Tag-arkiv: flertal

Nyt stordigt: FORREST I FLOKKEN

Baldurportræt

Jeg vil minde om, at jeg er Rimfazes rytter,

Som sidder til hest imens jeg lytter,

Og får ord til de kvad som jeg deler gavmildt ud,

Så nogle kan se, det kan skabe et brud,

På hvad flertallet alt for længe har troet på

Alle de der har så svært ved at forstå.

Jeg ved nemlig at flertallets dømmekraft,

Er defekt som et redskab der har mistet – sit skaft.

Det store flertal bliver ved med at fumle,

Og kan ikke se de regler som er falske og skumle.

Det har været sådan fra tidernes morgen,

At det var tyranner som havde sat sig selv – på borgen,

Den borg som de lokkede folk til at bygge,

Med løfter om at her blev de trygge.

Tyranner som førte sig frem med truthorn og brag,

Som kunne overdøve dette lumske bedrag.

Besatte af ideer om deres eget MEREværd,

Har de altid været til stort besvær,

For alle dem de så nemt kunne narre,

Til at holde igen og sparre og sparre,

På egne behov og beskedne vaner,

Og der er kun få iblandt dem som aner,

At de er ofre for bedrevidende og falske påstande,

Fordi tyranner i alle lande

Hyrede vagtfolk som de gav flotte uniformer

Og besked om at fastholde regler og normer.

Det fik vagterne til at svælge i ideer om dyder,

Som de dikterede flertallet – og det betyder

At de pressede folk til at stræbe og stræbe

Og udtænkte ideer om at straffe – og dræbe.

På den vis er flertallet blevet holdt nede,

Af de der ville bestemme og lede,

Flokkene i lige netop den retning

Som gav tyranner og vagterne den bedste forretning.

 

Men

Der fandtes altså også nogle,

Som nægtede at følge den parole.

De gjorde oprør og lavede revolutioner,

Eller bildte sig ind det hjalp med resolutioner.

De blev foragtet og kaldt for rebeller,

Dømt til at leve af luftsteg og vindfrikadeller.

Udråbt til skurke, banditter og kanaljer,

Beskrevet i tarvelige detaljer.

De skilte sig ud, men også i de oprørskes grupper

Er der nogle som både snyder og fupper.

De vidste det gav dem selv flere goder

Når bare de brugte de vante metoder.

Så de sørgede for at blive bemærket og komme til orde

Nøjagtig som de der blev anset – for de store.

De gik forrest i flokken og råbte op,

Thi det er vejen til berømmelsens top.

Og her står man så med to modstridende dele

Af opfattelsen af hvordan der bliver set på det hele.

Og hvem skal man følge,

Når de der vil styre sejler på hver sin bølge.

Det er slet ikke svært at se det slår klik

For flertallet i sådan en rodebutik.