Tjeneren, komtessen og den fløjtende multihåndværker trippede ned ad en knagende vindeltrappe til slottets kælder. Svagt morgenlys fra små, højtsiddende vinduer sendte et gråt skær hen over hvælvingerne.
“Urinkraftværk, model Bulganin 1955, det fikser jeg som en sveske,” sagde Rane Rakkelpot, håndværkeren.
Han tog en lysestump op af sin værktøjskasse, slog gnister med en skruetrækker hen over slotsmurens kampesten, og straks efter bredte et mildt gyldent skær sig i fyrrummet.
Komtesse Gylla rykkede nærmere.
“Tak fordi du dukkede op,” hviskede hun. “Vær sød at fortælle Bob, at jeg er hjemme igen. Vi kan mødes det sædvanlige sted klokken 23.34 præcis.”
“Det bliver vanskeligt at arrangere,” svarede Rane Rakkelpot. “Min kære søn har fået natarbejde som dørmand på et diskotek i Holstebro.”
“Åh nej!” udbrød Gylla. “Jeg savner Bob så forfærdeligt.”
“Bliver det til noget med den urinkraft?” indskød kammertjener Fridolph. “Greven skal lige straks have sit lune barbervand.”
* * *
Oppe på andensalen havde grev Lambert von Rundknockel dog andre ting at tænke på.
“Knockelborgs og Deres personlige gæld til Profitbanken overstiger nu 1838 komma 77 kroner,” sagde advokat Willy Best. “Der er ikke betalt renter eller afdrag eller noget som helst de sidste 16 måneder. Kongens foged kommer med udrykning, hvis jeg lader et ord falde, hr. greve, og så vil slottet blive tvangssolgt og ombygget til gummivareforsøgscenter.”
“Truer De mig?” sagde greven, hvis ansigtskulør nu var dyblilla.
“Jeg orienterer om kendsgerningerne, hr. greve. Gælden kan blive slettet, og De kan få en nævefuld grønne dollars, hvis jeg må overtage komtesse Gylla til frit brug nu og for evigt. De har 2 minutter og 17 sekunder til at overveje mit tilbud.”
10 ud af de i alt 12 hjemmelavede Kahllun-kopier gik i opløsning på slaget tolv. Det meddeler flere vidner fra Nørre Usseldrup, Klamhuse, Blodhøj og Vammelmose Muddergrøft.
“Vores kopier var perfekte på alle områder, men de må have haft en mindre kemisk fejl, der først nu viser sig,” udtaler en trist Kræn Kahllun.
Kopierne befandt sig forskellige steder i sognet i færd med videnskabelige gøremål.
Kolumbo Kahllun var på søen for at foretage undervandsprøver, da han røg i luften.
Bobby Kahllun, der frekventerede en pølsevogn, nåede lige at bide i knækpølsen, før han jævnede parkeringspladsen og et bordel med jorden.
Koks Kahllun prøvefløj en urindrevet flyvemaskine. Han nåede kun 300 meter. før han smeltede. Den unge hr. Nidding Halunk var med ombord, men overlevede takket være teknisk snilde og en improviseret faldskærm.
De eneste to Kahllun-kopier der stadig lever er Krævl og Krymmel. De sidder i øjeblikket i isolation i en blycelle.
“De er for farlige at have rendende. Statistikken har ikke været på deres side,” siger Kyrill Kahllun.
De originale brødre Kræn og Kyrill Kahllun destruerer deres organiske kopimaskine i morgen ved solopgang, da den kun bringer ulykke og tragedie med sig.
En tysk domstol har langt om længe givet alle unge mænd en gylden mulighed for at blive hjemme foran fjernsynet efter en hård aften i byen. Det sker, efter at en producent af en anti-tømmermænds-drik har været en tur i retten.
Retten i Frankfurt har afsagt en dom, som fastslår, at tømmermænd er en sygdom. Det gjorde man, efter at en tysk unavngiven virksomhed var blevet anklaget for at have ulovlige sundhedspåstande i deres anvisninger om, hvorledes deres drikke og deres pulver kunne kurere tømmermænd.
I rettens afgørelse blev det fremhævet, at sygdom kan være en endda lille og midlertidig forandring i forhold til kroppens normale tilstand, hvilket tømmermænd konkluderes at være. Fødevarer, her inkluderet drikkevarer, må ikke markedsføres som værende i stand til at forhindre og/eller behandle sygdomme, siges der i dommen.
“Oplysninger om et fødevareprodukt må ikke tilskrive produktet nogen egenskaber til forebyggelse, behandling eller helbredelse af en menneskelig sygdom eller give indtryk af en sådan egenskab,” var den øverste regionale domstols afgørelse.
Da sygdomme i rettens definition inkluderer små og midlertidige forandringer i forhold til kroppens normaltilstand, så kan vi altså konkludere, at tømmermænd er en sygdom.
Den unavngivne virksomhed hævdede, at deres drik og deres pulver kunne behandle træthed, kvalme og hovedpine – de symptomer, som normalt forbindes med tømmermænd, så blev virksomheden således forbudt at markedsføre produkterne som helbredende for tømmermænd.
Kendelsen var i sig selv måske forventet, men måden, den fremkommer på, kan overraske. Virksomheden jubler ikke, men det gør de mange tusinde tyskere, der er årligt valfarter til München for at deltage i ølfestivallen Oktoberfest. Tyske arbejdere har nu rettens ord for, at tømmermænd er en sygdom.
Hvorvidt den tyske definition også finder vej til Danmark er endnu uvist, så vi fraråder danske i Holstebro og andre storbyer at sygemelde sig med den påstand, at deres drikfældighed fører til midlertidige forandringer i kroppens normaltilstand.
I vore nordvestjyske hjemsogne er druk en sundhedstilstand og eventuelle tømmermænd vil altid være en fuldt gyldig grund til at blive hjemme, fastslår formanden for Usseldrupegnens Drankerlaug, Skumbejs Lambert, Klamhuse Hede.
Det vil glæde alle rettænkende sognebørn at erfare, at Nordvestjysk Foryngelses-, Forskønnelses- og Negrificeringsinstitut KmbH, Blodhøj Bakkevej 13, nu atter har kapacitet til at modtage nye klienter. Ansøgere vil blive sorteret efter akut behov, således at de værst trængende behandles først.
Foryngelse kan som regel klares med 2-3 behandlinger à kr. 1,24. Forskønnelse, der kræver kirurgi, med 4-5 operationer à kr. 1,78. Negrificering af ansigt i forbindelse med kirurgi: Ekstra kr. 2,35. Totalnegrificering betales efter vægt: Kr. 0,16 pr. kg.
Fhv. sognefoged Lumwald Peckelgrens hustru Philomena har gennemgået samtlige nævnte behandlinger og skiftede samtidig navn til Bamboline. Instituttet fremviser med stolthed den fotografiske dokumentation herover.
Vil man i gang med en øjeblikkelig hjemmebehandling, henvises til dette produkt:
Nyeste! Hjemkommet fra Udlandet!
Arsenik-Omslag mod Brunfarvning. Plejer og Hvidter efter Dagens Leverance(r).
Blodhavn Hyæne-Apotheek anbefaler sig med alt indenfor Tidens Kemikalier til moderne Kvinder og/eller Sømænd: Lotioner, Salver og Kremer.
***Syphilis-Mercuris-Kuur: Særlig Rabat til Søfarende Gæster. Benyt Bagindgangen og undgå Gener.***
BLODHAVN HYÆNE-APOTHEEK
Leverandør til Storsognets førende Borgere
>>> Forbrugervidnesbyrd fra hr. Ole K.: En anbefalelsesværdig lotion, som har været mig til stor hjælp — efter jeg fik den preskriberet af hovmester Pikkerup under en hjemsejlads fra Marseilles. Æret være hans minde.
>>> Kommentar fra hr. apotheeker Jonas U.: Salig Hovmester Pikkerup var en af Apotheekets største Aftagere af vore til Søens Folk egnede Varer. Han hjembragte endda fra Amerika egenhændigt Recepten på vort nu så populære og elskede Universal Herbal-Remedium. Den komplicerede og strengt hemmelige Opskrift, som han uegennyttigt overdrog os til Gavn for hele Storsognet, var blevet ham næsten foræret af en af Amerikas allerfineste Læger, den i utallige Sogne praktiserende Doc Doxey.
I forbindelse med Nørre Usseldrups månedlige videnskabsmesse blev flere banebrydende opfindelser præsenteret for en jublende tilskureskare. I salen stod over 80 lokale opfindere med hver sin geniale konstruktion.
“Konkurrencen er stor denne måned,” udtalte den gæve opfinder Nathan Mandrik, som selv havde bygget en fækalie-levitator, der fik en brunvare til at svæve en meter over jorden i 30 sekunder.
Ikke overraskende var det brødrene Kahllun, der blev det store samtaleemne, da de afslørede deres organiske kopimaskine, som kan lave kopier af en hvilket som helst levende organisme. Maskinen kører på Uran, Plutonium og Fækalium.
“Vi har så mange ideer, men vi er kun to brødre med fire arme,” råbte Kræn Kahllun, inden han og broderen Kyrill satte sig ind i den organiske kopimaskine og lod sig duplikere af flere omgange.
Efter blot ti minutter stod de to Kahllun-brødre med seks kopier hver.
Herefter tog Kræn og Kyrril et gruppebillede af de 12 kopier og gav dem hver sit unikke navn for at forhindre forveksling.
De to originale videnskabsbrødre slår fast, at maskinen ikke vil blive stillet til rådighed for det brede borgerskab, da det kan føre til overbefolkning på under en uge.
“Det vil udelukkende være uundværlige personligheder, der vil få tilladelse at lade sig duplikere,” sagde Kyrill Kahllun (eller en af hans seks kloner. På dette tidspunkt var jeg i tvivl) og fortsatte: “Skulle en vigtig person gå bort, er det rart at have en i reserve.”
“Lad os endnu engang tilbyde at redde driften af dette fejlslagne storprojekt,” udtaler landbarber Gylbert Schneckelfritz, formand siden 1958 for Nordvestjyske Husmandsbaner.
“Vi har materiellet, vi har erfaringen, og vi overholder køreplanerne med en punktlighed, som man nok skal til Japan for at finde magen til.”
Eventyret er slut, det glorværdige ørige Dartvados er nu en saga blott.
Lad mig indledningsvis hurtigt berolige Dem allesammen: Min egen person, konsulatets uvurderlige erotiske postkortsamling, samt petriskålen med Orla Zinzüeghs DNA, er bragt i sikkerhed.
Medens De indtager fire til seks store glas beroligende drikkepetroleum, vil jeg fortælle Dem hele den grufulde og dramatiske historie.
Hele den autistiske negergeni-familie Onager omkom ulykkeligvis i den tragiske eksplosion på Undervandsbræksitgenerator 4, ved Dartvados’ Videnskabelige Institut Til Militærindustriens Fremme. Denne forfærdelige begivenhed efterlod ikke alene hele projektet i et limbo, men forårsagede også seismiske rystelser, hvorved primitive urkræfter blev frigivet fra havets bund.
Som forudsagt i den præ-historiske caraibiske voodoo-profeti, rejste Den Store Homoh Ka’al sig i al sin majestætiske rædselsvælde fra sin æonlange slummer i det mørke dyb. En ulykke kommer som bekendt sjældent alene, og jeg fik ydermere på nogenlunde samme tid stjålet min velocipede fra konsulatets VIP-parkeringsplads. Det gigantiske monstrum (altså ikke vehiklet) blæste herefter en lyserød miasma ud over hele øen, inden det igen forsvandt sporløst i bølgerne. Da den opståede panik blandt befolkningen nogle timer senere var nedkæmpet ved hjælp af kraftige nationale disciplinærlusseringer, faldt der igen en slags ro over landet.
Dagen efter kunne det imidlertid konstateres, at hele øen var overrendt af gadeklovne i svømmefødder, bevæbnet med lavementspumper! Borgere blev væltet omkuld, fastholdt, og fik store mængder klovneserum injiceret rektalt.
Dette stred selvsagt imod ordensbekendtgørelsen, og vi måtte derfor udkommandere vore militærstyrker, for at få sat en stopper for dette uappetitlige og samfundsnedbrydende uvæsen. Desværre var der slet ingen respons fra vore normalt pålidelige negertropper, der enten havde taget flugten, eller med vold var blevet klovnificeret af den invaderende overmagt.
Jeg selv oplevede at blive fysisk overmandet af disse utilbørlige narre, og på uværdig vis kastet i fængsel, og derefter frataget mine lorgnetter, lommelærke samt barbérgrej. Dette var jo i sig selv helt uhørt og ganske uanstændigt, og disse vanvittige marxistiske bajadser skulle da så sandelig også komme til at fortryde deres handlinger. Dette kan jeg sige med sikkerhed, idet hele øen på min specifikke ordre for en måned siden blev systematisk mineret med bræksitsprængladninger – blot i tilfælde af noget lignende.
Ved hjælp af astrodefækatorisk selvaffyring sked jeg mig under et fingeret fængselsoprør over muren og ud i friheden, til min ventende bræksit-ubåd, som derefter fragtede mig helskindet hjem til Danmark. Det var ganske enkelt for farligt at opholde sig på øen, længere.
Men hvad med befolkningen? Skulle de herefter for stedse lide under dette groteske klovneregime, eller var det mere nådigt og humant, om jeg blot lod hele øen detonere…?
Beslutningen var let; jeg trykkede resolut og uden samvittighedskvaler på den røde knap, der for evigt og med et kæmpebrag udslettede Dartvados fra jordens overflade. Derefter satte jeg kursen mod min hjemstavn, vel vidende, at jeg i kraft af min uangribelige karaktér og mandsmod havde forhindret ubeskrivelige fremtidige menneskelige lidelser.
Hér ses jeg selv, netop tilbagevendt til Gustenhuse By, i centrum for den hjertelige modtagelse af min egen ydmyge person, foran H. G. Hoffmanns beværtning, i Store Kæfertstræde.
Efter et muntert drikkelag, inklusive gensidige velkomstlusseringer, var der traditionel nordjysk afslapning og cigarrygning i det grønne, blandt djærve mænd af den helt rette støbning.
Leve Gustenhuse! Leve Knockel! Leve Kongen! Og længe leve Danmark! (Hurra x 9 prc.)
Må det være mig tilladt hermed definitivt at afslutte mine meriter med nedenstående skønne strofer fra V. Røvlenbergs nationalepos “Mit Kære Gamle Land” (1920).
“Der findes jo klovne som ej vil os det godt; De vandrer iblandt os, og siger “båt-båt”. De kommer med strid og araberkomplot; Blot nyde de vil, vor rabarberkompot.
Med alskens gøgl de altid prøve; Fra vuggen did, de sutter røve. Men i vort skjold de finde løve, Og vi mod fjenden aldrig tøve!
– I mit kære gamle land.”
Ærbødigst,
fhv. Kgl. Konsul og Overborgmester (med meget mere), Hartmann Stahl-Eisenmann,
Landstedet Krads Mølle,
Ådselsherred,
Gustenhuse Sogn.
Gratis addendum: Hvordan det gik alle de øvrige, siden hen
Drengen Barfoed Ørlesen blev jo desværre glemt på Mars, da vi rejste hjem. Men der er vittterligt krummer i knøsen, og der er ingen som helst grund til at tro, han ikke skulle kunne klare sig alene, deroppe, endda på ubestemt tid.
Min kære korpulente negerven Ølmert Fap blev kvalt i flødeskumskager ved sin egen 112-års fødselsdagfest, men der er ingen grund til at begræde dette faktum, idet det var sligt han levede hele sit liv, og nøjagtigt sådan han selv ønskede at dø.
Dr. Heineken Sæbbelin gik bort efter længere tids kløe i næsen, der viste sig at skyldes, at en tarantel havde lagt sine æg i de store hulrum, medens han sov. Da der gik hul på æggene, myldrede de giftige små araknider ind i mandens hjerne, og tilføjede ham en dødelig dosis gift.
Koburn Pabst fra D.R.A.M. blev tilbudt, og accepterede på stedet, stillingen som reservejulemandsassistent i oliestaten Aber Dabei, hvor han dog stadig har sin første reelle arbejdsdag til gode.
Finkbine Nommsen druknede i sin maniske rengøringsildhu under den årlige rensning af konsulatets septiktank, som en pryd for sit fag, og et smukt eksempel til efterfølgelse.
Slari Bartfast rejste efter den vellykkede Mars-ekspedition selv på opdagelse i Verdensrummet, i en modificeret Nilfisk-støvsuger, og derom kan De jo passende læse, andetsteds.
Den elskelige hr. Tafatman Handy blev under sin offentlige friluftsmorgendefækation snigmyrdet bagfra med muskedonner af fætteren til Bjarne Hash, den postmoderne postnihilist og postmedarbejder Jerne Brast, der derefter rettede sit våben mod sig selv, skød ved siden af, ladede muskedonneren igen, og ramte, i andet forsøg. Hovedet er til dato stadig ikke fundet.
Et himmelstræbende gigantbyggeri, der vil overtrumfe ikke bare alle danske, men samtlige europæiske højhuse, er på vej til Blodhavn Nordstrand.
Usseldrupegnens Storsogneråd og Den Knockelske Familiebyggefond er gået sammen med førende arkitekter, håndværkere og lokale frivillige om skyskraberen KnockHouse, der vil rage 463,4 m (plus strandterrænhøjde ca 12 m) i vejret.
“Midtjyder, russere og andre svagpissere skal få at se, hvad Nordvestjylland kan præstere, når alle lægger kræfterne i,” erklærer projektlederen, brunvarebogholder Harding Ungknockel, Klamhuse Vestermark.
To af verdens førende arkitekter, d’herrer Pholbert Gyllewaber og Bassam Bumsenwaber, har tilført et design, som bringer højhuset i samklang med den nordvestjyske natur.
Det synlige byggemateriale udgøres af brugte Europa-paller. Vinduer bliver tilvirket af udbankede og sammensvejsede plasticflasker. Den centrale bærende konstruktion er en søjle af betonkloakringe, der fungerer som både elevator og styrtlatrin.
“Så enkelt, økonomisk og æstetisk tilfredsstillende kan det gøres,” udtaler de to arkitekter.
Huset skal rumme indkvarteringsfaciliteter for op til 5000 mindrebemidlede turister samt kontorer, klinikker og boliger. I de to øverste etager indrettes et flyvekontroltårn.
De første materialer, indsamlet og doneret af frivillige, er allerede under opstabling nogle hundrede meter bag byggepladsen. Yderligere bidrag (herunder gerne el-kabler, brændeovne, tæpper og gulvbelægninger af enhver art) kan afleveres mandage og onsdage på ulige datoer kl. 06.31 til 11.12 prc.
Avisen vil følge arbejdet i månederne, der kommer. Dato for indvielsen af KnockHouse holdes hemmelig, men informerede kilder kigger ikke længere frem end 12-14 måneder.
Forbrydelser mod enkeltpersoner kan være hæslige, men de kriminelle projekter, der udmarver et helt samfund, er dog på længere sigt endnu værre.
Et chokerende eksempel fra 2002 fremdrages her. Som mange vil huske, forsvandt en stor del af de turistsexualitetsgebyrer, som Usseldrupegnens Storsogneråd opkrævede, dengang i en socialistisk kloak.
At turister må afregne kontant for kopulation og masturbation, udøvet i vore hjemsogne, har længe været en etableret og selvindlysende del af lokalsamfundsøkonomien, men i flere år havde gebyrindtægterne været svingende.
Frem dukkede ægteparret Lubba og Lambert Böffelmuhle med en tilsyneladende imponerende erfaring i inddrivelse af offentlige tilgodehavender. De havde kontrolleret automobilnummerplader i Detroit, USA, og været halalslagtningsinkassatorer flere steder i Europa. Deres løfte til Storsognerådet var, at de i løbet af sæsonen 2002 ville forøge turistsexualitetsgebyrindtægterne med mindst 162,4 procent.
En forstærket og til dels nyudrustet skare af sexualinspektører blev sendt ud på strande, marker og skove, til hoteller, pensionater og campingpladser, og tilsyneladende blev der indkradset flere gebyrer end nogensinde.
Men hvor blev pengene af?
Et ungt multi-racialt par, som på Blodhavn Nordstrand havde betalt kr. 3,81 for 14 minutters omfavnelse og en efterfølgende gensidig saltvandsmasturbation, stillede 22. juli 2002 kl. 16.23 præcis dette spørgsmål (på congolesisk og vist nok burmesisk, maskinoversat og fortolket af fhv. biblioteksmedhjælper Asgeir Judassen, Klamhuse Vestermark).
De enorme indstrømmende beløb fra turistsexualitetsaktiviteterne var intetsteds at finde, og Böffelmuhle-parret er sidst set løbende over sognegrænsen i retning mod Holstebro 23. juli 2002 kl. 01.34. Senere efterforskning godtgør, at Lambert Böffelmuhle er søn af Holstebros mangeårige socialistiske folkefører Gumbert Böffelmuhle, og at hustruen Lubba ligeledes har nære familiemæssige relationer til ledende Holstebro-usurpatorer.
Usseldrupegnens tillidsfolk burde have været på vagt, men håbet om at genvinde de tabte midler er ikke opgivet. For pengenes tilvejebringelse og/eller Böffelmuhle-parrets hoveder i genkendelig stand er udsat en dusør på op til kr. 11,37.
Gebyrinddrivelsen og opbevaringen af midlerne er overgået til de sikrest tænkelige hænder, nemlig dem, der sidder på redaktør Louis B. Knockel.
Jubelreportage i særklasse: CRASS BØRSTING Foto: FELLAH PROMOTION m.fl.
Flere hundrede års rolig og gradvis nordvestjysk fremgang kan nu accelereres dramatisk. Ved det kommende valg til storsognerådet opstiller en superpamper, 27-årige Bob Fellah, søn af fækaliesorteringsformand Benny Fellah-Frederiksen, Klamhuse Hede, og unge Bob lover os astronomiske, næsten øjeblikkelige fremskridt på alle fronter.
Venner og beundrere af den unge mand har investeret hundredevis af kroner i hans beklædning, hår, tænder, penis, fodtøj og ansigtshud. Indsatsen for at løfte Bob fra ordinær pamperstatus til europæisk superklasse kulminerede, da han for nylig deltog i et tre-ugers pamperkursus på universitetet i Plovdiv, Bulgarien.
Jublende skarer var samlet omkring Klamhuse Landstation, da Bob vendte hjem, og det står nu klart for alle, at han er fremtidens mand.
Blandt Bob Fellahs valgløfter er en forøgelse af de sociale udgifter på 300 procent, gratis adgang til offentlige lussingmaskiner, en sænkning af spiritusafgiften fra 4,7 til 2,1 procent pr. flydende litermål samt en ugentlig hornorkesterakkompagneret masturbationsparade fra Blodhavn tværs over Klamhuse Hede til jernbanepladsen i Nr. Usseldrup.
En seks-sporet motorvej til Holstebro og videre mod Grindsted og Süderlügum vil blive anlagt, og badehotellet på Blodhøj skal efter 36 års stilstand omsider bygges færdigt og indvies i sommerens løb.
“Valgplakater er trykt, men tilslutningen til Fellahs kampagne tegner så overvældende stor, at selve valghandlingen nok kan springes over,” erklærer den betroede kampagneleder, slubbertlogeforstander Lupo Schneckelfritz.
Følg fremskridtene i lokalavisens kommende jubelreportager (og det er en ordre).
