Tag-arkiv: Onan

Professionel mesteronanist kollapset

Stahl-EisenmannLOGO

Den navnkundige finske stunt-masturbatør, hr. Pikka Nossonnen, blev forleden udsat for en yderst ubehagelig oplevelse under sit seneste rekordforsøg, hér i sognet.

Heldigvis fik historien en lykkelig udgang, hvilket de ærede læsere selv kan forvisse sig om, qva nedenstående mini-sommerreportage.

Billede 1 (39)

Det var under fejringen af en vellykket fuld offentlig nøgenmasturbation med afslutning, stående svært beruset ovenpå en rullende sporvogn i den indre by, at den store idrætsmand pludselig faldt om, ramt af et slagtilfælde. Det vil sige, han mærkede et meget hårdt slag i baghovedet, formentlig udøvet med et stumpt instrument, af en uidentificeret, meget utilfreds og ydermere særdeles usportslig medborger, som nu i øvrigt efterlyses.

Billede 2 (47)

I kraft af en snarrådig indsats fra diverse omkringstående personer, lykkedes det heldigvis ved hjælp af lussinger, spark, forfriskende overurinering samt stik med paraplyspidser at vække den tilsyneladende bevidstløse spillemand til live igen.

Billede 3 (48)

Hele episoden blev optaget på film af hr. vindueskigger S. Jofertsen, og vil blive fremvist som forfilm til alle forestillinger i Gustenhuse Biograftheater hele den kommende måned, formedelst et ekstragebyr på kun kr. 0,02, som under skærpet lusseringskontrol vil blive opkrævet ved indgangen. Overskuddet fra denne merindtægt går ubeskåret til dækning af administationsudgifterne ifm. opkrævningen af denne.

SE OGSÅ:

HenvEisenFIRMAFODBOLD

Retur til avisens forside

Ny kaptajn på Afrikafærgen: Bestil straks Deres rabatbillet

Nordvestjyllands globale position bliver nu atter styrket. Skibsfører Gylbert Onan, søn af fhv. landoverpostbud Olphert Onan-Olsen, Blodhøj, tiltræder som kaptajn på motorfærgen “Queen of Namibia” og vil stå ved roret, når den renoverede færge afgår fra Blodhavn Midtermole førstkommende tirsdag kl. 07.33 prc.

Afrikafærgen03

Ruten drives af Blodhavn Folkebådfart, og der vil være anløb i Agadir (Marocco), Conacry (Guinea) og Luanda (Angola) inden den endelige destination, Blodhavns venskabsby Swakopmund i Namibia.

“Vi mener, at tiden er inde til at genoptage den nære og regelmæssige kontakt med vore venner dernede,” udtaler færgerederiets direktør, Odin Plumbert-Peckelkrage. “Flere båd- og flyforbindelser har været ramt af uheld, men med et fartøj i topform og en veltrimmet, rutineret kaptajn om bord tror vi på, at det vil lykkes denne gang. Finansielt har vi et solidt rygstød i de 147 folkeaktier à kr. 13,98, som blev nytegnet sidste år i november.”

Afrikafærgen04

Med forbehold for vejr og anden force majeure vil sejltiden til Swakopmund være cirka 32 døgn. Skibets kapacitet er 80 passagerer med børn og/eller større husdyr. “Vi medbringer rigeligt med kødfoder til alle, og skulle dunkene med petroleum til motoren løbe tør, er der årer, stager og padler om bord,” oplyser kaptajn Onan.

Foto fjernet

Billetprisen på den første afgang er i reklameøjemed sat så lavt som 2,34 kr. pr. passager, halv pris for børn og husdyr, yderligere reduktion ved afstigning undervejs. “Velkomstlussinger og højt humør er inkluderet. Bestil Deres rabatbillet straks i dag hos Klamhuse Brugsforening!” siger en smilende kaptajn, som efter 37 år på Limfjorden ser frem til at betvinge verdenshavene.

SE OGSÅ:

HenvLUFTVEHIKEL2