Tag-arkiv: gode råd

Gode råd fra Gustenhuse til påskeferien

Stahl-EisenmannLOGO
Vi har i forbindelse med den tilstundende påske i samarbejde med hr. overbetjent Puberg Blæretang fra Gustenhuse Politistyrke udarbejdet følgende 10 gode huskeråd, som naturligvis bedes overholdt til punkt og prikke.

Blæretang01

#1: Drik med respekt. Drik igennem! Dét er ægte respekt for vore stolte bryggertraditioner. Ingen kan i det lange løb være tjent med at vandre formålsløst rundt i ferien, med en lille bimmelim på.

#2: Kør hurtigere. Kør stærkt. Vor samfærdsel bør og skal flyde så let og gnidningsfrit som overhovedet muligt, og derfor skal hastigheden markant op, især i påsken. Er De i tvivl, sæt farten op.

#3: Græd ikke i kirken. Vor Frelser vender altid tilbage, året rundt, med nye interessante ølvarianter til følge. Der vil blive opstillet fadølsanlæg i samtlige bedehuse i hele påsken, og brækposer vil forefindes på kirkebænkene, diskret indlagt i psalmebøgerne.

#4: Lille Kylle lå på hylde,
Kylle Kylle lå på køl;
Nu vi alle maven fylde:
Dejlig kølig påskeøl!
(Festsang af Andrew Bajs Kløj)

#5: Skulle De i løbet af helligdagene gå hen at blive så sanseløst beruset at De ikke kan finde hjem, har De formedelst kr. 0,02 mulighed for at overnatte i hr. restauratør Halal Oberreuters viktualiekælder, blot De kan garantere, at De ikke lider af gigt, gnaverallergi, eller medbringer poser med flæskesvær.

#6: Har De i forbindelse med en påskefrokost ved et uheld brækket et familiemedlems næse, må De ikke fortvivle. Der bortses nemlig i denne periode fra enhver form for strafpådragelse, som følge af alkoholfremkaldte personskader.

#7: Offentlig seksuel aktivitet tilskyndes, også på følgende normalt fredede lokaliteter: lighuse, kirkegårde, hustage, pissoirer, idrætsanlæg, balkoner, museer og legepladser. Som hr. V. Røvlenberg jo skrev, i sin ultraforkortede version af Bibelen: “Alle synder tilgi’s, så kør blot ind, med penis!”.

#8: Der vil blive opstillet staffelier med malerlærreder på alle gadehjørner, således at diverse opkastningstrængende medborgere efter behov kan opgylpe deres maveindhold herpå, til fordel for den kommende, storstilede Gustenhuse Sommerudstilling for Moderne Kunst.

#9: Der vil i hele perioden af ordensmagten blive udført alkoholstikprøvekontrol. Folk, der antastes i besiddelse af en promille under 1,1, vil omgående modtage 24 lussinger, og derefter blive ført til nærmeste beværtning. Ved gentagelsestilfælde, vil de pågældende på stedet og i øvrigt for egen regning blive fikseret og tvangsinjiceret med det manglende kvantum spiritus.

#10: Krist stod op af døde, som skrevet står. Dette er imidlertid ingen undskyldning for sygedage som følge af tømmermænd, og det forventes, at alle borgere møder korrekt påklædt og velsoigneret, tirsdag efter påske, på deres arbejdspladser, kl. 05:37prc.

Vi ønsker en god og velskænket kristen påske, til alle gode mennesker, samt børn, negre, kvinder og fæ!

Med ærbødig hilsen,
-hartmann

SE OGSÅ:

HenvEisenmRUMVEHIKEL

Retur til avisens forside