. Røvlenbergs udødelige vers, med tilføjelser af mig selv:
“Sig nærmer tiden, da jeg må væk, jeg hører vinterens stemme; thi også jeg er kun her på træk og haver andensteds hjemme.
Til fjernere steder min færd nu går, brunvaren min rejse vil fremme; snart Dartvados’ fane i marsjord står, ej mennesker Hartmann får glemme!”
Efter anvisning fra professor Terminus Onager har jeg valgt at medbringe min gode konsulat-overfrakke, til beskyttelse mod strålingen fra Van Halen-bæltet, samt min gamle pålidelige stok (som ses på billedet), til nedkæmpning og/eller pryglning af eventuelle opsætsige, uforskammede marsianere.
Til vi ses igen: Lev vel (på nær marxister)!
Med ærbødige hilsener,
Deres ufravigeligt loyale, Hartmann
D.R.A.M.-PROJEKTETS AFSNIT 1 og 2 >>> KLIK HERUNDER
Det er mig en stor ære og fornøjelse herunder at kunne viderebringe de seneste nyheder om vort storstilede rumfartsprojekt.
Vraget af den sidste version af prototype “Neger 1” drev i land i forrige uge, og dermed afsluttes første kapitel i Marsprogrammets indledende fase. Helt som forventet kan vore dygtige videnskabsfolk konstatere, at der skal langt større mængder af koncentreret sprængkraft til, for at kunne løfte et potentielt rumfartøj op i den tilstræbte højde.
Desuden kan vi med stolthed oplyse, at børnehjemmet Himmelhunden nu endelig kan nedlægges, da der ikke længere findes forældreløse børn på vor ø. Men alting forløber jo aldrig helt som ønsket.
Julemærkedesigner Koburn Pabst (herover) er pr. dags dato af mig personligt udnævnt til ny pressetalsmand for D.R.A.M., og Bruno Fjollert på min direkte ordre fyret og landsforvist, efter at det på diverse sociale medier er fremkommet, at han er afholdsmand i smug, og at han aldrig nogensinde, end ikke til Jul, har slået hverken kone eller børn. Sådan noget kan og skal naturligvis ikke accepteres.
Derudover må vi desværre atter indskærpe vore talrige øproletarer, at vor storslåede plan om at skide os ud i rummet jo selvfølgelig ikke skal tages absolut bogstaveligt (illustration udarbejdet af professor Ratzeputz Clevin-Onager (til venstre), der som bekendt i 1916 definerede Tarmuda-Femkanten.
Således har vi på det seneste registreret adskillige dybt uhensigtsmæssige tilfælde af Astrodefækatorisk Simpel Selvaffyring (ASS). Vi beder derfor indtrængende vor jævne befolkning om aldeles omgående at indstille alle sådanne, ekstremt farlige og iøvrigt tidsspildende personeksperimenter.
På billedet herover ses liget af den uheldige hr. Kartongo Meulengracht, som forleden på så tragisk vis afgik ved døden af rektale kvæstelser under et lignende uautoriseret forsøg. Dennes enke har modtaget vor allerdybeste medfølelse, en kompensation for livslangt tab af forsørgerindtægt, stor 3,22 DASK, et lispund ramsløg, samt 3×25 syngende kondolencelussinger.
Forhåbentlig skal vi ikke opleve flere af denne slags misforståede initiativer, men finder det alligevel nødvendigt at appellere til folkets normalt sunde negerfornuft. Skulle advarslen vise sig at blive bevidst ignoreret, og tendensen fortsætte, skal det oplyses, at vi allerede på nuværende tidspunkt har vedtaget endog særdeles drastiske, ikke nærmere offentligt specificerede, kollektive modforanstaltninger.
For at imødekomme denne, såvel som andre typer af meningsløst brunvarespild, kan vi præsentere transvestitfru Finkbine Bruntrøffel-Nommsen som nyudnævnt øhovedrengøringsansvarlig, iøvrigt for hele 1,22 DASK i ugentlig gage, primært financieret gennem tømmerflådepirateri i vore tilstødende farvande. Dette vil betyde, at al brunvare i enhver form systematisk skal og vil blive indsamlet til anvendelse i rumfartsprojektet. Vi må blot erkende, at vi simpelthen ikke vil kunne nå vort mål, såfremt vi ikke opnår fuldstændig kontrol over dette åbenlyse og ildelugtende problem.
Derfor påhviler det herefter med omgående virkning hele vor almindelige befolkning under skærpet strafansvar: Til enhver tid at skulle defækere i krateret af vor hvilende vulkan, Kranka Foa.
“Et Hul saa stort, – og fyldt med Lort – har vore Proletarer gjort. – Hurra!”
(Fra V. Røvlenbergs håndbog: “Arbejdersange Til Hverdag Og Fest” (1925). udgivet på Gustenhuse Konservative Vælgerkreds’ Forlag).
Konsekvent masseopmagasinering af den kollektive folkebrunvare vil således sikre driften af alle vore fremtidige raketopsendelser.
Herover ses vor seneste succes, hvorunder det lykkedes hr. Sæbbelins hårdtarbejdende stab at afskyde en opretstående raket – Neger 2 – der uheldigvis efter ganske få sekunders kaotisk flugt gennem æteren landede med et brag i skolemester Phuror Hamrams nyttehave.
Men som man jo siger, på angelsaksisk: “If at first you don’t succeed; try, try, try again!”.
Allerærbødigst,
Deres ufravigeligt loyale, Hartmann
Nordvestjyske Husmandsbaners konstituerede generaldirektør, hr. Phalos Pödenphant jr., afviser på det bestemteste, at banedriften skulle være kriseramt efter et uheld på Klamhuse-Blodhavn strækningen i morges kl. 07.39.
“De overlevende passagerer fortsætter til fods, syngende og i godt humør, og hvad materiellet angår, vil vi med hjælp af trækheste og nogle hundrede lussinger til de indforskrevne arbejdsmænd få det tilbage på skinnerne i løbet af få timer. Alt er under kontrol, og de, der udspreder negative rygter om husmandsbanerne, vil blive retsforfulgt uden skånsel,” erklærer generaldirektøren, mens han antænder en styrkende cigar.
En kasse af de specialfremstillede cigarer, der holder direktøren og hans selskab i drift døgnet rundt, ses her. De findes i en billigere udgave med tang- og lyngindlæg til folkebrug.
Det forlyder på egnen, at hr. Pödenphant er forsøgt fristet med høj løn og unævnelige goder af et unavngivet baneselskab på Sjælland.
“Men der skal meget mere i posen, hvis jeg skal så meget som overveje tilbuddet,” udtaler direktøren. Ligesom sin fader, stationspissoirforpagter P. Pödenphant sr., er han en urokkelig lokalpatriot.
Husmandsbanernes anlæg og drift er på alle måder præget af ønsket om fleksibilitet. En værditransport af certificerede faconfækalier trækkes herover til udskibning i Blodhavn af selskabets storhest Gudrun IV Osnabrück.
Brunkulslejerne og tørvegravningen har også et stort behov for trækkraft. Hvad der i resten af landet betegnes som “kartoffelferie” og i storbyerne “efterårsferie” hedder her på egnen “trækferie” og er udvidet til halvanden måned, så banerne kan nyde gavn af børnenes muskelkraft.
Som Yrsa-Boline i ældste klasse har forklaret: “Vi piger, der er konfirmerede, får skolefri til at trække om natten i Holstebro, og tjener derved gode penge.”
Et lysende eksempel på direktør Pödenphants fremsyn og handlekraft er dette lokomotiv, som Nordvestjyske Husmandsbaner K/S netop har indkøbt fra et overskudslager i Bombay. Det er specielt egnet til fremføring af udflugtsvogne med overvægtige turister op ad bakke samt til den tunge fækaliekørsel mellem Blodhavn og omladningspladsen på Blodhøj. Den hidtidige pedaldrift på strækningen forventes at ophøre i løbet af næste forår.
Pedalarbejdere med over 40 års anciennitet er bortsolgt til en ukrainsk kødfodervirksomhed.
De yngre arbejdere og den signalførende frontløber, kendt som “Tosse-Lars med kluden”, omskoles til andet arbejde i beslægtede brancher. Klamhuse Arbejdsanvisning har afsat 24,71 kr. til formålet, og Louis B. Knockel støtter med op til 80 daglige lussinger i oplæringsperioden.
Tropeøen Dartvados er blandt meget andet begunstiget ved at have et Rumfarts-Agentur for Mænd (D.R.A.M.), og dette agentur proklamerer nu (via avisens korrespondent, den meget ærede hr. Stahl-Eisenmann), at det vil skide sig til Mars:
Herunder første del af en føljeton om D.R.A.M.s nyopstartede rumfartsprogram, der vil bringe vor ønation yderligere hæder og storhed, når vi som de første lander en granvoksen neger på Mars, og dermed til evig tid kan gøre krav på de utrolige brunvareressourcer, som planeten rummer under dens fine overflade af kosmisk støv.
Idéen faldt mig ind samme aften som jeg endelig havde fuldendt katalogiseringen af konsulatets unikke samling af erotiske postkort. Man sad med den velkendte følelse af tomhed. Der måtte være noget større og mere udfordrende at udføre, her under tropeparadisets glitrende nattehimmel. 2½ flaske VSOP cognac senere faldt det mig ind: Hvorfor dog ikke gå, hvor ingen endnu har sat sin fod. Sagen var oplagt: Vi må og skal til Mars!
Med uvurdérlig assistance fra den særdeles ærede hr. professor Helium Onager, som hér demonstrerer de præcise matematiske beregninger bag projektet, lykkedes det på kort tid at udvikle en prototype – døbt “Neger” – til et egentligt rumfartøj af en sådan styrke, robusthed og kaliber, at det vil kunne gennembryde privatsfæren, manisfæren, flæskesfæren, troposfæren samt alle de øvrige jordiske sfærer, og endelig naturligvis også den tætte fækaliosfære, der omgiver projektets endelige mål.
Men det er jo ikke just et forehavende, der udelukkende lader sig gøre på tegnebordet, og derfor har vi i al hemmelighed i de seneste 6 måneder med nogen succes foretaget diverse eksperimenter med affyring af vehiklerne “Neger I.-LXVII.”, ud over Atlanterhavet. Til dette formål har det beklageligvis været absolut bydende nødvendigt at rydde et stort areal af regnskov på øens østligste del.
Vi har udvist et stort menneskeligt hensyn til diverse stammer af urbefolkning i de berørte områder, der alle har modtaget kompensation for ekspropriation, stor 0,72 DASK per 800 individer, der alle 24 timer forinden var blevet advaret herom via ovenstående bulletin (se: 16:05-16:38), udsendt på nationalt TV, under programmet Børnetimen.
Vor officielle pressetalsmand Bruno Fjollert informerede herefter øens egentlige civilbefolkning om det forestående glorværdige engagement, hvor der til lejligheden blev efterlyst frivillige til de præliminære testaffyringer.
Heldigvis var der stor tilslutning fra børnehjemmet Himmelhunden, hvor samtlige patriotiske unge knægte omgående tilsluttede sig listen af potentielle testpiloter.
Til jomfrufærden for første prototype udvalgtes herefter den gæve 11-årige forældeløse dartvadosianer Danny Drax, der uden at kny lod sig fastspænde i fartøjets cockpit, og dermed gik over i historien som den første person i øens historie til at miste livet for vor ærefulde sags skyld.
Det skal bemærkes, at den avancerede affyringsrampe fungerer miljømæssigt bæredygtigt, idet G-kræfterne ved afskydning af testvehiklet er designet således, at pilotens bårne fækaliemasse bliver skudt bagud gennem røret og opsamlet til anvendelse i den næste rakets brændstoftank. Samtidig har alle raketterne installerede mikrofoner og dybdemålere med henblik på at definere trykresistensen, i tilfælde af, at det skulle være muligt at bjærge og eventuelt genanvende i perlefiskerindustrien.
Her ses et velkendt billede af planeten Mars, alle vore noble bestræbelsers mål.
Hovedansvarlig for projektet, dr. Heineken Sæbbelin, udtalte i et interview ved projektets start:
“Vi har til hensigt at financiere dette storslåede anliggende i kraft af indtægter fra øgede brunvare- og lusseringsafgifter, intensiveret perlefiskeri, offentlige nedskæringer samt diverse støttearrangementer, som for eksempel musikkoncerter.” “Bliver det let, Sæbbelin?” “Nej, desværre, men mindre kan også gøre det. Man kan for eksempel hjælpe os ved at købe den nye singleplade, indspillet af et kor af test-astronautbørn fra institutionen Himmelhunden. Den kan anskaffes overalt på øen til 0,03 DASK, inkl. moms og tropisk orkanvarslingstillæg.”.
Avisens læsere kan i en begrænset periode gratis høre den ene side af pågældende optagelse her:
Nordvestjyllands globale position bliver nu atter styrket. Skibsfører Gylbert Onan, søn af fhv. landoverpostbud Olphert Onan-Olsen, Blodhøj, tiltræder som kaptajn på motorfærgen “Queen of Namibia” og vil stå ved roret, når den renoverede færge afgår fra Blodhavn Midtermole førstkommende tirsdag kl. 07.33 prc.
Ruten drives af Blodhavn Folkebådfart, og der vil være anløb i Agadir (Marocco), Conacry (Guinea) og Luanda (Angola) inden den endelige destination, Blodhavns venskabsby Swakopmund i Namibia.
“Vi mener, at tiden er inde til at genoptage den nære og regelmæssige kontakt med vore venner dernede,” udtaler færgerederiets direktør, Odin Plumbert-Peckelkrage. “Flere båd- og flyforbindelser har været ramt af uheld, men med et fartøj i topform og en veltrimmet, rutineret kaptajn om bord tror vi på, at det vil lykkes denne gang. Finansielt har vi et solidt rygstød i de 147 folkeaktier à kr. 13,98, som blev nytegnet sidste år i november.”
Med forbehold for vejr og anden force majeure vil sejltiden til Swakopmund være cirka 32 døgn. Skibets kapacitet er 80 passagerer med børn og/eller større husdyr. “Vi medbringer rigeligt med kødfoder til alle, og skulle dunkene med petroleum til motoren løbe tør, er der årer, stager og padler om bord,” oplyser kaptajn Onan.
Billetprisen på den første afgang er i reklameøjemed sat så lavt som 2,34 kr. pr. passager, halv pris for børn og husdyr, yderligere reduktion ved afstigning undervejs. “Velkomstlussinger og højt humør er inkluderet. Bestil Deres rabatbillet straks i dag hos Klamhuse Brugsforening!” siger en smilende kaptajn, som efter 37 år på Limfjorden ser frem til at betvinge verdenshavene.
Under et studieophold i Blodhavn Slubbertloges medlemsbibliotek har certificeret gipsmester Jalbert Q. Schneckelfritz, Klamhuse Vestermark, fundet amerikanske fotos og teknisk dokumentation, der nu sætter ham i stand til at udbyde den ultimative familieoverlevelsesgave: Et bombely.
“I disse år, hvor Holstebro koger af pøbeloptøjer, og hvor den næste turistsæsons fækaliegriseri aldrig er langt borte, har hjemsognenes familier et mærkbart behov for at kunne lukke sig inde i en tryg og kontrolleret atmosfære,” udtaler gipsmesteren.
“Et bombely med plads til en typisk familie på 12-16 medlemmer samt 8-10 mellemstore husdyr kan opføres for et par hundrede kroner. En nedgravet model med forstærket loft til imødegåelse af fjernøstlige atombomber bliver lidt dyrere, men kan så til gengæld også bruges som terrasse og solbadningsplatform. I samarbejde med Klamhuse Folkesparekasse tilbydes finansiering fra kr. 2,31 om måneden.”
Alle henvendelser rettes til gipsmester Schneckelfritz personligt. “Jeg advarer mod useriøse kopiprodukter som f.eks. dem, der udbydes af Usseldrupegnens Halmpladefabrik. Vil man have tryghed for familien i tider som disse, må man ikke gå på kompromis.”
Slask! Slask, slask og kladabask, afsluttet med et mekanisk spark i bagdelen ned ad slidsken, ud i den fri luft.
Nathan Mandrik rejste sig, rødkindet og smilende efter nogle stimulerende minutter i pryglomaten på Klamhuse Vestermark.
Han havde selv i sin ungdom opfundet dette prægtige sundheds- og disciplinbefordrende maskineri. Formålet var, at alle nordjyder effektivt og til en billig pris kunne modtage fuldfigurprygl, og her på Klamhuse Vestermark arbejdede pryglomaten stadig døgnet rundt, året rundt.
Mandrik begav sig hjemad over de vinterfrosne marker. På lang afstand blev han hilst af glammen og hyl. Husstandens to puddelhunde fornemmede, at han var på vej, og gjorde opmærksomme på, at de var sultne.
Trods årtiers succes som opfinder havde Mandrik det svært i disse år. Fødevarer var rationeret, og mange aftener måtte han og hundene dele et par fåreører eller en skål gelatinerede gedehaler. Danmarks befolkning var vokset til 11 millioner, og størstedelen af fødevarerne blev tvangseksporteret til Sverige, hvor 47 millioner munde skulle mættes.
– Sådan er vilkårene, sagde statsministeren, Harry bin Moffat. – Vi må alle, inshallah, ofre os i en højere sags tjeneste.
Bræddehytten lyste foran Nathan som et skib i natten. Én ting manglede hjemstavnen ikke: Elektricitet. Nathan havde opfundet verdens første urinkraftværk og bygget det nede i Blodhavn af et par gamle traktorer og en badekabine. En spandfuld ordinær husholdningsurin rakte til flere ugers el-forbrug i hele forsyningsområdet.
Hvis driftsleder Peckelfritz bare ville lade være med at blande råvaren op med gæret husdyrurin, tænkte Nathan Mandrik, idet han standsede foran hytten med de nu hysterisk glammende hunde.
I det samme flammede vesthimlen op, og i nogle lange sekunder var landskabet, så langt øjet rakte, badet i skingrende, citrongult lys, changerende over i det carryfarvede, mens det klingede af.
Braget kom et øjeblik senere. Orange flammer og fed sort røg bølgede op over horisonten, mens Nathan hylede om kap med sine pudler. Hans kraftværk, den lysende krone over hans livs indsats, var ødelagt af useriøs urintilførsel.
* * *
– Her kom det signal, vi har ventet på!
Qwylxr-Zlyck-Zpatr vendte alle tre øjne mod kollegerne i rumskibet.
– Landsæt plufrz-bhryx, og gør det nu! Landsæt dem alle sammen!
Ekspeditionen fra planeten Bzylfxik-Vugx havde til opgave at omdanne Jorden til fiskebassin for et galaktisk turistbureau. Et par wzolgx-yxgr var sendt i forvejen med instruks om at fyre en kraftig urinbombe af, når tiden var inde til at påbegynde arbejdet. De var braget ned i Tunguska i Sibirien i 1908, men det havde Qwylxr-Zlyck-Zpatr og hans kolleger ikke fået nogen melding om.
Nu befandt ekspeditionen sig over Jylland, og i løbet af få minutter landede 239 plufrz-bhryx, som øjeblikkeligt begyndte at destruere og bortgrave alt, hvad de mødte på deres vej.
I København troede statsminister bin Moffat, at der var tale om et lokalt bondeoprør, og han tilkaldte militærhjælp fra den islamiske republik Sverige, men nabolandets aldrende Saab-jagerfly var ikke noget match for plufrz-bhryx og rumekspeditionens øvrige våben.
Frisk fiskevand skyllede ind, hvor jyder gennem årtusinder havde levet. Enkelte fund blev sendt op til rumskibet med henblik på, at de senere kunne vises frem i museerne hjemme på Bzylfxik-Vugx. Et af dem var en tilhugget sten med denne inskription fra midten af 900-tallet: Knok-Knok ristede disse runer til eget minde. Ranke Knok var stenenes herre.
– Den er smuk, men tung, erklærede Qwylxr-Zlyck-Zpatr, da han greb om den med sine lyslilla tentakler. – Den kan fungere som ballast på rejsen hjem.
Han stuvede stenen til side og fik i samme øjeblik en melding sydfra. Lillebæltsbroerne var ikke bare overskredet, men opspist på vejen. Hans 239 plufrz-bhryx arbejdede sig i eksemplarisk tempo frem mod Odense og resten af verden.
