Forfatterarkiv: admin

Om admin

Søn af veterinærbøddel Albert Knockel (1898-2001)

Børnebogsforfatter tabte pusten

Det meddeles netop nu at den højtprofilerede børnebogsforfatter Per Røsti bortgik på den mest meningsløse måde under en 72 timer lang skriveproces.

Trist er hans død men endnu mere tragisk er det faktum, at han ikke nåede at færdiggøre sin letlæsningsbog “Gilbert i Swingerklubben.” En bog som utallige skolebørn har set frem til at læse.

Den flittige forfatter arbejdede så intensivt på sit manuskript at han simpelthen glemte at trække vejret og omkom midt under det næstsidste kapitel hvor det var allermest spændende. Han nåede kun at skrive 13.000 sider.

Intensitet og seriøsitet lyste dag og nat ud af hr. Røstis ansigt.

Hustruen beretter at Per var så fokuseret og medrevet af sin egen historie at han ikke havde blinket med øjnene i over fire timer. Øjenæblerne tørrede ind. Kort efter holdte han ikke længere på afføring eller urin. Til sidst glemte han helt at trække vejret, hvilket var det sidste søm i kisten.

Konen opdagede hans afsjælede hylster bøjet over skrivemaskinen. De sidste ord han nåede at nedfælde var erkendelsen af sin egen undergang: “Nu ser jeg lyset … dette bliver min død, åh ak og ve. Hvad skal jeg dog stille op. Nu bliver jeg hentet. Færgemanden fjerner fortøjningen. Intet kan forhindre denne tragiske hændelse. Jeg …”

Per Røsti begyndte sin forfatterkarriere for to år siden og nåede at udgive 122 bøger. Han var kendt og elsket i det litterære miljø men også på masturbationsscenerne, hvor han vandt den gyldne hånd flere år i træk. Han mestrede 79 sprog og kunne spise to pund østers på fem minutter.

Denne succesroman inspirerede til hundredevis af skulpturknusninger.

En verdensmand, en legende og et geni har forladt sit kødelige hylster i en alder af 56 somre. Per Røsti efterlader sig sin hustru Ebba, 18 børn, en vædderkanin og en tusindtallig læserskare i dyb fortvivlelse.

Den anerkendte forfatterkollega Mambert Mango bliver i skrivende stund fløjet ind fra sin ferie i Zimbabwe for at indgå et samarbejde med undertegnede så det sidste kapitel af Per Røstis svanesang kan blive færdiggjort.

Forrige dødsfald Næste dødsfald Retur til avisens forside

Hr. Galfrans Krafteder er omsider tavs

2 svar

Vi har forleden modtaget den triste besked om hr. Galfrans Krafteders bortgang, og bringer i den anledning følgende mindeord.

Galfrans var en skattet person i Gustenhuse Sogn. Måske ikke så meget i kraft af sit charmerende og vindende væsen, snarere pga. sin uhøviske tale og daglige harske tilsvininger af både godtfolk, børn, kvinder og fæ. Mange af hans meget opfindsomme ukvemsytringer er således indgået i den daglige sprogbrug blandt vore medborgere. I flæng kan nævnes: kloak-beduin, tyfontåbe, spathat, kanaljesæk, lokumsbajads og bagdørstolder.

Hans berømmelse uden for sognet skyldtes dog en tilfældighed, idet han på Humlum Forårsmarked ved meddelelsen om Kong Christian Xs død og i adskillige hundede vidners påhør udbrød de nu udødelige ord: “Skimlende stank fra stinkende plattenslager-skidt!”.

Denne tilkendegivelse indbragte på stedet Krafteder Struer & Omegns Humeurforening af 1832s Legat på 242 lussinger, samt en natpotte (tom) i anløben diskometal, fra Thybalt E. Schrammels kræmmerstand.

Begejstrede markedsgæster strømmer her frem mod hr. Krafteder, for i fællesskab at tildele ham den velfortjente pris for det spontane, morsomme og fantasifulde udråb.

Rygter har imidlertid påstået, at dette var affødt af raseri over, at Kongen skyldte ham kr. 2,71, som han så måtte skyde en hvid pind efter, men man skal jo tage den slags ting med et gran salt.

I alle tilfælde er Galfrans Krafteder ikke længere i stand til at fortælle historien, og for så vidt angår hans bisættelse i næste uge, kan vi desværre ikke offentliggøre tid og sted, idet det tydeligt fremgår af mandens testamente, at: “det Fanden gale mig ikke rager Dem!”

Ære være hr. Krafteders minde!

Med ærbødige hilsener,
-Hartmann Stahl-Eisenmann

Forrige dødsfald Næste dødsfald Retur til avisens forside

Jacobus Asinussen har nydt sin sidste sjus

2 svar

BEGRAVELSESHØJTIDELIGHED PÅ SAMMENSKUDSBASIS

En kendt profil i det nordvestjyske folke- og forlystelsesliv, direktør Jacobus Asinussen, Vester Usseldrup, har udbragt sin sidste skål og ligger nu på castrum doloris i ruinerne af sit hjem, Villa Guldblik. Han blev 39 år, 176 dage, 16 timer og cirka 11 minutter gammel.

Jacobus, som vennerne altid vil huske ham.

Som søn af den kendte kummefabrikant Gylbert Z. Asinussen voksede Jacobus op i en atmosfære af velstand, livsglæde og tolerance. Allerede som 15-årig blev han aspirantmedlem af drankerlogen “Højt Skum”, hvor han forblev en trofast og aktiv logebroder indtil de allersidste sekunder af sit liv.

Faderen døde under et forsøg på at slå den nordvestjyske rekord i muddersvømning for overvægtige herrer i 60+ alderen, og Jacobus’ moder udvandrede kort efter til Bulgarien, hvor hun videreudviklede sin interesse for æsel- og muldyravl.

Jacobus stod nu som 24-årig direktør og eneejer i spidsen for den blomstrende og velkonsoliderede kummefabrik, som på det tidspunkt havde 137 ansatte samt et antal trofaste træk- og transportdyr. Hans første handling var at fyre alle to-benede, der havde over syv års skolegang, og erstatte dem med venner fra drankerlogen. Fabrikkens kantine blev udbygget med fadølsanlæg og vinkælder, og to bartendere mødte dagligt frem for at blande cocktails til den trængende stab.

Resterne af Villa Guldblik står som mindesmærke over en glad og gavmild lokal personlighed.

Til Jacobus’ og vennernes forbavselse kom det snart til at knibe med at levere de bestilte kummer, og kvaliteten holdt heller ikke tidligere tiders standard. “Kunder i vore dage er sure og besværlige,” erklærede direktøren. “Skulle vi ikke træffe en rask beslutning om at skide dem et stykke?”

Fabrikken blev nogle år senere købt på tvangsauktion af en mellemøstlig kapitalfond, men så længe der var penge i det asinussenske familiebo, fortsatte festen. Derefter tog Jacobus hul på en fornøjelig ny karriere som omvandrende banjo- og kazoospiller.

Bisættelsen finder sted lørdag kl. 13.34 prc. fra Nr. Usseldrup Bedehus. Medbring egne drikkevarer samt minimum kr. 0,81 som bidrag til honorering af prædikant Grusboll, sangkoret og de gummiklædte kistebærere.

Forrige dødsfald Næste dødsfald Retur til avisens forside

80-årig navlemodel eksploderet efter kønsskifte

1 svar

Danmark er blevet en navlemodel fattigere. Tangus Klaphage er ikke længere iblandt os. Han forlod denne jord grundet en spontan overgæring i kroppen, der førte til en eksplosion foran Kønsskifteklinikken.

Allerede som 5-årig følte Tangus Klaphage sig utilpas i egen krop. Det var dog først for seks måneder siden på sin 80 års fødselsdag at der var økonomisk råderum til at gennemgå den første kønsskifteoperation. Tangus skiftede køn fra mand til hjort.

Efter blot fem minutter som hjort skiftede han mening og lagde sig under kniven på ny.
Sækkepibe, jaguar, pulverslukker, valmuemark, karamelstang, elefantfod og bordtennisbord er få eksempler på de køn som Tangus Klaphage i perioder identificerede sig som, og derfor lod sig omdanne til.

Tangus efter en af de utallige kønskifteoperationer.

78.912 kønsskifteoperationer på et halvt år blev det til. En imponerende livsbedrift.
I dag kunne kroppen uheldigvis ikke længere holde til de konstante kropsjusteringer. Tangus var netop trådt ud af Kønsskifteklinikken som en kombineret kalkun-, katte- og hønsekødstærtekønnet, da kroppen gav op og eksploderede midt på åben gade og tilsølede alle forbipasserende i en lunken gummikødmasse.

Tangus var en ven af folket og vil blive savnet.

Når oprydningsholdet har skrabet resterne af Tangus sammen, vil den blævrende substans blive sendt videre til kødfoderfabrikken og vil i fremtiden fungere som smagsforstærker.

Næste dødsfald Retur til avisens forside

Knockelsk mediefremstød — klik og vær med!

5 svar

Vor nye nordvestjyske radio- og fjernsynskanal er oprettet. Klik herunder og bliv overbevist:

Medarbejdere af enhver art, som ønsker sig en strålende fremtid i den elektroniske mediebranche, kan tilbyde sig i kommentarfeltet her på siden.

Retur til avisens forside

Ø. G. Bladtkramer døde i lufthavnen

2 svar

Mindeord i den sørgelige anledning af hr. Øjgil Godot Bladtkramers død. Manden, der i en menneskealder forgæves ventede på sit fly fra Gustenhuse Lufthavn til sin feriedestination på Bikiniøerne, er ej iblandt os længere.

Øjgil var fungerende formand for flæskespiludvalget i Gustenhuse Masturbations- & Idrætsforening, en post han med ildhu og stor dygtighed indtil sin død varetog pr. telefon fra lufthavnens transithal, hvor han var yderst populær blandt såvel rejsende som personale.

Det er med sorg, vi i dag tager afsked med vor kære ven, som med enorm stædighed og retfærdighedssans, på eksemplarisk vis og til det allersidste, holdt på sin ret. Ironisk derfor, at flyruten helt tilfældigt blev erklæret genåbnet blot 1:16 minutter efter, at Bladtkramers hjerte var holdt op med at slå.

Vi besluttede at lade Øjgil fuldføre sin sidste rejse posthumt, og lade negerbefolkningen i den fjerne østat tage stilling til, hvad der skal ske med hans afsjælede legeme, som han generøst havde doneret til velgørende formål. Dog har vi for en sikkerheds skyld ladet hans returbillet destruere. Æret være hr. Bladtkramers minde!

Forrige dødsfald Næste dødsfald Retur til avisens forside

Adelsslægt og slot genfundet efter 83 år

Skriv et svar

Jubelreportage: Crass Børsting
Foto: Gylla Peckelhage

Et storslået firefløjet slot er kommet frem i lyset på Klamhuses vestegn efter 83 års glemsel. Muffenborg, som de yngre på egnen aldrig har hørt om, åbner nu dørene såvel for nordvestjyder som landsdelens turister, oplyser lensbaron Mustafa Prunkhorst-Muffenborg, født 1934.

Hans far, lensbaron Abdul Cassander Prunkhorst-Muffenborg (1871-1975) væltede en februardag med et vognlæs grus i slottets indkørsel, og al trafik til og fra stedet ophørte dermed. Parken groede til og skjulte med tiden slottet og dets beboere for omverdenen.

Egnens landproletariat har for længst forvandlet de tilliggende 1200 tønder land til fækalieindsamlingsterræn, hovedsagelig dækket af lynghede. Lensbaronen forestiller sig ikke, at landbrugsdriften kan genoptages, men vil satse på turisme.

GOD OG RIGELIG ERNÆRING

– Hvad har flere generationer af adelsfolk så levet af under de mange årtiers isolation? spørger vi baronen.

– Vi havde først og fremmest et talstærkt tjenende personale, som vi kunne fortære. Jeg husker fra min barndom, hvordan forvalter Q. Drüppert og dennes familie blev omdannet til skinkestege, suppeben og anden lødig kødmad. Det var prægtige, flæskede mennesker, som hver for sig leverede måneders god ernæring. Den sidste datter slagtede vi så sent som i 1971. Også vor husbestyrerinde Lorna Gnostik-Gephardtsen og hendes kongepudler har ydet langtidsholdbare bidrag til slottets spisekammer. Vi mindes dem i stille ærbødighed.

Adelsslægtens avlsarbejde er i de 83 år foregået med kalkuner, geder, de ovenfor nævnte pudler og en i sin tid fra Borneo importeret næseabe som objekter, ophængt i de historiske smedejernskopulationsstativer, der pryder gangene overalt på slottet.

Baron Prunkhorst-Muffenborg har straks efter befrielsen, som skete med en grensaks, sat sine tvillingesønner Ali og Yasser i tjenerlære på Nørre Usseldrup Stationshotel.

– Vi imødeser en rig og lykkelig fremtid inden for turistindustrien, siger baronen, mens han med en karbolklud i højre hånd gør sig klar til aftenens avlsindsats.

SIDSTE NYT: ADELSFÆKALIEAUKTION LØRDAG

Avisen erfarer, at Prunkhorst-Muffenborg-slægtens legendariske slagfaste afføring bliver tilgængelig for samlere, konsumenter og alle andre, der stiller op og giver et bud ved en auktion lørdag middag i Nørre Usseldrup Bedehus.

– Vi forventer at kunne præsentere brunvare af en kvalitet, som næppe frembringes noget steds på kloden nu til dags, udtaler auktionarius, prokurator Lambert Braunkombüschen, Nørre Usseldrup.

– De adelige produkter er i sin tid håndsorteret og skånsomt nedlagt i tønden. Enkelte særligt prægtige faconeksemplarer vil efter den tids tradition være svøbt i pergamentpapir eller skræppeblade.

Auktionen er iværksat af kreditorer, som har leveret lussingmaskiner, kopulationsstativer og andet nyt inventar til det genåbnede slot.

SE OGSÅ:

Retur til avisens forside

Dresserede vilddyr truer liv, ære og velfærd

Skriv et svar

TRUSLER PÅ NÆRMESTE HOLD

Krisereportage: Crass Børsting
Foto: Valborg Kunckel m.fl.

Tilsyneladende tæmmede rovdyr, som under venskabs maske har fået adgang til nordvestjyske familiers hjem, truer nu liv og velfærd mange steder på egnen.

– Såvel seksuelt som økonomisk er de dresserede dyr ved at tage magten fra os, udtaler Blodhavn Borgervæbnings korpskommandant, Hakon Jerngumme IV.

Det starter muntert og tilsyneladende harmløst.

Dyrene bliver ofte lukket indenfor i hjemmene i forbindelse med fastelavn eller anden festivitas, og hen over turistsæsonen har de en vis underholdningsværdi.

Imidlertid viser det sig alt for ofte, at de tager magten i familierne, og at de konsumerer betydeligt mere, end de yder. Rovdyrfækalier er ikke i høj kurs, og bortset fra sjældne, helstøbte faconeksemplarer ender de som industriel pladdermasse.

En purung husmandsdatter erfarer, hvorfor familiens abe har smilet og fløjtet,
hver gang hun var i nærheden.

De amokløbende familiedyr må ligesom andre lignende trusler bekæmpes med jernhård disciplin og døgnovervågning. Borgervæbningen suspenderer al orlov, og Louis B. Knockel har givet tilsagn om 6-800 lussinger samt hasselkæppeprygl efter behov.

Overdyrlæge Harding Vulvax, Blodhøj, eksperimenterer med en
lydighedsvaccine, der kan kalde vilddyrene til orden.
– Foreløbig er jeg selv forsøgsperson, og resultaterne tegner
lovende, siger han.